Ja, Forældreintra kan sikkert være irriterende, men det er ikke noget, man bliver syg af. Så forslaget om at lukke kommunikationskanalen mellem forældre og skole var svært at tage seriøst.

Det er nok også de færreste danskere, der har været i fare for at blive ramt af stress, fordi der ikke har været regler for, hvornår det offentlige må sende dem mails. Jeg vil vove at påstå, at hvis regeringen gennemførte den anbefaling i morgen uden at oplyse om det, ville det ikke blive opdaget af et eneste menneske.

Fornuftige forslag blegner i dårligt selskab
Stress er en alvorlig og ødelæggende tilstand. Det bliver ikke udløst af småirritationer. Nej, det er resultatet af at være i en langvarig alarmtilstand, som kroppen til sidst ikke kan slippe ud af. En situation, hvor mennesket har mistet overblikket og magten over deres eget liv.

I et kort øjeblik virkede det faktisk som om, at stresspanelet havde forstået alvoren. Forslaget om, at ledere skal trænes i at forebygge stress giver god mening. Faktisk så god mening, at det allerede er foreslået flere gange: Vi har selv stillet det i HK/Privat. Og regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø peger også på, at ”uddannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere med personaleansvar vil understøtte, at ledere bliver klædt bedre på til at håndtere og forebygge eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø”.

Så selv om det er en fornuftig anbefaling, havde regeringen ikke behøvet at nedsætte et stresspanel for at få dén ide på bordet. Og den kommer desværre også til at blegne, når resten af forslagene er uigennemtænkte eller direkte fejlskud.

Luk panelet
Derfor hjælper panelets anbefaling om at sætte ”livsmestring på skoleskemaet” heller ikke. Det lyder flot, men hvad betyder det egentlig? Og har nogen tænkt over, hvor mange timer de stakkels elever skal tilbringe i skolen, når det nemme og uforpligtende løsningsforslag på alle verdens problemer altid er at ”sætte det på skoleskemaet”?

Jeg forstår faktisk godt den skolelærer, der talte op gennem hele 2018, hver gang nogen ville have noget på skoleskemaet. Jeg nåede selv en femtedel ned gennem hans liste, inden jeg gav op. Men der nåede jeg forbi ”ligebehandling, praksis-musiske fag i udskolingen, mindset, unge mænds kropsidealer, porno og dens konsekvenser, globalt medborgerskab, BKØ (bæredygtighed, klima og økologi), praktisk filosofi, kunst og kultur, fysisk og mental sundhed, KSN (køn, seksualitet og normativitet), respekt for seksuelle grænser, samtykke, tarotkort”.

Så selv om stresspanelet stadig mangler at fremlægge otte forslag mere, synes jeg, vi skal stoppe nu. Vi har allerede anbefalinger fra et ekspertudvalg, og en række stressforskere har endda dannet deres eget, alternative stresspanel som modsvar til regeringens i afmagt. Det forstår jeg godt.

Jeg vil vove den påstand, at regeringens stresspanel skader mere, end det gavner. For min skyld kan regeringen godt lukke panelet det nu. Hvis der er noget, stressindsatsen ikke har brug for, er det at blive devalueret af useriøse forslag.