De to organisationer hæfter sig noget rigidt ved, at sager om seksuel chikane normalt hører til i det fagretlige system. Og at retten til at være anonym i forbindelse med en anmeldelse vil gøre det strengt taget umuligt for den offentlige instans, der håndterer henvendelserne, at gå videre med sagen.

Og sådan kan man jo vælge at se på glasset som halvfuldt eller endda helt tomt for at bruge et lidt fortærsket udtryk.

Lad mig skynde mig at sige, at det som næstformand i HK Privat altid glæder det mig, når arbejdsgivere og ledere hylder det fagretlige system. Det er her vi lettest og tættest på udfordringerne som oftest kan løse sagerne, så både medarbejdere og virksomhed kan komme videre på en for begge parter rimelig måde.

Sager om seksuel chikane, hvis de håndteres før de udvikler sig i en endnu mere hæslig retning, kan naturligvis løses fagretsligt. Men vi ved også, at det er sager, der er overordentlig (person)følsomme. De er svære at få frem i lyset, og de er ofte fyldt med urimeligt meget skyld og skam fra offerets side og flyver derfor også ofte under radaren.

Derfor ser jeg også forslaget fra regeringen som en kæmpe anerkendelse af netop denne udfordring. Og af, at seksuel chikane er et problem på arbejdspladserne, som skal tages ligeså alvorligt, som svindel, mandatsvig, skatteunddragelse og hvad der ellers vil kunne anmeldes via whistleblowerordningen.

Jeg ser det samtidig også som et signal om, at det virksomhederne indtil nu har gjort for dels at forebygge, dels at komme problemet til livs, ikke er tilstrækkeligt. Det mener jeg, at både arbejdsgivere og vi i de faglige organisationer sammen skal tage som en klar opfordring til at få gået de nuværende processer og politikker på området igennem.

For hvis vi nu starter med at sørge for, at alle medarbejdere ved, hvor de trygt kan henvende sig om uønsket seksuel opmærksomhed og krænkende adfærd, så er vi allerede langt. I en undersøgelse, som Epinion lavede for os i oktober 2019 svarer 23 % nej til, at forebyggelse og håndtering af seksuel chikane er en del af virksomhedens personalepolitik. 36 % ved ikke, om det er det. Det vil sige, at vi har 59 % af de privatansatte HK’ere, der arbejder steder, hvor der enten ikke er en personalepolitik på området eller, hvor de ikke ved om der er det. Et oplagt sted at starte.

Og så er jeg da ikke i tvivl om, at henvendelser om seksuel chikane netop vil blive mødt i whistleblowerordningen med opfordringer til, at anmelderen netop inddrager det fagretlige system og/eller at Arbejdstilsynet involveres. På samme måde som anmeldelser om mistanke om fx ulovligheder naturligt også vil blive overdraget til de rette myndigheder.

Mit budskab er derfor til arbejdsgiverorganisationerne: Lad os gemme automatreaktionerne væk og møde regeringens forslag som endnu en mulighed for at få dæmmet op for problemerne med seksuel chikane - sammen.