Statens ansatte udfører og har altid udført et vigtigt og betroet arbejde. Forvaltning, myndighedsudøvelse, undervisning, administration og formidling af love og regler og andre funktioner kræver dygtige og specialiserede medarbejdere med mange forskellige kompetencer. Ifølge OECD har vi i Danmark en af verdens allermest effektive offentlige sektorer.

Personalet skal sammensættes, så de mange opgaver kan løses fagligt optimalt. Og til den rette pris. Forløbet af OK18 viste, hvor stort presset er på hver en statslig lønkrone. Og med de tilbagevende besparelser på to procent om året må enhver ansvarlig leder naturligvis nøje overveje, hvordan hun eller han får det optimale ud af sit lønbudget. Lige som regeringen og andre politikere må forholde sig til, hvordan staten bemander sine styrelser og institutioner.

I den sammenhæng må det give anledning til eftertanke, at de statslige arbejdspladser de senere år har undergået en markant akademisering. Lidt statistik dokumenterer udviklingen: På ti år er antallet af akademikere steget med 60 procent. Alle andre personalegrupper er derimod faldet med 30 procent. 

45 milliarder kroner til akademikere

Staten beskæftiger cirka 75.000 akademisk uddannede. Dermed er flere end fire ud af ti ansatte – nemlig 42 procent – akademikere. Med den andel af højtuddannede adskiller staten sig klart fra resten af arbejdsmarkedet. Her er færre end hver ottende medarbejder – 12 procent – højtuddannede akademikere. På de private arbejdspladser har kun hver tiende ansat en lang videregående uddannelse.

Staten bruger i dag cirka 45 milliarder kroner om året på at aflønne akademikere. Det svarer til halvdelen af den samlede lønsum. Ifølge Finansministeriets egen forhandlingsdatabase er gennemsnitslønnen for en akademiker i dag samlet på 610.000 kr. om året. Det er 212.000 kroner eller 53 procent mere end en HK’er.

Både som borger, fagforeningsformand og tidligere statsansat er jeg begejstret for akademikernes nødvendige specialviden og skarpe analyser. HK’ere og akademikere samarbejder på glimrende vis på mange statslige arbejdspladser. Fx i departementer og styrelser, på universiteter og gymnasier, i Folkekirken, i Statsforvaltningen, ved domstolene osv.

Men spørgsmålet er, om der er fagligt belæg for, at staten har valgt at oprette så mange nye AC-stillinger? Er personalesammensætningen den rette? Er opgaverne ændret? Spørgsmålet bliver kun mere relevant, når vi ser på tal fra en undersøgelse, som HK har bedt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretage i 2018. 

Undersøgelsen viser, at en del akademikere i staten udfører egentligt kontoradministrativt arbejde på HK-niveau. Ifølge undersøgelsen er omkring hver 7. af de kontoradministrative HK-job besat med en person med akademisk uddannelse. Det svarer til cirka 4.000 personer. Til sammenligning sidder der kun en akademiker i hvert 30. job i kommunernes administrationer. Oven i købet udfører godt 4.000 universitetsstuderende studentermedhjælpere HK-lignende arbejde på deltid.

Akademiske chefsekretærer

Akademikere og HK’ere er uddannet til forskellige opgaver. HK’erne har foruden en passende teoretisk viden en praktisk tilgang til forvaltning, administration, HR og økonomi. HK’erne kan ofte berede vejen for akademikernes specialiserede arbejde. Men ifølge AE’s undersøgelse er fx chefsekretærstillinger ofte besat med akademisk uddannet personale, typisk humanister. Hver 6. chefsekretær i staten er således humanist.

HK’ere er bedst til HK-arbejde – og får løn for det. Uden at ville bidrage til nogen form for akademiker-bashing foreslår jeg de politisk ansvarlige og de statslige arbejdsgivere at overveje, om samme logik ikke gælder for den personalegruppe, der vokser så hastigt i staten: Akademikere er bedst til akademisk arbejde – og får løn for det. 

’Flyt ikke flere administrative opgaver væk fra dem, der er kompetente til at udføre dem’. Sådan lød en bøn for nylig fra lektor Lars Holmberg fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet i Uniavisen: »Der er faktisk en grund til, at universitetet har TAP’er – teknisk-administrativt personale – ansat: Det er fordi, de er dygtige til – ja, faktisk specialister i – at arbejde med administration og de tilknyttede systemer,« slog lektoren fast.

Hvis HK’ere kunne varetage blot 15 procent af opgaverne i de mange nye akademiske stillinger, som er blevet oprettet, er der løst anslået en besparelse på 2,3 milliarder kroner at hente. Om året. Jeg tror ikke, at det er urealistisk når AE finder, at staten betaler cirka 400 millioner kroner i merpris for at egentlige HK-stillinger er besat med akademisk uddannet personale.  

 

Bloggen er også bragt som kronik i Berlingske Business lørdag d. 16. juni 2018.