Hensigten er der ikke noget i vejen med – forslaget er som oftest drevet frem af reel bekymring for vores miljø.

Men inden man forelsker sig i den idé, så skal vi lige kigge på branchen med nye øjne.

For klima-argumenterne holder ikke for en nærmere prøvelse. Heldigvis har klimabelastningen i blad- og avisproduktion ændret sig. Papir er i dag primært lavet af træ fra skove, som er plantet med det formål at blive fældet og lavet til papirmasse. På samme måde, som bønderne sår afgrøder, for at vi kan videreforarbejde dem til foder til dyrene og fødevarer til os mennesker. Papiret genbruges op til syv gange.

Danske trykkerier er førende, hvad angår miljøet. Det er således flere årtier siden, at de skadelige afvaskningsmidler baseret på organiske opløsningsmidler blev afløst af de langt mere skånsomme vegetabilske olier. De større danske trykkerier er alle ”Svanemærkede” og trykker på FSC-mærket papir produceret af træmasse fra skove, der er dyrket på miljømæssig forsvarlig vis.
Også EU tilskynder til øget tilplantning af skov, men også et højere forbrug af træ i industrien og byggeriet.

Men lige så vigtigt er det, at de husstandsomdelte reklamer indirekte bidrager til at opretholde og understøtte foreningslivet, virksomheder og butikker uden for de større byer – og ikke mindst landets mange ugeaviser, som er en vigtig indtægtskilde for provinsens mediehuse. Forsvinder de husstandsomdelte reklamer bliver distributionen dyrere for de resterende aktører. Dermed overlades endnu større dele af markedsføringsbudgetterne til globale og uigennemskuelige aktører som Google og Facebook. Og dermed hægtes endnu flere af såvel den kommercielle som den demokratiske samtale – ikke mindst ældre og borgere uden for de store byer.

At det derudover vil koste virksomhedslukninger og tab af danske arbejdspladser skal selvfølgelig nævnes for fuldstændighedens skyld.

Det er baggrunden for, at HK Privat sammen med blandt mange andre de grafiske arbejdsgivere (GraKom) og Dansk Erhverv har henvendt sig til erhvervsminister Simon Kollerup med en kraftig henstilling om at se på forslaget i en lidt bredere samfundsmæssig sammenhæng.

For eksempel kunne man forestille sig, at vi strammede de miljømæssige krav til leverandørerne af trykt kommunikation fra kommuner, regioner og staten. Ligesom vi passende kunne stramme miljø-kravene til de husstandsomdelte reklamer og ugeaviser. Det vil langt de fleste danske grafiske virksomheder sagtens kunne leve op til – og det vil give os en konkurrencefordel i forhold til udenlandsk producerede tryksager.

Tro mig, man kan godt være grøn og alligevel synes, at nej tak-ordningen skal fortsætte, så vi ikke slår markedet for ugeaviser og husstandsomdelte reklamer ihjel.