En tur i det grønne er blevet rigtig populært under corona. Og gode naturoplevelser er kommet på den politiske dagsorden. Omdan nedlagte grusgrave til naturområder frem for marker, lad de vilde planter få frit liv på jernbaneskråningerne, og skab mere sammenhæng mellem de mindre naturområder. Det er et par af de seneste forslag fra politisk hold til fremme af naturgenopretning og mere vild natur.

Samtidig med de gyldne, grønne løfter trækkes der også politisk den modsatte vej. I medierne har der været fokus på det københavnske bystyres plan om at bebygge en del af Amager Fælled trods stor modstand fra borgerne, hvilket ligefrem har placeret protestsangen Befri Lærkesletten som nummer 1 på Dansktoppen!

Omprioriteringsbidraget kvaser biodiversiteten

Mindre opmærksomhed er der om, at naturen mange andre steder i landet også lider – blandt andet på grund af besparelser. Miljøstyrelsen er ligesom de fleste andre styrelser fortsat underlagt omprioriteringsbidraget, så der løbende er blevet og fremadrettet bliver færre midler til arbejdet med at sikre naturen, herunder overvågning af hvor beskyttede dyre- og plantearter befinder sig.

Selvom EU-Kommissionen i 2019 opfordrede Danmark til at styrke indsatsen med naturovervågning, er der blevet færre midler hertil. Det rammer overvågningsprogrammet Novana, som udføres i samarbejde med Aarhus Universitet og kan ifølge udtalelser til Politiken 29. marts fra biologernes tillidsrepræsentant betyde, at der ikke vil være ansatte eller midler nok til at opfylde reglerne.

Også Danmarks Naturfredningsforening er bekymret over, at danske myndigheder på grund af besparelser ikke er i stand til at leve op til skærpede krav fra EU om naturovervågning.

Konsekvenser for børn og voksne

Omprioriteringsbidraget går også ud over borgerne. Som følge heraf kommer mennesker i klemme økonomisk, socialt og psykisk på grund af lange sagsbehandlingstider, så de i usikkerhed skal vente i lang tid på en afgørelse af ofte central betydning for deres tilværelse. Det kan være i skilsmissesager, hvor antallet af komplicerede sager er langt større end forventet af politikerne ved skilsmissereformen, så Familieretshusets budget ikke slår til. Det kan give ventetider på op til ¾ år på første møde i sager om samvær.

Og store sagsbunker kan være svære at høvle ned, også selvom der måske gives en ekstrabevilling, som ret hurtigt bliver ædt op af omprioriteringsbidraget. Besparelser sker ofte i kombination med ikke velovervejede politiske lovændringer som i skilsmissesager, eller når det politisk besluttes at styrke kampen imod kriminalitet ved at straffe flere og længere uden at tilføre tilstrækkeligt flere ressourcer og heller ikke afskaffe omprioriteringsbidraget. Sådan er situationen ved domstolene, hvor det vælter ind med sager, og ventetiderne stiger – især på strafferetsområdet i følge årsrapporten fra Danmarks Domstole for 2020.

LÆS OGSÅBunkerne svulmer ved domstolene

Corona har forøget sagsmængder og arbejdspres både ved domstolene og flere andre steder, blandt andet i Sundhedsministeriet og Kulturministeriet samt i Erhvervsstyrelsen, der forsøger at løse problemet på en meget uheldig måde med ansættelse af vikarer via et privat vikarbureau på dårligere ansættelsesvilkår end i staten.

LÆS OGSÅStatens brug af vikarer eksploderet

ikke en husholdningsøkonomi

Usædvanlige situationer som coronapandemien ligesom dårligt forberedte lovændringer eller fejlbehæftede it-systemer ville være nemmere at stå imod over for, hvis ikke grønthøsteren havde skåret hoveder væk, så både medarbejdere og ledere i forvejen er pressede, og der ikke er den nødvendige personalemæssige buffer til at sikre driften og et ordentligt arbejdsmiljø.  

Ja, men er vi ikke nødt til at spare, især efter de store ekstra udgifter til støttepakker til virksomheder og ansatte ramt af coronakrisen? Nej, det er vi ikke.

Udover at være begunstiget af meget lave renter ved statens optagelse af lån, er statens økonomi ikke sammenlignelig med en almindelig husholdningsøkonomi. I modsætning til det besparelsesfelttog, som den danske og mange andre regeringer gennemførte efter finanskrisen med øget arbejdsløshed og lav lønudvikling til følge, kan staten gennem investeringer i det offentlige sætte gang i samfundsøkonomien med høj beskæftigelse.

Det kan blandt andet ske gennem investering i infrastruktur og grøn omstilling – og også ved genopretning og udvikling af den offentlige velfærd i bred forstand, herunder flere medarbejdere i de beskårne statsinstitutioner. Udviklingen kan vendes ved at tænke i helheder, hedder det i et udspil fra Cevea lavet i samarbejde med fagbevægelsen, herunder HK

Det er der råd til – også selvom renten med tiden skulle stige.

I biden og johnsons fodspor

Ganske vist er der en ubalance i dansk økonomi; men den består i en alt for stor privat opsparing i både virksomheder og husholdninger. Et fornuftigt modtræk til denne ophobning af private formuer er øget offentlig aktivitet, der kan nedbringe arbejdsløsheden og øge købekraft og omsætning.

Selv om renten med tiden kan stige, vil det ikke kun give større renteudgifter for staten, men også større renteindtægter. Personafkastskatten (PAL) giver allerede i dag staten pæne indtægter, og 40 procent af pensionsformuerne er udskudt skat, der vil havne i statskassen og øges med højere renter.

Endelig er der den mulighed at erstatte de senere års skattelettelser til de højeste indtægter med en skatteomlægning og gå i fodsporet af både Joe Biden og Boris Johnson, der i USA og Storbritannien lægger op til at hæve selskabsskatterne.

Sådanne initiativer sammen med en styrket skattekontrol og kamp mod skattely vil polstre statskassen og give rigeligt råd til helt at afskaffe omprioriteringsbidraget til fordel for både mennesker, dyr og planter. Det er faktisk ikke helt ude i skoven!