I dagene 8. til 10. september holder HK/Privat kongres. Det sker hvert fjerde år. Kongressens anden dag bliver ikke en almindelig kongresdag med taler fra en talerstol, forslag, procedurer og vedtagelser.

Nej, her skal de knap 340 delegerede i forskellige workshops diskutere det måske allervigtigste fællesskab - nemlig det kollegiale fællesskab på den enkelte arbejdsplads. Mens det store HK-fællesskab nok kan forekomme den enkelte lidt abstrakt og fjernt, så er arbejdspladsfællesskabet anderledes konkret og virkeligt. Og for mange os måske også det vigtigste fællesskab.

Men sådan et fællesskab er ikke bare noget, der er der. Det kan være stærkt eller svagt. Splittet eller samlet. Dynamisk eller stillestående. Solidarisk eller splittet. I det store tema om fællesskab i bladet her kan du blandt andet læse om, hvordan kollegerne på tre arbejdspladser har arbejdet med at udvikle deres fællesskab.

Stærkest står fællesskaberne på arbejdspladserne, når de er repræsenteret af valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Så får ledelsen med- og modspil - og vi kan som medarbejdere få indflydelse på stort og småt i virksomheden. Vi kan organisere vores fællesskab.

Men ligesom at arbejdspladserne og fællesskaberne er forskellige, så er de tillidsvalgte det også. Nogle er nyvalgte og usikre, andre er erfarne og dygtige. Nogle gør det af pligt over for fællesskabet, andre fordi de ikke kan lade være. Det ene er ikke bedre end det andet.

Men netop fordi vi er forskellige, så er der god grund til at diskutere, hvordan vi griber opgaverne an, hvad vi kan lære af hinanden og hvad organisationen kan gøre bedre for at uddanne og understøtte den enkelte tillidsvalgte. Alt sammen ud fra erkendelse af, at sammen kan vi mere.