Forestil dig, at du møder ind mandag morgen. Chefen har indkaldt til møde for at fortælle, at ledelsen helt ekstraordinært har besluttet, at de vil give mere i løn. Ikke til alle, men til udvalgte kolleger. Hvad gør du?

Sådan cirka kunne en drillende opgave godt lyde på HK Stats TR-uddannelse, hvor tillidsrepræsentanterne blandt meget andet bliver trænet i forhandling og rollespil med dilemmaer. Nu er denne spændende opgave så havnet på mit bord. Og det er ikke en øvelse.

Regeringen har ført valgkamp på et særligt lønløft til udvalgte grupper og har nu lagt op til at hæve lønnen for særligt sosu-ansatte, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente. Som formand for CFU og dermed chefforhandler for alle statens ansatte er jeg med i den delegation, Fagbevægelsens Hovedorganisation har sat sammen til trepartsforhandlingen med regeringen og de øvrige offentlige arbejdsgivere. Her deltager jeg sammen med HK Kommunals formand Lene Roed og 4 andre fagforeningsledere.

Det gør ikke hele situationen lettere, at besparelser på administration primært i kommuner og regioner skal være med til at finansiere de ekstra lønkroner. Det er klart, at når der pludselig ligger en pose penge på bordet, vil alle gerne have deres del. Alle kan komme med gode argumenter for, at netop de skal have lidt mere i løn. Og jeg kan sagtens argumentere for, at statens HK-ansatte skal have del i kagen. Det ændrer bare ikke på, at regeringen har meldt meget klart ud, at man ønsker at begrænse puljen til enkelte grupper for ”ikke at smøre pengene for tyndt ud”.

Vi er altså tilbage ved dilemmaet. Der ligger en pose penge. Chefen vil give nogle af kollegerne mere i løn. Hvad gør du?

Inden jeg kommer til, hvad jeg gør, vil jeg lige slå en ting fast: Det bliver første, eneste og sidste gang, at jeg forhandler om lønkroner og dermed rene overenskomstforhold ved en trepart. For overenskomstforhold hører hjemme i en ok-forhandling med de spilleregler, der gælder for den slags. Så jeg er helt enig i, hvad finansminister Wammen heldigvis har sagt om den sag: Efterårets trepart om ekstra lønmilliarder er for regeringen en engangsforeteelse.

Lige så enig er jeg med Morten Skov Christiansen fra FH, når han slår fast, at det er sidste gang, vi laver en trepartsaftale om løn i den offentlige sektor.

Og så tilbage til spillet om de ekstra milliarder. Et spil, som altså ikke kommer til at gentage sig.

I vores delegation vil vi som udgangspunkt gå efter at få pengene i sækken med ud af lokalet – til størst mulig gavn og glæde for flest mulige af de lønmodtagere, vi repræsenterer.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at regeringen stiller klare krav for at bruge de ekstra milliarder. Der er ikke tale om en gavebod, men om en forhandling, hvor arbejdsgiverne har meldt 7 målsætninger ud, de vil have opfyldt for at give mere i løn. 

Der er på grund af den usædvanlige situation tale om meget komplicerede forhandlinger, som løber, mens OK24 kommer tættere og tættere på. Hvordan hænger det så sammen? 

Overhovedet ikke. Og alligevel fuldstændig. Forhandlingerne om de ekstra lønløft kører i et spor for sig – og har som sådan intet med OK24 at gøre. Men vi sidder jo mange af de samme forhandlere i lokalet, som sideløbende med treparten har uhyre travlt med at forberede forhandlingerne om en ny overenskomst i OK24.

Når forhandlingerne om OK24 på statens område begynder midt i december, kommer vi igen til at sidde over for finansminister Nicolai Wammen. Her giver vi den fuld gas for at løfte løn- og arbejdsvilkår for alle statens 180.000 ansatte.

Relativt set er OK24 en langt større forhandling end treparten – som drejer sig ifølge regeringens udgangspunkt om netto 3 milliarder kroner om året, når en aftale er fuldt indfaset frem mod 2030. Det svarer til brutto 6,8 milliarder – som staten får over halvdelen af retur i form af skat og afgifter.

De privatansatte fik lønstigninger i OK23 på 10-12 procent over 2 år. Hvis det lykkes at opnå tilsvarende stigninger for alle offentligt ansatte, vil det svare til 40-50 milliarder kroner over to år. Alene i staten, der nu betaler i alt 115 milliarder kroner i løn om året, kan der blive tale om en overenskomstfornyelse til et tocifret milliardbeløb, hvis de ny overenskomster som ventet bliver toårige.

For lad det være sagt meget klart. OK24 skal selvfølgelig rette op på det fald i reallønnen, som også de statsansatte har oplevet på grund af inflationen. Og treparten bliver kun en succes, hvis OK24 også bliver det. Og selv om vi alle gerne vil have vores del af posen med penge, har vi en klar interesse i at stå sammen igennem både treparten og ikke mindst OK24.

LÆS OGSÅ: "Trepart bliver kun en succes, hvis OK24 også bliver det"