Det er en noget uventet kærlighedserklæring, når han blandt andet citeres for, at ”…det er et guldæg, som fortjener mere politisk opmærksomhed. Min kærlighed til den danske model er blevet stærkere, for jeg kan se, at den gør os i stand til at klare de forandringer, som ligger i globaliseringen og den teknologiske fremmarch”.

Fantastisk med nye, positive toner fra en liberal politiker, der i 2012 tog synligt parti, da han deltog i en stort anlagt borgerlig støtte-spisning på det konfliktramte Restaurant Vejlegården.

Jeg glæder mig over at byde ministeren velkommen i den heldigvis brede kreds af støtter til det fælles-danske gods, som den danske model er.

Jeg glæder mig over at byde ministeren velkommen i den heldigvis brede kreds af støtter til det fælles-danske gods, som den danske model er. Nu skal vi bare lige have Sophie Løhde med på holdet, så vi næste gang kan få nogle mere fair og rimelige overenskomstforhandlinger på det offentlige område!

Det forlyder, at beskæftigelsesministeren endda er så glad for den danske model, at den er et af hans slagnumre under World Economic Forums topmøde i Davos, hvor nogle af verdens mest indflydelsesrige politikere og erhvervsledere udveksler erfaringer og ideer.

Den danske model, med hele vores såkaldte ”flexicurity-system”, er da bestemt også en vare, der er værd at stille i udstillingsvinduet. For det interesserer og fascinerer i andre lande, hvordan den danske forhandlingsmodel siden starten af forrige århundrede har sikret god dialog mellem arbejdsmarkedets parter, stabilitet på arbejdsmarkedet og (skridt for skridt) bedre forhold for medarbejderne. Netop derfor er den danske model fælles gods til fælles bedste.

Troels Lund siger endvidere til Berlingske: ”Det er jo enormt stærkt, at det kan bæres igennem politisk, hvis arbejdsmarkedets parter når frem til en ansvarlig løsning. Og der vil jeg sige, at den kraft og den styrke oplever jeg på daglig basis”.

Vi kan kun glæde os over, at ministeren har fået et mere nuanceret og ikke mindst positivt syn på den danske model. Nu glæder vi os til at se, hvordan den nyfundne kærlighed omsættes i praksis, og om der følger handling med ordene.

Nu glæder vi os til at se, hvordan den nyfundne kærlighed omsættes i praksis, og om der følger handling med ordene.

For det skal der til, så vi kan fremtidssikre den danske model med en god, solid og bred opbakning – også fra politisk hold.

 

https://www.avisen.dk/troels-lund-poulsen-i-kaerlighedserklaering-den-dans_535039.aspx