Danmark er et af de lande, hvor digitaliseringen er nået længst. Den offentlige forvaltning har nået en høj grad af digitalisering. Det samme gælder banker, forsikringsselskaber og pensionskasser. Mange typer varer købes i dag helt overvejende via nettet – for eksempel fly- og ferierejser. Og man skal lede længe efter en forening, som ikke er til stede på Facebook. Stort set alle hjem har adgang til internettet, og børn er tidligt fortrolige med forskellige digitale devices og lærer i skolen at bruge dem til andet end leg og spil.

Ikke sådan at forstå, at alt altid kører efter en snor. Vi hører jævnligt om store offentlige systemer, der ikke fungerer efter hensigten, eller om debat på nettet, der udvikler sig til chikane og trusler. Og hvem har ikke siddet en sen aften og kæmpet for at få et køb til at gå i gennem i en eller anden web-store?

Men samlet set er Danmark et af de mest digitaliserede lande i Europa ifølge Erhvervsstyrelsen. Og det bidrager i meget høj grad til at gøre Danmark, danske virksomheder og lønmodtagere til nogle af verdens mest produktive. Så langt - så godt!

Men når vi snakker produktivitet er der mere at hente. Små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) har typisk en markant lavere grad af digitalisering. Hvor store virksomheder har hele afdelinger med dygtige it-folk, som hele tiden søger at optimere driften, så står de mindre virksomheder typisk uden folk, der er dedikeret til at understøtte brugen af de digitale og teknologiske løsninger. Og det er ærgerligt, for det betyder tab af mulige produktivitetsgevinster og dermed indtjening - og dermed færre penge at bruge til løn!

I HK Privat er vi optaget af at sikre vore medlemmer de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold. Men den opgave er ulige meget nemmere i produktive virksomheder med god indtjening frem for i virksomheder, som ikke benytter af de mange muligheder en højere grad af digitalisering giver. Derfor presser vi overalt på, for at vores medlemmer får mulighed for at lære nyt. Det gælder både om at være fortrolig med alle dele af for eksempel Office-pakken.

Men det handler mindst lige så meget om at lære, fx hvordan masser af enkle og måske lidt kedelige dagligdags operationer kan automatiseres via brug af forskellige former for RPA (Robotic Process Automation). Det er ikke science fiction og it-volapyk, men en robotteknologi, som enhver dygtig HK’er kan lære at arbejde sammen med.

Og netop fordi HK’eren er omdrejningspunktet for og bærer af en masse viden i de små virksomheder, så er det også oplagt/nærliggende at det er HK’eren, der får denne rolle i virksomheden. HK’eren, som kan blive den digitale frontløber eller forandringsagent, om man vil. Det kræver blot, at virksomheden beslutter sig for det, og at HK’eren får mulighed for at modtage den nødvendige efteruddannelse.

Heldigvis er der i praktisk taget alle i HK Privats overenskomster etableret kompetencefonde, hvorfra virksomheder kan få refusion af udgifterne i forbindelse med HK’ernes efteruddannelse. Og selv for virksomheder, der ikke har en overenskomst for de ansatte, er det svært at se, at regnestykket for, hvad de som virksomhed får ud af investeringen i efteruddannelse, ikke går op.

Så drop spekulationerne om brug af dyre eksterne it-konsulenter - og brug i stedet en dygtig HK’er.