Lukning af forældreintra, regulering af mails fra det offentlige og færre fotos af børn... Det er bare 3 af de 12 anbefalinger, som regeringens Stresspanel netop har præsenteret. Og selv om at der er enkelte lyspunkter, så fremstår anbefalingerne som helhed gennemført useriøse og noget tilfældige. Og det er simpelthen uanstændigt over for de mange danskere, der hvert år rammes af stress.

For spørgsmålet opstår uvilkårligt – ved stresspanelet overhovedet, hvad stress er, og hvad det er, der forårsager det? Uanset den begrebsafklaring man har indsat i rapporten, så emmer hele arbejdet af, at man ikke har haft stressforskere og arbejdsmarkedets parter siddende med i panelet.

Så kan det godt være, at de har været inviteret ind til inspiration, men man har tydeligvis ikke ønsket, at panelet skulle levere et seriøst og helhedsorienteret bud på, hvordan vi reducerer stress blandt helt almindelige arbejdende og ledige danskere.

I de foregående måneder, hvor panelet har dryppet det ene poppede forslag efter det andet, har jeg flere gange overvejet, om kommisoriet for deres arbejde simpelthen har været ’intet er for småt, men meget vil være for stort’.

For når seriøse forslag som træning af ledere i forebyggelse og håndtering af stress og respekt for medarbejderes fritid presses ind i en kontekst af tips og tricks til en travl hverdag og fuldstændig gratis hensigtserklæringer, så bliver det simpelthen for meget.

Man udvasker stressproblematikken og fordrejer debatten over på små irritationsmomenter frem for at tage fat i de store løsninger. Der er forskel på at være stresset og at blive irriteret over noget - en forskel som panelet selv beskriver i rapporten, men som tydeligvis ikke bliver styrende for arbejdet.

Stresspanelet har præsteret en rapport, hvor der er enkelte seriøse forslag, men hvor for meget bliver for floromvundent, og hvor årsagerne til stress udvides i det uendelige (se fx anbefalingen om at ’beskytte børn under den seksuelle lavalder mod uønsket samt voksen digital seksualitet’).

Det efterladte indtryk er desværre, at man i flere af anbefalingerne gør stress til et individuelt problem og et spørgsmål om at have lidt for mange fritidsaktiviteter, tage for mange billeder af sine børn eller føle sig presset af sin e-boks.

Og det er som samlet rapport ikke fair over for hverken den stressramte, vedkommendes familie eller samfundet.