Læsevejledning – beretning nu med links

Denne beretning er skrevet udelukkende til digital læsning, altså på skærm. Beretningen kan printes ud – men den bliver ikke trykt som tidligere.

HVIS du ønsker at printe, får du det bedste resultat ved først at gemme beretningen som pdf, inden du vælger 'udskriv'.

Vi har brugt muligheden for flittigt at linke til artikler, videoer og andet indhold, primært fra HK.DK.

Links er markeret med blå. Nogle steder er kun et enkelt ord markeret, andre steder flere ord. Links er tænkt som dokumentation og uddybning for den interesserede læser. Beretningen kan læses uden at dykke ned i links. Bemærk, at nogle links ikke fungerer i Explorer, men fint i fx Google Chrome.

Opgør med fordom om ferie med fuld løn

Fra de første dage i marts 2020 florerede i den offentlige debat en fordom eller påstand om, at de offentligt ansatte bare var ’sendt hjem på ferie med fuld løn’. HK Stat har målrettet modarbejdet den opfattelse ved at dokumentere medlemmernes indsats, betydning og udstrakte omstillingsparathed. Kvaliteter, som kendetegner både dem, der arbejdede hjemmefra og dem, som fortsat mødte fysisk frem for at varetage kritiske jobfunktioner.

Arbejdet med at imødegå fordommene skete i medlemskommunikationen med historier om medlemmerne, i pressearbejdet og i kontakten med politikere og andre beslutningstagere.

Eksempelvis har en perlerække af medlemmer med deres beretninger om arbejdslivet under coronaen bidraget til at dokumentere, at de statsansatte ingenlunde var på ferie, når de sad hjemme og løste opgaver. Mød nogle af de mange kolleger her.

Et af de seneste vidnesbyrd om, hvordan det er at administrere staten hjemme fra dagligstuen, kom fra Dorthe Johnson. Hun arbejder i RUC’s studieadministration. Her har den totale digitalisering af universitetets undervisning og eksaminer giver mange ekstra opgaver og spørgsmål fra både studerende og undervisere. Dorthe fortalte både i en artikel og på video om situationen.

”Vi er sendt hjem, og det er for at arbejde. Og det gør vi alle sammen. Det her corona har medført en frygtelig masser ekstraarbejde, fordi alt, hvad vi har lavet, har skullet omtænkes. Alt fra undervisning til eksamen skal laves digitalt. Og det oven i det normale arbejde,” sagde studieadministratoren i marts 2021.

Også indsatsen fra de medlemmer, som har arbejdet i kritiske funktioner med fysisk fremmøde på arbejdspladsen har HK Stat målrettet vist frem og talt op. Som fx laboranterne i Testenter Danmark

Kongres udsat og siden digitaliseret

På de indre linjer betød coronaen, at HK Stats sektorbestyrelse i første omgang udsatte den planlagte forbundssektorkongres i juni 2020 til oktober 2020. Da virussen ikke slap sit tag, måtte bestyrelsen dernæst beslutte at ændre den planlagte fysiske kongres i 2021 til den digitale kongres, som denne beretning er skrevet til.

En række af forbundssektorbestyrelsens møder er afholdt digitalt. Under den første nedlukning koordinerede de lokale afdelingssektorformænd og formandskabet på ugentlige møder indsatsen for medlemmerne og den nødvendige udvikling af rådgivning og ydelser til både hjemmearbejdende medlemmer og dem, der blev på arbejdspladserne for fysisk at varetage kritiske funktioner.

Som formanden slog fast i et blogindlæg i marts 2020: ”Fagforeningen arbejder på fuldt tryk under coronakrisen – lige som medlemmerne.”

Seminarer og konferencer blev til webinarer. Under OK21 blev møderne både internt i fagbevægelsen og mellem arbejdsgiver og faglige organisationer rykket ind på skærme.

Nye undervisningsformer blev udviklet, og det lykkedes HK Stat som den eneste sektor i HK at afvikle uddannelse af tillidsrepræsentanter med digitale midler. Læs mere under De tillidsvalgtes indsats og vilkår.

Mange spørgsmål – og mange svar

Et kig på HK Stats medier viser, hvad der hittede blandt medlemmerne under den første nedlukning: historier og rådgivning om at arbejde hjemme. På Facebook debatterede medlemmerne flittigt fordele og ulemper, glæder og sorger ved at arbejde hjemme.

Kan ledelsen varsle afspadsering for medarbejdere, der er i arbejde i kritiske funktioner?  Hvad er mine rettigheder, hvis mit barn er hjemsendt, fordi skolen er lukket?

Sådan lyder to af et meget stort antal spørgsmål, som HK Stats faglige og juridiske medarbejdere udarbejdede svar på i takt med, at medlemmerne spurgte på HK Stats Facebook-side, via afdelingerne og ad andre kanaler. Svarene blev løbende samlet og præsenteret på servicesiden Spørgsmål og svar om coronavirus A-Å.

Arbejdsmiljøet i forbindelse med den pludseligt udstrakte brug af hjemmearbejde – både det psykiske og det fysiske – fik stor opmærksomhed fra både medlemmer og HK Stats valgte og medarbejdere.

Hjemmearbejde lettede hverdagen – og gav ondt i kroppen

For mange medlemmer var hjemsendelsen første gang, at de fik mulighed for at arbejde hjemme i større udstrækning – eller overhovedet. Tidligere var det på en del arbejdspladser kutymen, at primært akademikere kunne udføre en del af deres arbejde hjemmefra.

For mange blandede glæden over følelsen af nyvunden fleksibilitet sig med ondt i kroppen på grund af dårligt grej og lys derhjemme, akavede siddestillinger eller tristhed over at være afsondret fra kolleger og ledere.

Hjemmearbejdets muligheder og begrænsninger og spørgsmålet om omfanget af hjemmearbejde i tiden efter coronaen blev et stort debatemne i og uden for HK Stats rækker i 2020 og 2021. Forbundssektorbestyrelsen drøftede og godkendte en politik og en række anbefalinger på området, og blandt andre næstformand Peter Raben causerede over emnet i flere debatindlæg.

Pointen var og er, at arbejdsmiljøet ikke må undergraves i ly af coronapandemien. Der skal ikke udvikle sig en ny normal, baseret på lavere standarder. Vi har gjort os nogle erfaringer med hjemmearbejde, og skal bruge de positive af dem til at finde en god måde at udnytte de teknologiske muligheder, der er blevet udviklet og udbredt. Grebet rigtigt an kan hjemmearbejde give fleksibilitet og dermed frihed og ikke en oplevelse af at være rykket i fængsel, lød budskabet fra HK Stats næstformand.

Medlemsundersøgelser og gode råd

Både i juni og i december 2020 undersøgte HK Statbladets redaktion medlemmernes oplevelser med og holdning til det corona-udløste hjemmearbejde. En sammenligning af resultaterne viste en klar tendens: HK Stats medlemmer oplevede større ensomhed, mindre glæde, øget tristhed og nedsat frihed under vinterens coronanedlukning i forhold til nedlukningen i marts 2020. Den gang var det positive engagement dominerende, men sådan forholdt det sig ikke længere op mod jul 2020.

HK Stat rådgav løbende medlemmerne om, hvordan de kan passe på sig selv og deres krop og psyke, når de arbejder hjemmefra. 

Sideløbende arbejdede både HK Stat og HK-forbundet for at sikre, at arbejdsmiljølovens bestemmelser og krav til ordentlige vilkår for hjemmearbejde ikke blev svækket. Kravet blev blandt andet ført frem i en annonce i dagspressen i december 2020.

Her advarede HK Stats næstformand sammen med forbundets næstformand Martin Rasmussen og kolleger fra de øvrige sektorer mod at slække på reglerne for arbejdsmiljøet ved hjemmearbejde. Og de opfordrede regeringen til på sine coronapressemøder at slå fast, at arbejdsgiverne har ansvaret for medarbejdernes arbejdsmiljø, også når de arbejder hjemmefra.

For HK Stats arbejdsmiljørepræsentanter blev det en særskilt udfordring – på distancen – at bidrage til at sikre de mange hjemmearbejdende kolleger et ordentligt arbejdsmiljø.

Aftale om afvikling af ferie for hjemsendte

På den fagpolitiske front indgik Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), med den dengang nyslåede formand Rita Bundgaard i spidsen en aftale med skatteminister Morten Bødskov om afvikling af ferie for de hjemsendte statsansatte. Medarbejdere, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetog opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts til 13. april, skulle ifølge aftalen afvikle frihed i en periode op til 5 dage. 

Om aftalen sagde Rita Bundgaard blandt andet:

”Vi har som fagforeninger afveget fra overenskomster og aftaler på enkelte punkter – midlertidigt, afgrænset og nødvendigt i den situation, landet står i. Vi har gjort dette uden begejstring, men i overbevisning om, at dette giver mening i situationen.”

Coronatiltag måtte ikke koste HK-job

Politisk havde HK Stats fokus på de økonomiske følger for statens arbejdspladser og dermed for medlemmerne af de ekstra udgifter i forbindelse med coronaen.

Ny hastelovgivning, retningslinjer, forsyningslinjer, økonomi og redningspakker krævede mange ekstra ressourcer – som fx i Erhvervsstyrelsen. Her skulle man ikke bare udvikle redningspakker og hele implementeringsprocesser i lyntempo. De skulle også tilpasses politiske ændringer flere gange undervejs.

Eller ved domstolene, der nogle steder måtte leje større lokaler og alle steder indrette de eksisterende retslokaler for at overholde nye regler for afstand og hygiejne.

”På tværs af det statslige område har vi set en lang række uforudsete udgifter til nye opgaver, ophobede sagspukler og coronatiltag. Og de statslige myndigheder med direkte borgeradgang har selvfølgelig særlige udgifter til værnemidler og til justeringer af deres fysiske indretning, bemærkede Rita Bundgaard i et debatindlæg i Altinget Embedsværk – et nichemedie for embedsmænd og beslutningstagere.

HK Stats formand krævede derfor økonomisk kompensation til de statslige styrelser for ekstraudgifter. Medarbejdere, der under vanskelige forhold havde knoklet for at bringe Danmark gennem krisen, skulle ikke risikere at blive ’takket’ med en fyreseddel, fordi institutionernes budgetter blev sprængt af coronatiltag og ekstraordinære initiativer,” argumenterede hun.

Den dagsorden forfulgte HK Stat også politisk på Christiansborg.

Ikke kun HK Stat var opmærksom på medlemmernes ekstraordinære indsats under coronakrisen. Flere af ministrene i den socialdemokratiske regering udtrykte i særlige videohilsner deres respekt for de ansattes præstationer og måde at tackle coronasituationen på.

For eksempel sendte justitsminister Nick Hækkerup en tillidserklæring til de omkring 4.400 HK’ere, der arbejder i politiet, i Kriminalforsorgen, hos domstolene, i Anklagemyndigheden og andre steder under Justitsministeriets område.

”Mens vi er i denne helt ekstraordinære situation, er der en masse mennesker, som gør et stort stykke arbejde for, at Danmark alligevel kan fungere og for, at vi kan være et trygt og sikkert samfund. Der er politiet ude på gaderne, og så er der jer, som man måske ikke ser‚” sagde justitsministeren blandt andet.

Betalende erhvervsaktive medlemmer

Betalende erhvervsaktive medlemmer

Medlemsudvikling, HK Stat. Antal betalende erhvervsaktive medlemmer, april 2016 – marts 2021. Kilde: HK’s databaser

Faldet i medlemstallet fra april 2016 og frem mod december 2017 hang blandt andet sammen med udflytningen af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. Der opstod i nogle tilfælde et slip, fra medlemmer forlod statslige arbejdspladser i Hovedstaden og frem til, at der blev ansat – og fagligt organiseret – nye HK’ere på de udflyttede arbejdspladser.

I 2017 blev en del laborantmedlemmer overført fra HK Stat til HK Privat. Det var en konsekvens af, at regeringen solgte vaccineproduktionen på Statens Serum Institut til det private selskab AJ Vaccines. Endelig kan nyansatte på udflyttede arbejdspladser i første omgang være blevet forkert registreret i HK’s medlemssystemer, hvis de pågældende kom fra kommunale eller private arbejdspladser over i statslig ansættelse.

OK18 gav nye medlemmer

Op til og under forhandlingerne om OK18 meldte flere sig ind i HK Stat. Fra januar til marts 2018 steg medlemstallet fra 20.772 til 21.838. Altså 1.066 flere medlemmer – en stigning på over 5 procent.

Omkring 300 medlemmer blev i april 2018 overflyttet til HK Privat i forbindelse med, at deres arbejdsplads – DSB – meldte sig ind i Dansk Industri og dermed forlod den statslige overenskomst. Med overflytningen til HK Privat blev medlemmerne altså i HK-familien.

Organisationsgraden stiger – 3 ud af 4 er med i det faglige fællesskab

Lige som medlemsudviklingen bevæger sig i den rigtige retning, vokser organisationsgraden svagt. Fra udgangen af 2019 til udgangen af juni 2020 steg organisationsgraden på tværs af HK Stats 3 store faggrupper med små 2 procentpoint.

HK Stats samlede organisationsgrad for kontor, it- og laborantområdet er 75,8 procent. Hvilket er en stigning fra 31.12.2019, hvor den var 74 procent.

Til sammenligning viste en opgørelse fra FAOS for nylig, at andelen af lønmodtagere, der er medlem af en ’rigtig’ fagforening i Danmark, faldt fra næsten 70 procent i 2000 til 53 procent i 2018.

HK Stat organiserer altså en langt større andel af de potentielle medlemmer end gennemsnittet for danske faglige organisationer.

It medarbejdere udgør stort medlemspotentiale

Opgjort for sig har laboranter en organisationsgrad på 74 procent, mens 42 procent af de statsansatte it-medarbejdere er medlemmer af fagforeningen. Det tal har været konstant siden 2018.

Kilde: HK's rapporteringsportal DIVA og www.loenoverblik.dk

HK Stats medlemstal omfatter her betalende erhvervsaktive medlemmer. Flexjobbere indgår ikke i tallene.

Faldende organiseringsgrad på kontorområdet

Organiseringsgraden er faldende med 2 procentpoint pr. år. siden 2018, hvor overenskomstforhandlingerne betød tilgang af medlemmer. Dengang nåede vi op på at organisere 4 ud af 5 mulige.

Organiseringsgrad for HK Stats landsklubber pr. 30. juni 2020

Organiseringsgrad for HK Stats landsklubber pr. 30. juni 2020

HK Stats forbundssektorbestyrelse 2016-2021

Kongresvalgte:

Rita Bundgaard, formand

Peter Raben, næstformand

Formand for Brancheafdelingen HK Trafik & Jernbane: Dennis Alex Jørgensen

Valgt i afdelingernes statslige sektorer – formænd og næstformænd:

Hovedstaden: Ulla Moth-Lund Christensen, Pernille Lange Dickow

Sjælland: Heidi Juhl Pedersen, Charlotte Levin Pedersen (begge fra 2018, hvor daværende formand for HK Stat Sjælland, Estrid Husen, blev fællesformand for afdelingen og Heidi Juhl Pedersen valgt som ny formand for den statslige afdelingssektor).

Midt: Brita Lumbye Andersen, Leila Damkjær Pedersen

Nordjylland: Jonna Vestergaard, Nanna Sahl

Østjylland: Bent Klim Johansen, Helle Colding Seiersen

MidtVest: Hans Fløe, Heidi Hensgen Kjær

Sydjylland: Annette Godsvig Laursen, Dorte Bonde

Fra HK Stats landsklubber:

Tina Pihl Tingberg, HK Forsvarets Landsklub

Ulla Fabricius, HK SKAT

Kate Kengen, HK Danmarks Domstole

HK Ungdoms landsudvalg:

Kamilla Blindbæk Röhl (observatør)

Se den aktuelle forbundssektorbestyrelse på HK.DK

HK Stats medlemmer er historisk tilfredse med HK

De statsansatte medlemmer er blevet mere tilfredse med HK, og de finder organisationen stadigt mere troværdig. Tilbøjeligheden til at ville anbefale HK til andre har også været stigende, dog med et lille fald i loyaliteten på det seneste. Det viser resultaterne af en række tilfredshedsmålinger, som HK-forbundet har foretaget i alt 6 gange blandt medlemmerne siden 2012. 

Målingerne bruger HK til at identificere områder, hvor man kan sætte ind for at gøre medlemmerne endnu mere tilfredse med og loyale over for organisationen.

Den seneste måling fra 2020 viser også, at indsatsen fra 2018 til 2020 for at forbedre medlemmernes mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling er blevet bemærket blandt medlemmerne. På det punkt er medlemmernes score vokset med 5 point, fra 61 i 2018 til 66 i 2020.

Flere vurderer, at HK arbejder for deres uddannelse og kompetenceudvikling.

Kilde: Medlemstilfredshedsundersøgelse, HK, foretaget september 2020. 1015 statsansatte medlemmer svarede.

Generelt ligger tilfredsheden med HK lidt lavere blandt de statsansatte end blandt de øvrige medlemsgrupper, viser rapporten fra 2020. Blandt alle HK’s medlemmer er tilfredshedsscoren 75, mens den er 71 blandt de statsansatte. Tilsvarende mener lidt færre statsansatte end gennemsnittet af HK’s medlemmer, at deres medlemskab giver værdi for penge. Her er tallene henholdsvis 64 i Stat og 68 for hele forbundet.

Tilfredsheden med organisationen blandt de statsansatte er dog højere end det benchmark, som firmaet bag tilfredshedsundersøgelsen opererer med. Benchmark er 70 og udtrykker gennemsnittet i en lang række organisationer, der måler på tilfredshed.

Forbundssektorbestyrelsen drøftede i februar 2021 den positive udvikling i resultaterne af tilfredshedsmålingerne. Både de positive resultater og de områder, hvor der er grundlag for at styrke indsatsen yderligere vil indgå i det fremadrettede arbejde i sektoren, besluttede bestyrelsen.

Nordisk og europæisk samarbejde

HK Stats bestyrelse samarbejder med faglige søsterorganisationer fra Island, Færøerne, Finland, Norge og Sverige i organisationen NSO, Nordiske Statstjenestemænds Organisation. Kernen i samarbejdet er konferencer, hvor både fagforeningsrepræsentanter og statslige arbejdsgiverrepræsentanter udveksler erfaringer om aktuelle tendenser på de statslige arbejdspladser i Norden. Erfaringsudvekslingen både styrker og inspirerer det faglige arbejde i de enkelte organisationer i NSO.

HK Stat har varetaget formandskabet i NSO fra 2017 til 2020.

HK Stat arrangerede NSO’s konference for formænd og dele af bestyrelserne i de nordiske medlemsorganisationer 29.-30. august 2018 i HK og i Sampensions domicil. Temaet var udviklingen af de nordiske arbejdsmarkedspensionssystemer samt forhandlingsmodeller. Derudover deltog delegationer fra HK Stat i de nordiske konferencer i 2016 og 2017 på henholdsvis Færøerne og Island.

HK Stat var arrangør og formandsvært for NSO’s store nordiske konference fra den 19.-21. august 2019 afholdt i Helsingør. Temaet for konference var fremtiden for de nordiske forhandlingsmodeller samt et mindre fokus på #Metoo. Der var desuden fokus på videndeling på tværs af landene. Deltagere var tillidsfolk, fagforeningsformænd og personaledirektører fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne. Der var oplæg og paneldebatter med deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedsforsker, EU-kommissionen, det svenske TCO, en central svensk #Metoo-aktivist udover fagforeningsformænd og personaledirektører.

I 2018 besluttede NSO fremover at afholde den fælles konference hvert andet år. Desværre betød coronapandemien, at konferencen i 2020 blev aflyst. Næste konference er planlagt til 2022.

I perioden har der været afholdt kongresser i henholdsvis EPSU, det europæiske samarbejde for offentligt ansatte, i 2019, og i PSI, det internationale samarbejde for offentligt ansatte, i 2017. EPSU taler på vegne af 8 millioner offentligt ansatte europæere, mens PSI repræsenterer omkring 30 millioner ansatte fra 700 fagforeninger i 154 lande, oplyser PSI.

HK Stats politiske repræsentation 2016-2021

2018 – da nok var nok og en løsning skulle være for alle

’Nok er Nok’ og ’En løsning for alle’. Kraftfulde kampråd og slogans prægede OK18-forløbet. Overenskomstfornyelsen i 2018 for alle den offentlige sektors ansatte var historisk på flere måder. Først og fremmest var der tale om et historisk sammenhold mellem lønmodtagerne på tværs af regioner, kommuner og stat. Samtidig blev det første gang, at HK’erne og de andre statsansatte stod på kanten af en storkonflikt.  

Optakt med omfattende lockoutvarsel og effektiv musketered

For HK Stat begyndte forberedelserne i foråret 2017, hvor flere end 3.000 medlemmer gav deres besyv med om, hvilke krav fagforeningen skulle rejse. Mærkbare generelle lønstigninger, et opgør med ny løn-systemet og en fritvalgsordning var nogle af medlemmernes favoritkrav.

Optakten til ok-fornyelsen blev præget af et stærkt engagement fra mange medlemmers side og en markant mobilisering af de fælles kræfter i fagbevægelsen.

Op til forhandlingerne indgik fagforeningerne på tværs af de offentlige arbejdsmarkeder – altså kommunerne, regionerne og staten – en musketer-ed. Den indebar, at en række krav skulle være opfyldt, før nogen ville indgå et forlig på deres respektive områder. Lærernes arbejdstid, en formalisering af retten til den betalte spisepause for dem, der ikke som HK Stats medlemmer havde rettigheden nedfældet i forvejen, og en lønudvikling på niveau med den på det private arbejdsmarked var hovedelementerne i denne en for alle og alle for en-pagt.

23. februar brød statens forhandlinger i Finansministeriet sammen, og Forligsinstitutionen tog over.

1.marts sendte HK Stat sit første strejkevarsel. Det omfattede 2.000 medlemmer. Også andre faglige organisationer varslede strejke. 7. marts kvitterede innovationsminister Sophie Løhde (V) med på et pressemøde at varsle lockout af 121.000 statsansatte, heraf godt 17.000 HK Stat-medlemmer.

Et stormøde i Fredericia i marts 2018 med 10.000 deltagende tillidsfolk fra stat, regioner og kommuner blev en historisk manifestation af sammenhold og kampvilje – sammen med demonstrationer i flere byer.

2 gange udsatte forligsmanden den varslede konflikt, og efter marathonforhandliger i Forligsinstitutionen lykkedes det at nå forlig på først regionernes område, så for kommunerne og til sidst den 28. april om aftenen for de statsansatte. Blot et par dage før, en historisk og omfattende konflikt kunne have lammet hele den offentlige sektor.

Så langt blev det samlede forhandlingsforløb, at Rita Bundgaard undervejs kunne skifte fra vinterstøvler til sommersandaler.

De afgørende måneder af OK18-forløbet blev flittigt dækket af medierne – og af fagpressen, naturligvis. HK Statbladets redaktion sammenfattede overenskomstfornyelsens 5 afgørende måneder i denne oversigt.

Udover de generelle lønstigninger gav forliget:

• Det urimelige privatlønsværn fra OK15 blev fjernet. Dermed var et hovedkrav ved forhandlingerne indfriet. Privatlønsværnet ville med tiden øge lønforskellen mellem statsansatte og privatansatte.
• Arbejdsgivernes krav om, at de statsansatte skulle betale af på et påstået lønforspring blev fjernet. Den såkaldte hensigtserklæring blev revet itu.
• For første gang i 10 år var der penge – 0,4 procent af lønsummen – til at forny HK Stats organisationsaftale og dermed mulighed for at forbedre vilkårene yderligere for medlemmerne.
• Højere lønninger til elever. Fx steg lønnen for en elev i provinsen på 4. semester med 957 kroner om måneden. Dertil kom de aftalte generelle stigninger.
• En karriere- og kompetencefond med 172 millioner kroner.

Spisepausen og aftale om løsning på lærernes arbejdstid med i pakken

Musketer-kravet om en formalisering af retten til den betalte spisepause for dem, der kun havde den som kutyme, blev indfriet. HK Stat bidrog i CFU-samarbejdet økonomisk i en symbolsk størrelsesorden til at finde en balanceret løsning for alle.

Men der fandtes ikke et regnestykke, hvor der kunne sættes et kronebeløb ind, forklarede Rita Bundgaard:

”Aftalen rummer også løsninger for HK Stat, der rækker ud over spisepausen. Fx den kraftige forbedring af elevers lønninger og en ny og forbedret kompetencefond med fokus på individuel kompetenceudvikling. Balancen i forliget kommer også klart til udtryk ved, at puljerne til at forbedre de forskellige faggruppers organisationspuljer har forskellig størrelse”, sagde hun – og udtrykte sin glæde over, at det ”takket være sammenholdet på lønmodtagerside er lykkedes at opnå en løsning for de grupper, som med rette var usikre på, om arbejdsgiverne ville spare deres betalte spisepause væk på et tidspunkt.

”Vi gik ind til forhandlingerne samlet og med fælles krav, og vi går ud sammen og med en fælles løsning, alle kan se sig selv i. Vores strategi gav resultater,” konkluderede Rita Bundgaard.

Kronebeløb i stedet for procentregulering

Ved HK Stats organisationsaftaleforhandlinger – som der altså for første gang i 10 år var sat penge af til i CFU-forliget – lykkedes det trods modstand fra de statslige arbejdsgivere at aftale lønstigninger i kronebeløb i stedet for i procenter. På den måde blev der med OK18 skabt målrettede forbedringer for en række løngrupper. Og der var vel at mærke tale om stigninger, der kom oven i CFU-forligets generelle stigninger på i alt 6,07 procent over 3 år.

Lønstigninger i kronebeløb frem for procentregulering tilgodeser de lavest lønnede mere end de højere lønnede. HK Stat har gentagne gange forsøgt at få indført princippet ved de centrale overenskomstforhandlinger. Det har ikke hidtil være muligt at få de højere lønnedes faglige organisationer med på modellen.

Rungende ja til OK18-forliget

Urafstemningen i maj/juni 2018 foregik på baggrund af informationsmateriale på HK Stats OK18-side. HK Stat-medlemmerne kvitterede for forliget med et rungende ja. Næsten 78 procent deltog, og af dem stemte 94 procent ja til forliget.

Den store interesse fra medlemmerne både før, under og ved urafstemningen om overenskomsten var naturligvis yderst velkommen i HK Stats politiske ledelse. Men OK18-forløbet viste samtidig, at der er behov for en anden relation mellem arbejdsgivere og faglige organisationer. Skal man være attraktiv som arbejdsgiver og arbejdsplads i den statslige sektor, skal man også anerkende værdien af dialog, lød en af konklusionerne fra HK Stats formand.

OK21 – corona-overenskomsten, der sikrede reallønnen

Dramatikken ved OK21 bestod primært i, at der kom en pandemi på tværs af alle planer. Selve forhandlingerne forløb roligt i sammenligning med dramaet i Forligsinstitutionen 3 år tidligere. I mellemtiden havde parterne aftalt rammerne for et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde.

Under sloganet ’Sammen om OK21’ opfordrede HK Stat i foråret 2020 medlemmerne til at spille ind med ønsker og krav til den kommende overenskomst. Løn, pension, frihed eller noget fjerde? Hvad er det vigtigste for dig? Sådan lød en del af optakten til en præsentation af de 6 temaer, som HK Stats bestyrelsen forinden havde arbejdet sig frem til.

Afdæmpede forventninger

Både temaerne og den øvrige intro indgår i OK21-siden på hk.dk. Her er også beskrevet, hvordan coronasituationen fuldstændig ændrede vilkårene for at mødes med medlemmer og tillidsrepræsentanter for at drøfte overenskomsten.

Forventningerne til OK21 var afdæmpede – omend retorikken selvfølgelig varierede fra organisation til organisation – og efter, hvilken side af bordet ordene kom fra.

Ved en ok-konference i september 2020 signalerede både arbejdsgivere og lønmodtagere, at der næppe ville blive tale om et festfyrværkeri af ok-fornyelse denne gang. Skatteminister Morten Bødskov satte for første gang ord på sine forventninger til OK21. Han talte om økonomisk usikkerhed som følge af coronakrisen og om behovet for en ansvarlig aftale.

Op mod jul udvekslede parterne krav – efter den lange proces med behandling af indkomne krav i blandt andet OAO-Stat og i CFU. Forhandlingerne kunne gå i gang.

Ved de afsluttende forhandlinger 6. februar 2021 nåede CFU med formand Rita Bundgaard i spidsen til enighed med skatteminister Morten Bødskov og hans Medarbejder- og Kompetencestyrelse. På bundlinjen stod aftalte generelle lønstigninger på 4,42 procent fordelt over 6 udmøntninger frem til foråret 2024.

Læs mere om OK21-resultatet her.

55,5 procent af de godt 20.000 stemmeberettigede HK Stat-medlemmer deltog i urafstemningen om OK21. Af dem stemte 92 procent ja. 7,7 procent stemte nej, mens 0,3 procent stemte blankt. Ja-procenten overgås i nyere tid kun af opbakningen til forliget om OK18.

Købekraften voksede for de fleste fra 2016 til 2021

Både større gennembrud og mindre justeringer i overenskomsterne påvirker rammerne for medlemmernes arbejdsliv. Nogle er – afhængig af deres livssituation – optaget af vilkårene for seniorer. Andre har fokus på reglerne for barselsorlov, omsorgsdage og på retten til barnets 2. sygedag. For alle er det formentlig afgørende, hvad de kan købe for den løn, overenskomsten sikrer dem.

På det punkt har der været klar fremgang i beretningsperioden – mere præcist fra 3. kvartal 2016 til udgangen af 4. kvartal 2020.

5,65 procent mere at købe på 5 år

I den periode er reallønnen for ansatte inden for HK Stats overenskomstområder Kontor, It og laboratoriearbejde vokset med 5,65 procent. Det viser en beregning fra HK Stat og OAO-S, foretaget i marts 2021.

I opgørelsesperioden er lønnen for de 3 grupper vokset med 9,24 procent, mens priserne i Danmark er steget med 3,39 procent. Dermed er købekraften vokset med 5,65 procent. (Bemærk at de to tal ikke blot skal fratrækkes hinanden, men at forskellen skal udregnes i procent.

Løn- og reallønsudvikling for HK Stats medlemsgrupper 2016-2021

Grafikken bygger på oplysninger i statens forhandlingsdatabaser over de faktiske lønninger til statsansatte. Lønnen indeholder alle udbetalte løndele, tillæg og pensionsbidrag baseret på ISOLA’s lønstatistikker til overenskomstanalyse og –forhandling.

Lønbegrebet hedder ”Lønartsafgrænsning til statslige overenskomstforhandlinger.”

Udvikling i den gennemsnitlige løn for HK Stats medlemsgrupper

Fornyede medie- og andre særoverenskomster

HK Stat har særoverenskomst på en række områder. Disse overenskomster følger ikke nødvendigvis samme rytme som de rent statslige. Her eksempler på nogle af de aftaler, der er fornyet i perioden.

HK’erne på TV2 fik den femte fridag med i deres fritvalgsordning

4. juni 2020 underskrev HK Stat og DR et forlig om en ny 3-årig overenskomst, hvor hovedindholdet er generelle lønstigninger. Svære forhandlinger resulterede i tilfredsstillende aftale – trods en optakt præget af coronasituationen. Det samlede resultat var bedre end, hvad vi har opnået i de sidste mange år, sagde HK Stats forhandlingschef om aftalen.

Lønstigninger til alle på 1 procent om året, ret til en ekstra fridag og afskaffelse af basisløn 1 var de vigtigste elementer i forliget, der gælder 206 årsværk. HK'erne i DR fik samtidig ret til at bruge pengene i deres fritvalgsordning på 5 i stedet for kun 4 fridage om året. Fritvalgsordningen kom ind i DR-HK’ernes overenskomst i 2017.

Medlemmerne godkendte forliget fra 2020 med en JA-procent på 91.

OK17 – TV2 Danmark

I august 2017 stemte 83 procent ja til den overenskomst, HK Stat forhandlede med TV2 dette år. Stemmeprocent var intet mindre end 100.

Forbundssektorbestyrelsen godkendte overenskomstresultatet.

DR's overenskomster med de forskellige faggrupper følger ikke den generelle aftale for alle statsansatte, men har sin egen rytme. For HK'ere, journalister og andre faggrupper i DR blev overenskomsten fornyet igen i 2020.

100 procents opbakning til OK-fornyelse med TV2’s regioner i 2016

Foreningen af TV2-regioner skrev i december 2016 under på en fornyelse af overenskomsten med HK Stat. Forhøjelser af basislønningerne med først 500 kroner om måneden og et år efter med yderligere 300 kroner var en del af resultatet. Ved urafstemningen deltog samtlige 15 stemmeberettigede – og alle stemte ja.

2 procent til medlemmer på TV2 Danmark i 1-årigt OK21-forlig

For HK’erne på TV2 Danmark bliver OK21 en kortvarig omgang. HK Stat indgik nemlig 25. februar 2021 en 1-årig overenskomst med TV2 med en samlet forbedring på 2 procent. Procenterne bliver fordelt ligeligt mellem stigninger på basisløn og personlige tillæg. Parterne var på grund af den særlige corona-situation enige om at have fokus på en økonomisk ramme, der vedligeholder medarbejdernes købekraft.

Det er typisk journalisterne forhandlinger, der lægger rammen for ok-fornyelser på TV2.

TV2 Regionerne 2021

Overenskomsten med TV2 Regionerne blev fornyet i foråret 2021. TV2 Regionerne er ikke omfattet af CFU-forliget. Aftalen er 1-årig, og forbundssektorbestyrelsen godkendte den i marts 2021. Derefter blev den sendt til urafstemning.

Ansatte i Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

Protokollat vedrørende løn- og ansættelsesforhold for HK/SL-medarbejdere i Røde Kors Asylafdeling og Protokollat vedrørende løn- og ansættelsesforhold for tolke i Røde Kors. Godkendt af forbundssektorbestyrelsen i marts 2021. Derefter med i urafstemning.

Organisationsaftale for trafikmedarbejdere i Banedanmark. Godkendt af forbundssektorbestyrelse i marts – og indgik i urafstemningen om OK21.

Dansk Teater – lønstigninger som i staten

I maj 2019 stemte 95 procent af medlemmerne inden for Dansk Teaters område ja til den overenskomstfornyelse for 2018-2021, HK Stat forinden havde forhandlet. Stemmeprocent blandt de 26 medlemmer var tæt på 81. Overenskomsten omfatter en række københavnske teatre m.m. samt en række egnsteatre i de større provinsbyer.

For medlemmerne betød forliget lønstigninger som på statens område i OK18. Det vil sige generelle stigninger på 5,60 procent over 3 år plus reguleringsordning, i alt 6,07.

Ud over lønstigninger gav overenskomsten ret til en årlig seniorfridag med løn for ansatte, der er fyldt 60 år. Samtidig blev det aftalt, at der fremover ’skal’ afsættes penge til kompetenceudvikling. Tidligere stod der ’kan’. 

Udvalgte sager fra beretningsperioden

Arbejdsgiver ville ikke betale løn til ansat, der blev syg på grund af arbejdet

Sagen er fra efteråret 2018. Den viser, at en kommune kan fratage en arbejdsgiver retten til refusion af sygedagpenge ved en medarbejders sygdom, når sygdommen er udløst af forhold på arbejdspladsen. Men den sygemeldte medarbejder mister ikke retten til løn under sygdom i opsigelsesperioden og siden til sygedagpenge, selv om arbejdsgiver må klare sig uden refusion af udgiften til sygedagpenge.

Et medlem blev sygemeldt på grund af forholdene på arbejdspladsen. Den lokale HK-afdeling og arbejdsgiveren indgik en aftale om, at medlemmet skulle opsiges og møde på arbejdspladsen igen, hvis hun blev raskmeldt i opsigelsesperioden. Medlemmet blev altså ikke fritstillet.

Medlemmet var kun sygemeldt i forhold til den nuværende arbejdsgiver, og hun kunne derfor stå til rådighed for resten af arbejdsmarkedet. Medlemmets hjemkommune raskmeldte hende derfor, 3 måneder før hendes opsigelsesvarsel udløb, fordi hun efter kommunens opfattelse godt kunne arbejde hos en anden arbejdsgiver.

Arbejdsgiver meddelte på den baggrund, at medlemmet ikke ville modtage løn, da arbejdsgiver ikke kunne få refusion fra hendes hjemkommune, og arbejdsgiver mente, at medlemmet burde være vendt tilbage på arbejdspladsen, hvorfra hun var blevet sygemeldt.

HK Stat gjorde arbejdsgiver opmærksom på, at medlemmet var sygemeldt fra denne arbejdsplads, og i øvrigt ikke havde andet arbejde, da hun jo fortsat var ansat hos dem – og sygemeldt fra dette job. HK Stat gjorde tillige opmærksom på, at refusion af sygedagpenge er et mellemværende mellem arbejdsgiver og kommune. HK Stat hørte ikke yderligere fra arbejdsgiver, og medlemmet fik sin fulde løn i hele opsigelsesperioden, hvor hun var sygemeldt.

Arbejdsgiver ophævede uddannelsesaftale – den gik ikke

Sagen er fra 2018. Den dokumenterer, at elever er relativt godt beskyttet mod vilkårligt at få ophævet deres uddannelsesaftale. Begge parter skal være enige om at ophæve en uddannelsesaftale. Elever har tre måneders prøvetid, før reglerne mod ensidig ophævelse gælder.

En elev meldte sig syg en morgen, hvorefter elevens leder udbad sig en lægeerklæring. Eleven oplyste, at det kan være svært at skaffe en lægeerklæring samme dag, da hun havde skiftet læge. Lederen oplyste, at han så betragtede fraværet som en feriedag.

Medlemmet følte sig rask i løbet af dagen og gik i biografen med sin kæreste. Kæresten lagde et billede op på Facebook, der fejlagtigt angav, at eleven havde været i en helt anden landsdel.

Fejlindtjekning på Facebook og en misforståelse kickstartede sagen

Medlemmet forlod biografen, før filmen var slut, da hun ikke følte sig rask. Næste dag meldte hun sig igen syg, men fik fra arbejdsgiver besked om, at hun vil modtage et brev. Med brevet ophævede arbejdsgiver ensidigt uddannelsesaftalen. Medlemmet   havde på dette tidspunkt været elev i et år.

Arbejdsgiver ønskede ikke at trække ophævelsen af uddannelsesaftalen tilbage. I Uddannelsesnævnet endte sagen med, at HK Stats medlem modtog 60.000 kroner i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.

Sag om pensionsmillioner sluttede i Højesteret

Sagen handler om vilkårene for medlemmer, som er ansat i henhold til Civilarbejderloven. Det er en lov om pensionering af civilt personel i forsvaret. Civilarbejderes optjener lige som tjenestemænd pensionsrettigheder – til forskel fra overenskomstansatte med en arbejdsmarkedspension med løbende opsparing. Størrelsen på en civilarbejders pension afhænger, hvor længe vedkommende har været ansat og af lønnen ved pensionering, hvor man får en vis procentsats af sin slutløn resten af livet.

Fra byret over landsret og helt til Højesteret. To årvågne medlemmer, der blev fyret fra forsvaret i 2013, satte en sag om millioner i gang. De to – Marianne og Linda – hedder de, protesterede, da deres arbejdsgiver ikke gav dem ekstra pensionsår i forbindelse med, at de blev sagt op på.

Fyresedlerne fik de, fordi forsvaret skulle spare som resultat af forsvarsforliget for 2013-2017. Det havde ellers været kutyme i forsvaret gennem cirka 30 år med hjemmel i en såkaldt kundgørelse om, at der kan gives ekstra pensionsår til civilt ansatte ved afskedigelse på grund af besparelser.

Desværre tabte HK Stat sagen i sidste instans - Højesteret. Den langvarige juridiske strid er grundigt beskrevet i HK Stats medier. Via links 1 til 4 kan beretningslæseren følge kampen for retten til pensionsmillioner til dem, der blev fyret i kølvandet på forsvarsforliget i 2013.

1. Dom i pensionssag kan være mange millioner værd for fyrede forsvarsansatte (Linket er udløbet pr 18/5 2022)

2. Dom om forsvarspension skal prøves ved Højesteret (Linket er udløbet pr 18/5 2022)

3. HK Stat efterlyser tidligere civilarbejdere i forsvaret (Linket er udløbet pr 18/5 2022)

4. Højesteret: Fyrede forsvarsmedarbejdere havde ikke krav på ekstra pensionsår (Linket er udløbet pr 18/5 2022)

Arbejdsgiver trak fyring af tillidsrepræsentant tilbage

Der skal være tvingende årsager til at afskedige en tillidsrepræsentant, og arbejdsgiver er forpligtet til at søge tillidsrepræsentanten omplaceret, inden der sagligt kan skrides til afskedigelse. Der dokumenterer en sag fra 2019.

I december 2019 forhandlede og afsluttede HK Stat en sag, som var videreført overfor Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (Medst), om påtænkt afskedigelse af en tillidsrepræsentant, der var ansat som it-medarbejder.

Arbejdsgiver havde varslet en væsentlig vilkårsændring i form af overgang fra dagtjeneste til døgntjeneste. Varslingen havde baggrund i en nedlæggelse af tillidsrepræsentantens hidtidige stilling (med dagtjeneste) og en beslutning om at overflytte tillidsrepræsentanten til en anden stilling med døgntjeneste i en anden afdeling. Tillidsrepræsentanten havde takket nej til arbejdsgivers tilbud om en fortsat ansættelse på døgnvilkår. TR repræsenterede et par hundrede kolleger, hvoraf cirka 85 procent var ansat med dagtjeneste.

HK Stat gjorde gældende, at afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal være begrundet i tvingende årsager, og at dette ikke var opfyldt. Arbejdsgiver havde ikke forsøgt – og kunne derfor heller ikke dokumentere at have forsøgt – at omplacere tillidsrepræsentanten til en anden tilsvarende stilling med dagtjeneste. 

Medst. anerkendte, at den påtænkte afskedigelse skulle være begrundet i tvingende årsager - og at der ikke var tilstrækkeligt bevis for, at der var tvingende årsager.

Arbejdsgiveren trak så den påtænkte afskedigelse tilbage og omplacerede tillidsrepræsentanten til anden ”ligestillet” / ”tilsvarende” stilling med dagtjeneste. Omplaceringen indebar ikke ændringer af tillidsrepræsentantens hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, så han kunne fortsætte i dagstjeneste.

Med omplaceringen rettede arbejdsgiver fuldt ud ind i forhold til kravet i tillidsrepræsentantaftalen om, at afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal være begrundet i tvingende årsager. Arbejdsgiver har pligt til at forsøge at omplacere tillidsrepræsentanten, inden der sagligt kan skrides til afskedigelse.

HK Stat valgte på denne baggrund at hæve sagen.

Ret til at blive omplaceret inden for samme ansættelsesområde, når der skal skæres ned?

HK Stat har på vegne af et medlem på Københavns Universitet (KU) ført en sag om omfanget af arbejdsgivers omplaceringspligt i forbindelse med besparelsesrunder som medfører afskedigelser. Sagen blev forhandlet ved faglig voldgift. HK Stat fik desværre ikke medhold.

I forbindelse med en sparerunde på et institut blev medlemmet varslet opsagt, selvom der var ledige stillinger på det samlede KU, men uden for instituttet. Medlemmets ansættelsesområde var hele KU, mens instituttet af KU blev betragtet som ansættelsesmyndighed. To juridiske begreber – ansættelsesområdet og ansættelsesmyndigheden – var dermed i spil.

HK Stat mente, at der var tale om en urimelig retsstilling, fordi medarbejdere havde pligt til at lade sig omplacere på hele ansættelsesområdet uden samtidigt at have ret til omplacering på hele ansættelsesområdet. Det var med andre ord ikke rimeligt, at der kun skulle være omplaceringspligt inden for ansættelsesmyndighedens område.

KU var af den opfattelse, at omplaceringspligten kun gjaldt inden for ansættelsesmyndigheden (og ikke inden for det bredere ansættelsesområde), når myndigheden har egen ansættelses- og afskedigelseskompetence samt budgetansvar. Også selvom denne kompetence er givet via en intern delegation fra rektor. KU henviste i denne forbindelse til en tidligere opmandskendelse fra 2011 (også på KU's område).

Opmanden fandt, at der ikke var en omplaceringspligt inden for hele det brede ansættelsesområde – altså hele KU’s område. Opmanden pegede på, at KU´s retningslinjer i tilstrækkelig grad havde forsøgt at afbøde forskellene mellem omplaceringspligt og omplaceringsret, og at der også for medarbejderen var fordele forbundet med retningslinjerne. Hertil kommer de praktiske forhold for så vidt angår KU´s størrelse ved en meget omfattende omplaceringspligt.

Opmanden lagde også vægt på, at retningslinjerne i det konkrete tilfælde var blevet fulgt, da administrationschefen på instituttet ifm. besparelsesrunde havde orienteret sine kollegaer på de andre institutter på fakultetet. Endelig fremgik det også af retningslinjerne, at afskedigede medarbejdere havde ret til at komme til samtale, hvis de søgte en ledig stilling på KU.

Opmandskendelse om anciennitet og sygdom

Et medlem på en uddannelsesinstitution blev varslet opsagt efter cirka et halvt års kombineret fuld- og deltidssygemelding. Medlemmet, der havde været ansat mere end 10 år, blev syg på grund af arbejdsrelateret stress i slutningen af december 2018 og opsagt i juni 2019 på grund af længden af sygdomsfraværet og de driftsmæssige forstyrrelser og udsigten til hendes tilbagevenden. Medlemmet ville ifølge sin læge have kunnet optrappe til fuld tid i løbet af 8 uger.

HK Stat tabte sagen. Opmanden lagde blandt andet til grund

• at medlemmet ikke inden for ”den nærmeste fremtid” ville kunne genoptage arbejdet på fuld tid eller tæt på fuld tid
• At sygemeldingen ”medførte en betydelig belastning for de øvrige projektmedarbejdere, som skulle udføre hendes arbejdsopgaver”. Her blev der hovedsageligt lagt vægt på arbejdsgivers oplysninger om dette.

Andre gode sager

Knivskarp konsulent skaffede Claus 93.000 kroner

Tidligere forsvarsansatte Claus Nielsen fik en uventet og kærkommen ’julegave’ på 93.000 kroner takket være en årvågen faglig konsulent i HK, som 2 år efter medlemmets fratræden øjnede muligheden for, at han kunne få 3 måneders godtgørelse på baggrund af en højesteretsdom i en tilsvarende sag.

Faglig voldgift: TR skal ha' besked, hvis du skal fyres

I en faglig voldgiftssag om TR's ret til at få oplyst identiteten på afskedigede medarbejdere trak fagbevægelsen det længste strå. "Det er en vigtig sejr for tillidsrepræsentanterne, som hver dag sørger for ordentlige vilkår ude på arbejdspladserne", siger HK Stats formand Rita Bundgaard.

Sejr i første runde i sag om, hvor langt statsansatte skal følge med jobbet

183 kilometer længere ud og hjem og en fordobling af rejsetiden er mere, end en statsansat skal tåle, når hendes arbejdsplads flytter. Det fastslog byretten i Randers i 2017 med en dom i en principiel sag, rejst af HK Stat.

Tålegrænsen er med til at afgøre, om en ansat mister dagpenge, hvis hun ikke flytter med jobbet, fx fra Viborg til Hjørring – og derfor bliver opsagt. Sagen og dommen, som er beskrevet her, kom efter at Moderniseringsstyrelsen allerede i 2015 havde måttet trække det såkaldte flyttecirkulære. Med cirkulæret ville arbejdsgiverne dengang pålægge alle nyansatte i staten hele landet som ansættelsesområde.

Moderniseringsstyrelsen ankede imidlertid afgørelsen til Landsretten. På grund af sagens mulige principielle betydning var de statslige organisationers paraplyorganisation, CFU, på vegne af 180.000 statsansatte trådt ind i sagen til støtte for HK. CFU blev repræsenteret af advokat Peter Breum, der også afviste Kammeradvokatens forsøg på at flytte hegnspælene. I marts 2018 afviste Landsretten at behandle sagen. Det fremgår af afgørelsen fra Vestre Landsret, at det berørte medlem (i dommen kaldet A) ikke havde ’en aktuel og konkret interesse i at få spørgsmålet, om flytningen udgjorde en væsentlig ændring af As ansættelsesvilkår, prøvet af domstolene.’

Den konkrete forklaring var, at medlemmet i mellemtiden havde fået en anden stilling – og derfor kørte fagforeningen ikke sagen videre. Men HK Stat var som udgangspunkt klar til at føre sagen hele vejen gennem retssystemet – sådan som HK generelt går langt for at få afprøvet medlemmernes muligheder i det juridiske system. På den måde kan HK bidrage til at fastslå eller ændre gældende retspraksis til fordel for medlemmerne.

HK'er fik 350.000 i godtgørelse – lov om forskelsbehandling var overtrådt

HK Stat indgik i 2018 forlig med Rigspolitiet i en sag om en fyret HK'er. Over 20 års tjeneste endte med en fyring, mens medlemmet var sygemeldt. Rigspolitiet skal betale 350.000 kroner i godtgørelse, fordi fyringen var et brud på forskelsbehandlingsloven. Et faktum som Syd- og Sønderjyllands Politi ellers blev advaret om i forløbet. - Dårlig arbejdsgiveradfærd, siger faglig konsulent.

Tabt retssag kostede Banedanmark-ansatte dyrt

28. august 2018 afgjorde Højesteret en årelang tvist mellem Banedanmark, Dansk Jernbaneforbund og HK Trafik & Jernbane. Banedanmark var i deres gode ret til at fratage de ansatte retten til fri transport, selvom det var skrevet ind i ansættelseskontrakterne, fastslog Højesteret. Siden ankede HK sagen for så vidt angår de medlemmer, der blev pensioneret fra Banedanmark. I februar 2021 stadfæstede Højesteret dommen fra Østre Landsret.

Kolleger læste Bodils private beskeder

Ekskolleger fik adgang til Bodils private beskeder på Messenger og viste dem til en chef. Det førte til, at hun fik en tjenstlig påtale. Kollegernes snagen er et klart brud på brevhemmeligheden, mente og mener HK. Statsadvokaten bad politiet genoptage efterforskningen. Efter et langstrakt sagsforløb faldt der i november 2019 dom i sagen. En kollega blev idømt 10 dagbøder af 200 kroner, dømt til at betale sagens omkostninger, samt at betale 5.000 kroner til det forurettede HK Stat-medlem med renter tilbage til maj 2016.

Givende samarbejde mellem faglige medarbejdere i afdelinger og sektor

Ud over den konkrete faglige og juridiske bistand til alle medlemmer har sektoren som en af sine primære faglige opgaver at understøtte TR på arbejdspladserne. Det gør vi med information om faglige emner, værktøjer til at arbejde med de faglige emner og endelig ved at uddanne TR til at varetage deres mange opgaver. På den måde sikrer HK Stat, at tillidsrepræsentanterne skaber værdi for medlemmerne.

HK Stat samler alle faglige medarbejdere på statens område cirka tre gange årligt til netværksmøder. Møderne giver en unik mulighed for, at kolleger på tværs af afdelingerne kan sparre med og inspirere hinanden.

Inspirationen kommer fx fra arbejdet i ’Det Juridiske hjørne’, hvor konsulenter blandt andet vendte den ny ferielov (i relation til opsigelse og fritstilling), de nye GDPR-regler, arbejdet med fratrædelsessager og spørgsmålet om, hvordan man som afdelingsmedarbejder spotter en arbejdsskadesag.

Også tilbagevendende udfordringer for medlemmer som stress og dårligt fungerende lokale lønforhandlinger udveksler de faglige konsulenter erfaringer om. Lige som de drøfter uddannelse, medlemsorganisering og rådgivning om brug af Kompetencefonden og TR-fonden. Alt sammen for at kvalificere den faglige rådgivning og sagsbehandling i afdelinger og sektor. 

Ny ferielov satte formidlingsevner på prøve

Den nye ferielov, der trådte i kraft 1. september 2020, krævede masser af information og svar på spørgsmål fra medlemmerne. HK Stats faglige medarbejdere udlagde teksten, og HK Stats medier præsenterede de nye regler i artikler, grafikker og Q&A’s.

Både begrebet samtidighedsferie og bestemmelserne for overgang fra gammel til ny ferielov rejste mange spørgsmål.  Og indefrysningen af de ekstraordinære feriepenge, som nu bliver sendt ud til lønmodtagerne igen, vakte både spørgelyst og kritiske kommentarer. Se eksempler på formidlingen her og mere om ferie for statsansatte på hk.dk.

Genopretning af skatteforvaltningen

Genopretningen af skatteforvaltningen er en af HK Stats mærkesager. Den lange kamp begyndte for alvor i 2011, hvor HK Stat før de fleste andre råbte vagt i gevær over for skiftende regeringers massive besparelser og satsning på fejlbehæftede it-systemer frem for tilstrækkeligt mange medarbejdere i Skat.

Siden dengang har sektoren i samarbejde med landsklubben HK SKAT arbejdet for at vende den mangeårige udsultning af skattevæsenet til en investering i blandt andet bedre skatteinddrivelse og kontrol. I kongresperioden kom vendepunktet.

Først med den daværende borgerlige regerings erkendelse af og begyndende løsning af problemerne i Skat med øgede bevillinger og en ny struktur med 7 styrelser – en model, som HK Stat udtrykte tilfredshed med. Siden med den nuværende regerings planer for genopretning. Og senest – i 2021 – med etableringen af 2 af i alt 8 nye skattekontrolcentre og ansættelse af yderligere 250 nye medarbejdere.

I det hele taget er det blevet noget nær en folkesag at genoprette det nødlidende skattevæsen, blandt andet efter de store sager om svindel med refusion af udbytteskat og i takt med, at skattegælden vokser og vokser.

De seneste politiske aftaler om skattevæsenet og bevillingerne til det bærer i høj grad præg af HK Stats indsats. Genopretningen har betydet en stor stigning i antallet af HK’ere på Skatteministeriets område. Fra 2016 til udgangen af 2020 blev antallet af HK’ere på området fordoblet – som det fremgår af grafen her (kontorfunktionærer og it-medarbejdere).

Kilde: Egne kørsler i www.loenoverblik.dk – statens værktøj til lokale lønforhandlinger

Fra begyndelse af 2021 indledte skattevæsenet desuden en massiv indsats for at rekruttere 3.000 nye medarbejdere – dog ikke HK’ere alle sammen.

På det senest er der indgået et partnerskab mellem HK Stat, HK SKAT og skatteforvaltningen om kompetenceudvikling af medarbejderne i skatteforvaltningen. HK Stat afholder jævnligt møder med skatteministeren og andre skattepolitikere.

Skattedagsordenen har også HK-forbundet og FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, med årene taget til sig. Med bidrag fra HK Stat har hovedorganisationen givet input til den europæiske fagbevægelses udspil om kampen mod skattely. Og Lizette Risgaard har som formand for FH engageret sig stærkt i den offentlige debat om skattevæsenets centrale betydning for velfærdssamfundet.

I beretningsperioden har HK Stat udviklet og haft et glimrende samarbejde med interesseorganisationen FSR - danske revisorer om at fremme bedre skattekontrol og skatteinddrivelse. Samarbejdet har blandt andet resulteret i flere velbesøgte debatter på Folkemødet på Bornholm og i en høring på Christiansborg.

I beretningsperioden er det lykkedes at fremme dagsordenen i FH – der ligeledes deltager i samarbejdet med FSR – danske revisorer.

HK’ere kan frigøre tid hos politibetjente – hvis politikerne giver dem lov

Politiet– og hele straffesagskæden med anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen i øvrigt – fylder meget i HK Stats fagpolitiske interessevaretagelse.

Målet er flere HK’ere, hvor der er brug for dem. Midlet er at dokumentere HK’ernes værdi for arbejdet på de nævnte områder. HK Stat arbejder således politisk med at sikre tilførsel af flere ressourcer til alle led i straffesagskæden. Det nytter ikke kun at styrke ét led i kæden, hvis den knækker og der udvikler sig en flaskehals et andet sted på grund af overbelastning. Indsatsen foregår løbende og peaker typisk, når de skal indgås politiske aftaler om de forskellige områder.  Som det fx skete med et politiforlig i 2020.

HK’ere har de senere år overtaget en del opgaver i politiet, og i 2020 var der 2.386 HK-årsværk på politiets og anklagemyndighedens område mod 1.896 årsværk i 2016. Det svarer til en stigning på 26 procent.

Indsatsen i 2020 var vigtig for at fastholde og udbygge HK’ernes position på hele Justitsministeriets område. Der blev afholdt en hel del møder med ministeren, ordførere og andre.

I december 2020 indgik et bredt flertal i Folketinget en ny aftale for politiet og anklagemyndigheden for 2021-2023. HK Stat savnede større fokus i aftalen på, hvad andre faggrupper end dem i uniform kan bidrage med. ”Vi spiller hinanden gode, og fx HK’erne er med til at frigøre tid hos betjente og anklagere”, påpegede Rita Bundgaard i HK Stats medier.

Godt på vej mod målet: Væk med omprioriteringsbidraget

Gennem beretningsperioden har HK Stat argumenteret flittigt både direkte over for ministre og andre politikere og i debatindlæg og kommentarer for at få fjernet omprioriteringsbidraget på finanslove og diverse politiske aftaler.

Kampen handler om at sikre ordentlige økonomiske rammer for medlemmernes arbejde. Statens arbejdspladser får skåret to procent af deres budgetter hvert år. Pengene skal så deles ud efter politisk prioritering ved de årlige finanslove. Status er, at omprioriteringsbidraget som generelt værktøj ikke er afskaffet. MEN den invaliderende besparelse er afskaffet på enkeltområder såsom uddannelse, kultur, politi mv. og indsatsen fortsætter for at afskaffe bidraget helt.

På Christiansborg har der de seneste år vist sig en begyndende forståelse for, at bidraget i længden er en åreladning, der suger kraften ud af statslige arbejdspladser.

I alt 132 områder i staten er nu (marts 2021) sluppet for bidraget. 141 områder må stadig trækkes med den løbende besparelse.

DE BETALER IKKE OMPRIORITERINGSBIDRAG

• Dronningen og medlemmer af kongehuset
• Folketinget
• Udenrigstjenesten, IMR og DIIS
• Politiet mv.
• Skatteområdet
• Undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne under Børne- og Undervisningsministeriet
• Undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne under Uddannelses- og forskningsministeriet
• Videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
• Folkehøjskoler under Kulturministeriet
• Universitetsbiblioteket ved Det Kgl. Bibliotek
• Museer, teatre og orkestre mv. under Kulturministeriet.

DE ER (ENDNU) IKKE UNDTAGET FOR BESPARELSEN

• Statsministeriet (dog er bidraget nedsat).
• Finansministeriet og dets underliggende myndigheder/institutioner
• Erhvervsministeriet og dets underliggende myndigheder/institutioner
• Justitsministeriet og dets underliggende myndigheder/institutioner (undtagen Politi mv.)
• Udlændinge- og Integrationsministeriet og dets underliggende myndigheder/institutioner
• Social- og Indenrigsministeriet og dets underliggende myndigheder/institutioner
• Sundheds- og Ældreministeriet og dets underliggende myndigheder/institutioner
• Beskæftigelsesministeriet og underliggende myndigheder/institutioner
• Børne-”delen” af Børne- og Undervisningsministeriet og underliggende myndigheder/institutioner
• Kirkeministeriet og underliggende myndigheder/institutioner
• Miljø- og Fødevareministeriet og underliggende myndigheder/institutioner
• Transport- og Boligministeriet og underliggende myndigheder/institutioner
• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og underliggende myndigheder/institutioner

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/fiu/spm/287/index.htm

Finansloven og HK Stats medlemmer

De årlige finanslove har stor og direkte betydning for medlemmerne. HK Stat forsøger derfor at påvirke finansloven på områder, hvor bevillingerne har konsekvenser for de statsansatte HK’ere. Det kan fx være skatteforvaltningen, Arbejdstilsynet, politiet eller domstolene, som kræver særlig opmærksomhed. Interessevaretagelsen sker alene eller sammen med HK-Forbundet, FH eller andre aktører.

Udviklingen af den offentlige sektor – reformtiltag, udspil mv.

HK Stat søger at påvirke de reformtiltag og -forslag, der udgår fra enten regeringen eller fagbevægelsen. Reformer kan på både kort og langt sigt have stor betydning for medlemmerne og den offentlige sektor i forhold til fx styring, digitalisering og tilliden de økonomiske rammer. Det kan være i forhold til den tidligere sammenhængsreform eller den nuværende nærhedsreform.

HK Stat deltager og opnår en vis indflydelse i en arbejdsgruppe under det såkaldte Virksomhedsforum og i det Forenklingsforum, der er nedsat af regeringen. HK Stat sidder som repræsentant i FH’s udvalg om den offentlige sektor (UOS), som arbejder med et med- og modspil til nærhedsreformen i tæt dialog med blandt andre Finansministeriet.

Ansæt folk med den rette faglighed

”60 procent flere akademikere i staten på ti år”. Sådan lød overskriften på en kronik i Berlingske i juni 2018. Afsenderen var Rita Bundgaard. Medlemmerne kunne også læse teksten i Ritas blog på hk.dk. Kronikken er et eksempel på, hvordan HK Stat søger at påvirke debatten om personalesammensætningen i staten.

Er der fagligt belæg for at oprette så mange nye AC-stillinger? Er opgaverne ændret? Er personalesammensætningen den rette? Sådan lød nogle af Rita Bundgaards kritiske spørgsmål. Spørgsmål, som også blev drøftet ved en event på Folkemødet i juni 2018.

Målet var at få politikere og arbejdsgivere til at interessere sig for LEON-princippet. Det går ud på at ansætte folk med de rette fagligheder til de rette opgaver og til den rigtige pris. Frem for, at fx forskere skal administrere, fordi HK’erne er sparet væk. Eller at dommere skal passe HK-retssekretærers arbejde.

Arbejdet med at fremme LEON udfører HK Stat alene eller sammen med fx HK Privat, HK Kommunal, HK Forbundet - eller FH og i det såkaldte Forenklingsforum. Også i arbejdet med nærhedsreformen og i dialogen med Finansministeriet taler vi LEON, som er et oplagt princip at bruge inden for politiet, domstolene og forsvaret.

Digitalisering af den offentlige sektor i et HK Stat-perspektiv

HK Stat har tilbagevendende forsøgt at påvirke lovgivning om digitalisering. Sammen med HK Kommunal lykkedes det for eksempel i 2018 at sætte fingeraftryk på den politiske aftale og vejledningen om digitaliseringsklar lovgivning. Målet var blandt andet at sikre borgernes retssikkerhed, som det er beskrevet i denne nyhed.

For at fremme en HK-vinkel på digitalisering har vi produceret udspil og afholdt en høring på Christiansborg.

Indsatsen er vigtig, fordi digitalisering påvirker både medlemmernes arbejde og muligheder på arbejdsmarkedet og den måde, borgerne bliver mødt af den offentlige forvaltning.

HK Stat står og har stået på to ben i indsatsen: Dels har vi anlagt et overordnet perspektiv på, hvordan den offentlige sektor udvikler sig i forhold til digitalisering. Dels har vi fokuseret på, hvordan medlemmerne får andel i jobs, der forandres i takt med digitaliseringen. Et partnerskab mellem HK Stat og Digitaliseringsstyrelsens Digitaliseringsakademi er af de konkrete initiativer.

Samarbejder med HK-forbundet og FH om indflydelse

Både HK-forbundet og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, øver politisk indflydelse på mange områder af betydning for HK Stats medlemmer. Derfor løfter HK Stat sin røst – også på embedsmandsplan - når HK-forbundet og FH høres om diverse tiltag og/eller selv kommer med initiativer fx på skatteområdet, vedrørende Arbejdstilsynet eller uddannelsesinstitutionerne.

Relativ ro om udflytning af statslige arbejdspladser

Medlemmernes interesser i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser har HK Stat søgt at varetage siden første bølge af udflytninger i 2015. Både de medlemmer, der mistede deres job, dem der flyttede med arbejdspladsen og dem, som fik nyt job på de udflyttede arbejdspladser har organisationen haft øje for – og informationer til.

I 2017 deltog HK Stats formand i en høring om udflytning på Christiansborg.

Socialdemokraterne, der fik regeringsmagten i 2019, har meddelt, at de bakker op om den tidligere regerings udflytningsplaner fra 2015 og 2018. Planerne er kendt som henholdsvis Bedre Balance I og Bedre Balance II – og de er i stort omfang gennemført, fremgår det af en status fra april 2019.

S-regeringen har ikke lanceret nye, egentlige udflytningsplaner. Regeringen har fremhævet, at man med etableringen af 8 nye skattecentre rundt om i landet fra 2020 til 2023 opretter nye offentlige arbejdspladser, som er ”helt afgørende for at sikre, at Danmark ikke knækker over. Det handler om balance.” Citatet er fra skatteminister Morten Bødskovs pressemeddelelse fra februar 2021 om oprettelsen af 8 nye skattecentre. De første bliver i Fredericia og Frederikssund.

Regeringen har i øvrigt markeret, at den ser etableringen af nærpolitienheder som et led i at rette op på ’det skæve Danmark’. Der er også udsigt til, at der skal (gen)oprettes KVU- og MVU-uddannelser i nogle af de større provinsbyer for at modvirke de unges flugt til storbyerne. I sin 1. maj-tale 2021 varslede statsminister Mette Frederiksen således ”en omfattende udflytning af uddannelser og uddannelsespladser” som led i det, hun kaldte "opgøret med centraliseringen".

Dækning af corona-relaterede udgifter i staten

En vigtig indsats i foråret 2020 var at sikre, at statens mange ekstraudgifter til corona-relateret arbejde blev finansieret centralt. Hvis de enkelte styrelser og institutioner skulle betale selv, kunne det føre til afskedigelser. Et eksempel var domstolene, som har haft mange ekstraudgifter. HK Stat var i dialog med FH og Forbundet om den sag. Tilsvarende deltog vi HK-forbundets arbejde med at inspirere FH og andre omkring tiltag til at få Danmark ud af coronakrisen – på en måde, så lønmodtagerne og HK Stats medlemmer ikke betaler prisen.

Seniorer i staten fik minister-støtte efter fagforeningspres

HK Stat har tilbagevendende beskæftiget sig forholdene for seniorerne i staten. Vi har i lighed med andre fagforeninger problematiseret den aldersdiskrimination, som rammer +50-årige. Både når de søger job i staten – og hvis de er så uheldige at miste deres arbejde. Efter nye skriverier i medierne om problemet og som resultat af møder med de faglige organisationer om den aldersdiskriminerende praksis på de statslige arbejdspladser, udsendte medarbejderminister Morten Bødskov i 2021 et hyrdebrev til sine ministerkolleger. Budskabet var kort fortalt: Sats på seniorerne. 

Facility Management i forsvaret – og udlicitering generelt

En udlicitering af facility management-opgaver i forsvaret for et milliardbeløb og udlicitering staten i øvrigt har kaldt på HK Stats opmærksomhed de senere år. Facility management handler om blandt andet rengøring, it-support, receptionsarbejde, posthåndtering og kantinedrift. HK Stat forholder sig til udliciteringen af disse opgaver af to grunde: Dels for at sikre medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår (som ofte forringes, når medarbejdere overføres til private aktører).  Dels for at problematisere uhensigtsmæssig udlicitering af offentlige opgaver i det hele taget. Hvad Udlicitering af facility management indebærer er blandt andet beskrevet i HK Statbladets digitale univers.

Vikarer uden ret til løn under sygdom

Ved årsskiftet 2020-2021 udløste presseomtale af arbejdsvilkårene for omkring 250 privatansatte coronavikarer i Erhvervsstyrelsen i København skarp kritik fra politikere på Christiansborg. Og fra HK Stat.

Vikarerne fik og får eksempelvis ikke løn under sygdom i modsætning til deres statsansatte kolleger. Noget af et problem, når et større antal af vikarerne endda blev syge med covid-19, angiveligt smittet på den statslige arbejdsplads. Vikarbureauet følger en overenskomst indgået med HK Privat, og i denne aftale har det altså ikke været muligt at sikre de ansatte ret til løn under sygdom.

HK Stat rykkede frem både i medier og på den politiske scene for at gøre op med langvarige vikaransættelser med ringere overenskomstvilkår end de fastansatte HK’ere eller andre faggrupper for den sags skyld.

”Vi kan ikke acceptere vikaransættelser, der løber i det uendelige. Og vi går gerne straks i dialog med de statslige arbejdsgivere om en overenskomstmæssig løsning,” lød budskabet fra fagforeningen.

Siden fulgte møder om sagen med blandt andre Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Ved deadline for beretningen var der endnu ikke opnået enighed om en løsning. Derimod tyede Erhvervsstyrelsen endnu en gang til vikarbureauløsningen, da man skulle bruge 100 ekstra medarbejdere i en periode. Rita Bundgaard skærpede retorikken. ”Helt uacceptabelt,” lød hendes kommentar.

Også i en række andre sager har HK Stat søgt at øve sin fagpolitiske indflydelse. Det gælder fx etableringen af FGU (Forberedende Grunduddannelse), lukningen af Fødevarestyrelsens laboratorium i Lystrup, ansættelsen af vikarer i Landbrugsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen og salget af vaccineproduktionen på Statens Serum Institut. Et salg, som næstformand Peter Raben i 2018 betegnede som ’En trist affære, vi bør lære af’.

Bødskov opfordrer kolleger til at lette presset på statens ansatte

Der er tryk på kedlerne på mange af statens arbejdspladser. Arbejdspresset er usædvanlig stort og har været det længe, blandt andet på grund af ekstra opgaver i forbindelse med coronakrisen. Kort før jul 2020 lagde skatteminister Morten Bødskov op til sammen med de faglige organisationer at drøfte, hvordan man ”i fællesskab kan tage toppen af arbejdspresset i centraladministrationen”.

Efter møder med de faglige organisationer udsendte skatteministeren så i februar et hyrdebrev til sine ministerkolleger med opfordring til at lette arbejdspresset.

Fik indflydelse ved at påvirke ekspertudvalg

Særligt har vi været optaget af at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø med det rette indhold. Bekendtgørelsen skulle gøre det klart og tydeligt, hvilke krav der stilles til arbejdsgiver, og hvordan arbejdsmiljøorganisationen kan arbejde forebyggende med området. Samtidig skulle den ny bekendtgørelse understøtte Arbejdstilsynet i at føre effektivt tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Strategien lykkedes delvist. I november 2020 fik vi en ny bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen samler eksisterende lovgivning og Arbejdstilsynets nuværende praksis på området. Det er et positivt skridt og giver forhåbning om, at vi på længere sigt kan opnå yderligere reguleringer af det psykiske arbejdsmiljø med hovedvægt på forebyggelse.

Opgør med ’robusthed’

Gennem udvalgsarbejde i Fagbevægelsens Hovedorganisation har vi samlet i HK arbejdet for at få indført begrebet ´Organisatorisk og socialt’ arbejdsmiljø i bekendtgørelsen. Inspiration til den ændring fik vi fra Sverige. Der er nemlig et presserende behov for at tydeliggøre, at et godt psykiske arbejdsmiljø handler om de strukturelle, organisatoriske og relationelle forhold på arbejdspladsen – og ikke om, hvor robust den enkelte medarbejder er.

Arbejdsmiljørepræsentanter har travlt

HK Stat har flere end 500 arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). De skal hver dag og i alle situationer være godt klædt på for at kunne sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen på arbejdspladserne og søge indflydelse og på de beslutninger og forhold, der betyder noget for arbejdsmiljøet. Det er og har derfor været en vigtig opgave for HK Stat at understøtte AMR’s muligheder for at fylde rollen ud. I den sammenhæng er det afgørende, at AMR får den uddannelse, de har krav på, og den fornødne tid til at passe deres hverv.

Arbejdsmiljørepræsentanter gør det

I april 2019 afholdt sektoren derfor en stor konference under overskriften ’AMR- Vi gør det’ på Nyborg Strand. 82 af HK Stats arbejdsmiljørepræsentanter deltog. Her var den røde tråd AMR's vigtige rolle og funktion, herunder samarbejdet med kolleger, andre tillidsvalgte og ledelse – og hvordan AMR afdækker problemer, finder løsninger og handler.

Der var generelt en stor tilfredshed blandt deltagerne med konferencen som helhed. 70 procent svarede, at de var ’meget tilfredse’, og 28 procent, at de var ’tilfredse’.

Også i den samlede fagbevægelse blev der i 2019 sat spot på at forbedre AMR's vilkår og arbejdsmiljøkompetencer og på at anerkende deres vigtige rolle og funktion. Det skete med ’Arbejdsmiljørepræsentanternes år’ – som blev præget af 5 temaer:

• AMR’s roller og opgaver,
• tid til arbejdsmiljøarbejdet,
• uddannelse til AMR,
• strategisk arbejdsmiljøarbejde
• unge og ny-rekruttering af AMR.

Flere af HK Stats arbejdsmiljørepræsentanter deltog i stormøder i forbindelse med opstart og afslutning. Desuden er der afholdt omkring 100 lokale AMR-arrangementer rundt om i landet. HK Forsvarets Landsklub og de lokale HK Stat-afdelinger har været medarrangører på en række af disse arrangementer i samarbejde med andre faglige organisationer og de, nu tidligere, LO-sektioner.

En række af indsatserne i HK Stats arbejdsmiljøstrategi i relation til AMR bliver gjort igennem det interne samarbejde i HK og af afdelingerne. Det gælder fx udvikling af en ny AMR-portal på hk.dk, som blev lanceret i slutningen af 2019. Her kan arbejdsmiljørepræsentanterne hente inspiration og få viden og værktøjer til deres arbejde for bedre arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen.

Det gælder også afvikling af introduktionsmøder/-samtaler med nyvalgte AMR'er og AMR-udviklingssamtaler (AMRUS) i afdelingerne for blandt andet at knytte arbejdsmiljørepræsentanterne tættere til HK Stat og støtte dem i funktionen, herunder i *DUO- og TRIO-samarbejdet på arbejdspladsen.

*DUO er betegnelsen for samarbejdet mellem tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

TRIO er det korte ord for et tættere samarbejde mellem leder, AMR og TR – et uformelt forum, hvor de 3 vigtige funktioner kan drøfte arbejdspladsens opgaveløsning og trivsel – og samtidig give hinanden sparring og indblik.

Som konsekvens af situationen med corona gennemførte vi i HK Stat sammen med andre HK Sektorer to webinarer medio 2020 for TR og AMR om psykisk arbejdsmiljø og trivsel under corona. Der var god deltagelse fra HK Stats tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter, som fik gode råd og værktøjer til at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø i lyset af corona både på distancen og efterhånden som flere vender tilbage på arbejdspladsen.

Ledere lærer at forebygge problemer

Et af overenskomstresultaterne fra 2018 var, at ledere med personaleansvar i staten skal klædes bedre på til at forebygge og håndtere udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. OAO, AC og SKAF har sammen med Medarbejder- og kompetencestyrelsen brugt en del tid på at blive enige om, hvordan uddannelsestilbuddet skrues bedst sammen. Derfor blev første af i alt 4 hold først startet op i november 2019, og i alt skulle cirka 100 ledere igennem den frivillige uddannelse i psykisk arbejdsmiljø i første omgang. Sidste hold blev færdige medio juni 2020, hvorefter projektet blev evalueret.

I den forbindelse udtalte formand for OAO-Stat, Rita Bundgaard, sin tilfredshed med evalueringen. ”Vi er glade for, at vi, som faglige organisationer har bidraget til konkret viden om, hvordan fremtidens lederuddannelser bør klæde statens ledere på i forhold til at håndtere deres ansvar for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø til gavn for vores medlemmer,” sagde Rita Bundgaard.

Evalueringen gør det desværre ikke muligt at sige noget om effekten på medlemmernes psykiske arbejdsmiljø. Men behovet for at lederne bliver bedre uddannet er dokumenteret i en HK Stat-undersøgelse fra foråret 2019, der er rapporteret i HK Stats medier. Her angav 20 procent af deltagerne dårlig ledelse som en af de væsentligste årsager til deres psykiske gener eller stress. Ved OK21 blev parterne enige om at videreføre uddannelsen.

Fælles indsats mod seksuel chikane på jobbet

Seksuel chikane på jobbet rammer alt for mange medlemmer. HK har derfor siden 2019 sat ekstra fokus på problemet. Forbundet har fx ansat en advokat, som forsker i problemet og som fører flere sager for HK end tidligere. Blandt andre HK Stat er med til at identificere sagerne. Målet for HK’s indsats er højere godtgørelser til ofrene, en stærkere lovgivning på området og bedre forebyggelse på arbejdspladserne. I BFA, BrancheFællesskab Arbejdsmiljø – Velfærd og Offentlig administration har HK Stat medvirket til at udarbejde inspirationsmaterialer og redskaber. Materialer og redskaber skal bruges til at fremme dialogen på arbejdspladserne og til at iværksætte forebyggende tiltag.

Problemet med seksuelle krænkelser på arbejdspladsen slog for alvor igennem på samfundsniveau i efteråret 2020 med Sofie Lindes tale fulgt op af andre faggruppers oplevelser. HK Stat gik derfor hurtigt sammen med de øvrige sektorer og HK Danmark og gennemførte en survey for at kunne koble os op på dagsordenen og skabe opmærksomhed omkring problematikken blandt vores medlemmer. I den forbindelse lancerede HK Statbladet et tema med historier om seksuelle krænkelser af HK Stats medlemmer samt anbefalinger og gode råd til medlemmerne fra både praksis og forskning. Derudover udbød HK et webinar om seksuelle krænkelser for TR og AMR på tværs af de 4 sektorer. Fokus var på forebyggelse. HK Stats tillidsvalgte var godt repræsenteret.

Indflydelse på medlemmernes arbejdsmiljø ad flere veje

En betydelig del af HK Stats politiske og faglige indsats for at forbedre medlemmernes arbejdsmiljø sker i samarbejde med øvrige organisationer blandt andet i FH, OAO og BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) for Velfærd og Offentlig administration. I regi af OAO har det især handlet om den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

I FH har indsatsen blandt andet handlet om at få udvidet Arbejdstilsynets beføjelser i forhold til tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, generere input til ekspertudvalgets arbejde, arbejdsmiljørepræsentanternes år samt drøfte strategier i forhold til tidlig tilbagetrækning. HK Stat indgår i udvalg og arbejdsgrupper om arbejdsmiljø i FH på vegne af hele HK og har dermed fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker på politisk niveau i forhold til arbejdsmiljø.

HK Stat er repræsenteret i Rådet for branchefællesskabet og har derudover plads i styregruppen for psykisk arbejdsmiljø på kontorarbejdspladser samt styregruppen for ergonomi på kontorarbejdspladser. Disse fora har udviklet en række materialer og aktiviteter, der skal hjælpe og støtte arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, ledere og medlemmer.

Her er det lykkedes at udarbejde materialer, som skal styrke det lokale samarbejde med leder og TR om arbejdsmiljø samt materialer, der kan give tillidsvalgte og medlemmer indflydelse på ny teknologi og forandringer. Det drejer sig om inspiration og værktøjer til at styrke TRIO-samarbejdet på arbejdspladsniveauet samt inspiration til, hvordan medarbejderne kan involveres i og/eller implementere nye digitale løsninger med henblik på det gode arbejde.

Når HK Stat har lagt og fortsat lægger en del ressourcer i BFA-samarbejdet, skyldes det blandt andet, at materialer og aktiviteter udarbejdes i samarbejde med arbejdsgiverne, blandt andre Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Samarbejdet sikrer, at både arbejdstager- og arbejdsgiversiden står inde for materialer og aktiviteter. Indholdet på BFA’s hjemmeside og i trykte materialer er derfor dækkende for, hvad der på arbejdspladsniveau er god praksis både i forhold konkrete arbejdsmiljøforhold og i selve samarbejdet om arbejdsmiljøet.

Nedskæringer påvirker laboranters arbejdsmiljø

Næsten 25 procent af laborantstillingerne på statens område er forsvundet de senere år. Det er primært på universiteterne, at der er blevet færre laborantarbejdspladser i beretningsperioden. Det oplyser formanden for Dansk Laborantforening. Og den udvikling påvirker arbejdsmiljøet. Som en konsekvens af nedskæringer på TAP-området oplever en del laboranter at komme til at arbejde som en slags koordinatorer, som fx køber udstyr ind og dens slags.

I stedet for at være med i grundforskning i laboratorierne, som de synes er langt mere fagligt interessant. Man bruger med andre ord laboranter til administration. Lige som man på arbejdspladser med undervisningsaktiviteter har sat laboranterne til at gøre udstyr klart til undervisningen. De færre laboranter og de ekstra opgaver, laboranterne er blevet påført, påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet – nedskæringer har stor betydning for laboranter

Økonomiske nedskæringer i Arbejdstilsynet (AT) først i beretningsperioden har haft særlige konsekvenser for laboranter. Denne faggruppe er på grund af deres arbejdes natur optaget af det fysiske og kemiske arbejdsmiljø. Men laboranter har oplevet, at AT sendte psykologer ud på besøg, hvilket også er fint, men laboratorier har også brug for tilsyn med det fysiske og kemiske arbejdsmiljø, fastslår Susanne Bahne Hansen fra Dansk Laborant-Forening/HK.

Blandt de positive tendenser nævner hun arbejdsmiljørepræsentanternes store interesse for ergonomi. Dansk Laborant-Forening har afholdt flere arrangementer om ergonomi for AMR – og mange har deltaget. Det virker, som om AMR vender blikket mod deres faglige organisation, når de vil vide noget om deres arbejdsmiljø, konstaterer DL-F med tilfredshed.

