Dato: | 20. februar 2024 |
---|---|
Tidspunkt: | 17.00 - 20.00 |
Status | Ledige pladser |
Kursusnummer: | 3000-24-08-12 |
Adresse: |
HK Hovedstaden - København, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S
placering på kort |
Website: | Læs mere om stedet her |
Photoshop er det vigtigste program for de fleste, der arbejder med grafik og billeder. På dette kursus gennemgår vi de grundlæggende værktøjer og funktioner i programmet, og du lærer, hvordan du arbejder med grafik til hjemmesider eller tryksager. Vi opbygger et banner til en hjemmeside, hvor du ser hele processen fra start til slut. Undervejs ser vi også på, hvordan du farvekorrigerer billeder, og du får styr på farverum og opløsning til hjemmesider og trykte medier. Du får links til nogle af de hjemmesider, hvor du kan finde gratis billeder, der kan være nyttig i dit arbejde fremover. Undervisningsformen veksler mellem en gennemgang af programmets funktioner, hands-on og frie øvelser.
Dit udbytte af kurset
- Du får indstillet Photoshop, så du arbejder optimalt med programmet fremover
- Du får et grundlæggende kendskab til programmet, så du er i stand til at arbejde med det efter kurset
- Du ser og afprøver nogle af de nyeste funktioner i Photoshop
- Du får en manual, som du kan bruge efter kurset
- Du får links til en række nyttige online ressourcer
Deltagerforudsætninger
Egen computer med Photoshop installeret (gerne på engelsk) og adgang til internettet.
Målgruppe
Studerende som går på en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
Forplejning
HK serverer mad og drikke i forbindelse med en af pauserne.
Arrangør
HK Service Hovedstaden
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
- Telefon:
- 33302955
- Mail:
- service@hk.dk
- Web:
- www.hk.dk/omhk/afdeling/hk-hovedstaden/hk-service-hovedstaden