Også i denne kongresperiode har arbejdslivet i kommuner og regioner været præget af konstante forandringer og nye måder at arbejde på. Automatisering af opgaver, digitalisering, omstruktureringer, GDPR-regler, reformer lokalt og centralt, øget borgerinddragelse, nye selvbetjeningsløsninger og ændrede økonomiske rammer.
Den offentlige sektor udvikler sig med rivende hast, og det betyder et arbejdsliv i konstant forandring for HK’erne i kommuner og regioner. De opgaver, man udførte i går, er måske på vej til at blive automatiseret, og samtidig åbner der sig nye arbejdsfunktioner som følge af forandringerne. For mange medlemmer betyder ændringerne nye måder at arbejde på. Nye måder at styre på. Nye kompetencekrav. Ikke bare engang imellem, men som en del af hverdagen gennem hele arbejdslivet.
Krav om øget produktivitet og snævre økonomiske rammer har også sat sit præg på arbejdspladserne. Nogle medlemmer har desværre oplevet fyringer og nedskæringer. Tillidsrepræsentanter har skullet tage hånd om vanskelige situationer, og det har været hårdt. Både for de der har mistet deres job, men også for de kolleger, der er blevet tilbage.
Vi har desværre set, at administrative jobs har været særligt udsat i en del af sparerunderne. Og vi har hørt politikere pege på administrationen som spareobjekt med den begrundelse, at borgerne jo ikke mærker det. Hver gang har vi råbt vagt i gevær. For intet er mere forkert. En professionel administration er simpelthen forudsætningen for et velfungerende velfærdssamfund, hvor den ene hånd ved, hvad den anden laver.
Alle offentlige institutioner skal selvfølgelig hele tiden sikre sig, at pengene bruges bedst muligt til gavn for borgerne. Men mange glemmer, at opgaverne ikke forsvinder, fordi man afskediger en administrativ medarbejder. I stedet væltes opgaverne blot over på andre kolleger, der ikke har administration som kerneopgave. Det har vi desværre set en del uheldige eksempler på.
De hyppige forandringer kombineret med en stram økonomi og øget produktivitet har kunnet mærkes. Mange oplever øget arbejdspres, og nogle mærker symptomer på stress. Samtidig har nødvendigheden af kompetenceudvikling aldrig været større, hvilket også skal passes ind. Så der er ingen tvivl om, at presset på medlemmerne er vokset.
De aktuelle udfordringer på arbejdspladserne har dannet baggrund for HK Kommunals mange indsatser i indeværende kongresperiode, bl.a.:
I indeværende kongresperiode er den samlede kommunale beskæftigelse faldet med over 2.200 årsværk. Det står i skarp kontrast til behovet for mere offentlig service, idet befolkningen er vokset, og der er kommet flere ældre og småbørn i perioden.
Der er samtidig sket en ændret fordeling af beskæftigelsen på det administrative område. Der er blevet knap 800 færre ansatte i kommunerne på HK Kommunals overenskomster, svarende til en tilbagegang på over 2 procent. Derimod er beskæftigelsen på AC’s overenskomstområder vokset med næsten 3.000 ansatte eller med over 15 procent.
Der er behov for både AC’ere og HK’ere, men udviklingen er bekymrende, ikke mindst fordi man risikerer at komme til at mangle de rette kompetencer til de rette jobs. Den diskussion har vi rejst – og rejser løbende - over for både arbejdsgivere og politikere.
Også i regionerne er det i kongresperioden gået tilbage med beskæftigelsen på HK Kommunals områder. Det gælder særligt for lægesekretærerne, som der er blevet over 1.000 færre af, svarende til en nedgang på hele 11,5 procent. Antallet af HK-administrative er faldet med knap 400 i kongresperioden, hvilket svarer til 6,2 procent.
Omvendt er beskæftigelsen på AC’s overenskomstområder i regionerne vokset. Der er i kongresperioden blevet ca. 1.100 flere inden for AC’s område. En fremgang på 16 procent. Vi ser således en tilsvarende udvikling som i kommunerne, men endnu mere markant.
Også i regionerne har vi rejst diskussionen, om personaleressourcerne bruges optimalt. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er det eksempelvis uhensigtsmæssigt, at der bliver færre lægesekretærer og administrative medarbejdere, mens læger, sygeplejersker og sosu’er løser flere administrative opgaver. Og vi har da heldigvis også hørt mange læger opfordre til, at der bliver ansat flere lægesekretærer og administrative medarbejdere.
Der er et stort politisk fokus på regionernes administrative udgifter. Det er forståeligt. Men man skal huske, at det danske sundhedsvæsen ligger lavt i internationale sammenligninger, når det handler om administration. Ifølge OECD udgør administration 2,1 procent af de danske sundhedsudgifter. Dermed ligger Danmark i den laveste tredjedel af OECD-landene og under Holland (4,2 procent), der ellers ofte fremhæves for et veldrevet sundhedsvæsen.
Den offentlige sektor har været underlagt en stram politisk og økonomisk styring de seneste 10 år. Det er sket i form af nul-vækst eller yderst begrænsede servicerammer. Dertil kommer økonomiske straffe, hvis budgetter og regnskaber ikke overholdes. Yderligere har der været løbende krav om effektiviseringer. Siden 2015 har der været et omprioriteringsbidrag på 1 procent af servicerammen i kommunerne samt på regional administration og udviklingsopgaver. I 2016 blev omprioriteringsbidraget i kommunerne afløst af et moderniserings- og effektivitetsprogram, som pålagde kommunerne at effektivisere for 1 mia. kr. årligt. Heraf måtte kommunerne selv beholde en halv milliard, mens den anden halve milliard skulle afleveres.
Den stramme styring har sat velfærden under massivt pres. De seneste 10 år er servicen pr. indbygger i kommunerne således reduceret kraftigt. I faste priser er ressourcerne pr. indbygger faldet fra i gennemsnit 47.000 kr. til 43.500 kr. eller med 7,5 procent.
Der er dog forhåbentlig et lille lys forude. Den økonomiaftale, regeringen har indgået med KL om kommunernes økonomi for 2020, er et skridt i den rigtige retning. Om end et lille skridt. Kommunerne har fået et samlet økonomisk løft på 2,2 milliarder kroner. En stor del af pengene går til udgifter til flere børn, ældre og handicappede borgere. Der vil dog være en mindre del, som kan betyde et løft af velfærden. Det afhænger dog af den enkelte kommunes økonomi. Aftalen betyder også, at det urimelige omprioriteringsbidrag, det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, afskaffes. Kommunerne skal dog effektivisere for 500 millioner kroner årligt, og den indsats vil HK Kommunal selvfølgelig have stor fokus på i de kommende år.
Det danske sundhedsvæsen og dermed regionerne har været underfinansieret med i gennemsnit over 1 mia. kr. årligt siden 2010. Eksempelvis har stigningen i aktiviteten langt overgået stigningen i personaleressourcerne de seneste 10 år. Underfinansieringen har betydet ekstra travlhed for personalet, mindre tid til den enkelte patient og lavere serviceniveau i øvrigt.
Et centralt element i styringen af sundhedsvæsenet har siden 2000 været et generelt produktivitetskrav på 2 procent om året, som hospitalerne skulle levere. Hertil kom lokale sparekrav i de enkelte regioner og krav om at nedbringe de administrative udgifter.
Produktivitetskravet på 2 procent blev i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om økonomien i 2020 heldigvis afløst af en ny styringsmodel, ”nærhedsfinansiering”, som baserer sig på et sæt bredere mål end bare aktivitet - bl.a. at flytte behandlingen tættere på borgeren i nærmiljøet, sikre mere sammenhængende forløb og give plads til lokale løsninger.
Den ny model lyder umiddelbart mere perspektivrig, men vi har endnu til gode at se, hvordan den kommer til at fungere. Samtidig fik sundhedsvæsenet i økonomiaftalen det største økonomiske løft i mange år, hvilket også er et skridt i den rigtige retning.
Bekymrende er det desværre, at man i aftalen har sat et mål om, at der skal flyttes ressourcer fra administration til ”borgernær velfærd”. Også her risikerer man at glemme, at en professionel administration er forudsætningen for et veldrevet sygehusvæsen. HK Kommunal har fokus på at fremhæve betydningen af en professionel administration, som giver læger, sygeplejersker og sosu’er tid til deres kerneopgaver og også kan aflaste læger og sygeplejersker, som der er stor mangel på.
Fakta om regionerne
Kilde: Danske Regioner
De offentligt ansattes lønudvikling var det centrale omdrejningspunkt, da de mest dramatiske overenskomstforhandlinger i nyere tid fandt sted i foråret 2018. I alt 750.000 offentligt ansatte skulle have nye overenskomster, og det blev et sværdslag, der satte præg på hele Danmark gennem årets første seks måneder og først fandt sin endelige afslutning i juni.
For HK Kommunal begyndte forberedelserne til OK18 for alvor i september 2017, hvor vi afholdte kampagneuger på arbejdspladserne for at få input til overenskomstforhandlingerne. Vi inviterede medlemmerne til at give deres bud på det vigtigste i arbejdslivet. Ikke færre end 7500 medlemmer i kommuner og regioner kom med flere end 20.000 input, hvilket dannede et uvurderligt grundlag for forhandlingerne. Hovedbudskaberne fra medlemmerne kan opsummeres i disse ti overskrifter:
De mange input fra medlemmerne dannede efterfølgende grundlag for de overenskomstkrav, som HK Kommunals sektorbestyrelse besluttede.
Forud for OK18 oplevede vi og mange andre faggrupper på det offentlige område, at politikere i stigende grad talte de offentligt ansatte ned. Mange omtalte de offentligt ansatte som udgifter – ikke som ressourcer. Derfor besluttede HK Kommunal sammen med 34 organisationer i Forhandlingsfællesskabet at lave en fælles kampagne for at synliggøre den værdi, som de offentligt ansatte skaber – for Danmark og for borgerne.
Kampagnens hjørnesten var en Facebookvideo, som viser, hvordan de offentligt ansatte gør en forskel i hverdagen. Videoen blev delt flittigt, og som opfølgning blev danskerne bedt om at nominere en offentligt ansat eller et team, der havde gjort en forskel. Mange blev nomineret, og vinderen blev Herlev Plastikkirurgiske afdeling. Hele kampagnen indrammede betydningen af en stærk offentlig sektor – for alle borgere.
Allerede måneder forud for at forhandlingerne skulle begynde, stod det klart, at arbejdsgiverne lagde op til dramatiske forringelser særlig på tre områder:
For at stå stærkere over for arbejdsgiverne besluttede vi på lønmodtagersiden at indgå en musketer-ed. Den blev sat i kraft første gang for at hjælpe lærerne til at opnå reelle forhandlinger. CFU, som er de statsligt ansattes forhandlingsorganisation, og Forhandlingsfællesskabet meddelte, at der ikke ville blive nogen fælles forhandlinger, før lærerne opnåede reelle forhandlinger om arbejdstiden. Det betød, at arbejdsgiverne i hvert fald kom til forhandlingsbordet. Efterfølgende blev musketer-eden udvidet til at omfatte en række fælles krav:
Der var en fælles forståelse om, at det kun var lønnen, som var konfliktudløsende. Men musketer-eden var epokegørende. For første gang valgte lønmodtagerne at stå sammen – i stat, kommuner og regioner.
Som lønmodtagere stod vi ved forhandlingernes begyndelse over for arbejdsgivere, der spillede ud med en økonomisk ramme på 6,7 procent, selv om regeringens egne forventninger til den private lønudvikling i perioden lå på 8,6 procent. Samtidig meddelte arbejdsgiverne i medierne, at de offentligt ansatte havde holdt ”lønfest”, og at vi var kommet lønmæssigt foran. Ingen offentligt ansatte kunne genkende den udlægning. Tværtimod. Og samtidig krævede arbejdsgiverne forringelser blandt andet for vores seniorer. Trods talrige forsøg rokkede forhandlingerne sig ikke, og midt på foråret blev der afsendt konfliktvarsler. På lønmodtagersiden varslede vi en strejke for omkring 10 procent af medlemmerne. Arbejdsgiverne svarede igen med en massiv lockout af cirka 60 procent af de offentligt ansatte. En lockout der stort set ville lamme Danmark fra dag et. Herefter overgik forhandlingerne til Forligsinstitutionen under forligsmand Mette Christensens ledelse.
Konfliktvarslerne medførte stor usikkerhed og mange spørgsmål fra medlemmer på arbejdspladserne. Arbejdsgivernes lockoutvarsler var ustrukturerede og rodede, og det var svært at få overblikket over, hvem der egentlig var omfattet. HK Kommunals tillidsrepræsentanter måtte håndtere en lang række vanskelige situationer og gjorde en kæmpe indsats for at få styr på omfanget af lockoutvarsler og nødberedskaber. Også i HK Kommunals sekretariat var der travlt med at afklare de mange spørgsmål og usikkerheder, der opstod omkring konfliktvarslerne.
Under det langvarige forløb var der en enorm opbakning til vores forhandlere fra tillidsrepræsentanter og medlemmer, hvilket fik en stor betydning for hele forløbet. Ingen var i tvivl om, at lønmodtagerne stod sammen. Heller ikke arbejdsgiverne. Der blev afholdt et stort tillidsmandsmøde i Fredericia med 10.000 tillidsrepræsentanter under sloganet ”En løsning for alle”. Foran Forligsinstitutionen i København mødte medlemmer og tillidsfolk talstærkt op, og i næsten alle byer stod medlemmer skulder-ved-skulder og bidrog til at skabe synlighed og opbakning. Og der var ingen tvivl om, at danskerne også bakkede lønmodtagerne op. Alle meningsmålinger viste, at langt hovedparten af borgerne, nemlig omkring 80 procent, støttede fagbevægelsen.
HK kommunal indtog en central rolle i forhandlingerne med formand Bodil Otto som en del af det centrale forhandlingsudvalg. Det var svære og lange forhandlinger, og mange nætter tilbragte forhandlerne i Forligsinstitutionen. Flere gange var forhandlingerne ved at bryde sammen.
Det lykkedes langt om længe at få arbejdsgiverne til at rykke sig på lønnen, så vi opnåede en samlet ramme på 8,1 procent over tre år. Meget langt fra arbejdsgivernes første udspil.
Den 25. april om morgenen blev det første forlig indgået mellem Danske Regioner og organisationerne i LO (FOA og OAO-organisationerne). Resultatet opfyldte de økonomiske krav, og der var skabt en tilfredsstillende sikkerhed for spisepausen til akademikerne. Derfor var vurderingen, at en konflikt alene på grund af spisepausen skulle undgås.
Arbejdsgiverne tilbød akademikerne en garanti for spisepausen for en meget lille betaling. Og på lærerområdet blev der aftalt en kommission, som skulle kulegrave lærernes arbejdstid.
Kort om de fælles resultater inden for rammen på 8,1 procent:
I umiddelbar forlængelse af det generelle forlig forhandlede HK Kommunal sine egne specifikke krav med KL og regionerne. På KL’s område kom vi bl.a. igennem med grundlønsforbedringer for basisgrupperne under grundløn 32 samt pensionsløft på 0,36 procent for grupperne på grundløn 32 eller derover. Vi fik også en permanent videreførelse af kompetencefonden igennem. Derudover blev der aftalt en særlig indsats med henblik på at få uddannet flere socialformidlere. Dels forhøjes grundlønnen, og dels er det blevet muligt, at støtten fra kompetencefonden kan overstige den generelle begrænsning på 25.000 kr. årligt, når det handler om uddannelse til socialformidler.
I regionerne fik lægesekretærerne og administrative på basisniveau grundlønsforbedringer, mens specialister, ledende lægesekretærer og ledere fik et pensionsløft på 0,66 procent. Og ikke mindst blev der aftalt et markant og vigtigt løft i pensionen for lægesekretærernes aften- og nattillæg fra 4 til 13,46 procent. Kompetencefonden fortsætter i regionerne med 50 procent flere midler.
HK Kommunal har aftalt en række projekter med arbejdsgiverne. Det gælder bl.a.:
Det samlede overenskomstresultatet kan vi være stolte af, hvilket medlemmerne også kvitterede for ved urafstemningen. Stemmeprocenten blev tårnhøj, nemlig 74 procent. Den højeste stemmeprocent i HK Kommunals historie. Og der var et markant ja-flertal på ikke mindre end 97,6 procent.
Mange benyttede sig under OK-forløbet af HK’s love, der giver mulighed for, at man som ansat på vores overenskomster kan melde sig ind en måned før en mulig konflikt – og få adgang til konfliktstøtte. HK kommunal fik under overenskomstforhandlingerne i foråret omkring 3000 nye medlemmer. Nogle eksisterende medlemmer var i den forbindelse bekymrede over, om de nye medlemmer efterfølgende blot ville melde sig ud igen. Den bekymring er heldigvis ikke blevet en realitet. I skrivende stund i slutningen af 2019 er langt de fleste af de nye nemlig 75-80 procent stadig medlemmer hos os. Det er rigtig godt gået, at tillidsrepræsentanter og medlemmer har taget så godt imod alle de nye. Forløbet af OK18 viser netop, hvor vigtigt det er med mange og aktive medlemmer, der kan bakke op.
Kommunikationen til medlemmerne om OK18 er blevet prioriteret højt gennem hele forløbet. Vi kunne konstatere, at medlemmerne havde stort behov for at følge situationen nøje, og derfor tog vi alle kanaler i brug.
Medlemmerne responderede meget positivt på den massive kommunikation. Det kunne aflæses i statistikkerne, og vi modtog desuden mange positive tilbagemeldinger fra medlemmer, der oplevede sig godt orienteret.
Ud over de faste ugentlige nyhedsbreve til medlemmerne hver torsdag udsendte vi under overenskomstforhandlingerne 11 særlige OK18-nyhedsbreve, når der skete afgørende nyt. Nogle gange om natten, nogle gange tidligt om morgenen.
Vi kunne konstatere, at interessen var stor, og at omring 60 procent af medlemmerne åbnede de særlige OK18-nyhedsbreve, hvilket ligger væsentligt over niveauet i forhold til normalen. Den mest læste nyhed om OK18 har handlet om strejkevarslerne. Den har været set over 100.000 gange.
Facebook som kanal har også vist sig utrolig værdifuld i forbindelse med OK18. HK Kommunal gik i overenskomstperioden fra omkring 4000 følgere til 8000 følgere på Facebook. Og de fulgte i stor stil med i de mange opslag om OK18. Enkelte opslag om OK18 har haft en rækkevidde på 30-40.000, eksempelvis:
Som direkte kommunikationskanal med medlemmerne har Facebook også været særdeles brugt i overenskomstperioden. Rigtig mange medlemmer har spurgt og fået svar via Facebook. For at kunne levere en god og hurtig service, har vi i store perioder kørt med døgnbemanding af vores Facebook-side for at imødekomme mængden af spørgsmål, kommentarer og reaktioner.
