Tag en tudekiks. Det må være svaret til Dansk Arbejdsgiverforening, der jamrede og klagede over, at regeringen og EL, SF og DF har indgået en aftale om tidlig pension. Aftalen giver Arne og mange andre en bedre mulighed for at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde; men arbejdsgiverne gentager blot deres tilbagevende påstand om, at det vil gå ud over arbejdsudbuddet.

Gentagelse fremmer nogle gange forståelsen, men ikke på dette felt. Det er en hul og hyklerisk argumentation, at muligheden for tidligere tilbagetrækning vil dræne arbejdspladserne for kvalificeret arbejdskraft. Så lukrativt er det ikke at gå ned i indkomst til 13.500 kroner om måneden og for nogle måske lidt mere, men langt fra de flestes hidtidige indkomst.

Derfor vil det ikke fosse ud af arbejdspladserne med folk, der benytter sig af den nye mulighed. Især ikke hvis det ellers er tiltrækkende nok at fortsætte et par år eller måske lidt mere. Det er i høj grad op til arbejdsgiverne at gøre det attraktivt ved ikke blot god løn, seniorordninger samt efter- og videreuddannelse, men også et godt arbejdsmiljø uden fysisk eller psykisk nedslidning.

Netop arbejdsmiljøet trænger til et løft, hvilket aftalen om tidlig pension fornuftigt nok også lægger op til. Aftalepartierne er enige om at afsætte 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge til at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Fordi ”det gode arbejdsmiljø skabes på den enkelte arbejdsplads i det daglige arbejde”, som det lyder i aftaleteksten, der peger på vigtigheden af det forebyggende arbejde.

For at understøtte det forebyggende arbejde vil udvalgte offentlige arbejdspladser fra en årlig ramme på 30 millioner kroner i årene 2022-24 kunne søge midler til målrettet forebyggelse af nedslidning. Det er en videreførelse af en særlig pulje rettet imod nedbringelse af sygefravær på offentlige arbejdspladser.

Endelig er der aftalt midler til at etablere en arbejdsmiljø-økonomisk forskningsenhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der med en samlet 4-årig bevilling på 24 millioner kroner skal belyse de økonomiske konsekvenser af arbejdsmiljøindsatser på både samfunds-, branche- og virksomhedsniveau. På den måde kan vi blive klogere på effekterne af initiativer til fremme af et godt arbejdsmiljø. Og som næstformand i FH Morten Skov Christensen har udtalt om aftalen, er det godt: ”For vi skal væk fra at se på arbejdsmiljø som en udgift, men i stedet en investering i lavere sygefravær, højere produktivitet og større arbejdsudbud”.

Netop et godt arbejdsmiljø vil kunne få flere oppe i alderen til at blive i job og i virkeligheden også yde en effektiv indsats, hvis de ikke skal plages med nedslidningens smerter, der for alt for mange gør det nødvendigt at tage smertestillende medicin for at kunne klare arbejdsdagen.

Den politiske aftale retter ikke helt op på de nedskæringer, som Arbejdstilsynet og Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø gennem en årrække har været udsat for, men trækker dog i den rigtige retning i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, hvor vi samtidig kan glædes over også andre positive takter. En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø træder i kraft, og selv om den ikke lever op til alle ønsker, er den et godt skridt i forhold til at sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Næst for står en kommende evaluering af Arbejdsmiljøorganisationen (AMO), der klart trænger til at blive set efter i sømmene. Mange arbejdspladser har ikke oprettet den AMO, de lovgivningsmæssigt er forpligtet til. Halvdelen af de mellemstore virksomheder har ikke oprettet en AMO ifølge en undersøgelse foretaget for Arbejdstilsynet af Rambøll Consulting.

Alt for mange steder kniber med at få den lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelse i AMO til at blive andet end et ritual og med at få sikret kompetenceudvikling af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), hvoraf mange føler sig for dårligt uddannet især til det psykiske arbejdsmiljø og har for lidt tid til arbejdet som AMR. Det er i høj grad noget, som arbejdsgiverne har ansvaret for og kunne gøre meget bedre – også til egen gavn. Det ville nedbringe sygefravær og motivere flere seniorer til at tage et par år mere i jobbet. 

Og hvis det i øvrigt skulle knibe med at få arbejdskraft, så er der desværre ikke blot aktuelt på grund af corona, men også mere permanent mange ledige hænder især blandt unge og ældre, der gerne vil i arbejde. Men ikke mindst staten ansætter kun i meget ringe omfang seniorer, hvilket HK sammen med andre fagforeninger er i dialog med den ansvarlige minister om – for staten burde da gå i spidsen med også at ansætte det såkaldte grå guld.

I stedet for rituelt klynk over, at der nu bliver mulighed for tidligere pension for dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, burde arbejdsgiverne gå konstruktivt ind i at udforme gode arbejdspladser, så mange flere kan holde til og har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Så svært kan det ikke være, hvis viljen er til stede.