Det er ikke nyt, at arbejdsgiverrepræsentanter og liberale politikere gerne vil gøre det nemmere for erhvervslivet at importere billig, udenlandsk arbejdskraft.
Det var til gengæld lidt overraskende at læse fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted og seniorøkonom Jens Hjarsbech antyde i et debatindlæg på Altinget, at landets politikere og alle vi andre ikke er klar til at slå dørene op på vid gab for arbejdskraft uden for EU, fordi vi ikke kan kende forskel på en flygtning fra Syrien eller en migrant fra Nordafrika og så den billige, indiske it-medarbejder, en dansk virksomhed godt kunne tænke sig at hente til Danmark.

Gode muligheder for rekruttering
Under dække af at ville rette "fup" til "fakta" går de til angreb på en række ordninger, som faktisk er med til at give erhvervslivet adgang til udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande.
De giver bare ikke ubegrænset adgang, og det er åbenbart ikke godt nok, at der rent faktisk følger nogle krav med, når danske virksomheder henter arbejdskraft ind fra udlandet.
På trods af, at de allerede i dag kan rekruttere fra hele EU og endda også fra den øvrige verden, hvis man vel at mærke betaler dem danske lønninger.

Fair krav
For eksempel er det rigtig fornuftigt, at udenlandske medarbejderes løn skal indbetales på en dansk bankkonto.
Det giver mulighed for at sikre, at der bliver betalt den rigtige skat af lønnen, og at pengene rent faktisk også går til den ansatte og ikke en mellemmand.

På samme måde følger der selvfølgelig også kriterier med, når vi med fasttrack-ordningen giver udvalgte virksomheder mulighed for at hente arbejdskraft til landet, som må arbejde allerede fra dag et, mens de udenlandske ansattes opholds- og arbejdstilladelse bliver behandlet.
Det er en stor tillidserklæring fra samfundet, og derfor skal virksomheden have mindst 20 medarbejdere, så vi kan forvente, at den har kapaciteten til at have styr på sagerne.
Mindre virksomheder kan stadig rekruttere på helt normal vis.

For få fornuftige overvejelser
Desværre fylder den slags fornuftige overvejelser om at forebygge misbrug og social dumping trods forsikringer om det modsatte meget lidt hos Skibsted og Hjarsbech.

I stedet vil de have udvidet adgangen til den ikke ubetragtelige skatterabat, vi i Danmark allerede giver til udenlandske forskere og folk med særligt høje lønninger gennem forskerordningen.
Det siger sig selv, at det selvfølgelig vil betyde færre penge til blandt andet uddannelse, velfærd og infrastruktur; alt sammen vigtige grundvilkår, som dansk erhvervsliv nyder godt af.

Kig indad
Derfor ville det også klæde de to normalt fornuftige herrer at kigge indad.
Når landets politikerne ikke bare automatisk klapper hælene sammen og føjer erhvervslivets ønsker om at fjerne alle krav til udenlandsk arbejdskraft, er det ikke nødvendigvis politikerne, der ikke har fattet sagernes rette sammenhæng.

Måske er de bare mere bevidste om de negative samfundsmæssige konsekvenser, som nogle arbejdsgiveres uhæmmede og uregulerede brug af udenlandsk arbejdskraft vil medføre.