HK.dk logo

22. juni 2017

Tæl dagene uden stress

Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtig for trivslen på en arbejdsplads. Derfor opfordrer jeg til at have fokus på, hvor lang tid siden det er, at I sidst sendte en kollega hjem med stress.

Jeg har netop besøgt et stort trykkeri i Aarhus. Der går man op i sikkerhed og arbejdsmiljø. Det er helt sikkert en god investering for virksomheden, fordi det kan tiltrække medarbejdere og det kan give den enkelte ansatte en sikkerhed for at komme hel hjem fra arbejde hver dag.

I deres kantine har de en tavle med et skilt, hvor der står ’antal dage siden sidste arbejdsulykke’. Da jeg var på besøg, stod der 351 i boksen, og det er derfor ca. et år siden, at der har været nogle hændelser på virksomheden, som kan karakteriseres som en ulykke. Det er flot klaret på sådan en stor virksomhed.

Der skal ikke været tvivl om, at jeg glæder mig rigtig meget over, at der er et stort fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Men hvad med det psykiske?

Det anslås, at der hver dag er op mod 35.000 danskere, der er sygemeldt fra deres arbejde med stress. Man regner med, at der dør mindst 2.000 personer om året som følge af stressrelaterede lidelser. Arbejdsmarkedet bruger hvert år ca. 14.000.000.000 kroner på stressrelateret fravær. Tænk engang over det – det er helt vilde tal.

Folketinget har netop behandlet et forlag om at sidestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø – et forslag, som er værd at reflektere lidt over.

Det væsentligste er, at vi som samfund anerkender de psykiske lidelser på arbejdsmarkedet, som et væsentligt problem, som det er i alles interesse at gøre noget ved. Det nemmeste er – hvad vi har gjort i mange år – at pege fingre af hinanden og sige, at andre har skylden. At lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er sarte eller har for store ambitioner med deres privatliv – eller at arbejdsgiverne er kyniske og fyrer de medarbejdere, som ikke kan klare mosten eller ikke kan leve op til højeste fællesnævner.

For at vi kan komme videre og reducere de forfærdeligt store tab, må vi anerkende, at psykiske belastninger er reelle, og at der ikke er tale om klynk, når man er psykisk overbelastet.

Vi er også nødt til at aftabuisere stress. Hvis vi taler om det og hjælper kollegaerne, hvis de i en periode er særligt pressede enten på jobbet eller på hjemmefronten, så kan der findes konstruktive løsninger, der kan hjælpe med til at undgå en stresssygemelding. Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og samarbejdsudvalg på arbejdspladserne er oplagte fora at sætte stress på dagsordenen.

Også arbejdsgiverne skal blive bedre til at få de sygemeldte tilbage i jobbet, fremfor at vælge den lette løsning, nemlig at sende en fyreseddel.

I HK Østjylland arbejder vi lige nu på et tilbud til medlemmerne med titlen Stress – Nej tak! Efter sommerferien bliver det rullet ud på de arbejdspladser, der ønsker oplysning om, hvordan man med enkle værktøjer kan forebygge stress. Vi ved nemlig, at stress opleves af lønmodtagerne som den største udfordring på arbejdsmarkedet i dag. Men vi ved også, at der er rigtig mange fordomme og forkert viden om stress. Det vil vi gerne være med til at ændre.

Tilbage på trykkeriet, fortsætter de med at tælle antallet af dage, siden sidste arbejdsulykke. Men for både ansatte og virksomheden som helhed, tror jeg på, at det er lige så fornuftigt at tælle antallet af dage, siden en medarbejder sidst blev sygemeldt med stress. Det vil jeg opfordre dig til at gøre. Skriv det ned et sted, hvor det er synligt for alle, for stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab.


Historik

Søren Sørensen

Søren Sørensen

Formand

HK Privat Østjylland

Jeg arbejder for at vores medlemmer har en meningsfuldt relation til fagforeningen. Alle medlemmer skal føle sig repræsenteret og velkommen – det er min mission som formand. Stærke overenskomster og faget i fokus er vejen derhen…

Stop med at følge

  Følg denne blog via RSS-feed

Tidligere blogindlæg

Bloggere

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Opdatér kommentar

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk