Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
29. august 2017
Jo større bil, du har råd til, jo større er gaven fra Løkkes VLAK-regering. Hvem sagde topskattelettelse?
Den lavest lønnede HK'er sparer 5.000 kroner i skat om året – departementschefen eller direktøren næsten 27.000 kroner. Store gaver til dem med store biler. Små gaver til dem med små biler.
Det er essensen af VLAK-regeringens forslag til at bruge 23 milliarder kroner på massive skattelettelser. Hvis hele regeringens forslag blev besluttet, ville det for de fleste HK-medlemmer svare til at få omkring 500 kroner mere udbetalt om måneden – men først fra 2023, når reformen er fuldt indfaset.
Det lyder jo godt at få 500 kroner mere om måneden sat ind på kontoen om 6 år. Men samtidig får en afdelingschef - eller en minister - over 2.000 kroner mere om måneden. Det er jo helt skævt at give mest til dem, der i forvejen har meget. De rige får nu råd til at betale endnu mere for husene, og vi risikerer derfor, at det bliver endnu sværere for almindelige lønmodtagere at få råd til et hus og komme ind på boligmarkedet i de større byer.
Samtidig må man spørge, hvor skal pengene komme fra?
De penge, man giver væk, skal jo findes et sted. Det er penge, som ikke kan bruges på bedre børnepasning, skoler, sygehuse eller forsvar. Pengene skal jo hentes et sted fra. Statskassen.
Vi ved jo, at de skjulte produktivitetskrav på 2 procent hver år - omprioriteringsbidraget - og andre besparelser fortsætter selv i Skat, som politikerne ellers taler varmt for at redde.
Lamborghini-reformen kaldes regeringens plan om massive afgiftslettelser på dyre biler. Reformen sætter prisen på en luksusbil ned med flere hundredetusinder kroner, mens en ny mikrobil bliver 3.000 kroner billigere.
Med milliardgaver til de rige og billige luksusbiler vender reformen helt forkert. Det som står fast er, at hvis man mister sit job, får man intet ud af regeringens gavebod.
Danmark står over for globale udfordringer og en kæmpe digital omstilling, hvor vi alle skal lære nyt. Samtidig har vi en offentlig sektor, som i årevis er udsultet og nogle steder sparet i stykker. Der er derfor behov for at investere i fremtiden og ikke dele skattelettelser ud, som langt overvejende tilgodeser dem, der i forvejen har mest.
Nu er det jo kun et udkast til forhandling. Og der skal som bekendt være 90 mandater i Folketinget for at man kan vedtage en ændring. Lad os håbe, de ser grundigt på regningen, og ikke bare betaler den.
Formand
HK Stat
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID