Kollektive overenskomster skal danne ramme om og understøtte det liv en almindelig lønmodtager lever i starten af det 21. århundrede. Det stiller krav til mere fleksibilitet og bedre muligheder for at tilpasse rammerne til den enkeltes hverdag og arbejdsliv. For HK Privat ligger løsningen lige for i OK20: Omdan den nuværende Fritvalgskonto til en arbejdslivskonto - og fordobl indbetalingen til den.

I disse måneder er der intens aktivitet i alle de faglige organisationer, der skal forhandle om fornyelse af deres overenskomster i starten af det nye år. De fleste overenskomster på det private områder udløber den 1. marts. En mindre del udløber den 1. april.

I HK Privat startede vi forberedelserne i de første uger af maj, hvor vores afdelinger var i kontakt med medlemmer på mere end 1.000 virksomheder. Her spurgte vi ikke medlemmerne om deres ønsker til den ene eller anden overenskomstbestemmelse, og vi bad dem ikke prioritere det ene ønske eller tema frem for et andet.

Vores tilgang var en anden: Vi spurgte: ”Fortæl os, hvad et godt arbejdsliv, er for dig? Vi bad medlemmerne fuldende tre sætninger:

  1. I mit arbejdsliv er det vigtigste, at …
  2. Jeg kunne godt tænke mig at have ret til …
  3. Det kan blive endnu bedre i fremtiden, hvis …

Det gav 18.897 udsagn fra medlemmerne, som giver os et nuanceret billede af, hvad medlemmerne er optaget af. Det gør os klogere, og det giver medlemmerne ejerskab.
Samme type af inddragelse anvendte vi forud for OK-forhandlingerne i 2017, og det var formentlig en af forklaringerne på vores høje stemmedeltagelse og klare JA.

De mange udsagn blev diskuteret på et stort træf for tillidsrepræsentanterne i begyndelsen af juni med 320 deltagere. Helt i tråd med de mange udsagn pegede TR-træffet på to ting:

  1. Medlemmerne vil have sikkerhed for at de får del i virksomhedernes gode indtjening og belønning for den stigende produktivitet, som de fleste private virksomheder oplever i disse år.
  2. Medlemmerne vil have mere frihed til at indrette deres arbejdsliv, så det passer til netop deres livssituation. De vil have mere frit valg.

TR-træffet pegede på overenskomsternes Fritvalgskonti, som det værktøj, der kan håndtere den udfordring. I dag indbetales, der typisk fire procent af lønnen til denne konto – et beløb, der er blevet fordoblet fra to til fire procent i indeværende overenskomstperiode.

Beløbet på Fritvalgskontoen kan man selv vælge, om man vil have helt eller delvist udbetalt i forbindelse med hovedferien eller indbetalt på pensionen. Seniorer og småbørnsforældre kan derudover ”købe” ekstra fridage.

HK Privat har lyttet til medlemmerne og går derfor til OK-forhandlingerne med et krav om, at Fritvalgskontoen udvides således, at alle fortsat skal kunne få hele eller dele af beløbet udbetalt eller indsat på pensionen. Men vi ønsker mulighederne udvidet, så alle skal kunne ”købe” sig til flere fridage eller flere uddannelsesdage, hvis man har opbrugt sine øvrige overenskomstmæssige rettigheder til uddannelse.

Det skal finansieres af endnu en fordobling af Fritvalgsbidraget. Fritvalgskontoen bliver på den måde til en ”arbejdslivskonto”, der bedre afspejler et moderne arbejdsliv.

Bag dette forslag ligger nemlig en erkendelse af, at vi er forskellige, og vi har forskellige behov, og behovene ændrer sig alt efter, hvor vi er i livet.
Nogle er nyuddannede og skal bruge penge på at etablere sig, andre er etablerede og har brug for mere fleksibilitet og frihed, fordi de har fået børn. Nogle ønsker at indbetale mere til pensionen og atter andre ønsker at uddanne sig yderligere.

De prioriteringer skal vi som faglig organisation ikke tage for det enkelte medlem. Det valg skal den enkelte HK-kollega selv tage. HK Privat skal med den kollektive overenskomst som værktøj sikre rammerne for et godt arbejdsliv og give den enkelte flere friheder til selv at vælge.

Det er et krav, der tager udgangspunkt i den realitet, at vi befinder os på toppen af en højkonjunktur. Men som også adresserer den udfordring, at ”de lokale lønforhandlinger” mange steder ikke længere har karakter af en forhandling. Her bliver der blot udleveret en kuvert med en besked om hvilken - om nogen - regulering, den enkelte har fået.

Det er således et krav, som samler bredt og som tilpasset rigtigt, kan indgå i de fleste overenskomster.
Og det er et krav, som rummer essensen af, hvad en kollektiv overenskomst kan. Nemlig, at det er gennem fælles handling og kollektive overenskomster, at den enkelte kan få mere frihed og råderet over sit eget liv – ikke gennem individuelle kontrakter eller ”frihed” som selvstændig.

Arbejdslivskontoen er en vigtig nyudvikling af de kollektive overenskomster.

DI og CO-industri indleder formelt forhandlingerne den 8. januar. Det er industriens forhandlinger, som lægger rammerne for forhandlingerne på den øvrige del af det private arbejdsmarked. Ikke fordi forhandlerne på industriens område er klogere eller mere indsigtsfulde. Men fordi DI gennem sin dominans i DA og DA’s vedtægter styrer, hvad der sker på alle øvrige områder. DI er suverænt den største medlemsorganisation i DA og sidder på mere end halvdelen af alle stemmer. Og DA’s vedtægter (§ 31, stk 4) siger, at ingen medlemsorganisation i DA må afslutte en overenskomstforhandling uden DA’s godkendelse.

Denne magtstruktur på arbejdsgiverside giver de otte medlemsforbund i CO-industri (3F Industri, Metal, HK Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik & Rør, Malerne og Serviceforbundet) en nøglerolle i forhold til resten af fagbevægelsen. Det er selvsagt ikke uden problemer. Den modsætning kan kun løses gennem en voldsom centralisering på lønmodtagerside – en centralisering ingen ønsker.

Når forhandlingerne er afsluttet - med eller uden Statens Forligsmands medvirken - så bliver det endelige ”sammenkædede” forhandlingsresultat sendt til afstemning på begge sider. På lønmodtagersiden foregår afstemningen ved urafstemning. Her stemmer alle således om det samlede resultat for alle grupper.

Forligsmandsloven § 12 giver Forligsmanden mulighed for at sammenkæde de områder, hvor parterne selv har forhandlet sig til rette med områder, hvor der kun foreligger den mæglingsskitse, som forligsmanden har udarbejdet. Mæglingsskitsen indeholder de mest grundlæggende ændringer, som er blevet forhandlet på plads.

Dette system betyder, at alle grupper kommer i reelle forhandlinger - også de svageste og dårligst organiserede - og ingen bliver ladt alene tilbage uden et forhandlingsresultat. Det er den mekanisme, der sikrer, at vi på den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet ikke har nogle ”working poor” i Danmark.

Systemet og forhandlingerne kan synes komplicerede og uoverskuelige. Grundlæggende handler det om styrke. Først den legitimitet og opbakning, som organisationerne på hver side nyder. Og dernæst den styrke, der kan sættes ind ved en konflikt – strejke eller lockout.

HK Privat går til OK-forhandlingerne med et klart ønske fra medlemmerne om mere magt over eget arbejdsliv.