HK.dk logo
tegning af død olof palme
Et liv med tuschpen og indignation

Han har givet den lille mand stemme

7. September 2022
HK Stat
Michael Bech
Det begyndte med en 3-årig drengs legende forsøg på at tegne. Men det blev til et fuldt liv med tegninger, som har været med til at tage kampen op mod ulighed og uretfærdighed for fagbevægelsens blade og en lang række aviser. Klaus Albrectsens 90-års fødselsdag markeres nu på Arbejdermuseet med en særudstilling af hans mange satiretegninger og illustrationer.
Arbejdsmarked
HK Statbladet
Scroll ned og læs
7. September 2022
HK Stat
Michael Bech
Det begyndte med en 3-årig drengs legende forsøg på at tegne. Men det blev til et fuldt liv med tegninger, som har været med til at tage kampen op mod ulighed og uretfærdighed for fagbevægelsens blade og en lang række aviser. Klaus Albrectsens 90-års fødselsdag markeres nu på Arbejdermuseet med en særudstilling af hans mange satiretegninger og illustrationer.
Arbejdsmarked
HK Statbladet

Gode tegninger kan noget, som artikler og fotos ikke kan. Tegninger kan kommentere lidt mere frit og ’farligt’ på en politisk situation eller samfundsmæssig udvikling. Og så vækkes der nogle gange en ny følelse omkring situationen hos os, der afkoder tegnerens værk.

Det tænker jeg på, da vi bliver budt velkommen ind i hjemmet hos Klaus Albrectsen. For vi er hos en af de mest markante og dygtige satiretegnere i Danmark. Tegneren er lige fyldt 90 år, og de 87 af årene har han tegnet. Så her må være fyldt med værtens debatskabende tegninger på væggene.

Der er da også nogle stykker. Men Klaus Albrectsen har ikke behov for at udstille en masse af sine egne illustrationer i hjemmet. Til gengæld får den 90-årige tegners illustrationer i slutningen af september deres helt egen omfattende udstilling på Arbejdermuseet.

Drømmen var at blive trykt

Frem mod særudstillingen på Arbejdermuseet i København har det ikke skortet på ros fra andre tegnere, fagbevægelsen, politikere og mediefolk for den indflydelse Klaus Albrectsen har haft med sine satiretegninger. Han er blevet kendt for et stædigt engagement og en evig kamp for de almindelige mennesker, der kommer i klemme i samfundet.

Klaus Albrectsen

29. september 2022 åbner udstillingen på Arbejdermuseet med 90-årige Klaus Albrectsens tegninger. Foto: Michael Bech.

Når tegneren med pennen i hånden angriber uretfærdigheder, ulighed og militante magtfolk, vækker det også genklang i dag. Men hvad er Klaus Albrectsen selv mest glad for i sit lange arbejdsliv som tegner?

- Jeg er mest glad for, at mine tegninger blev trykt. Min store drøm siden jeg var 14 år var at få mine tegninger i aviser og blade, og det lykkedes jo. Jeg havde nogle forbilleder, men det gik for mig først og fremmest ud på at tegne. Jeg kan lide duften af en tuschpen, og jeg havde ikke tænkt mig at skabe en revolution. Man kan sige, at jeg har kunnet leve af det, jeg alligevel ikke kunne lade være med at gøre, siger Klaus Albrectsen.

Satire rettet mod magtens svindlere

Han har tegnet skarpe punktnedslag i nyhedsflowet i store danske og svenske aviser, har illustreret jazzens verden og et berømt Gasolin-album. Han har også stillet sin tuschpen til rådighed for DR’s nytårskavalkader, ungdomsbøger, valgplakater og oplysningskampagner. Og så har Klaus Albrectsen været en af de mest markante tegnere på arbejdernes side med illustrationer til blandt andre HK-bladet om kvindefrigørelse, ulighed og lønmodtagernes ofte udsatte plads midt i en hæsblæsende samfundsudvikling.

- Jeg har tegnet meget til fagbevægelsen om ulighed og overenskomster. Så jeg har leveret min del af illustrationer om det danske arbejdsmarked og den manglende ligestilling for kvinderne. Men jeg har også på mine forskellige arbejdspladser i høj grad været optaget af verden omkring os – og dens indflydelse på lille Danmark, siger tegneren.

forside af hk bladet

Et langt liv med tegninger for Klaus Albrectsen har ofte været domineret af fredsduen, rosen, den udstrakte hånd og de røde faners sammenhold som modspil til rå militærmagt, væmmelige despoter og beregnende politikere. Den lille mand – og måske især kvinde – er blevet forsvaret, mens der ikke blev holdt igen med satire rettet mod magtens svindlere.

Kampen mod ulighed opstod i skolegården

- Jeg har altid haft et specielt øje for uretfærdigheder og uligheder i samfundet. Jeg tror, det opstod i skolen på Østerbro i København. Mine forældre var fattige og ikke så gode til at begå sig blandt de mennesker, vi boede tæt på i udkanten af det mest fornemme Østerbro. Så jeg var noget overrasket ved mødet med de meget rige børn i skolen, som havde et ødselt forhold til penge og en noget anstrengt holdning til os fattige børn.

- Her fik jeg indblik i livets uretfærdigheder, for jeg kunne ikke se, hvorfor de skulle være bedre end os. Min indgangsbillet til den skæve verden i skolegården var, at jeg var god til at tegne. For det var populært blandt alle, når jeg for eksempel tegnede lærerne, siger Klaus Albrectsen.

tegning af poul schluters hoved

Gennem hele sit arbejdsliv er Klaus Albrectsen blevet opfattet som en venstreorienteret tegner. Men selv om han altid søger retfærdigheden for mennesket i systemet, så afviser han at tegne ud fra en partimæssig holdning. På en af tegnerens arbejdspladser kom en ny kollega en gang hen til ham og sagde: ’Jeg har hørt, du er kommunist’.

- Men det er jeg ikke. Jeg opfatter mig ikke som hverken det ene eller andet rent politisk. Jeg er tegner. Og jeg har altid taget stilling til den situation, jeg illustrerer, i hver eneste tegning. På den måde kommer der næsten altid en holdning ud af en tegning. Og når den støder nogen, er det kun naturligt og godt. I mit arbejde på nogle af aviserne gjaldt det nærmest om at støde mest muligt, siger Klaus Albrectsen.

tegning der illustrerer ligelønsproblematikken

Tegnede efter model som 3-årig

Under tegnerens barndom i 1930’erne i København var forældrene altid interesserede, når den lille dreng forsøgte sig med kunstværker, så de kommenterede og hjalp. En dag husker Klaus Albrectsen, at forældrene stod ved radioen og var meget optaget af at høre på en mand, der råbte og skreg. Det viste sig at være en tale af Hitler kort før krigen. Faderen fortalte sønnen om Hitler, og så lavede den lille Klaus en mand i grønt modellervoks, som var hans opfattelse af den vrede mand. 

- Jeg har aldrig bestilt andet end at tegne. Mine kunstnerforældre levede af at male, så der var altid blyanter, farver, papir og lærreder, jeg kunne bruge. Mit første seriøse forsøg på at tegne efter model var som 3-årig, da mine forældre kom hjem med et billede af en smuk balletdanserinde. Jeg prøvede at tegne hende, hvilket gik fint med både overkrop og strutskørt, men så opstod problemer med benene. Skulle de være ude i siden af skørtet, eller inde på midten? Jeg måtte opgive, så det må have været mit første kunstneriske problem, siger Klaus Albrectsen.

Fra 1936 er der fra den 4-årige drengs hånd bevaret en tegning af Ras Tafari, den senere kejser Haile Selassie. Interessen for tegning blev holdt ved lige med en mere håndværksmæssig tilgang efter skolen, hvor Klaus Albrectsen i 5 år var reklametegner på en emballagefabrik. Og som 24-årig kom han til Norge, hvor han lærte at ’sælge’ via illustrationer på et reklamebureau i Oslo.

Kombinerer to ting fra samme nyhed

I samme periode kom det første gennembrud for Klaus Albrectsens drøm om at få tegninger udgivet i en avis. Genvejen blev skabt via Politikens jazztillæg, som tegneren blev tilknyttet, fordi han spillede jazz sammen med tennisspilleren, forfatteren og provoen Torben Ulrich. De to fortsatte sammen til B.T., hvor Klaus Albrectsens tilgang og stil for tegninger fra den store verden blev grundlagt.

- Jeg prøver at variere brugen af satire og de mere direkte tegninger af en begivenhed. Nogle begivenheder er så rædsomme, at virkningen er størst med en lavmælt tegning. Men når de gejstlige og magtfolk slås, så skal der da satire til. Der er dog helt klart ikke altid grund til sjov i mine tegninger. Jeg tager ofte to ting fra samme nyhed og kombinerer dem, så det giver et nyt indtryk og en holdning til nyheden.

tegning af sultende dreng

Et eksempel på den stil er, når Klaus Albrectsen fx tegner en laset klædt dreng fra en hungersnødskatastrofe i Afrika – og udstyrer drengen med en bliktallerken, hvor to visere angiver, at klokken er få minutter i 12. Et andet eksempel er fra Tjernobyl-ulykken, hvor dyrene blev forgiftet af radioaktivitet. Her viser tegningen en liggende ren, som har fået munden klemt sammen af et køletårn fra en reaktor. Andre gange kommenteres elendigheden med en lille rød rose eller den hvide fredsdue.

- Jeg forsøger altid at tilstræbe mig en stil, hvor det ligger i tegningerne, at verden er forfærdelig – men det behøver den ikke at være. Tegningerne skal helst åbne for en løsning. Løsningen i mine tegninger er ofte mere samtale og fælles møder – og øget solidaritet med de svage, siger Klaus Albrectsen.

tegning af ren med køletårn på snuden

Udkom som årligt tillæg på Ekstra Bladet

På B.T. endte et langt samarbejde med Klaus Albrectsens opsigelse i frustration over, at avisen ikke længere ville trykke hans USA-kritiske tegninger om Vietnam-krigen. Derefter fulgte nogle gode produktive år på Ekstra Bladet, som hvert år udsendte et særligt tillæg med Klaus Albrectsens tegnede kommentarer mod skævhederne i verden.

- Jeg har altid gået højt op i min kunstneriske frihed. Jeg tegner på mit eget papir og har også selv købt mine tegneredskaber. Det skal ikke være andres ejendom – og det er jeg heller ikke. Jeg tegner og tænker – hvis de ikke bryder sig om det på min arbejdsplads, så er der ikke så meget at gøre ved det. Af og til må man skilles, for jeg skal kunne stå inde for mine tegninger.

 

- Verden er ude omkring os, og den er ofte helt forfærdelig. Det har været min opgave at beskrive den verden. Men ved bordet og med tegningerne er jeg i en helt anden verden. Den er velkendt og tryg – for jeg ved, at jeg kan give mit bud på en version af den ’forfærdelige’ verden omkring os i en tegning. Jeg ved ikke altid, hvorfor der kommer noget ud af det, når jeg tegner. Jeg tror mest, det er fordi jeg forundres og forfærdes – og det reagerer jeg på i tegningerne.
- Klaus Albrectsen, tegner

 

Klaus Albrectsen måtte igen lade sig skille fra et dagblad, da et kort ophold på Information viste sig at være et skævt makkerskab mellem en avis, der skrev langt og langsomt og den hurtige tegners produktion. Den afgørende årsag til Klaus Albrectsens opsigelse var modstanden mod flere af tegnerens EF-kritiske tegninger.

- Jeg var meget optaget af at illustrere den danske debat før afstemningen om optagelse af Danmark i EF i 1972. Jeg var selv modstander, så da jeg dagen efter det danske ja til optagelse havde en opfattelse af at blive en del af en nordtysk provins, så måtte jeg væk. For mig blev det indledningen på 20 fantastiske år på forskellige svenske blade og aviser.

