HK.dk logo

12. november 2013

Tag Jer sammen

Tag Jer sammen!

Financieringen af vores velfærdssamfund er til stadighed til debat. Niveauet for ydelser som dagpenge, kontanthjælp og SU diskuteres heftigt. Fair nok – sådan skal det være i et demokrati.

De flittigste deltagere i dén debat er repræsentanter for de borgerlige partier, diverse tænketanke og arbejdsgiverorganisationerne. Men de samme debattører bliver så underligt tavse når snakken falder på de store bankers systematiserede rådgivning om skatteunddragelse og velhavere fra whiskybæltet i Nordsjælland og deres omfattende brug af underbetalte østeuropæiske håndværkere. Så rækker al deres veltalenhed ikke længere.

Hvis borgerlighedens repræsentanter skal tages alvorligt, må vi forvente, at de kalder til orden i egne rækker. Man kan ikke pege fingre ad andre samfundsgrupper og sprede anklager om samfundsundergraverende opførsel uden, at rette den samme kritik mod personer fra egne rækker når man der ”glemmer” at man også her skal bidrage til fællesskabet.

Næste gang vi hører fra Joachim B. Olsen, Asger Aamund eller nogen af de andre skal svaret derfor være: Tag Jer sammen!

Politik

Bloggere

Log ind som medlem