Pensionsmæglerne er rædde for at miste lukrativ indtjening

Vi tager det som en kompliment, at Mæglerforeningen forsøger at sno sig udenom det skarpe lys, der er kastet over deres for kundernes unødvendige indtjening på pensionsordninger. Det kan heller ikke være rart og bekræftes til fulde af det noget opskruede ordvalg og påstande. Desuden virker de udtalelser, som Mæglerforeningen har fået fra en professor til at komme med, til at bygge på fejlagtige oplysninger.

Hvad bygger Skinnerups beregninger på?
Opgørelsen udført af Skinnerup, som Berlingske bragte den 23. oktober, viser forskellen i priser mellem de arbejdsmarkedspensionsselskaber og de kommercielle pensionsselskaber og mæglerbetjening, som HK's medlemmer gør brug af. Priserne stammer fra Forsikring & Pension, som alle har adgang til, samt realistiske forudsætninger om praksis på pensionsmarkedet, når det gælder kommercielle pensionsordninger.

Bl.a. skift af pensionsordninger gennemsnitligt hvert 4. år og gennemsnitspriser for obligatoriske firmapensionsordninger. Og der tages i øvrigt klart forbehold for forskelle i afkast, serviceniveau og forsikringsdækninger hos selskaberne. Elementer i en pensionsordning, som mæglerne i øvrigt ikke leverer til den enkelte kunde

Alt er forklaret, men selvfølgelig ikke udleveret til konkurrenter
Det er dernæst væsentligt at få fastslået kendsgerningerne for Skinnerups opgørelse, hvilket Mæglerforeningen ikke gør. Nej, de anerkendte og kompetente pensionsrådgivere i Skinnerup har ikke udlevereret åbne regneark med forudsætninger til deres konkurrenter i Mæglerforeningen. Og det kan heller ikke være nødvendigt, idet at Mæglerforeningen helt åbent har fået forklaret beregningsforudsætningerne ved henvendelse. Ligesom de berørte pensionsselskaber har fået tilbudt at få udleveret netop deres tal. Så det er derefter bare op til mæglerne at stille med deres egen ekspertise. At det skulle være noget at klage over, er professionelt svært begribeligt.

Løbende betjening er en meromkostning for de menige kunder
Som måske bekendt udfører mæglere to opgaver: 1) udbudsprocesser og 2) løbende betjening af pensionskunder (almindeligvis varetager pensionsseIskaberne denne betjening). I Skinnerups opgørelse forudsættes, at mæglernes varetagelse af løbende service og rådgivning til den enkelte menige kunde udgør en meromkostning.

At mæglere tilfører de menige pensionskunder nogen som helst ekstraordinær værdi for denne løbende betjening, mangler Mæglerforeningen stadig at dokumentere. Om de menige pensionskunder, herunder HK´s medlemmer,  vil kunne fravælge denne løbende (og særdeles profitable for mæglerne) betjening, mangler Mæglerforeningen ligeledes at svare på. Endelig mangler Mæglerforeningen at svare på, hvorfor det fremmer konkurrencen, at mæglere i varetagelsen af pensionsudbud har adgang til at tildele sig selv opgaven med den løbende betjening.

Mæglerforeningen har åbenbart fremlagt fejlbehæftet grundlag for professor
Det materiale, som Mæglerforeningen har fremlagt om Skinnerups opgørelse for en professor ved Københavns Universitet, virker højst beklageligt for professoren til at være fejlbehæftet.

I Skinnerups opgørelse er der således ikke målt på de højeste priser som følge af individuelle kundeaftaler i kommercielle selskaber, men på obligatoriske firmaordninger for medarbejdere. Enhver i branchen ved, at individuelle aftaler er dyrere end obligatoriske firmaordninger. Desværre er den oplysning åbenbart ikke tilgået professoren, hvorfor at han svarer på et grundlag, som ikke er korrekt.

Og nej, der er selvfølgelig heller ikke kun set på de laveste priser i enkelttilfælde, som opnås som følge af konkurrence mellem selskaberne. Og hvor selskaberne har en tilbøjelighed til på kort sigt at dumpe priserne. Hvis man alene gjorde det, ville det da i høj grad være useriøst. Særligt når alle i branchen ved, at kommercielle selskaber gennemsnitligt er dyrest sammenlignet med arbejdsmarkedspensionsselskaber. Derfor er der netop regnet på de lovpligtige ÅOP-gennemsnitspriser for kunderne (altså de menige kunder og ikke deres arbejdsgivere) i de kommercielle selskaber.

Som man spørger, får man svar
Hvad universitetsprofessoren af Mæglerforeningen i virkeligheden er blevet bedt om at svare på og har fået forelagt, kan man derfor kun gisne om. Hvis materialet indeholder de to ovennævnte fejlbehæftede forhold og heller ikke medtager meromkostninger, som pålignes de menige kunder ved mæglernes løbende betjening (rådgivning og service), giver udfaldet sig selv. Så som man spørger, får man svar.

I HK har vi intet imod, at mæglerne holder sig til det, som lovgivningen for mæglere var ment til: Reel uvildig rådgivning i forbindelse med udbud. Det har imidlertid ikke været tilfældet med den praksis, der i disse år finder sted med voldsomme tab for pensionskunder og samfundet til følge. En praksis, der for mæglernes eget vedkommende sætter konkurrencen ud af spil til klar ugunst for pensionskunderne.

Set med de briller er det fuldt forståeligt, at mæglerne sætter sig voldsomt til modværge. Alt det har vi drøftet med Mæglerforeningen, og vi forventer ikke, at de frivilligt fraskriver sig deres medlemmers lukrative indtjeningsmuligheder.