Palmes dødsmaske kom på forsiden

Klaus Albrectsen fandt, at Sverige var mere internationalt funderet end Danmark. Et land med en lyst og en evne til at kigge videre ud i verden. Selv om svenskerne var neutrale, var de en fast støtte af de vestlige idealer. Her oplevede tegneren at være med på sidelinjen i en fantastisk visionær tid i Sverige under Olof Palme.

- Da Palme blev dræbt i Stockholm, var det mig, der skulle illustrere hans død i mindenummeret af fagbevægelsens avis LO-Tidningen. Det var en svær opgave, der krævede masser af følelsesmæssig balance. Jeg lavede forsidetegningen i form af et Sverigeskort med Olof Palmes profil som dødsmaske, mens tegningen til side tre blev en helside med ansigtet under en fredsdue og et citat fra en tale med fokus på hans fredsarbejde, siger Klaus Albrectsen.

Formanden for det svenske LO, Stig Malm, var aldrig tidligere set på LO-Tidningens redaktion, men pludselig dukkede han op kort før trykstart og krævede tegningerne fjernet. Den redigerende følte sig fagligt forulempet og søgte bagefter sin afsked. Redaktøren stod dog fast og insisterede på at bringe de aftalte tegninger. Klaus Albrectsen fortsatte med at tegne for bladet, hvor han endte med at være i 8 år.

Den trygge verden ved tegnebordet

En redaktør på B.T. kaldte engang det specielle bid i Klaus Albrectsens tegninger for tegnerens ’specielle retfærdighedssans’. Men for den 90-årige selv er det stadig ikke helt klart, hvor hans engagement i historier fra alle dele af verden stammer fra.

- Verden er ude omkring os, og den er ofte helt forfærdelig. Det har været min opgave at beskrive den verden. Men ved bordet og med tegningerne er jeg i en helt anden verden. Den er velkendt og tryg – for jeg ved, at jeg kan give mit bud på en version af den ’forfærdelige’ verden omkring os i en tegning. Jeg ved ikke altid, hvorfor der kommer noget ud af det, når jeg tegner. Jeg tror mest, det er fordi jeg forundres og forfærdes – og det reagerer jeg på i tegningerne.

Og han er ikke holdt op med at tegne. Klaus Albrectsen viser os på vejen ud en mappe med 3 vandfarveillustrationer, som han har lavet under Ruslands krig mod Ukraine. Smukt og forfærdeligt. Ved hoveddøren viser han os billeder af nogle af vennerne, mens han fortæller, at han glæder sig til lige om lidt at skulle en tur i sommerhuset.

- Livet er dejligt – heldigvis!, siger Klaus Albrectsen, før vi begiver os ned ad trappen.

BLå bog

KLaus albrectsen 

  • 1932 – Født på Østerbro i København
  • 1949-51 – Uddannet reklametegner på Kunsthåndværkerskolen
  • 1951 – Reklametegner på emballagefabrik
  • 1955-61 – Politikens jazztillæg og tegneopgaver til Politikens bagside
  • 1957-58 – På reklamebureau i Oslo
  • 1961 – Tegner på B.T.
  • 1964 – Gift med fotograf Lizzie Hansen
  • 1967 – Tegner på Ekstra Bladet
  • 1970-76 – Tegner på Expressen
  • 1972 – Tegner på Information
  • 1974 – Tegner på Danmarks Radio – TV-satire
  • 1976-82 – Freelancer for en række af fagbevægelsens blade
  • 1977-83 – Tegner på Arbetaren
  • 1981-84 – Tegner på Stockholms Tidningen – og Ekstra Bladet
  • 1982-90 – Tegner på LO-Tidningen
  • 1984-95 – Tegner på Stof og Saks
  • 1993-2002 – Freelance på en række fagblade, bogudgivelser og aviser
  • 2002 – 70-års fødselsdag markeres med særudstilling på Arbejdermuseet

 

Log ind som medlem