Kan du ikke føde 2 procent hurtigere? Nej vel, sådan et spørgsmål giver ingen mening. For her møder regnearkslogik virkeligheden.

Der er også den med læreren, der beder børnene om at lære matematikken lidt hurtigere, for der er ikke så meget forberedelsestid. Inden for vores område –den statslige administration – kunne vi på samme måde spørge, om vores medlemmer i Landbrugsstyrelsen ikke kan nøjes med at udbetale EU-støtte til landmændene hvert andet år.

Og kunne smuglerne ikke kunne nøjes med at komme forbi toldskranken i lufthavnen om torsdagen? Kan ministeren bruge 2 procent mindre betjening år for år? Eller måske kunne vi høre, om ikke politikerne kunne lave 2 procent færre ændringer i resortområderne de kommende år?

Sæt selv dit eget eksempel ind her.

Vi ser jævnligt i debatten en påstand om, at det er "urealistisk" eller ikke hænger sammen at tale om de statsansattes arbejdspres i forbindelse med OK18. Men hvis vi ikke skulle tale om arbejdspresset nu, hvor vi har danskernes – og ikke mindst mediernes – opmærksomhed, hvornår skulle vi så?

Vi skal løbe hurtigere og hurtigere. Kravene stiger. Jeg spørger bare, hvem i det private vil ikke tage det stigende arbejdstempo med i en lønforhandling?

Jeg må desværre ikke sige, hvad der foregår bag døren i "forligsen". Det er som bekendt belagt med streng tavshedspligt og risiko for 3 måneders hæfte at tale om detaljer lige nu. Noget skal nok komme frem senere, men for nu må vi nøjes med at diskutere, hvad der foregår udenfor.

Der er sket meget bare i den seneste 3-årige overenskomstperiode, som er værd at huske i den nuværende situation. Der var forsøg på at indføre flyttepligt i hele Danmark i vores ansættelser, udhuling af løn med engangsvederlag i stedet for varige stigninger, forringede arbejdsvilkår i tillidshvervet. Nogle steder har vi set "tyveri" af fridage jul, nytår, grundlovsdag.

Det har ikke gavnet tilliden til vores arbejdsgivere op til OK18. Og selvom vi kan glæde os over, at spisepausen står i HK Stats overenskomst, så forstår vi, når andre faggrupper har svært ved at tro på vage garantier om, at vores arbejdsgiver ikke vil tage pausen lige nu. Og så kan man undre sig, ved de ikke, at vi står til rådighed? Ved de ikke, at vi meget ofte arbejder i "pausen"?

Tilbage står spørgsmålet: Hvis innovationsminister Sophie Løhde og Finansministeriet ikke vil tage spisepausen fra vores kolleger, hvorfor så ikke bare skrive den ind i overenskomsten?

Men lad os også glæde os over det gode.

Der er allerede kommet noget rigtig godt ud af denne OK18-overenskomstforhandling. For det første var vi 200 fra HK Stat som var med til det største faglige møde for tillidsfolk nogensinde. Vi var over 10.000 samlet i Fredericia og fik sendt et stærkt signal til arbejdsgiverne. Det var en fantastisk oplevelse. Med hjem fra Fredericia har vi fået nye samarbejder og en endnu stærkere fælles forståelse på tværs af alle de offentligt ansatte.

Fredag formiddag fik jeg tid til at lægge vejen forbi HK Stat Hovedstaden, hvor 130 tillidsrepræsentanter var samlet. Tak for jeres gejst og opbakning!

Vi har også gennem de seneste måneder fået pustet godt gang i en tiltrængt offentlig debat om forholdene i den offentlige sektor. Ikke bare om arbejdsforhold, men hvor vil vi hen. Det er vigtigt. Og en række meningsmålinger har vist, at et stort flertal af danskerne bakker op om de offentligt ansatte. De må vi varme os på. Og tak til alle jer, der deltager i debatten. Bliv endelig ved med det.

Jeg håber stadig på en løsning i Forligsinstitutionen, men vi er nødt til at forberede alle scenarier, og jeg vil gerne sige tak til alle tillidsrepræsentanter, medlemmer, lokalformænd, HK-afdelinger og andre som har knoklet for at forberede alle tænkelige (og utænkelige scenarier).

Og så må vi holde fast i debatten efter OK18 og bruge danskernes støtte fremadrettet til at minde politikerne om, at vores velfærdsstat og vores fantastiske effektive offentlige system er noget af det allermest danske, vi har. Vi skal passe godt på – og ikke spare det i stykker. De ved det godt, men det er som om, de glemmer det nogle gange.

Nu ser det endelig ud til at foråret er på vej. Solen skinner, og det kribler for at komme i haven. Men det, jeg ønsker mig allermest, er nu alligevel en god lang arbejdsweekend bag dørene i forligsen, så vi kan få en aftale. Imens må I nyde jeres weekend derude.