En af indikatorerne, der fortæller noget om indsats og effekt, er, hvor længe de arbejdsløse er ledige, men der kigges også på, hvor gode de enkelte kommuner er til at investere i de arbejdsløse, så de gennem målrettede kompetenceløft kan åbne nye døre for sig selv på arbejdsmarkedet.

Kigger vi på det fynske indeks for 4. kvartal 2018, så falder det især i øjnene, at der på Fyn er en vis forskel på, hvordan og hvor godt de fynske kommuner hjælper de ledige i arbejde igen.

Det er samtidig tydeligt, at visse kommuner har succes med at bruge nogle håndtag, mens andre kommuner glimrer ved at trække i nogle andre. Der er derimod ingen fynske kommuner, der kommer hele vejen rundt og har succes med alle håndtag.

Et par eksempler: De ledige i Assens Kommune bruger 38% af deres ledighedsperiode i aktivering, mens tallet for Ærø kun er 10%. Til gengæld har Assens Kommune sværere ved at få ikke-vestlige ledige i job. Her er man med ikke-vestlig baggrund 10 uger længere ledig end gennemsnittet, mens Nyborg Kommune performer godt på den konto med en markant kortere ledighedsperiode for denne gruppe. Når det gælder uddannelse af ledige, så er uddannelse 44% af al aktivering i Faaborg-Midtfyn Kommune, mens det kun er 16% på Langeland.

 

Med HK-briller lægger FH’s analyse op til en klar konklusion: Lad os sammen lære af tallene og finde et fælles, fynsk fodslag, når det handler om at bringe vores ledige tilbage i job.

Hertil kommer, at de fynske kommuner kun brugte 26% af de statslige puljemidler på 8 millioner kroner, der i 2018 var øremærkede til en uddannelsesindsats på Fyn. Det kan undre, når uddannelse og kompetenceløft er en af vejene til at sikre det bedst mulige match mellem lediges kompetencer og efterspørgslen fra arbejdsmarkedet.

 

Med HK-briller lægger FH’s analyse op til en klar konklusion: Lad os sammen lære af tallene og finde et fælles, fynsk fodslag, når det handler om at bringe vores ledige tilbage i job. I et tvær-kommunalt samarbejde bør man samtidig lære af hinandens succeser, sejre og løsninger på svære udfordringer, så vi får udlignet forskellene på Fyn – og får løftet hinanden. I et endnu tættere samarbejde mellem de fynske kommuner og aktører på arbejdsmarkedet bør vi blive klogere på statistikken, så vi får flere fynboer i praktik, i lære, i uddannelse og hurtigere i job, fordi det både er afgørende for den enkelte lediges livskvalitet og for samfundsøkonomien.