Som noget nyt har vi også under OK18 brugt HK’s nyhedsbrevssystem til at kommunikere særligt til tillidsvalgte, så de blev orienteret så hurtigt som muligt, når der skete noget – og også var forberedt på eksempelvis kommende dages forhandlinger. Det har vist sig som en stor succes, da både åbningsrater samt den feedback, vi har modtaget, har været yderst positiv. Vi sendte i perioden i alt 10 særskilte nyhedsbreve til TR og FTR.
I takt med at der er sket forandringer, omstruktureringer og nedskæringer på en del arbejdspladser, oplever flere medlemmer desværre også et presset arbejdsmiljø. Vi kan konstatere, at nogle arbejdspladser er præget af for store arbejdsmængder, tidspres, for få pauser, manglende involvering og for lidt fokus på omstillingsprocesser. Vi har desværre også en del medlemmer, der er blevet sygemeldt med stress, ligesom mange melder om symptomer på stress i hverdagen.
I en medlemsundersøgelse svarede 75 procent af de adspurgte, at de havde symptomer på stress. Det er alt, alt for mange. Og derfor har vi også haft et markant fokus på arbejdsmiljøet med en lang række vigtige og nødvendige indsatser.
Vold og trusler er fortsat et problem i mange borgervendte funktioner, og der er også på flere arbejdspladser udfordringer i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Der er manglende vedligeholdelse af bygninger, som resulterer i træk m.v. Og vi kan se, at arbejdsforholdene flere steder bliver mere og mere trange, og at der presses flere ansatte ind pr. kvadratmeter. Ofte også med en sammenblanding af jobfunktioner. Det giver udfordringer i forhold til støj og forstyrrende aktiviteter, som vi derfor også har haft et fokus på flere steder.
Digital chikane er et område, der fylder og bekymrer. Det gælder især medlemmer i borgervendte funktioner på jobcentre, i borgerservice og på socialområdet.
En undersøgelse foretaget blandt HK Kommunals tillidsvalgte viser, at hele 20 procent af fællestillidsrepræsentanterne i 2018 oplevede, at medlemmer blev udsat for digital chikane og hængt ud – nogle med navn - på sociale medier.
Knap ni ud af ti tillidsvalgte fortæller, at deres arbejdspladser har retningslinjer for at forebygge og håndtere vold, trusler og chikane. Men kun halvdelen tilkendegiver, at retningslinjerne rent faktisk beskriver ledelsens opgave, hvis en medarbejder hænges ud i det offentlige rum.
Det er meget problematisk, og HK Kommunal har presset på over for arbejdsgiverne i forhold til, at der skal være nedskrevne retningslinjer om, hvordan arbejdsgiverne håndterer digital chikane. Og allervigtigst at en medarbejder, der udsættes for digital chikane, aldrig må lades alene. Der skal fortsat holdes et konstant fokus på at skærme medarbejdere, der udsættes for digital chikane.
Kongressen i januar 2016 havde et tema om det gode arbejdsliv, hvor arbejdsmiljørepræsentanter blev inviteret til at deltage. Det blev startskuddet til en markant indsats for at skubbe arbejdsmiljøet i den rigtige retning. Senere på året blev der afholdt en lang række temamøder i afdelingerne, hvor medlemmer gav input til, hvordan HK Kommunal fremover skal arbejde med trivsel og arbejdsmiljø.
De mange input fra medlemmerne mundede ud i en strategi med overskriften ”Det gode arbejdsliv skaber vi sammen”. Visionen i strategien er, at alle medlemmer har ret til en attraktiv arbejdsplads samt et godt og trygt arbejdsmiljø. Der er fire pejlemærker:
Strategien er siden blevet rullet ud, og der har været et stort fokus på at knytte en stærkere relation mellem tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne – særlig i det uformelle samarbejde.
Et af midlerne til det gode arbejdsmiljø er velfungerende trioer, nemlig et godt samarbejde mellem TR, AMR og leder. Udviklingen af disse trioer er en lang og sej proces, men vi kan se, at samarbejdet bliver mere og mere udbredt. Der er dog ingen tvivl om, at indsatsen med at skubbe på denne proces skal fortsætte.
Som et led i arbejdsmiljøstrategien afholder afdelingerne nu temadage og arrangementer for både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og der bliver tilbudt introsamtaler for arbejdsmiljørepræsentanter, som mange har efterlyst.
Der er også sket en vækst i antallet af udviklingssamtaler for arbejdsmiljørepræsentanter, AMRUS, der er et godt redskab til at styrke relationen mellem arbejdsmiljørepræsentanten og afdelingen.
I slutningen af 2016 begyndte HK Kommunal en stor kampagne, der skulle sætte fokus på trivsel og det gode arbejdsliv på arbejdspladserne. Kampagnens formål var at få tillidsvalgte, medlemmer og ledelser til at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen. En lang række arbejdspladser fik besøg, og spørgsmålet om, hvad der har betydning for det gode arbejdsliv, blev drøftet og italesat på arbejdspladserne af mange medlemmer.
En del af den nye arbejdsmiljøstrategi handler om, at HK Kommunal skal være en indflydelsesrig og tydelig partner. Blandt andet på den baggrund har vi øget vores deltagelse i Branchefællesskabet for velfærd og administration (BFA), så vi nu også er repræsenteret på social- og sundhedsområdet, der bl.a. omfatter lægesekretærerne. Vi er nu repræsenteret i rådet for branchefællesskabet samt har pladser i styregruppen for psykisk arbejdsmiljø på kontorarbejdspladser, på social- og sundhedsområdet samt i styregruppen for trusler og vold. Sammen med BFA er der udviklet en lang række materialer, der skal hjælpe arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, ledere og medlemmer. Det handler eksempelvis om:
På baggrund af de mangeartede udfordringer på arbejdsmiljøområdet har HK Kommunal også deltaget i den fælles HK-kampagne ”Kære Troels”, hvor HK-medlemmer har indsendt mere end 1000 forslag til den daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om forbedring af arbejdsmiljøreglerne.
I forbindelse med OK18 er SPARK i kommunerne og Ekspertrådgivning i regionerne blevet videreført. De to initiativer handler om, at arbejdspladser kan søge hjælp ved et belastet arbejdsmiljø. Og digital chikane er kommet med som nyt emne, der kan behandles. Det har været meget vigtigt for HK Kommunal at få netop digital chikane med, og det indgår heldigvis nu i de temaer, som kommunale og regionale arbejdspladser kan få støtte til at håndtere.
Arbejdsmiljørepræsentanternes indsats er helt afgørende for, at vi løbende kan forbedre arbejdsmiljøet for medlemmerne. HK Kommunal har derfor en vigtig opgave med at sørge for, at vores arbejdsmiljørepræsentanter er veluddannede og klædt på til at søge indflydelse, og at vi samtidig har en bred dækning af arbejdsmiljørepræsentanter. Vi har i skrivende stund 1175 arbejdsmiljørepræsentanter, hvilket er en smule færre end for fire år siden, hvor tallet lå omkring 1220.
Arbejdsmiljørepræsentanterne har været genstand for særlig opmærksomhed i 2019, som af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har været udnævnt til arbejdsmiljørepræsentantår. Der har i årets løb været afholdt omkring 100 arrangementer rundt om i landet, som også HK Kommunals arbejdsmiljørepræsentanter har været en aktiv del af.
For at styrke arbejdsmiljørepræsentanterne i deres vigtige indsats er det besluttet, at HK lancerer en arbejdsmiljøportal. Den gik i luften i slutningen af 2019. Meningen er, at arbejdsmiljørepræsentanterne her skal kunne hente aktuel viden og redskaber, der støtter og hjælper i forhold til at kunne håndtere de konkrete udfordringer.
Selv om der fortsat er store udfordringer og behov for et stærkt fokus på arbejdsmiljøområdet, så er det glædeligt, at den seneste undersøgelse blandt medlemmerne fra efteråret 2019 viser tegn på, at noget ser ud til at begynde at gå i den rigtige retning.
Så der er fortsat behov for en indsats, men forhåbentlig er tallene udtryk for, at vi også er lykkedes med at sætte fokus på udfordringerne.
I løbet af 2017 ændrede HK Kommunal den måde, vi arbejder med fagene på. Formålet var at få et endnu bredere fundament for arbejdet. Frem til 2017 havde vi en række dygtige og kompetente områdeformænd inden for forskellige fagområder, men der bredte sig en fælles erkendelse af, at områderne var for brede og for forskellige. Derfor besluttede bestyrelsen i samarbejde med områdeformændene at ændre strukturen, så arbejdet med fagene blev forankret bredere bl.a. ved brug af medlemspaneler, Facebook-grupper, temamøder m.v. Og desuden blev arbejdet koblet tættere til bestyrelsen.
På et enkelt område, nemlig tandklinikområdet, fortsatte vi med en repræsentant, fordi vi har en særlig overenskomst på området, og der er desuden behov for særlig repræsentation. I kølvandet på ændringerne blev der afholdt en fælles workshop mellem bestyrelsen og de afgående områdeformænd, hvor seks udviklingstendenser inden for fagene blev identificeret, og på den baggrund blev sporene lagt for HK Kommunals fortsatte arbejde med medlemmernes fag.
