Dato: | 20. april |
---|---|
Tidspunkt: | 17.00 - 20.00 |
Status | Ledige pladser |
Kursusnummer: | 9104-23-16-14 |
Adresse: |
HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S
placering på kort |
Website: | Læs mere om stedet her |
Millimeterdemokratiske kommaregler eller...?
Mange vil mene, at kommaet er så lille en klat, at det da hverken gør fra eller til. Andre gør en
dyd ud af at sætte det, som de lærte det, dengang de gik i skole - også selvom reglerne i
mellemtiden har været en tur igennem en kommakrig.
Faktum er, at kommaet er ligeså vigtigt som sprogets andre byggeklodser - og derfor hjælper
du din læser gennem teksten ved at sætte det korrekt.
Indhold
Dansk Sprognævn har fastsat ét regelsæt for kommaer - dog med underpunkter, hvor der er
valgfrihed. Vi ser på de forskellige muligheder og bruger den kommatering, som passer bedst
til dig og din arbejdsplads. Vi går først i dybden med sætningsstrukturen: Hvad er en sætning?
Hoved- og bisætninger? Dernæst gennemgår vi alle kommareglerne, som vi supplerer med
små øvelser.
Er du stadig i tvivl, om kurset er noget for dig, så kig lige på kommaerne i disse sætninger:
- Har du fået behandling for dine rygsmerter hos en læge(,) på et hospital eller hos en alternativ
behandler? - Hvor mange behandlingssteder er i spil? To eller tre?
- Så vender vi(,) fru Hansen! - Sidder du ved siden af fru Hansen i bilen og opfordrer hende til
at vende, eller er det måske to sygeplejesker, der hjælper fru Hansen?
- Peter talte i telefon(,) en halv time(,) før Maria kom hjem. - Talte han i telefon en halv time,
eller var han færdig med at tale, en halv time før Maria kom hjem?
- Søren betragtede den anden(,) høje pige. - Uden komma betyder sætningen: den anden af to
høje piger. Med komma betyder sætningen: en pige, som i modsætning til den første, er høj.
- De besluttede(,) straks(,) at tage kurset. - Besluttede de at tage kurset med det samme, eller
besluttede de med det samme at tage kurset?
- Landmanden siger: Hvis jeg kan så kommer jeg ikke men hvis jeg ikke kan så kommer jeg.
-Sætningen får først mening, når vi sætter komma: Hvis jeg kan så, kommer jeg ikke, men
hvis jeg ikke kan så, kommer jeg.
- Køb ti tulipaner(,) og en usk persille til sovsen. - Uden komma er det vist ikke traditionel
dansk persillesovs.
Mål
Du lærer at sætte kommaer korrekt. Samtidig får du også en større grammatisk
bevidsthed, som giver dit sprog et sprudlende løft.
Deltagerforudsætninger
Vær opmærksom på, at alle først kommer på venteliste.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der én gang for alle ønsker at få sat dine kommaer på plads.
Arrangør
HK Hovedstadens Uddannelse & Karriere
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
- Telefon:
- 33302940
- Mail:
- uk.hovedstaden@hk.dk
- Web:
- www.hk.dk/omhk/afdeling/hk-hovedstaden/uddannelse-og-karriere