27-årige Signe Boisen har valgt at arbejde 50 minutter ekstra hver dag mod at have en fridag hver anden uge. ’Mig-tid’ kalder Signe fridagene. Dage, hvor hun ikke skal noget bestemt. Hendes arbejdsplads er med i et interessant forsøg om mere fleksibel arbejdstid på en stor statslig arbejdsplads.
LÆS OGSÅ: Først i staten: Skole tester 4-dagesuge
Jeg kom til at tænke på det herlige udtryk ’mig-tid’ i sommer. Jeg har brugt nogle fine ferieuger på samvær med familie, lidt småopgaver i haven og hjemmet - og på bare at være Rita og gøre de ting, jeg nyder og ikke finder tid til i hverdagen. Dejlig fleksibelt og efter mit hoved. Sådan håber jeg, at også din ferie har været.
Selvfølgelig er både mine og andres arbejdsdage anderledes stramt indrettet. Men større fleksibilitet er både ønskelig og nødvendig. Som HR-chefen på Signes arbejdsplads, der nu forsøger sig med varianter af en 4-dages arbejdsuge, siger: ”Det handler om at følge med tiden, for vi ser en stigende tendens til, at medarbejdere ønsker sig mere fleksibilitet i arbejdslivet.”
Den tendens er jeg meget optaget af. Og den viser sig tydeligt i de krav til ny overenskomst, som over 1.200 arbejdsklubber og enkeltmedlemmer sendte til HK Stat før sommerferien. Tak for jeres engagement i det vigtige ok-arbejde!
Nu skal vi i gang med at skabe rammer for arbejdstider, som præcis passer til de valg, vi hver især træffer for vores arbejdsliv og privatliv. Der er brug for forpligtende aftaler om, at man lokalt kan og skal kunne arbejde fleksibelt – både når det gælder tid og sted. Andre forbedringer er der også brug for. Markante lønstigninger fx, så vi kan rette op på følgerne af høj inflation. Både som HK Stat-formand og som topforhandler for alle statens ansatte ser jeg frem til at omsætte medlemmernes krav til en stærk fornyelse af vores overenskomster. Forberedelserne har været i gang længe, også i vores 7 lokale afdelinger.
Også arbejdet i lønstrukturkomiteen, hvor jeg deltog, handler om de offentligt ansattes vilkår. Regeringen har varslet et 3-partsarbejde om løndannelsen forud for OK24. Som CFU-formand forventer jeg at deltage på de statsansattes vegne. Og lad mig understrege, at den offentlige sektor består af 3 selvstændige forhandlingsområder med hver sin arbejdsgiver. Lige nu er der fokus på fagområder med meget synlige udfordringer med at rekruttere og fastholde. Men udfordringerne er som et isbjerg: Under overfladen er der mere.
På tværs af den offentlige sektor, også i staten, oplever medarbejderne hver dag konsekvenserne af politiske beslutninger om, hvilke opgaver der også skal løses, beskåret økonomi og færre kolleger. Mange steder er presset blevet for stort og for permanent. Jeg efterlyser mere politisk mod i Folketinget til at prioritere områder og ikke mindst til at stå på mål for beslutningerne, når virksomheder og borgere med rette spørger ind til (ned)prioriteringerne.
