Nu er mange ved at være tilbage på arbejdspladsen efter ferie og mange også efter flere måneders helt eller delvist hjemmearbejde på grund af corona. Gensynsglæden er forhåbentlig stor, men måske ikke helt uden skyggesider.

De senere år er stadigt flere vendt tilbage lidt triste i sind med såkaldt post-ferie blues. Arbejdet lokker ikke, fordi det kan være tilbagevenden til et stresset arbejdsliv. Pensionsselskabet PFA oplever en markant stigning i antallet af henvendelser om stress, der topper efter sommerferien. Ifølge en Gallupundersøgelse fra 2017 oplever 57 procent af de adspurgte, at der er meget travlt oven på ferien.

Læs ogsåTilbage fra ferie – med mindre stress og højt humør

Den situation kan i år være forstærket på grund af coronakrisen, som mange steder har udskudt opgaver, der i bunkevis har hobet sig op og nu skal afvikles i en mere eller mindre ændret arbejdsdag. Sommerferieplanerne er måske blevet ændret fra drømmeturen til sydens sol til en kølig, blæsende dansk sommer. Det kan have været en positiv overraskelse at opleve, hvor meget Danmark har at byde på, men kan også have været en sur nedtur. Mange af sommerens begivenheder har været aflyst eller stærkt reduceret.

Dertil kommer usikkerhed om fremtiden for de mange fyrede eller fyringstruede i brancher ramt af coronakrisen. Det går ikke blot udover den enkelte person i farezonen, men også familien, hvilket kan få betydning for en del offentligt ansatte, hvis job ellers ikke direkte er truet af corona – kun af de fortsatte besparelser. Omprioriteringsbidraget er ikke afskaffet alle steder.

Vi står derfor over for nogle måneder med stor usikkerhed og utryghed. Selv om der arbejdes ihærdigt på det, er en vaccine ikke lige om hjørnet. Det store spørgsmål er derfor ikke, om smitten vil blusse op; men om det kun vil ske som mikroudbrud, der kan inddæmmes, så situationen overordnet er under kontrol. Og hvilke restriktioner og værnemidler skal tages i brug både i det offentlige rum samt på arbejdspladser og uddannelsessteder – og hvem skal betale?

Brug af mundbind i den offentlige transport er en ekstraudgift for dem, der dagligt pendler, og skal indregnes i den daglige husholdnings prioriteringer. Vil de kollektiv pendlende bliver kompenseret for denne forskelsbehandling ved et tilskud eller fradrag?

I offentlige institutioner og myndigheder bruges en del midler på køb af værnemidler og til at indrette lokaler coronasikkert både i forhold til medarbejdere og borgere, ligesom der kan være andre coronarelaterede udgifter til blandt andet overarbejde og tillæg for forskudt tid. Ifølge en bred politisk aftale fra marts kan statsinstitutionerne efter indrapportering fra ministerierne afholde ekstraordinære udgifter som følge af covid-19 med Finansministeriets godkendelse af, at udgiftslofterne overskrides. Men kan vi være sikre på, at alle udgifter indrapporteres og godkendes af de finansministerielle embedsmænd, så de enkelte institutioner ikke delvist ender med at betale via personalenedskæringer?

Læs på altinget.dk: Staten har også brug for en coronacheck

Udover disse økonomiske bekymringer, er der også nogle helbredsmæssige. Vi skal via adfærd og ikke mindst fysisk afstand gardere os bedst muligt, selv om det i dagligdagen kan være akavet, og der ubevidst kan blive slækket på anvisningerne. Vi skal også tage hensyn til dem, der vender tilbage efter at have været smittet og blevet raskmeldt. For ikke alle er hurtigt i fulde omdrejninger igen. Omkring hver 10 har helbredsproblemer efter at være kommet sig oven på covid-19 har britiske og australske undersøgelser vist. Eftervirkningerne kan bestå i blandt andet svimmelhed, hovedpine, muskelsmerter samt åndedrætsproblemer og forekomme i op til flere måneder efter et endt sygdomsforløb. 

Selv om man ikke har været smittet med corona, kan forårets nedlukning med tvunget hjemmearbejde have sat sine spor i form af mere stress især blandt de yngre, der på samme tid skulle udføre arbejdet hjemmefra og passe børnene i en pludselig forandret hverdag.

Nogle vender mere sårbare tilbage til arbejdspladsen, hvilket vi som både kolleger og ikke mindst tillidsvalgte og ledere skal være opmærksomme på, så vi alle medvirker til en god tilbagevenden og trivsel. Ledelsen har tillige et vigtigt ansvar i at sørge for nødvendige værnemidler, justering af arbejdsgange og forstærket rengøring, hvilket det har skortet på nogle steder. Og overordnet må politikerne sikre de nødvendige ressourcer og regulering i fornuftig, balanceret omfang.  

Læs også: Trods corona halter rengøringen på flere statslige arbejdspladser