Gennem de seneste 20 år har stort set al politik handlet om skattelettelser til dem, der har mest, stramninger af alverdens regler og procedurer for hvordan syge og arbejdsløse skal behandles, og nedskæringer i de dele af velfærden som retter sig mod de mange.

Meget af den aktuelle polemik handler om, hvorvidt forslaget nu også rammer ”de værdigt trængende” – altså dem, som ”man” mener, er de ”rigtigt” nedslidte. Det er bare ikke det, forslaget tager sigte på!

Forslaget forsøger derimod at sikre nogle af dem med færrest muligheder for at tilrettelægge deres liv og otium nogle af de samme muligheder, som de bedst aflagte tager som helt selvfølgelige. Forslaget sigter på at give dem med udsigten til de korteste gode otium’er en fair mulighed for at tilrettelægge ”livet efter arbejdslivet”. – Altså retfærdighed!

Den filosofi er der bred opbakning til langt ind i de borgerlige vælgeres rækker. Ikke desto mindre er forslaget blevet mødt af en massiv modkampagne fra borgerlige medier og politikere og nogle af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationerne. Det foreslås blandt andet, at de mest velaflagte grupper – som har haft de mest skånsomme arbejdsliv og typisk de største pensionsopsparinger og dermed de bedste muligheder for at tilrettelægge ”livet efter arbejdslivet” – skal honoreres med ekstra skatterabatter

Væk med de borgerliges skattelettelser
Omvendt lægger regeringen op til at finansiere ”tidlig pension” ved blandt andet at rulle nogle af de borgerliges mange skattelettelser tilbage.

Nu bliver forslaget vendt og drejet alle vegne. Fint nok! Blandt andet er der en helt forventelig diskussion om afgrænsningen af hvem, der kan få del i ordningen. Det handler blandt andet om den nedre grænse for, hvor stor en pensionsopsparing man må have, før modregningen sætter ind. I takt med at opsparingen i arbejdsmarkedspensionerne vokser i de nærmeste år, vil flere og flere blive ramt – herunder også nogle af de grupper, som ordningen var tiltænkt. Her fra min position vil vi også kunne finde andre hår i suppen. Dem går jeg ud fra, at vi får fisket op hen over de næste uger.

SF og Enhedslisten vil komme under maksimalt pres fra egne medlemmer og vælgere fra ”AC-segmentet” for at – udvide kredsen af mulige modtagere af tidlig pension, ved at sænke kravet om arbejdsmarkeds-anciennitet fra de foreslåede 44 år til 42 år. Her må vi forvente, at FH-organisationerne sammen forsøger at fastholde solidariteten og afviser at udvande ordningen.

De næste uger bliver ”sandhedens time” for alle de politiske aktører: Hvor placerer man sig? Til højre eller venstre?