Det kan ikke løses strukturelt, lyder svaret fra arbejdsgiverne. Lønsnak mellem medarbejderne skaber dårlig stemning, siger de. Det skal klares med dialog, er mantraet.

Dialog? Helt ærligt.

Nu har vi talt stolpe op og stolpe ned om lønforskellene mellem mænd og kvinder i samme type job i årtier. Fagorganisationen Lederne har, nærmest samtidig med ministerens udmelding, offentliggjort tal, der viser, at der fortsat er en gennemsnitlig lønforskel på mandlige og kvindelige ledere i sammenlignelige stillinger på 7,1 %.

Hvis vi kunne snakke os frem til ligeløn, så havde vi da vist barberet den ged nu.

Det lader til, at ligestillingsminister Eva Kjer Hansen er nået til samme konklusion.

Hun ser gerne, at der kommer mere åbenhed omkring lønforskellene i de danske virksomheder, og præsenterer i en artikel i fredagens Jyllands-Posten ideen om, at man fx kunne kopiere de gode takter, der er i Islands ligelønscertificering. Ministeren slår nemlig fast, at en øget gennemsigtighed kan være med til at afskaffe ulige løn mellem mænd og kvinder.

Straks står Dansk Arbejdsgiverforening klar til at forkaste præmissen ved at stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er et problem. Her undrer jeg mig helt grundlæggende over, at man så let tilsidesætter Det nationale forsknings og analysecenter for Velfærd, VIVE, ligestillingsministeriet og ligestillingsminister Eva Kjer Hansens talgrundlag.

I tilfælde af, at man fortsat betvivler de fremlagte tal og ikke mener, at der er problemer med ligeløn i Danmark, så er der jo faktisk en løsning, der ligger lige for: Mere åbenhed omkring lønforskellene i en virksomhed.

I samme artikel har en række virksomheder også udtalt sig, og her kalder man det ’udansk med en omvendt bevisbyrde’ og fortæller, at man er bange for ’støj’ mellem de ansatte, da lønningerne er forskellige, fordi opgaverne er forskellige. Og her gik jeg og troede, at ”åbenhed” netop var en værdi, vi gerne fremhævede som særlig dansk. ’Støj’ mellem ansatte eller murren i krogene omkring lønsnak, bygger som regel på manglende indsigt i, hvordan og efter hvilke kriterier lønnen er sammensat. Så hvis arbejdsgiveren ellers er i stand til at forklare forskellene i lønnen, så burde det jo ikke give anledning til ”støj”.

Rent praktisk kunne vi jo tage udgangspunkt i reglen om, at virksomheder med mere end 10 ansatte skal indberette lønnen for sine ansatte til Danmarks Statistik opgjort på cpr-numre og arbejdsfunktion (DISCO-kode). De virksomheder, som er omfattet af kravene om at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker, får allerede automatisk tilsendt en sådan. Denne procedure kunne nemt udvides med en certificering af dem, der overholder reglerne for netop ligeløn.

Åbenhed om lønnen er det eneste redskab, som vi har til at afdække forskelsbehandling, og hvis vi kan komme bare et my tættere på ved at bede vores virksomheder om at dokumentere, hvad de efter eget udsagn allerede har styr på, så er det vel ikke den højeste pris i verden at betale eller hvad? Ministeren har mistet tålmodigheden med erhvervslivet. Nu er det tid til handling. Vi er i den grad klar!

PS. Alle har i øvrigt ret til at få oplyst den DISCO-kode (arbejdsfunktion), som virksomheden indberetter for ens job. Prøv det - og få din fagforening til at hjælpe med at finde ud af, hvad andre med samme job får i løn!