De seks udviklingstendenser er:
HK’ernes udfordringer og muligheder som følge af fagenes udvikling, digitalisering og automatisering har været et af de absolutte nøgleområder i indeværende kongresperiode.
Vi har gennemført indsatser på alle niveauer – kurser og uddannelse til medlemmer og tillidsrepræsentanter, strategiske indsatser for kompetenceudvikling og medindflydelse samt politisk interessevaretagelse over for politikere og arbejdsgivere.
Indsatserne har blandt andet handlet om:
Udgangspunktet for arbejdet har været, at en række af HK’ernes arbejdsopgaver på sigt falder væk på grund af øget digitalisering og automatisering. Til gengæld er der ingen tvivl om, at der heldigvis opstår en række nye jobåbninger med nye arbejdsopgaver. Vi kan allerede nu se, at nye jobfunktioner og opgaver præger de stillingsopslag, der slås op i kommuner og regioner, og en del medlemmer har de seneste år fået nye jobtitler, der signalerer øget forståelse for det digitale. HK Kommunals strategi har været at sætte ind med og skabe muligheder for kompetenceudvikling, så medlemmerne ruster sig og på den måde er i stand til at tage de nye arbejdsopgaver og besætte de nye jobs, som digitaliseringen fører med sig.
For at gøre HK Kommunal endnu bedre til at forudse og agere i forhold til digitaliseringen besluttede sektorbestyrelsen, at der i foråret 2017 skulle nedsættes et advisory board med syv eksperter inden for digitalisering. Boardet skulle rådgive HK Kommunal om de største udfordringer, der følger i kølvandet på digitaliseringen. Det gælder bl.a. tre vigtige spørgsmål:
Der blev afholdt tre møder i løbet af foråret, hvor eksperterne sammen med en række oplægsholdere belyste temaerne, og der udkrystalliserede sig seks pointer, som HK Kommunal har arbejdet videre med:
Ud fra disse seks pointer drøftede HK Kommunals sektorbestyrelse, hvilke mærkesager der skal arbejdes videre med, og det førte til beslutningen om at arbejde videre med digitaliseringen i tre spor: Medlemmer, uddannelse og medindflydelse.
Formålet med HK Kommunals digitaliseringsindsats er, at vi får delt viden om digitalisering, og at vi får spredt de gode eksempler. Der hvor ledere involverer medarbejderne, og hvor medarbejderne byder ind på udviklingsarbejdet med erfaring og kompetencer i bagagen. Kort sagt eksempler på hvor det lykkes. Et andet mål er at få medindflydelse og nye opgaver til HK’erne i forbindelse med digitalisering, persondataforordning m.v. Og sidst men ikke mindst er det også et mål at vise, hvordan HK’erne kan være nøglespillere i digitaliseringen og inspirere til, at medlemmerne byder ind på udviklingsarbejdet og fremtidens opgaver.
De tre spor i digitaliseringsindsatsen:
Medlemmer:
Her vil vi gøre en indsats for at klæde en række medlemmer på, så de kan bringe sig selv i spil i digitaliseringsprojekter og ved ny teknologi. Blive fremtidens HK’ere så at sige.
Vi har udviklet et kursusforløb – ”Fremtidens HK’er” – for henholdsvis medarbejdere og ledere, som beskrives i et særskilt afsnit.
Uddannelse:
HK Kommunals indsats skal understøtte, at medlemmer kan finde vej og vælge relevante uddannelser, der kan klæde dem på til fremtidens digitale forvaltning.
Det har resulteret i både opdatering af eksisterende grunduddannelser og udvikling af en række nye uddannelsesmoduler.
For at guide medlemmerne er der lavet et site om fremtidens digitale forvaltning, der giver indsigter, inspiration og et historisk blik på digitalisering og overblik over mulige indgange til relevant uddannelse. Derudover er der lavet materialer, der giver overblik over relevante moduler på både akademiniveau og diplomniveau.
Medindflydelse:
Målsætningen er her, at de tillidsvalgte søger indflydelse, når der digitaliseres på arbejdspladserne, så de både kan være kvalificerede sparringspartnere og sikre involvering af medarbejdere og relevant kompetenceudvikling. Der har været et stort fælles kick off på landsplan, hvor alle lokale bestyrelser og FTR deltog.
For at understøtte tillidsrepræsentanternes arbejde med digitaliseringen, er der også udviklet et kursus for tillidsrepræsentanter - ”Grib digitaliseringen og få kollegerne med”.
Bestyrelsen besluttede i foråret 2019 - som en del af medlemssporet i digitaliseringsindsatsen - en helt ekstraordinær satsning. Vi tilbyder gratis kurser og uddannelse til medlemmerne med det formål at sikre medlemmernes position på fremtidens arbejdsmarked. Og vi har sat fem millioner kroner af til indsatsen.
Beslutningen blev truffet på baggrund af en række pilotkurser, der blev gennemført i foråret. Her stod medlemmerne i kø for at deltage, og kurserne blev hurtigt overtegnet. Evalueringerne viste stor begejstring, og vi kunne konstatere, at flere af deltagerne efter pilotkurserne fik nye arbejdsopgaver inden for digitalisering, og flere fik også nye titler.
Uddannelsen forløber over tre enkeltstående kursusdage, hvor deltagerne blandt andet lærer om chatbots, robotteknologi, kunstig intelligens m.v. Ind imellem kursusdagene er der opgaver i forhold til egen arbejdsplads, og der er også fokus på, hvordan man får sig selv bragt i spil til de nye opgaver.
Frem til 2021 udbydes i alt 55 kurser hver med plads til 25 deltagere. Derudover er der særlige forløb for ledere, lægesekretærer og administrationsbachelorstuderende. I alt når vi mere end 1700 medlemmer med satsningen.
Vi har i kongresperioden haft tilbud til medlemmerne om en lang række landsdækkende arrangementer om fagenes udvikling. Derudover er der i samarbejde med afdelingerne udbudt mange lokale arrangementer. Generelt har der været stor interesse for både de landsdækkende og de lokale arrangementer, ligesom evalueringerne fra deltagerne viser stor tilfredshed med indholdet.
Arrangementerne er en nyskabelse i kongresperioden og en del af strategien for at arbejde med fagenes udvikling. Og vi kan se, at arrangementerne betyder, at vi når bredere ud end tidligere og kommer i kontakt med flere medlemsgrupper.
Formålet er blandt andet at understøtte medlemmerne i at kunne følge med i den udvikling, der sker inden for deres fag – så de er bedre rustet til forandringer og nye opgaver.
Der har samlet været omkring 30 arrangementer, siden de midt i kongresperioden blev en etableret del af indsatsen for fagenes udvikling. Der har været tilbud som:
HK kommunal satte i 2017 et nyt skib i søen, nemlig tilbud om webinarer. Det er online-undervisning, hvor man sidder ved sin egen computer og bliver undervist sammen med andre, der sidder rundt omkring i landet. Der er indgået aftale med Dansk IT om levering af webinarer og faglige temamøder. Det første webinar om persondataforordningen for IT-ansatte blev afholdt i juni 2017 med 103 tilmeldte, og siden er tilbud om webinarer bredt ud til alle medlemmer.
I foråret 2017 etablerede vi en række Facebook-grupper inden for forskellige fag. Facebook-grupperne erstattede den tidligere satsning på HK.dk’s netværksunivers, hvor det kun i meget begrænset omfang lykkedes at få medlemmer til at melde sig ind.
Det går langt bedre med Facebook-grupperne, der er enkle for medlemmerne at tilgå, når de alligevel er på Facebook. HK Kommunals sekretariat faciliterer grupperne, hvor medlemmerne har mulighed for at netværke og sparre med andre inden for samme fag. I øjeblikket er vi oppe på 12 grupper med i alt 7000 medlemmer.
Der har i kongresperioden været afholdt Fag & Fremtid to gange, nemlig i 2016 i Århus og i 2018 i Odense. Begge konferencer har haft fokus på nye teknologier og den helt aktuelle udvikling inden for de administrative områder i kommuner og regioner. Dertil kom talrige oplæg, der var målrettet de mange fagområder, som HK’erne beskæftiger sig med. De to konferencer har været et stort tilløbsstykke med samlet omkring 1500 deltagere, der viste et kæmpe engagement. Evalueringerne var generelt meget positive og viste, at deltagerne gik hjem med ny viden om, hvilke muligheder der er for den enkelte i forhold til at byde ind på nye opgaver eller nye jobs.
I løbet af kongresperioden er der blevet arbejdet med at udvikle kompetenceprofiler inden for en lang række fag, og vi har udarbejdet et særligt site på hk.dk, der blandt andet indeholder forslag til, hvordan profilerne kan bringes i spil på medlemsmøder og i dialoger med ledelsen. Kompetenceprofilerne handler om at synliggøre de mange vigtige funktioner og udviklingspotentialer, der ligger inden for de forskellige fag. Vi har indtil nu kompetenceprofiler inden for 13 fagområder:
I forbindelse med kompetenceprofilerne har der været gjort en indsats for at gøre ledere opmærksom på, at de kan bruge profilerne, når de arbejder med strategisk kompetenceudvikling. Vi har bl.a. udarbejdet pjece ”Strategisk kompetenceudvikling” til ledere.
HK Kommunals formand Bodil Otto har i kongresperioden haft næstformandsposten i Væksthus for Ledelse, hvor der er blevet sat en række digitaliseringsprojekter i søen.
Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet, der skal bidrage til bedre ledelse i kommuner og regioner. Blandt de initiativer, der har været gennemført i kongresperioden, er et projekt om ledelse af digital innovation. Her har man undersøgt fem arbejdspladser, der alle har gode erfaringer, og essensen af erfaringerne er omsat til inspiration for andre blandt andet i hæftet ”Ledelse af digital innovation”. Der er ifølge projektet fem kendetegn på den gode ledelse af innovation:
Der er fortsat godt gang i ansøgningerne til kompetencefondene, som blev videreført ved OK18. Medlemmerne kan søge op til 25.000 kroner årligt til kompetencegivende videreuddannelse, og det benytter mange sig af. Der har i perioden været udfordringer med kompetencefonden i regionerne, som på et tidspunkt løb tør for midler. Men det fik vi rettet op på ved OK18 med 50 procent flere midler.
Omkring 2000 af HK Kommunals medlemmer får årligt penge til kompetencegivende uddannelse fra den kommunale kompetencefond, og fra den regionale kompetencefond får omkring 600 medlemmer årligt penge til uddannelse. Begge fonde bevilger midler til uddannelser med ECTS-point fra offentlige udbydere.
I den kommunale kompetencefond er 57 procent af godkendelserne til HK Kommunals medlemmer målrettet diplomuddannelser, resten fordeler sig til kommunomuddannelser, akademiuddannelser og masteruddannelse. I nævnte rækkefølge. Og kun to procent til masteruddannelser.
I den regionale kompetencefond er 57 procent af godkendelserne til sundhedskommunom. Resten til diplom, akademi og anden kommunom. 1 procent er til masteruddannelse.
I 2018 og 2019 har der været en særlig indsats for at få flere til at søge socialformidleruddannelsen, idet det blev aftalt ved OK18, at støtten fra kompetencefonden til denne uddannelse kan overstige den generelle begrænsning på 25.000 kroner årligt. Og indsatsen har båret frugt. I 2018 kom der knap 100 ansøgninger til den fulde socialformidleruddannelse, og i efteråret 2019 var der godkendt omkring 180 ansøgninger.
Kompetencefondene har eksisteret i omkring seks år og blev etableret ved OK13.
HK Kommunal har gennem en årrække haft et tilbud om en karrieretelefon, hvor medlemmerne en gang om ugen kunne ringe ind og få sparring om udvikling og karriere. Resultaterne var så positive, at det samlede HK i 2016 besluttede at etablere en fælles karrieretelefon for alle HK’s medlemmer. Samtidig blev tilbuddet udvidet, så medlemmer kan ringe ind hver dag, og den nye fælles karrieretelefon tilbyder ud over vejledningssamtaler også sparring på CV og målrettede ansøgninger inden for 24 timer på hverdage.
Den nye fælles karrieretelefon gik i luften i begyndelsen af 2017 med åbningstider mellem 13 og 16 på hverdage. Og den er blevet en stor succes og har hjulpet rigtig mange medlemmer.
Omkring 700 af HK Kommunals medlemmer gør hvert år brug af karrieretelefonen, og knap 500 får hjælp til at tjekke deres CV. Dertil kommer selvfølgelig et stort antal medlemmer fra de øvrige sektorer.
HK Kommunals medlemmer ringer hovedsagelig om disse fem emner:
Ud fra samtalerne kan vi konstatere, at manglende trivsel desværre fylder mere og mere hos medlemmerne. Set i forhold til sektorens størrelse har HK Kommunal forholdsmæssigt flere medlemmer, der ringer til Karrieretelefonen med ønske om hjælp til at håndtere trivselsudfordringer på arbejdspladserne. Eller hjælp til simpelthen at søge væk på grund af mistrivsel og stress. Oftest er mistrivslen relateret til opgaverne og arbejdsforholdene og ikke til ledelse eller kolleger.
Generelt er medlemmerne glade for den hjælp og sparring, de får af Karrieretelefonen. Den generelle tilfredshed ligger helt oppe på omkring 90 procent.
HK Kommunals kongres vedtog i 2016 et målprogram, der satte ambitiøse mål for medlemmernes kompetenceudvikling. Det handlede blandt andet om, at minimum 75 procent af medlemmerne skal have en fuld uddannelse på akademiniveau, og minimum 25 procent skal have en fuld uddannelse på diplomniveau. En stor medlemsundersøgelse i sommeren 2019 dokumenterer, at vi er på vej i den rigtige retning, men dog ikke helt i mål. Flere tager en diplomuddannelse, mens antallet af medlemmer med en akademiuddannelse ligger nogenlunde på samme niveau som i 2017.
Det er meget tilfredsstillende, at flere medlemmer videreuddanner sig på diplomniveau, men tallene viser også, at det er nødvendigt fortsat at have massiv fokus på området.
Vi kan desværre konstatere, at færre medlemmer end tidligere har en skriftlig udviklingsplan, som de ellers har ret til. Den seneste undersøgelse fra 2019 viser, at kun knap 42 procent af medlemmerne har en skriftlig udviklingsplan mod 49 procent i 2017. Og for seniorer alene er faldet endnu større.
HK kommunal har haft en del fokus på at gøre medlemmerne opmærksomme på værdien af de skriftlige udviklingsplaner, og vi har ligeledes presset på over for arbejdsgiverne for at skærpe opmærksomheden. Men vi må konstatere, at det går den forkerte vej, og at det er nødvendigt at intensivere indsatsen.
Der har været talrige aktiviteter inden for alle fagområder. Bl.a. temadage, medlemspaneler, politisk interessevaretagelse, indsats for at forbedre grunduddannelser og videreuddannelser og samarbejde med arbejdsgiverne om vigtige fokusområder. Heraf kan nævnes:
Tandklinikassistenter
Der har været afholdt fagkonferencer for tandklinikassistenter i 2017 og 2019 med temaer som opgaveglidning og mødet med borgeren. Tandklinikassistenterne har på den ene side mulighed for at få flere opgaver pga. tandlægemangel, og på den anden side kræver det, at de får uddelegeret opgaver. Den problematik har der været arbejdet med på flere fronter. Der har blandt andet været afholdt temadag om autorisationsloven og uddelegering. Derudover har der været udbudt små forløb, hvor medlemmer har kunnet snuse til relevante emner, så man herefter står bedre rustet til at turde tage skridtet til akademiuddannelsen i odontologisk praksis.
Bibliotek- og kultur
På biblioteks- og kulturområdet har der i kongresperioden været afholdt to store konferencer - en i 2017 og en i 2019. Den første handlede om folkebiblioteker og havde deltagelse af knap 170 medlemmer. I 2019 blev konferencen bredt ud, så den også angik kultur- og eventområdet. Det skyldes, at biblioteker i stigende grad også huser arrangementer og aktiviteter, og på den måde har bredt sig ind på kultur - og eventområdet.
Skolesekretærer
Der har været afholdt velbesøgte temadage for skolesekretærer med emner som det nye it-system Aula og kompetenceprofiler for skolesekretærer. Der har desuden været fokus på, hvordan skolesekretærerne kan aflaste skolelederne for en række opgaver. Blandt andet har vi haft møde med den tidligere undervisningsminister Merete Risager i den anledning.
IT-ansatte
På IT-området har vi i samarbejde med KL lavet kompetenceprofiler for kommunernes IT- og digitaliseringsfunktioner, og der har været afholdt en række webinarer for IT-medarbejdere.
Ydelse og borgerbetjening
Der har været afholdt en velbesøgt temadag for medlemmer fra borgerservice og biblioteker med emner som fremtidens borgerkontakt og netværk, og på ydelsesområdet har der sammen med KL været arbejdet med at udvikle en kompetenceprofil, der viser de nye jobfunktioner på området.
Teknik, klima og miljø
Inden for teknik, klima og miljø har der bl.a. været arbejdet for at udvikle og derefter markedsføre et nyt diplommodul i teknik- og miljøjura, ligesom der er udviklet et akademimodul om byggesagsbehandling.
Beskæftigelse
Der har været afholdt en række medlemspaner om digitalisering for at få overblik over, hvor langt jobcentrene er med digitale løsninger og automatisering. Umiddelbart ser det ud til, at det primært er rent administrative opgaver, der digitaliseres.
Vi har også sammen med fire kommuner i et Fremfærd-projekt med KL udviklet redskaber til at implementere regelforenkling i praksis gennem involvering af medarbejdere. Det kan også nævnes, at vi har afholdt en række møder med politikere og arbejdsgivere for at drøfte udfordringerne på beskæftigelsesområdet. De spænder lige fra digital chikane til det, at medarbejderne har været omdrejningspunkt for massiv kritik, der i stedet burde rettes mod de politikere, der håndterer regler og lovgivning. Se mere i afsnittet ”Jobcentrene i vælten”.
Lægesekretærer
Lægesekretærernes jobfunktioner og kompetencer ændres markant i disse år, og der har været arbejdet med at udvikle en ny uddannelse for sundhedsadministrativt personale. Både Danske Regioner og HK Kommunal er parate, men der har været en del ministerielle forhindringer for at få arbejdet til at skride fremad i et ønskeligt tempo. Nu er arbejdet endeligt kommet i gang, og det forventes, at der foreligger en godkendelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i foråret 2020. Derudover har der været arbejdet med at få flere til at videreuddanne sig i forhold til de ændrede kompetencekrav.
Løn, HR og personale
Der har været fokus på det svære skifte inden for området fra at være fagekspert til at være konsulent. Det har der blandt andet været arbejdet med i et medlemspanel. Desuden er der taget de første spæde skridt til at gøre en øget indsats over for de medlemmer, der ikke har taget videreuddannelse og har svært ved at komme i gang.
2018 og 2019 har i den grad været præget af usikkerhed omkring sundhedsvæsenet. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede i august 2018, at regeringen snart ville komme med en reform af sundhedsvæsenet, og at der ikke var sikkerhed for de fem regioners fremtid. Regeringens udspil blev i løbet af efteråret annonceret og trukket tilbage flere gange, og først i januar 2019 kom VLAK-udspillet, der indebar en nedlæggelse af regionerne. HK Kommunal og DL var i lighed med de øvrige hospitals-fagforeninger dybt bekymrede. Vi var enige med alle de sundhedseksperter, der stort set samstemmende pegede på, at regionerne har gjort det godt, og at det vil være en meget dårlig ide at nedlægge dem.
DL og HK Kommunals sektorbestyrelse har gennemført en massiv indsats for at gøre opmærksom på problemstillingen. Sammen med de øvrige sundheds-organisationers formænd har vi besøgt ministre og politikere for at gøre vores indflydelse gældende. Vi har gjort opmærksom på, at en strukturreform risikerede at flytte fokus fra de virkelige udfordringer, som ikke handler om struktur, men om en bedre koordinering for patienterne. Og vi har dokumenteret, at personalet er hårdt presset i forvejen, og at de ikke skulle presses yderligere af en strukturreform.
Usikkerheden om regionernes fremtid forsvandt heldigvis efter Folketingsvalget i maj 2019. Her fik Danmark en ny S-regering, der meddelte, at man ønsker at bevare regionerne. Så nu bliver der forhåbentlig skabt ro til at kunne koncentrere sig om at få løst de virkelige problemer i sundhedsvæsenet, hvilket blandt andet handler om at minimere det urimelige pres på personalet.
I to af Danmarks fem regioner, nemlig Hovedstaden og Sjælland, har man i kongresperioden mærket konsekvenserne af et nyt IT-system kaldet Sundhedsplatformen. Forbilledet er systemer fra USA, hvor man ikke på samme måde som i Danmark bruger lægesekretærer, men hvor lægerne selv skriver. Først blev systemet indført på Region Hovedstadens hospitaler, og i efteråret 2017 blev det Region Sjællands tur. Generelt har systemet givet massivt bøvl. Der er behandlet færre patienter, store dele af personalet har klaget over systemet, og der har været problemer med ordineringen af medicin.
Særlig i de to regioner, men også i resten af landet, er der i kongresperioden afskediget lægesekretærer. HK Kommunal har sammen med DL sat massivt ind med politisk interessevaretagelse for at gøre opmærksom på de uheldige konsekvenser af at skille sig af med lægesekretærer. Vi har blandt andet besøgt ministre, arbejdsgivere og politikere for at gøre opmærksom på de problemer, der vil opstå, hvis man ikke fokuserer på lægesekretærernes afgørende rolle i fremtidens sygehusvæsen. Heldigvis oplever vi, at der er kommet større lydhørhed, nu mangler vi bare at se det omsat til realiteter.
Midt i oktober 2017 spillede den daværende VLAK-regering ud med et forslag til digitaliseringsklar lovgivning, der pegede imod en fuldautomatiseret sagsbehandling med et minimum af skøn, særhensyn og partshøringer. Forslaget skulle levere administrative besparelser på en milliard kroner i 2020 - stigende til tre milliarder kroner i 2025.
HK Kommunal og HK Stat var – og er - dybt bekymret, fordi forslaget reducerer digitaliseringen til én stor spare øvelse i det offentlige, og fordi det er i modstrid med alt det, vi hører, at borgere og virksomheder har behov for.
Gennem en massiv indsats lykkedes det af undgå, at forslaget blev hastebehandlet som en del af finansloven, men det blev desværre gennemført i 2018 uden særlig meget politisk debat – og med tilslutning fra alle partier. HK Kommunal holder fortsat et vågent øje med udviklingen og fortsætter med at gøre politikerne opmærksom på, at borgernes retssikkerhed ikke må tilsidesættes af et ønske om øget digitalisering.
Jobcentrene har i den grad været i vælten i kongresperioden, både i den offentlige debat og når det gælder ny lovgivning.
Som udløber af beskæftigelsesreformen aftalte forligspartierne, at Loven om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) skulle forenkles. I den forbindelse har HK Kommunal gjort en indsats på mange fronter for at påvirke den nye lov. Vi har deltaget i følgegruppen under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og vi har indgivet høringssvar til ministeren, blandt andet udarbejdet efter en workshop med praktikere fra en række jobcentre.
I 2018 fik politikerne på Christiansborg langt om længe aftalt regelforenklingen. Den vil efter alt at dømme betyde færre proceskrav og bedre mulighed for at bringe medlemmernes faglighed på banen, hvilket naturligvis er både positivt og tiltrængt. Omvendt sker der nogle ændringer i refusionsordningen, der sammen med en potentiel frigørelse af administrative opgaver samlet set bringer næsten 1,4 mia. kr. i spil på beskæftigelsesområdet. Hvis de alle bruges til besparelser, vil stillinger være i fare, men hvis de bliver i systemet som investeringer i bedre sagsbehandling, vil medlemmer på beskæftigelsesområdet opleve bedre tid til at give de ledige den hjælp, de har brug for. Så de ledige afklares til job, uddannelse eller pension. Det har man i flere kommuner gode erfaringer med, og det kan ikke kun måles i ledighedstallene, men i høj grad også på budgetterne.
Jobcentrene har i kongresperioden oplevet at være skydeskive for kritik i medierne og på sociale medier. Medarbejderne på jobcentrene oplever stort set dagligt at skulle stå på mål for regler, som mange ledige er utilfredse med, ligesom flere medarbejdere har oplevet at blive hængt offentligt ud med navn af utilfredse borgere. Det er ikke i orden, at man som offentlig ansat skal udsættes for den slags. Ud over at håndtere de konkrete episoder har HK Kommunal drøftet problemstillingen med kommunerne, og vi har pointeret, at situationerne må håndteres, så ingen medarbejdere oplever, at de står alene med trusler, digital chikane m.v. I øvrigt er det urimeligt, at der skydes på personalet frem for på regler og lovgivning, hvilket også er vigtigt at gøre opmærksom på.
Der dannes i disse år mange fælleskommunale selskaber, fordi kommunerne søger nye konstruktioner i jagten på besparelser. Det betyder desværre ofte, at de fælleskommunale selskaber er presset på økonomien fra dag et, hvilket går ud over de ansatte. HK kommunal følger udviklingen nøje, ikke mindst for at kunne hjælpe og støtte medlemmerne i de fælleskommunale selskaber med de specielle forhold, de agerer under.
Som udgangspunkt er det godt, at mange kommuner med de fælleskommunale selskaber vælger at beholde opgaverne, så opgaverne fortsat er under demokratisk kontrol og varetages af hensyn til borgerne og ikke udelukkende med profit for øje. Andre selskabskonstruktioner medfører, at medlemmerne ikke er sikret de samme vilkår, som de havde via den kommunale overenskomst. Her har flere medlemmer desværre fået forringet deres vilkår. HK Kommunal finder det fortsat urimeligt, at nogle kommuner på den måde kan spekulere i at finde besparelser ved dårligere løn og vilkår til medarbejderne. Vi støtter altid op om medarbejderne i de konkrete tilfælde og vurderer, om alle regler er overholdt.
Ungdomsarbejdet i HK Kommunal er centreret om, at eleverne og de studerende udvikler sig med basis i den uddannelse, de er i gang med. Kontorelev, lægesekretærelev, tandklinikassistentelev eller administrationsbachelor. Samtidig er tilgangen til arbejdet præget af den organiserende fagforening, DOF, hvor HK Kommunals ungdomskonsulent og uddannelseskonsulent er ude på skoler og møder elever og studerende i deres hverdag.
Vi har på ungdomsområdet en ambition om at skabe et stærkt fællesskab på tværs af HK Kommunals udvalg. Derfor har elever og administrationsbachelorer deltaget på fælleskurser, været på Folkemøde og udarbejdet debatindlæg i forbindelse med folketingsvalget, hvor de satte fokus på deres profession. Arbejdet i bestyrelserne på ungdomsområdet er i løbet af kongresperioden styrket.
En gang om året arrangeres en elevkonference, som løber over to dage. I løbet af denne kongresperiode har vi arbejdet på at øge fagligheden på konferencerne, så eleverne får noget med hjem, der kan spille ind i deres uddannelse. Dette afspejler sig også i evalueringerne, der viser stor tilfredshed. En anden gevinst er, at arbejdsgiverne forhåbentlig dermed også kan se, at det giver mening, at eleverne deltager.
Elevkonferencerne har i gennemsnit samlet 160 deltagere, og der gøres meget ud af at involvere elevudvalget i planlægningen og gennemførelsen.
Der har i den seneste kongresperiode desværre været et fald i antallet af kontorelever i kommuner og regioner. I 2015 var der omkring 1100 kontorelever, og det er i 2019 faldet til ca. 900.
HK Kommunal presser konstant på for at øge antallet af elever. Gennem tillidsrepræsentanterne og i øvrigt gennem interessevaretagelse over for kommuner og regioner gør vi opmærksom på værdien af kontoreleverne og den forskel, det kan gøre for en arbejdsplads, at der er stabilt personale med kendskab til maskinrummet. Samtidig er det vigtigt, at der er den rette arbejdskraft til de rette opgaver.
De administrationsbachelorstuderende inviteres hvert år til et todages årsmøde. Fokus her er også deres faglighed, og der har senest været emner som eksempelvis vejen til det første job. Også her er der gode tilbagemeldinger fra de studerende. De Administrationsbachelorstuderendes Landsforening, ABL/HK, er involveret i planlægningen og afvikling af årsmødet. Også aktiviteterne tilrettelægges ud fra, at de skal være så fagligt relevante som muligt og tilpasset ud fra, hvor langt de studerende er i deres uddannelse. I tilknytning til introoplæg tilbydes derfor oplæg om bl.a. studieteknik og Excel. Som noget nyt er der udviklet et heldagskursus i chatbots og kunstig intelligens, som tilbydes til studerende på den sidste del af uddannelsen.
Administrationsbacheloruddannelsen fortsætter med at optage over 500 om året, som var HK Kommunals målsætning, da uddannelsen blev oprettet. Fra 2011 til 2015 blev antallet af studerende næsten fordoblet fra 275 optagne studerende i sommeren i 2011 til 543 i sommeren 2015. Antallet af optagne er dog faldet en smule siden og ligger nu på 518. Alligevel oplevede uddannelsen i 2019 sit hidtil højeste antal ansøgere med 1729 ansøgere til uddannelsen. Uddannelsen er vokset geografisk i denne kongresperiode, hvor professionshøjskolen UC Syd har udbudt uddannelsen i Haderslev, og hvor der siden 2018 er optaget 26 studerende. Pt. udbydes uddannelsen nu otte steder i landet.
Når vi ser på antallet af ansatte administrationsbachelorer i kommuner og regioner, er der sket fremskridt siden 2015, dog desværre mindre end forventet. I øjeblikket er der færdiguddannet over 1000 professionsbachelorer i offentlig administration, og i 2019 er kun ca. 200 af dem beskæftiget i kommer og regioner.
Derfor har vi i kongresperioden søsat Projekt Fodfæste, hvis formål det er at styrke administrationsbachelorernes fodfæste på arbejdsmarkedet inden for HK Kommunals dækningsområde. Her er taget en række initiativer, blandt andet er der udarbejdet redskaber til dialog og formidling i forhold til HR-chefer, afdelingsledere, borgmestre, regionsformænd m.v.
DL Elever har afholdt deres første karrierekonference med meget stor succes. Konferencen har afløst de to karrieredage, som tidligere har været afholdt. DL Elevers landsudvalg arbejder for at få en endnu stærkere lokal forankring og tager ud og holder introoplæg for de nye elever. Udvalget er optaget af formen og bedømmelsen af fagprøven, som er meget varierende på landsplan. DL Elever står selv for planlægningen af elevdagene, som hvert efterår afholdes to steder i landet – begge steder med stor tilslutning.
Antallet af lægesekretærelever på det regionale område er faldet markant i kongresperioden, dog kan vi konstatere en minimal stigning fra 2018 til 2019. HK Kommunal mener, at det er både forkert og kortsigtet at skære i antallet af lægesekretærelever. Netop med de nye digitale muligheder har lægesekretærerne vigtige kompetencer til at holde styr på patientforløbene. Det giver tryghed for patienterne, og det sparer tid hos de læger og sygeplejersker, der skal behandle og pleje patienterne.
Udviklingen i antallet af lægesekretærelever på det regionale område i kongresperioden:
Også antallet af tandklinikassistentelever er faldet i kongresperioden fra 80 til 70 elever. Vi arbejder løbende med at gøre opmærksom på vigtigheden af, at der uddannes tilstrækkeligt med elever, så der er det nødvendige antal tandklinikassistenter til opgaverne på klinikkerne og til at kunne aflaste tandlægerne og det øvrige personale for nogle af deres opgaver.
Vi har udviklet og forbedret talentuddannelsen, som nu hedder frontløberuddannelsen. Den afvikles af HK Ungdom i samarbejde med HK Kommunal og HK Stat. Kommunal har været med under hele udviklingen, og uddannelsen varetages nu af en konsulent på Konventum – det tidligere LO-Skolen. Den er henvendt til medlemmer under 30 år, som er interesserede i at udvikle sig personligt og fagligt. Første hold på den opdaterede uddannelse begynder ultimo januar og forløber over tre weekendmoduler.
Den tidligere innovationsminister, Sophie Løhde (V), nedsatte i foråret 2017 en ledelseskommission, som skulle afdække de vilkår, der præger offentlige lederes ledelsessituation samt deres styrker og karakteristika. Kommissionen skulle komme med anbefalinger, der kunne gøre den offentlige ledelse i Danmark endnu bedre. Kommissionen bestod af ni ledere fra både offentlig og privat, og den fik en følgegruppe af topfolk fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, heriblandt HK Kommunals formand Bodil Otto. Følgegruppen drøftede undervejs på en række møder perspektiver, oplevelser og erfaringer med kommissionen.
Kommissionen kom med sine endelige anbefalinger i 2018. De handlede blandt andet om, at borgerne skal mere i centrum, og at politikerne skal have tillid til lederne. Anbefalinger som HK Kommunals formand og chefbestyrelse i høj grad kunne tilslutte sig.
Det er både Chefgruppens bestyrelses vurdering, at kommissionen gjorde sig stor umage med at besøge en lang række offentlige institutioner og arbejdspladser. Og at der blev lyttet til meget af det input, der kom.
En af anbefalingerne var vi dog direkte imod, nemlig at kommissionen fandt, at der er et behov for at give de lokale MED-systemer en kritisk gennemgang. Vi er af den opfattelse, at MED-systemet fungerer godt.
HK Kommunals Chefgruppe har i kongresperioden sat fokus på de meget store ledelsesspænd, som præger kommuner og regioner. Der er simpelthen for få chefer til for mange medarbejdere. Det gør ledernes arbejde presset, og det går også ud over medarbejderne, der har svært ved at få den opmærksomhed og støtte, de har brug for.
Den ledelseskommission, der har været nedsat, tog heldigvis problemstillingen op og gav sit besyv med. Kommissionen betegnede ledelsesspændet i det offentlige som problematisk og markant større end på det private arbejdsmarked. Det betyder reelt, at de offentlige ansatte medarbejdere har betydelig mindre ledelsesstøtte til rådighed end deres privatansatte kolleger. Og ofte alarmerende lidt, når arbejdets udfordringer og kompleksitet tages i betragtning. Det er chefbestyrelsens vurdering, at der er kommet noget fokus på problemet i forlængelse af kommissionens anbefalinger, men at der ikke for alvor er taget hul på løsningssiden. Derfor har Chefgruppen fortsat stor fokus på emnet.
Blandt andet som følge af ledelsesspændet, hyppige reformer samt spare- og effektiviseringskrav er det komplekse udfordringer, lederne i kommuner og regioner står i. Samtidig er der stadig forholdsvis stor udskiftning og rotation i de ledelseslag, som hovedparten af HK Kommunals ledermedlemmer befinder sig i. Begge dele medvirker desværre ofte til en stor uklarhed om strategi og retning for ledernes arbejdsindsats. En uklarhed der er yderst belastende for mange.
En del ledere har ikke mange sideordnede kolleger i nærheden, som man kan sparre med og søge støtte hos. Alt i alt betyder de ovenstående forhold blandt andet, at HK Kommunal har oplevet, at der i kongresperioden er kommet et øget behov for støtte til stress-ramte ledere.
Antallet af medlemmer i chefgruppen er faldet en anelse i kongresperioden – fra knap 1900 til knap 1830. Der har været arbejdet ihærdigt på at få antallet af chefer og ledere i Chefgruppen til at vokse, men det har været op ad bakke. Baggrunden er blandt andet, at der de seneste år er sket en markant sanering af en række ledelseslag i kommuner og regioner, så der nu er færre mellemledere.
Fakta om medlemmerne af Chefgruppen
Antallet af tillidsrepræsentanter er steget i kongresperioden. I 2016 havde HK kommunal 1250 tillidsrepræsentanter. I dag har vi ca. 1275. Vi har i kongresperioden haft som mål i de faglige handlingsplaner, at antallet af tillidsrepræsentanter skulle fastholdes. Så med den positive udvikling, må vi sige, at målene er mere end opnået.
HK Kommunals dygtige tillidsrepræsentanter er fagforeningens ansigt på arbejdspladserne og rygraden i det faglige arbejde. Med henblik på at sikre at der konstant er fokus på tillidsrepræsentanterne og deres udvikling, vedtog HK Kommunals sektorbestyrelse i 2016 en politik for tillidsrepræsentanter. Det skete bl.a. på baggrund af input fra alle afdelingssektorbestyrelserne. Den nye politik lægger vægt på, at såvel de lokale HK-afdelinger som HK Kommunals sekretariat løbende har stort fokus på at klæde tillidsrepræsentanterne på til at varetage rollen og sikre dem de bedst mulige arbejdsbetingelser.
Den lokale HK-afdeling tilbyder bl.a. alle tillidsrepræsentanter en samtale hvert andet år svarende til en valgperiode. Samtalen skal hjælpe og understøtte tillidsrepræsentanten i arbejdet og kan handle om organisering, TR-vilkår, indflydelse og andet, der er relevant for tillidsrepræsentanten at få vendt.
