LIZETTE RISGAARD, formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation og min gode kollega, siger det så rammende, at jeg gerne gentager: "Arbejdsgivere, tag nu ansvar!"

TAG ANSVAR FOR at ansætte nogle af de mange lønmodtagere over 50 år, som for tiden er arbejdsløse. Hele 23.000 kvinder og mænd mangler et job, viser statistikken. En del af dem mistede det, de havde, under de store coronanedlukninger. Andre var så uheldige at blive ledige i forbindelse med omstruktureringer eller besparelser – fx på grund af det udskældte omprioriteringsbidrag. Nogle af dem er HK’ere.

FÆLLES FOR DE LEDIGE OVER 50 ÅR er, at de har svært ved igen at få fodfæste på et arbejdsmarked, som ellers buldrer af sted. Det kedelige faktum dokumenterer fx nye tal fra HK’s gode lønforsikring. Statistikken viser, at antallet af uger, hvor ledige medlemmer får udbetalinger fra forsikringen, stiger støt med alderen. Eller sagt på en anden måde: Jo ældre man er, jo længere tid tager det at finde nyt job. Hvis man altså er så heldig at slippe gennem nåleøjet.

26-30-ÅRIGE LEDIGE HK Stat-medlemmer bruger i gennemsnit kun 10 uger på at finde et nyt job. Arbejdsløse medlemmer mellem 53 og 60 år må i gennemsnit vente over 23 uger, før de kan stemple ind hos en ny arbejdsgiver. Gennem de seneste 3 år er den tendens kun blevet forstærket.

FOR DE ÆLDRE ÅRGANGE af HK Stat-medlemmer er det selvfølgelig betryggende, at de med HK's lønforsikring i en periode kan få suppleret dagpengene op til 80 procent af deres tidligere løn, lige så længe de er medlemmer og er berettiget til dagpenge. Til sammenligning dækker mange individuelle lønforsikringer kun, til man når en bestemt alder, fx 63 år. Og det er enten dyrere eller umuligt at tegne forsikringen, når man nærmer sig de 60 år. Det fremgik af en rapport fra Cevea i 2020.

Det midlertidige økonomiske sikkerhedsnet fra HK's lønforsikring rækker dog ikke ud over 6 måneder. Og nogle af de ledige seniorer finder bare ikke et ny job.

MENS DE MANGE ERFARNE seniorer eller før-seniorer står tilbage på arbejdsløshedens perron, må de lægge øre til en sand kampagne fra danske arbejdsgivere, som vil have adgang til mere arbejdskraft fra udlandet nu: Sæt grænsen ned for, hvor lav en løn folk skal have for at få lov at komme ind fra udlandet og arbejde i Danmark, lyder kravet.

’BELØBSGRÆNSEN’ hedder stridspunktet, som du næsten ikke har kunnet undgå at høre om i mediernes dækning af de politiske forhandlinger og aftaler på Christiansborg.

JEG AFVISER IKKE, at it-virksomheder kan have svært ved at skaffe fx højtspecialiserede medarbejdere. Faglærte håndværkere må både mestre og deres kunder flere steder lede længe efter, ligesom hoteller og restauranter mangler folk. Serviceerhvervene og bygge- og anlægsbranchen har givetvis brug for flere medarbejdere.

MEN DEN VOLDSOMME mangel på arbejdskraft, som arbejdsgiverne taler om tidligt og sent, er ikke et generelt problem for alle brancher. Og dommedagssnakken om, at erhvervslivet lider under mangel på folk, klinger hult, så længe ledige over 50 år fortsat er som luft for arbejdsgiverne.

DERFOR ER JEG ENIG med FH-formanden. Tag jer nu sammen, arbejdsgivere, private såvel som offentlige. Slip de ledige seniorer ind, når I søger folk. Sats på erfaring og stabilitet. Hold op med i praksis at diskriminere mennesker med en lettere gulnet fødsels- eller dåbsattest. Aldersdiskrimination er ikke alene ulovligt – det er også både dyrt og nærmest dumt at lade nødvendig arbejdskraft være ubrugt.

OG SE SÅ GERNE fremad. Behovet for mere arbejdskraft vil formentlig både eksistere og vokse fremover. Derfor kan politikere, offentlige institutioner og private virksomheder passende vende blikket mod de 6.000 unge, som mangler en lære- eller praktikplads. Også de 77.000 under 30 år, som hverken er under uddannelse eller i job, udgør en arbejdskraftreserve.

DE MANGE MENNESKER bør vi som samfund – og ikke mindst I som arbejdsgivere – investere i at uddanne, ansætte og udvikle til nogle af de jobs, som I nu kører kampagne for at få lov til at besætte med arbejdskraft fra andre lande.