Sømmet er i bund, når biler med unge fyre og pæne familiefædre bag rattet kører om kap i aften- og nattetimerne i flere byer rundt om i landet. Fartræset organiseres via sociale medier og foregår nogle steder på afsidesliggende veje efter aftale med myndighederne. Andre steder foregår det ulovligt midt i byerne på helt almindelige veje og gader.

En af disse er Strandboulevarden på det tætbefolkede Østerbro i København med både støj og trafikfarlige situationer til følge. En beboer fulgte ifølge Østerbro Avis bekymret med i, hvordan cyklister var tæt på at blive kørt ned og forsøgte derfor at kontakte politiet. Hun blev nummer 69 i køen, da hun ringede lidt over midnat. Senere forsøgte hun via 112, men blev blot stillet om til en ny telefonkø og endte med en anmeldelse via politiets hjemmeside.

Politiets forklaring til avisen var stor travlhed på grund af mange opkald om høj musik; men den forklaring kan utrygge borgere ikke bruge til så meget. For også andre oplever besvær med at få politiet i aktion, fx når der er fartræs og vilde bilfester i bydelen Århus Ø. I det hele taget oplever borgere rundt om i hele landet i forskellige situationer, at det kan være svært at få politiet ud. Når det lykkes ret ofte med høj responstid, så forbryderne for længst er forsvundet.

Derfor er flere ressourcer til politiet et naturligt omdrejningspunkt i efterårets politiske forhandlinger om et politiforlig såvel som i finanslovsforhandlingerne. For der er brug for flere betjente til at sætte ind over for fartræs og mange andre ulovligheder; men en lige så vigtig del af løsningen er ansættelse af flere HK’ere. Det er HK’ere, som primært bemander politiets servicetelefon 114, men også vil kunne indgå mere i andre dele af borgerbetjeningen, så betjente frigøres til de mange opgaver, de er uddannet til at udføre. Ikke mindst vil politibetjente kunne være mere synlige på gaderne, hvis de frigøres fra en række administrative opgaver, som bedre udføres af kontoruddannet personale.

Nye betjente skal ikke sidde på kontorerne hele tiden

Hvis borgerne skal have nytte af 20 nye nærpolitienheder, som regeringen foreslår i udspillet til politiforlig, der også er første element i en nærhedsreform, skal betjentene ikke sidde inde på kontorerne meget af tiden. Brug i stedet for HK’erne til også sagsbehandling, kvalitetssikring og understøttende funktioner for at opnå regeringens mål om mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndigheden. Derfor er det positivt, at regeringen ”lægger op til at tilføre ressourcer til anklagemyndigheden, så der sikres flere hænder til at behandle de mange straffesager” – især hvis der også bliver tale om HK-hænder! I hvert fald skriver regeringen, at den ”vil tilføre flere civile medarbejdere til behandlingen af straffesager i politiet”. I forslaget til finanslov er der da også afsat en forhøjelse af politiet og anklagemyndighedens bevillinger de næste 4 år, ligesom omprioriteringsbidraget inden for området annulleres og tilbageføres.

Flere ressourcer er da også nødvendig efter flere års besparelser kombineret med omstruktureringer, mere kompliceret kriminalitet og løbende flere nye opgaver. Nu skal politiet også udstede bøder til borgere, der ikke vil bruge mundbind i den offentlige transport, og statsministeren vil have betjente ud på S-togsstationer for at skabe øget tryghed. En del af de nye opgaver sammen med krav om højere straffe genererer mere arbejde ikke blot i politiet, men også hos anklagemyndigheden, domstolene og i fængselsvæsenet.

Derfor har vi i HK Stat gang på gang i vores i dialog med justitsministeren og partiernes ordførere op til forhandlingerne om et nyt politiforlig lagt vægt på, at der skal flere ressourcer til hele straffesagskæden, så der ikke opstår flaskehalse undervejs i kæden

Læs også: HK Stat i videomøde med justitsministeren: Styrk hele straffekæden

HK Stat har 10 bud på, hvordan straffesagskæden styrkes: HK Stat: Det er afgørende at styrke hele straffekæden

HK’ere kan frigøre tid her og nu

I regeringens udspil lægges op til at identificere tiltag til at ”styrke sagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden”, hvilket oplagt peger på at satse mere på HK´erne. Den også nødvendige udvidelse af antallet af politi- og fængselsbetjente kræver, at der først bliver uddannet flere af disse. HK´ere vil hurtigere kunne rekrutteres og sættes ind i relevante opgaver.

Lige nu vil der også være velkvalificeret HK-arbejdskraft til rådighed, da coronakrisen desværre betyder, at mange privatansatte HK’ere er eller blive ledige, ligesom staten fortsætter med at fyre medarbejdere i institutioner, der fortsat er omfattet af omprioriteringsbidraget.

Finanslovforslaget rummer en mindre ekstrabevilling til Kriminalforsorgen i 2021 indtil indgåelsen af en flerårsaftale i 2022. De også ressourcemæssigt betrængte domstole står derimod ikke umiddelbart til flere penge, men skal afvente en flerårsaftale med Finansministeriet. Med denne nølen tegner sig ikke en snarlig løsning af flaskehalsproblemerne.

I stedet for at humpe videre handler det derfor om, at politikerne tør trykke sømmet i bund og sætter fart på en løsning, der styrker hele straffesagskæden. Så løft gerne lige netop her foden fra bremsen!   

Læs også: Opråb fra dommere: Giv os flere HK'ere