Gør det virkelig en forskel, at vi sidder en ekstra person om frokostbordet i kantinen? Og sker der virkelig noget ved, at jeg lige hopper med i elevatoren op på tredje, selvom den egentlig er fyldt?

Mange stiller måske sig selv den type spørgsmål dagligt, hvis man er blandt dem, der går fysisk på arbejde for tiden. Måske er det ens eget "nej" til spørgsmålet, der gør, at man ender med at sidde lidt flere om frokostbordet, end retningslinjerne på arbejdspladsen foreskriver. Men for nogle er svaret et klart "ja!"

I begyndelsen af januar spurgte vi vores medlemmer i HK Privat, hvor trygge de føler sig ved at gå på job i den aktuelle coronasituation. I Epinion-undersøgelsen svarer lidt over hver femte, at de enten føler sig utryg eller meget utryg. Det er bekymrende!

Når hver femte i vores undersøgelse svarer, som de gør, siger det mig, at der ikke bliver taget nok hensyn rundt omkring. Hverken mellem ledelse og ansatte eller imellem kolleger.

Hensyn er ikke bare at give tilladelse til at arbejde hjemme. Hensyn er også, at man som ledelse sikrer sig, at alle ansatte kan se meningen i arbejdspladsens fælles spilleregler.

Hvis der bare bliver tvunget retningslinjer ned i halsen os, så er risikoen, at vi opfører os forskelligt. Nogle ser måske ikke fornuften og vil tage løst på det hele. Det kan til gengæld skabe utryghed blandt dem, som finder tryghed i selvsamme retningslinjer.

Derfor er det afgørende, at spilleregler bliver lavet i samarbejde mellem ledelse og ansatte. Min opfordring er derfor: Arbejdsgivere, sørg for at inddrage jeres ansatte. Og ansatte: Gå sammen som kolleger, og kræv, at I bliver hørt. Alle skal føle sig set og medinddraget. Ellers risikerer vi netop utryghed og ikke mindst konflikter, som ikke nødvendigvis forsvinder i takt med smittetallene.

Langt de fleste herhjemme har fået alle de vaccinestik, de kan komme i nærheden af. Flere og flere har også de seneste måneder fået et "påvist" som svar på coronatesten. Men det bør ikke parkere vores forholdsregler derhjemme.

En del af os møder i et eller andet omfang fysisk op på arbejde. Her er vi ofte mange forskellige holdninger og temperamenter samlet under ét tag. Det, der for nogle virker hysterisk – som for eksempel en regel om ikke at blande sig på tværs af etager eller fast ugentlig fremvisning af et gyldigt coronapas - det skaber tryghed for andre.

Vi er alle sammen forskellige, og vi lever forskellige liv. Nogle har kroniske sygdomme eller sårbare pårørende, som de er nervøse for at smitte. Andre har det bare bedst med at vide, at de gør alt, hvad de kan for ikke at blive smittet.

Vores forskelligheder stiller store krav til os som kolleger og til ledelser. Vi skal sammen sikre, at alle kan gå trygt på job.