For 14 dage siden skrev jeg her på bloggen, at vi var klar til at forhandle overenskomst. Det er vi stadig …

Desværre er der ikke sket så meget siden. CFU, der forhandler for alle statens ansatte, har uddybet  sine krav over for innovationsminister Sophie Løhde (V). HK Stat har haft møde med Moderniseringsstyrelsen om vores organisationsaftale. Siden har vi skriftligt uddybet og begrundet vores krav over for styrelsen.

Situationen har været og er fortsat meget atypisk i forhold til tidligere ok-fornyelser. Dels har vi lønmodtagere stået sammen om et krav om reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale for lærerne i stedet for en lov. Det har været vores forudsætning for overhovedet at påbegynder forhandlinger om såvel generelle vilkår for alle statsansatte som de særlige aftaler for hver organisation, fx HK Stat. Dels foregår ingen forhandlinger på hverken statens, kommunernes eller regionernes område i det tempo og med det indbyrdes forløb, som vi plejer at opleve. 

Netop nu er der imidlertid udsigt til, at der kommer gang i forhandlingerne om lærernes arbejdstid på det kommunale område. Og dermed er der åbnet mulighed for realitetsforhandlinger om alle de øvrige elementer i nye overenskomster. Både for kollegerne i kommuner og regioner og for alle statens ansatte.

Vi kan stadig nå at indgå aftaler om din løn og dine arbejdsvilkår de kommende år. Et forlig om de nye overenskomster tror jeg alle ønsker. Det er bedst for Danmark. En stærk og velfungerende sektor tiltrækker internationale investeringer og er forudsætningen for privat vækst. 

De ansatte i hele den offentlige sektor står over for fælles udfordringer. Vi bliver presset af voksende arbejdstempo og løbende besparelser. Der er stadig lang vej hjem til et forlig. Hvis det skal lykkes, skal der andet end forringelser på bordene i både KL og Finansministeriet. Men der er store perspektiver i, hvis det trods en usædvanlig optakt lykkes at indgå nye overenskomster, som medlemmerne bakker op om ved urafstemninger i foråret.

Sophie Løhde kan – hvis hun vil og må - blive ministeren, der sætter en ny kurs for samarbejdet med de mange offentligt ansatte. Det handler om vilje og smidighed. Det økonomiske grundlag er på plads. Dansk økonomi er bomstærk, som statsministeren siger. Derfor skal der også penge på bordet. Statens ansatte skal til syvende og sidst have råd til mere - også når inflationen er regnet med. Både 2011, 2013 og 2015 har vi udvist mådehold i krisetider. Nu skal vi også have del i opsvinget.

Der har været talt meget om lønfest, men meget få har oplevet festen. Til gengæld er der mange misforståelser og stadig fordomme om den offentlige sektor. Derfor en opfordring herfra: invitér nogle venner eller veninder til 'lønfest'. Derhjemme eller et sted, I kan lide at mødes og spise eller tage en drink. Så kan man jo komme ind på emnet ’forskelle og ligheder mellem offentlige og private arbejdspladser.’ Og skål gerne for, hvor godt de komplementerer hinanden.

I mellemtiden vil vi arbejde videre for en OK-aftale. Der bliver nok heller ikke den store lønfest for HK’erne efter en overenskomst. Men lad os håbe, vi stadig kan udråbe en enkelt skål for den danske model. Det er den med, at parterne på arbejdsmarkedet forhandler sig frem til kollektive aftaler om danskernes løn- og arbejdsvilkår.