En af DL-F's største succeser de senere år var en række af teknologikonferencer, senest i maj 2020. Også laborantfaget oplever en digitalisering. Og digitaliseringen skal vi omfavne med kærlighed, mener DL-F. Fx er flere arbejdsprocesser i Fødevarestyrelsen og på Statens Serum Institut blevet digitaliseret.

Masser af aktiviteter finansieret af TR-fonden fra 2018

Masser af aktiviteter finansieret af TR-fonden fra 2018

TR-fonden, der blev en del af OK18-resultatet og videreført ved OK21, finansierer en række aktiviteter for HK Stats tillidsrepræsentanter. Midlerne i fonden skal bruges til at gøre TR’erne til inspiratorer for de statslige HK’eres kompetenceudvikling. Målet er at forberede HK’erne på fremtidens jobfunktioner gennem efter- og videreuddannelse.

Tegningen her viser nogle af de aktiviteter, der var planlagt for tillidsrepræsentanter i 2020.

I november 2020 blev tillidsrepræsentanter på en HK Stat-konference fx inspireret til, hvordan de kan være med til at fjerne barrierer for uddannelse hos HK'erne. TR’erne fik inspiration og redskaber til at giver deres kolleger hjemme på arbejdspladserne et kærligt, fast og motiverende skub i retning af mere efter- og videreuddannelse.

Inspiration til at folde HK-fagligheden ud

En af kilderne til inspiration var pjecen ’Fold fagligheden ud’ På grund af coronapandemien er den trykte udgave pjecen i skrivende stund ikke blevet taget i brug. Pjecen lægger op til at mødes fysisk for at arbejde med at folde HK-fagligheden ud. Pjecen handler blandt andet om, hvordan tillidsrepræsentanter – og deres medlemmer – kan:

• Sætte ord på deres arbejde og den værdi, det skaber
• Synliggøre deres faglighed og arbejde over for ledere og andre faggrupper
• Styrke de relationer, der er vigtige for at løse deres opgaver, og udarbejde en fælles udviklingsplan i samarbejde med deres tillidsrepræsentant og leder.

HK Stat har også i nyhedsbreve gjort medlemmerne opmærksom på den nye rolle, deres tillidsrepræsentanter er ved at indtage takket være aktiviteterne i regi af TR-fonden. ”En ny opgave, din HK-repræsentant på arbejdspladsen er i gang med at blive klædt på til, er nemlig at sparre, inspirere og nogle gange puffe kærligt til sine kolleger i retning af at tilegne sig nye kompetencer til fremtidens arbejdsmarked,” fremgår det fx af denne medlemsnyhed.

Jobopslag: Styrk din kolleger og udvikl dig selv

Det var også i denne kongresperiode, at TR fik deres egen’ jobbeskrivelse’. Den fortæller, hvad man egentlig laver som tillidsrepræsentant, hvad fagforeningen forventer af tillidsrepræsentanten – og ikke mindst, hvordan HK Stat tilbyder TR uddannelse og kurser samt en løbende dialog og samspil med medarbejdere i den lokale HK-afdeling.

Uddrag af jobbeskrivelsen

STYRK DINE KOLLEGER OG UDVIKL DIG SELV – BLIV TILLIDSREPRÆSENTANT

HK STATS FORVENTNINGER TIL DIG

• At du inden for det første år tager grunduddannelsen.
• At du løbende supplerer din viden ved at deltage i HK's aktiviteter særlig rettet mod TR.
• At du aktivt arbejder for at organisere kolleger i HK Stat.
• At du løbende har dialog og samspil med din lokale HK-afdeling.

Det er nemlig en vigtig forudsætning for dit arbejde som TR.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

• Villig til at lære.
• God til at lytte og etablere dialog.
• God til at samarbejde, skabe relationer og sikre formidling.
• Lyst til at engagere dig og lade TR-hvervet fylde i dit liv.
• Arbejder strategisk, konstruktivt og ser nye muligheder.

Forbedret portal til tillidsrepraesentanter

I 2019 fik HK’s hjemmeside for tillidsvalgte – tidligere kaldet TV-portalen – en makeover og en række nye funktioner. Portalen blev opdelt, så tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter nu har hver deres portal på HK.DK. Derfor blev navnet ændret til TR-portal.

Portalen blev til i samarbejde med en gruppe tillidsrepræsentanter for at imødekomme så mange behov og ønsker som muligt. Blandt andet rummer portalen handlingsanvisninger, som TR kan bruge i konkrete situationer, som fx forud for en lønforhandling. Adgang til portalen på hk.dk kræver login.

TR-uddannelsen: Løbende ajourføring og stort udviklingsarbejde i gang

Fra januar 2016 blev TR-uddannelsen kraftigt revideret. HK Stats mål var, at endnu flere skulle gennemføre en hel TR-uddannelse, at deltagerne skulle danne gode netværk med andre TR’er, og at den enkelte deltager på uddannelsen kun skulle bruge tid på det, som gav mening for vedkommende.

Nyskabelserne blev beskrevet i HK Stats beretning til kongressen i 2016. En af dem var fx TRUS – en udviklingssamtale for TR. Samtalen bliver holdt i den lokale afdeling, som udgangspunkt med den faglige medarbejder, som har det daglige samarbejde med TR’eren.

Siden er indholdet – altså det, der bliver undervist i på uddannelsen – løbende blevet tilpasset ny lovgivning og andre forhold, der har ændret sig undervejs. Eksempelvis lovgivning om GDPR. Men der er ikke ændret gennemgribende på strukturen, som omfatter 2 obligatoriske moduler og 2 yderligere valgfrie grundkurser.

Ud over HK Stats egen grunduddannelse er også de andre tilbud i TR-Grunduddannelsen blevet udviklet. På akademi-forløbene er der fx nu tilbud om forløb i Ledelse, Arbejdsmiljø og HR. Man kan også slutte af med et akademifag fag i Coaching i organisationer, Coaching og konflikthåndtering, forhandleruddannelsen, Grunduddannelsen for HK Stat samt det gode arbejdsmiljø og træning som AMR.

Succes med onlinekurser under coronaen

Som den – ifølge HK’s uddannelsesafdeling – eneste sektor i HK leverede HK Stat et reelt tilbud om undervisning til sine tillidsrepræsentanter under coronanedlukningen i 2020 og 2021. Det skete ved at omlægge kurser og gennemføre dem digitalt. For deltagerne udestår der dog et fysisk modul, hvor de mødes med undervisere og de øvrige deltagere på holdet. Modulet vil blive gennemført, når diverse restriktioner bliver ophævet.

Det lykkedes med de digitale forløb de faglige konsulenter på kort tid og med masser af pædagogisk knofedt at stykke et undervisningsforløb sammen, som fungerede på distancen. Selv om der er tale om en markant omvæltning fra fremmøde til digital, tog kursisterne utrolig godt imod undervisningen. Det siger HK’s kursusafdeling. Deltagerne bedømte kurserne lige så positivt som de forudgående, fysiske kurser.

Her et par svar fra evalueringen af et kursus. Spørgsmålet var: Hvad har haft størst betydning for dig på kurset?

• ”At høre de andres udfordringer/erfaringer og tanker”
• ”At få en forståelse for det at være TR”
• ”At finde ud af hvor man kan finde informationer”
• ”At finde ud af, at man godt kan arbejde virtuelt - dejligt at lære en masse nye mennesker at kende med samme mål som en selv (TR-opgaver)”
• ”Undervisning om bisidderrollen og “walk and talk” samtale med Birthe som var fra HK. Det var virkelig givtigt”

En deltager konstaterede i sin evaluering af den praktiske afvikling: ”Det var mindre besværligt, rent logistisk på hjemmefronten, at finde mulighed for at tage et flerdages kursus.” Og en anden slog fast, hvad mange nok har erfaret: ”Som udgangspunkt er det irriterende at have høretelefoner på i flere timer.”

Stor tilgang af TR presser uddannelsen

En del nyvalgte tillidsrepræsentanter har desværre måttet stå på venteliste for at komme på TR-uddannelsen. Det hænger sammen med, at antallet af nye tillidsfolk har overgået undervisningskapaciteten i HK Stats sekretariat. Ventelisterne var en af grundene til, at Hk Stat udviklede de nævnte digitale udgaver af TR-kurserne. På den måde blev det muligt at imødekomme efterspørgslen på uddannelse trods coronarestriktioner mod at forsamles i et undervisningslokale.

HK Stat er i fuld gang med at nyudvikle TR-uddannelsen.

Flyttepligt for nyansatte

Allerede i slutningen af forrige kongresperiode – nemlig i februar 2016 - udsendte Moderniseringsstyrelsen et cirkulære om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten. Nu skulle nyansatte have pligt til at flytte inden for hele ansættelsesområdet – det vil sige det pågældende ministerium med tilhørende institutioner uanset hvor i landet. Cirkulæret bragte HK Stat og andre i harnisk – og efter pres måtte Moderniseringsstyrelsen efter få dage trække det kontroversielle cirkulære tilbage.

Strid om arbejdsgiverbetalt frihed – som fx juleaftensdag

Moderniseringsstyrelsen talte meget om at begrænse ’arbejdsgiverbetalt fravær’, og nogle arbejdspladser opsagde den kutymemæssige frihed med løn juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Tidligere var ansatte ved politiet og Skat blevet frataget disse fridage uden videre. Forringelsen provokerede og vakte naturligvis både harme og modstand, hvor den blev indført. En del statslige arbejdspladser,  for eksempel universiteterne , meddelte, at de ikke ville tage fridagene fra de ansatte.

En faglig voldgift gav i januar 2017 Skatteministeriet medhold i, at de kunne opsige de 3 betalte fridage, som ellers havde været kutyme. Nogle eksperter vurderede, at det var et klart brud på overenskomsten at inddrage fridage, der har været kutyme i årtier.

Rita Bundgaard mente, at det uanset udfaldet af dommen i Skats sag ville være dårlig arbejdsgiveradfærd at nappe fridagene fra medarbejderne.

”Bare fordi man måske har fået juridisk medhold, betyder det ikke, at det er god arbejdsgiveradfærd. Vi ser, at både Moderniseringsstyrelsen og ministeren har understreget, at det er op til de enkelte arbejdsgivere, og jeg synes, det er klogt af universiteterne – og nu også flere statslige chefer – at skabe ro på dette område,” sagde hun.

Low performer-sagen: Et billede sagde mere end mange ord

Et foto af 5 sovende, kontorklædte personer med hovederne dunket ned i bordet foran sig blev billedet, der satte gang i og som low performer-sagen i oktober 2016 vil blive husket for.

Fotoet brugte Moderniseringsstyrelsen på to gå hjem-møder for statslige ledere. Lederne blev blandt andet undervist i, hvordan de kan håndtere og skille sig af med medarbejdere, som ikke ’performer’ – altså får noget fra hånden. Jurister fra Kammeradvokaten (statens advokat) deltog på møderne for at informere om personalejura. Det fremgik på møderne, at der i gennemsnit er 10 procent ’low performers’ i organisationer.

Low Performer-sagen eksploderede, da HK Statbladet efter flere indledende artikler bragte nyheden om indholdet af Moderniseringsstyrelsen gå hjem-møder videre til DR. Mediet bragte historier om sagen i både tv, radio og som her på dr.dk

Usmageligt, chikane og udtryk for dårlig ledelsesstil. Sådan lød nogle af de vrede og triste kommentarer fra medlemmer på HK Stats Facebook-side, da historien om de dovne statsansatte kørte for fulde gardiner på DR’s kanaler.

HK Stat reagerede på medlemmernes vegne vredt over denne måde at fremstille de statsansatte på.

”Når Moderniseringsstyrelsen og de dyre jurister fra Kammeradvokaten rejser rundt og generaliserer over, hvor mange der ikke performer, og viser tegninger af medarbejdere, der ligger ned, og billeder af folk, der sover, så ligner det altså langt mere klapjagt end tillid og klap på skulderen,” lød en af kommentarerne fra Rita Bundgaard.

Hun så snakken om low performerne som ”endnu et eksempel på en enøjet regnearkstilgang til menneskerne på statens kontorer, der på ingen måde går hånd i hånd med styrelsens fine ord om tillid.”

Moderniseringsstyrelsens daværende direktør Poul Taankvist tog til genmæle og afviste, at hans styrelse påstod, at statens ansatte var dovne. Kort efter måtte direktøren dog beklage styrelsens billedvalg.

Arbejdsgiverrollen flytter ministerium

Efter regeringsskiftet i juni 2019 overgik ansvaret for at være de statsansattes øverste arbejdsgiver til skatteministeren. Under den tidligere regering var ansvaret i forvejen flyttet fra finansministeren selv til innovationsministeren, Sophie Løhde (V). En titel, som i sig selv var en nyskabelse.

I september 2019 blev arbejdet med at forhandle og forvalte overenskomsterne for statens ansatte så flyttet ud af den i lønmodtagerkredse forkætrede Moderniseringsstyrelse. En ny Medarbejder- og Kompetencestyrelse blev etableret i Skatteministeriet.

Regeringen ville markere en ny start.  Dialog og respekt skulle erstatte mistillid, lovede både skatte- og nu medarbejderminister Morten Bødskov og den daværende CFU-formand Flemming Vinther ved den uofficielle åbning af styrelsen.

”Der er tale om en kæmpe opgave, og der kommer også en hverdag, hvor tingene skal fungere. Men har man det rette udgangspunkt, og har vi evnen til at køre dialogen og udvise respekten – ikke mindst respekten for, at tingene kan tage lidt længere tid en gang imellem – vil det være til gavn for alle. Det handler grundlæggende om at pleje den danske model på vores meget store område. Det er en sindssygt vigtig opgave,” konstaterede Morten Bødskov.

