Ude godt, men hjemme bedst! Den gamle talemåde har fået en ny betydning i forbindelse med corona. Mange ansatte er blevet så bidte af hjemmearbejde, at de gerne vil have mere af det i fremtiden.  

Hver 4. danske lønmodtager vil endda udelukkende arbejde hjemme uden nogensinde at møde ledere og kolleger. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse lavet for it-firmaet Atea. Det rimer så ikke helt med, at ifølge en rundspørge blandt HK-medlemmer savnede 9 ud af 10 kollegerne, hvilket vi også har hørt fra medlemmer og tillidsvalgte – især dem, der kun har arbejdet hjemmefra.

Læs også: Ingen skal tabes i coronatiden

Fremtiden kan blive en blanding af at arbejde hjemme og på arbejdspladsen i såkaldte hybrid-teams. Den mulighed vil der givetvis være efterspørgsel på. Ifølge en i juni gennemført rundspørge blandt HK Stats medlemmer har 2 ud af 3 været glade for at arbejde hjemme fra – helt på linje med en undersøgelse lavet i april blandt både offentligt og privatansatte i HK's medlemspanel. Ifølge Atea-undersøgelsen vil 57 procent gerne permanent arbejde mere hjemmefra, mens 34 procent helst ikke vil arbejde hjemmefra. En undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser, at hver 10. gerne vil arbejde hjemme 3-5 dage om ugen, men lidt flere end hver 3. aldrig. 

Læs også: Stort flertal drømmer om mere hjemmearbejde

Holdningerne til oftere at arbejde hjemmefra er delte og varierer også mellem de forskellige undersøgelser. Lige fra en undersøgelse fra Digital Hub Denmark, hvor 3 ud af 4 gerne vil, mens en undersøgelse fra A4/Wilke viser, at kun hver 4. ønsker mere hjemmearbejde. Gennemgående viser undersøgelser ellers, at mellem en tredjedel og halvdelen af lønmodtagerne er interesseret i mere hjemmearbejde.

Mange arbejdsgivere er også med på vognen. Danske Bank giver medarbejderne mulighed for at arbejde 2 dage om ugen hjemme. Codan lægger op til, at 40 procent af arbejdstiden foregår hjemme (artiklen på berlingske.dk kan være bag login, red.), kan være, og tilpasser hovedkontoret til at rumme færre medarbejdere. En rundspørge blandt Berlingskes toplederpanel viser, at lidt over halvdelen af lederne forventer mere hjemmearbejde end tidligere. 9 ud af 10 kommunaldirektører forventer at skrue op for hjemmearbejdet, ligesom ledere på flere statslige arbejdspladser foreslår medarbejderne mere hjemmearbejde i fremtiden.

Ifølge Dansk Industris virksomhedspanel vil knap 40 procent af de virksomheder, der har øget hjemmearbejdet under coronakrisen, skrue op for hjemmearbejdet, selv om erfaringerne er forskellige. Hver 10. virksomhed har oplevet øget produktivitet, mens hver 3. har oplevet lavere produktivitet og halvdelen uændret produktivitet. I undersøgelsen fra Berlingske øges produktiviteten kun hos hver 5. virksomhed, mens den mindskes i mere end hver 3.

Når de ansatte spørges, er billedet lidt anderledes. I undersøgelsen fra Atea tilkendegiver 3 ud af 4, at de arbejder mindst lige så effektivt hjemmefra. I en international undersøgelse viser den danske del udført af DTU Management, at 43 procent af 1.500 adspurgte mente at arbejde mere effektivt hjemme. I de to HK-undersøgelser svarer mange, at hjemmearbejde har givet dem mere arbejdsro, hvilket måske er én af årsagerne til, at Skatteforvaltningen har meldt om højere produktivitet i perioden med næsten alle sendt hjem på arbejde. 

Den helt store produktivitetsgevinst ved hjemmearbejde ser der imidlertid ikke ud til at være. Så den tilsyneladende fælles interesse mellem mange ansatte og arbejdsgivere handler mere om øget trivsel, selv om billedet ikke er entydigt. For nogle er hjemmearbejde nærmest en nødvendighed og for andre mere en behagelighed. I en rundspørge om balancen mellem familie- og fritidsliv gav næsten halvdelen af HK's medlemspanel udtryk for, at muligheden for at arbejde hjemmefra er vigtig for at få hverdagen til at hænge sammen – især for dem med børn. Generelt mener 9 ud af 10 adspurgte dog, at der i høj eller nogen grad er en fin balance mellem familie- og arbejdsliv.

Så for en del handler det om at gøre hverdagen nemmere og mindre stresset gennem den fleksibilitet, som hjemmearbejde kan give, ligesom transporttid spares. Men skyggesiden kan være, at grænsen mellem arbejdstid og fritid udviskes, de sociale relationer til arbejdspladsen svækkes, og både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø belastes.

En stribe fordele, ulemper og opmærksomhedspunkter kan listes op og bør grundigt overvejes inden indførelse af mere hjemmearbejde på de enkelte arbejdspladser, selv om det kan virke oplagt at omfavne ønsket om mere hjemmearbejde. Ifølge Danmarks Statistik har i forvejen over en kvart million ansatte hidtil mindst én gang om ugen arbejdet hjemme blandet andet hver 4. inden for offentlig administration, og derudover lige så mange lejlighedsvist.

Derfor skal konsekvenserne af endnu mere hjemmearbejde tænkes igennem og drøftes ordentligt, så forhastede beslutninger ikke tages under pres af den særlige coronatilstand, flimrende medieomtale og resultatmæssigt forskellige rundspørger, hvoraf nogle er udført for it-virksomheder med kommercielle interesser i mere hjemmearbejde.

Tøv en kende og tag den nødvendige tid til at få drøftet, hvordan den nye normal på arbejdspladsen skal være. Se nuanceret på muligheder og udfordringer. Se bredere på hvordan fleksibilitet og balancen mellem arbejdsliv og privatliv kan sikres ikke kun via mere hjemmearbejde, men ad flere forskellige veje. Det unormale skal ikke bare uden videre blive den nye normal.