Efter at have indgået forlig om OK21 i februar 2021 udtalte han og CFU-formand Rita Bundgaard, at de trods uenigheder havde haft en konstruktiv og tillidsfuld dialog. Sådan som parterne havde lovet hinanden med den fælles forhandlingserklæring, der er omtalt først i dette kapitel.

Forbedret flere gange

Forsikringen blev forbedret flere gange i beretningsperioden. Den mest markante udvikling undergik ordningen fra oktober 2017. Her voksede dækningen væsentligt. For et medlem med en månedsløn på 25.000 kroner blev dækningen fra forsikringen næsten tredoblet. Fra tidligere i underkanten af 600 kroner om måneden til tæt ved 1.600 kroner oven i dagpengene om måneden. Forbedringen hang sammen med, at forsikringen overgik til at dække mindst 80 procent af lønnen før arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent. Hidtil havde dækningen på de 80 procent været af den hidtidige løn efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Særligt de medlemmer, der før fik den laveste erstatning fra lønforsikringen, fik hævet dækningsgraden væsentligt.

Samtidig kom forsikringen til at dække de karensdage, som med dagpengereformen i 2017 blev pålagt de ledige efter fire måneders ledighed. En karensdag koster den heltidsforsikrede ledige 881 kroner brutto, som lønforsikringen nu dækker.

Med HK fælles lønforsikring blev også HK Privats medlemmer dækket

Fra september 2019 fik medlemmerne af HK Privat et tilsvarende supplement til deres dagpenge ved ledighed. Dermed blev medlemmerne i 3 ud af HK’s 4 faglige sektorer omfattet af en fælles, kollektiv lønforsikring.

Medlemmer med dagpengeret er med forsikringen sikret mindst 80 procent af deres normale løn i op til 6 måneder, hvis de bliver ledige. Dækningen er en kombination af dagpenge og penge fra forsikringen.

Det var HK-fællesskabet, som med udgangspunkt i de positive erfaringer fra HK Stat og HK Kommunals lønforsikringer udviklede den fælles ordning. For HK Stats medlemmer medfører nyskabelsen nogle forbedringer fra 1. september, mens prisen på 50 kroner om måneden (der er en del af medlemskontingentet) forblev uændret. Som den har været det siden premieren i 2013.

HK’s hovedbestyrelse valgt at investere en del af de penge, som HK fik ind ved at sælge forbundets aktier i forsikringsselskabet Alka, i at udvikle den fælles lønforsikring.

Med HK’s fælles lønforsikring blev det muligt for et HK-medlem af skifte fra et job i staten til en privat virksomhed uden at miste sin kollektive lønforsikring. Hidtil havde det ikke været muligt at få sin lønforsikring med sig fra et job i det offentlige over til en privat arbejdsplads, fordi HK Privat ikke havde nogen lønforsikring.

En af de allerbilligste i Danmark

Prisen afhænger primært af ledighedsrisikoen blandt de forsikrede medlemsgrupper. Derfor er prisen lidt højere i Privat og lidt lavere i HK Kommunal end i HK Stat. Henholdsvis 79, 41 og 50 kroner. Dermed er HK’s lønforsikring en af de allerbilligste i Danmark.

Det dokumenterede blandt andet en rapport fra tænketanken Cevea i 2019. Cevea regnede på den pris, en lønmodtager betaler for at få udbetalt 1.000 kroner om måneden som supplement til dagpengene. Et medlem af HK Stat betaler ti kroner per måned for at få 1.000 kroner ekstra om måneden under ledighed. Til sammenligning koster det ifølge Cevea et lønforsikret medlem af Krifa 65 kroner om måneden i præmie at få 1.000 kroner ekstra udbetalt, når de er uden job. Altså mere end seks gange så meget, som en stats-HK’er betaler.

De kollektive lønforsikringer er markant billigere end dem, den enkelte tegner – og har generelt de bedste betingelser. HK’s kollektive lønforsikring er en af de allerbilligste, viste analysen fra Cevea. Læs eventuelt et resume her. (Linket er udløbet pr 1/11 2022)

Fagbevægelsen arbejder for højere dagpenge

Nye beregninger fra FH viser, at bruttokompensationsgraden for almindelige lønmodtagere er faldet fra cirka 57 pct. i 1994 til 48 pct. i dag. Med de planlagte forringelser af dagpengene vil bruttokompensationsgraden falde yderligere til 46 pct. i 2023.

HK Stat og hele HK arbejder lige som FH for at hæve dagpengeniveauet. Det er blevet udhulet fra cirka 57 procent i 1994 til 48 procent i dag. Og med de planlagte forringelser af dagpengene vil bruttokompensationsgraden falde yderligere til 46 procent i 2023, konstaterer FH.

Polstret til højere ledighed

HK’s lønforsikring hviler på en økonomisk buffer, den såkaldte bonusfond. Den er nødvendig for at være polstret i tilfælde af større ledighed blandt de forsikrede medlemmer. Ved overgangen til HK Lønforsikring overgik HK Stats bonusfond til en samlet bonusfond for HK Lønforsikring. I den forbindelse blev HK Stat kompenseret med et beløb på 23 millioner kroner. Det fremgår af regnskaberne til kongressens behandling, hvordan disse midler er placeret.

Ved overgangen til HK Lønforsikring overgik HK Stats bonusfond til en samlet bonusfond for HK Lønforsikring. I den forbindelse blev HK Stat kompenseret med et 23 millioner kroner. Pengene indgår som en del af HK Stats egenkapital.

Lønforsikringen er et af flere tilbud til medlemmer, der mister deres arbejde og skal finde et nyt. Andre tilbud er fx HK’s Jobbørs og Karrieretelefonen.

Nyt webværktøj giver overblik over faglighed

Med webværktøjet HK Stats Kompetencehjul fik medlemmerne i 2019 en ny mulighed for at skabe sig et overblik over, hvor deres faglighed er stærk, og hvor de med fordel kan udvikle den. Kompetencehjulet tager udgangspunkt i HK Stats 6 jobfelter.

Følger medlemmers uddannelsesaktivitet tæt

Både før og efter kampagnen I form til fremtiden og introduktionen af de 6 jobfelter har HK Stat undersøgt medlemmernes interesse for og brug af efteruddannelse. Resultaterne viser fremgang over tid, men de er langt igen, før statens HK’ere kommer til at overbelaste efteruddannelsessystemet.

Et eksempel på fremgang er, at andelen, der forventer at gå i gang med kompetencegivende uddannelse inden for det eller de næste år er vokset fra 15 procent i 2018 til 23 procent i 2021.

Andelen af medlemmer, som har gennemført eller delvist gennemført en akademiuddannelse voksede fra 2014 til 2021 fra 29 til 33 procent. Det vil sige, at hvert 3. medlem nu har taget hele eller en del af en akademiuddannelse.  

Andelen, der har gennemført en hel akademiuddannelse ligger stabilt omkring 17 procent i både 2014, 2018 og 2021.

Fra 2014 til 2021 voksede andelen med en gennemført diplomuddannelse fra 6 til 9 procent. Samtidig steg andelen af medlemmer, der har gennemført et eller flere moduler af en diplomuddannelse fra 8 procent i 2014 til 9 procent i 2021.   

I 2018 svarede 1,1 procent af deltagerne i undersøgelsen, at de havde gennemført en masteruddannelse. I 2021 var andelen med en master bag sig vokset til 4 procent.

Her et billede af, hvor mange der forventer at gå i gang med en kompetencegivende uddannelse inden for de næste 2 år. Tallene er fra HK Stats uddannelsesundersøgelse 2021. Bemærk, at kun godt 7 procent af den store gruppe af 41-50-årige svarer, at de forventer at gå i gang inden for de næste 2 år. Og en tredjedel af alle dem, som ikke forventer at gå ombord i kompetencegivende uddannelse, er i aldersgruppen 41 til 50 år.

En del af baggrunden for HK Stats strategi og konkrete indsats for medlemmernes kompetenceudvikling er en række pejlemærker, som blev resultatet af arbejdet i et panel af rådgivere, også kaldet et advisory board.

HK Stat og HK Kommunal udpegede sammen i foråret 2017 7 eksperter med henblik på at få nogle bud på, hvordan fagforeningen kan handle proaktivt i forhold til digitaliseringen og HK’ernes særlige udfordringer. Det skete ikke mindst ud fra forudsigelser om, at teknologien vil ændre radikalt på fremtidens jobindhold, at mange arbejdsfunktioner bliver overflødige, og at nye arbejdsfunktioner vil opstå.

Ud af arbejdet kom blandt andet 6 pejlemærker. Et af dem var en konstatering af, at arbejdsopgaver forsvinder – og nye kommer til. Digitalisering, automatisering og robotter fører ikke til stor ledighed, men de ansatte skal byde ind på nye opgaver, hvis de fortsat vil have et job. Et godt eksempel på den måde at gribe nutiden og fremtiden an på kunne medlemmerne læse om i HK Stats medier i foråret 2019. I videoen her fortæller Ditte Kirstein fra Niels Broch i København om, hvordan hun på fem uger lærte at bygge kontorrobotter – og om, hvordan den nye digitale kollega kan lave noget af det kedelige arbejde.

Forskning i det administrative arbejde

En anden væsentlig inspirationskilde til HK Stats strategi for kompetenceudvikling er resultater af forskning i det administrative arbejde, som tidligere konsulent i HK Stat Rikke Thomsen udførte og skrev sin erhvervs ph.d.-afhandling ”Administrativt arbejde – er det noget særligt?” om i 2016. Senere udgav HK Stat formidlingshæftet ”Derfor er det administrative arbejde noget særligt”, for at dele pointer fra afhandlingen med tillidsvalgte, ledere og beslutningstagere.

Det første skridt

I sidste ende er det op til det enkelte medlem af tage beslutningen om at komme i gang med efter- eller videreuddannelse. Det første skridt er det vigtigste. Som Rita Bundgaard udtrykt det i en peptalk til medlemmerne i januar 2021:

”Jeg tror meget på, at enhver begyndelse og forandring kan blive til noget stort over tid. Det har jeg selv oplevet flere gange, når jeg har sat mig mål for min egen kompetenceudvikling og påbegyndt forskellige typer af kurser eller uddannelse.”

På kampagnesiden Kom i form tik fremtidens job kunne og kan medlemmerne læse, hvordan de med kurser og efteruddannelse gennem livslang læring kan udvikle sig inden for de jobfelter, de arbejder på i dag. HK Stat ser 6 jobfelter, som i kombination og hver for sig er gode at specialisere sig. Og at HK Stat har identificeret de 6 jobfelter, der var omtalt først i dette kapitel.

Kampagnen og HK Stats mål for medlemmernes kompetenceudvikling i det hele taget har sektoren fulgt op med blandt andet en lang række kursusaktiviteter for tillidsrepræsentanter. Se fx skemaet over aktiviteter under TR-fonden i kapitel 8 om de tillidsvalgtes indsats og vilkår

TR-fonden – det største spring fremad i kongresperioden

Som en væsentlig kilde til at finansiere aktiviteter, der skal fremme medlemmernes kompetenceudvikling, har HK Stat forhandlet en ny fond på plads.

TR-fonden kom til verden en sen nattetime under forhandlinger mellem HK Stat og den daværende Moderniseringsstyrelse under OK18. Godt 5 millioner kroner over den 3-årige periode blev afsat til formålet. Pengene i fonden skal bruges til uddannelse og aktiviteter for tillidsrepræsentanter.

Formålet er, at tillidsrepræsentanten skal være en central aktør i indsatsen for at uddanne og forberede HK-kollegerne til fremtidens jobfunktioner. Ved OK21 lykkedes det at videreføre TR-fonden.

”Jeg er ret stolt af, at vi har kunnet indgå sådan en aftale. Og jeg er endnu mere stolt af, at arbejdsgiverparten har forstået jeres rolle og betydning,” sagde Rita Bundgaard, da hun ved en konference i december 2018 introducerede den nye fond og lagde op til gruppearbejde om mulighederne i fonden blandt de 150 deltagende tillidsrepræsentanter.

”Det er meget vigtigt for både ledelse og medarbejdere, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løfte opgaverne. Jeg ser derfor også frem til den nærmere udmøntning af projektet,” udtalte den daværende vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Linda Nordstrøm Nissen, da aftalen om fonden var i hus.

Læs hele den fælles udtalelse om TR-fonden fra Rita Bundgaard og Linda Nordstrøm Nissen.

Siden har HK Stat gennemført en lang række aktiviteter for at fremme målet med fonden.

Statens Kompetencefond sikrede millioner til medlemmernes uddannelse

Statens Kompetencefond sikrede millioner til medlemmernes uddannelse

Alene fra september 2019 til februar 2021 gav OAO HK Stat-fondspuljen i Statens Kompetencefond tilsagn om støtte til kurser og efter – og videreuddannelse til HK Stat-medlemmer for i alt 21.153.712 kroner. Godt 1.500 ansøgere sendte 2.450 ansøgninger om betaling af udgifter til uddannelse.

2.169 af ansøgningerne fik et tilsagn om støtte. Det svarer til, at 88,5 procent af ansøgningerne resulterede i et tilsagn.

Tilsagn til udgifter til diplom- og akademiuddannelser udgjorde næsten 70 procent af de midler, der blev bevilget.

Tilsagn om støtte og tildelte beløb fordeler sig nogenlunde, som de tre store faggrupper i HK Stat fordeler sig. Dog er it-medarbejderne overgennemsnitligt flittige ansøgere om støtte. Deres andel af de samlede tildelte beløb vidner om, at efter- og videreuddannelse indenfor it-området kan være dyrere end andre efteruddannelser.

Kilde: Ledelsesinformation – OAO HK Stat-fondspuljen, 4. september 2019 til og med 28. februar 2021.