HK Kommunals fællestillidsrepræsentanter har en helt særlig rolle. De har typisk en relativ høj anciennitet og har ofte en tættere dialog og kontakt med kommunernes og regionernes øverste ledelseslag. Fællestillidsrepræsentanterne skal være klædt på til også at kunne håndtere denne rolle, hvorfor HK Kommunal løbende afholder kurser, uddannelses- og mødeaktiviteter for denne gruppe.
En ny tillidsrepræsentant-uddannelse blev sat i søen i første halvdel af 2017 – med helt nye og moderne principper for undervisning. Målet med den store omlægning var et ønske om i højere grad at understøtte tillidsrepræsentanterne i også at søge indflydelse i det uformelle rum samt at præge udviklingen generelt på arbejdspladserne. De nye undervisningsprincipper handler blandt andet om en højere grad af involvering, en undervisning der lægger op til mere aktiv deltagelse og øvelser, der gør brug af deltagernes egne erfaringer.
Den nye uddannelse blev planlagt og udarbejdet gennem hele 2016, og de første hold var imødeset med stor spænding. Derfor var det glædeligt, at evalueringerne fra deltagerne er overordentlig positive, og der har været stor tilfredshed med undervisningen og de nye pædagogiske principper. På en skala fra 1 til 10 lander den gennemsnitlige tilfredshed helt oppe over 9.
Formålet med den ny grunduddannelse, der består af tre moduler, er at sikre kompetente og indflydelsesrige tillidsrepræsentanter, der er ledelsens naturlige sparringspartnere, så de kan varetage medlemmernes interesser bedst muligt.
På modul 1 får deltagerne fortsat politisk besøg af enten HK Kommunals formand eller næstformand. Dette møde mellem tillidsrepræsentanterne og politikerne er meget værdifuldt, og der kommer til stadighed en god dialog. Overordnet skal grunduddannelsen bidrage til at:
Stort set alle nyvalgte tillidsrepræsentanter tager imod tilbuddet om at deltage på TR-uddannelsen, og tallene viser, at omkring 80 procent af HK Kommunals nye tillidsrepræsentanter gennemfører hele TR-uddannelsen. Derfor skal vi hele tiden have opmærksomheden rettet på vigtigheden af, at vi får så mange som overhovedet muligt med hele vejen.
Med virkning fra 2017 er det lagt i faste rammer, at man som tillidsrepræsentant, når man har gennemført modul 2, har mulighed for at supplere med en overbygning, så man får eksamensbevis og ECTS-point for kvalifikationerne. Kursusafdelingen i HK har indgået et samarbejde med COK, som står for undervisning og eksamen i akademikurset ”Personalejura og HR”. Det er samtidig en blåstempling af kvaliteten i TR-uddannelsen.
Vi har i kongresperioden arbejdet med en uddannelse for vores erfarne fællestillidsrepræsentanter. I foråret 2019 blev der afholdt forsøgskurser for 25 deltagere fordelt med 18 fra HK Kommunal og 7 fra HK privat. Afviklingen var dog ikke uden udfordringer, og der vil blive foretaget en kraftig revision af indholdet med baggrund i evalueringerne. De viste, at fællestillidsrepræsentanterne har manglet noget om ledelsesopgaven og det strategiske sigte i arbejdet, idet opgaverne bliver mere og mere komplekse. Fra 2020 udbydes to årlige kurser hver med 16-18 deltagere. Kurserne er åbne for fællestillidsrepræsentanter fra alle sektorer. HK’s kursusafdeling vil stå for den videre udvikling i samarbejde med sektorerne og underviserne.
5. februar 2019 var datoen for premieren på et nyhedsbrev til HK Kommunals 1.250 tillidsrepræsentanter. Nyhedsbrevet var aktuelt fremtvunget af leverandørens opsigelse af det hidtidige mailsystem, men det var også en længe ønsket opdatering til en mere moderne kommunikationsform.
Forberedelserne til det nye nyhedsbrev inddrog ønsker og ideer fra tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter i afdelingerne, blandt andet via to workshops. Her var der et tydeligt ønske om at samle, prioritere og målrette den information, der udgår fra sekretariatet.
Resultatet blev et nyhedsbrev, der som udgangspunkt udsendes 10 gange om året, dog med enkelte ekstraordinære udgaver i særlige tilfælde. Indholdet er segmenteret, så for eksempel TR i kommuner ikke modtager nyheder, der henvender sig til regionsansatte, og så information om fagkonferencer kun sendes til TR inden for de pågældende fag.
Feedbacken har udelukkende været positiv. Der er kommet ønsker om særlige materialer, som er blevet imødekommet, bl.a. en simpel oversigt med kontingenteksempler og adgang til en mappe med tegninger, der kan bruges på klubbernes materialer. Adgang til dette ligger bag login til TR-portalen, men ellers er der fri adgang til indhold i tidligere nyhedsbreve.
Efter flere års indsats er der i efteråret 2019 åbnet for en ny TR-portal, hvor tillidsrepræsentanter blandt andet kan få adgang til medlemslister og andet relevant materiale. Portalen har været efterspurgt længe af tillidsrepræsentanterne, men det har været et vanskeligt og langvarigt arbejde at få håndteret især medlemslisterne, så disse altid er opdaterede. TR-portalen vil forhåbentlig blive brugt flittigt af tillidsrepræsentanterne, som gerne skal opleve, at den gør deres arbejde nemmere, og at det er let og enkelt at tilgå opdaterede medlemslister.
HK Kommunal afholder jævnligt møder for fællestillidsrepræsentanter, de såkaldte klub-120 møder. Under overskriften ”Lokal løn – det er en aftale” skød HK Kommunal i 2017 gang i en indsats, der har til formål at puste liv i den lokale løndannelse. Baggrunden var meldinger fra tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter om, at det mange steder var svært – nogle steder grænsende til det umulige – at opnå reelle forhandlinger om den lokale løn. Indsatsen blev for alvor søsat på et klub120-møde med 180 deltagere – primært tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter.
Forud havde alle afdelingsbestyrelser drøftet og prioriteret pejlemærker og aktiviteter. På Klub 120-mødet blev der produceret ideer til konkrete aktiviteter på arbejdspladserne. De mange ideer blev lagt i den digitale idé-bank på portalen for tillidsvalgte, hvor det fortsat er muligt at kommentere og indsende nye ideer. Her ligger også værktøjer til tillidsrepræsentanterne, bl.a. et digitalt årshjul til mere systematisk arbejde med forhandlingsprocessen. Forbundssektorbestyrelsen afsatte FIU-midler til lokale aktiviteter, og der er fulgt op i afdelingerne med temadage, kurser og lignende. Indsatsen for at styrke den lokale løndannelse og tillidsrepræsentanternes indflydelse på lokal løn er stadig i gang, og generelt set fastholdes lokallønsandelen for HK’erne.
HK Kommunal har haft fokus på løn og køn i partsprojekter med henholdsvis RLTN og KL. På det regionale område er der i samarbejde med de øvrige organisationer udarbejdet en vejledning om inddragelse af ligestillingsaspektet i de lokale lønforhandlinger. Vejledningen skal bidrage til at øge opmærksomheden på ligestillingsaspektet ved forhandlingerne om den lokale løndannelse, herunder hvordan utilsigtede kønsmæssige forskelle undgås.
På det kommunale område har KL og HK Kommunal afholdt to temadage om lokalløn og køn for ledere/HR og tillidsrepræsentanter. Temadagene havde til formål at give inspiration til, hvordan de lokale parter kan arbejde med kønsmainstreaming og konstruktive forhandlingsprocesser.
Der har i foråret 2019 været afholdt et klub-120 møde med fokus på, hvordan vi sikrer os medindflydelse på digitaliseringen, og hvad indflydelsen kan bruges til som TR og FTR. Formålet var at kick-starte en bredere indsats for at bringe HK’erne i spil, når der digitaliseres. Arbejdet foregik over to dage først med en lang række input til, hvorfor digitalisering er en kerneopgave for tillidsrepræsentanter. Dernæst fik deltagerne mulighed for i en række workshops at stifte bekendtskab med de forskellige teknologier. Arbejdet blev på dag to omsat til lokale indsatser, som blev drøftet lokalt af deltagere fra de syv afdelinger.
Den nye databeskyttelsesforordning har visse steder givet anledning til udfordringer i kongresperioden. Nogle tillidsrepræsentanter har oplevet, at de ikke længere kunne få personoplysninger som tidligere, når de for eksempel skal indgå lønaftaler for nyansatte. Lønforhandling for nyansatte er et af de vigtige pejlemærker, som der har været stort fokus på. Vi har derfor haft – og har fortsat – opmærksomhed på, hvordan det udvikler sig.
HK kommunal har generelt et stort fokus på beskyttelsen af vores tillidsvalgte. Det princip blev dog kraftigt udfordret af Mariagerfjord Kommune i det tidlige forår 2019. Her gik kommunen med bebudede fyringer til angreb på seks tillidsvalgte – heriblandt en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant fra HK. Det skete, fordi kommunen skulle spare, og i den anledning bekendtgjorde man, at ingen var fredet – heller ikke de tillidsvalgte.
Det blev et langt og sejt forløb, der blandt andet indebar massive demonstrationer foran rådhuset i Hobro, hvor HK’ere fra den lokale afdeling og mange borgere gjorde både kommunen og omverdenen opmærksom på, at der var tale om en tilsidesættelse af helt basale spilleregler omkring tillidsvalgte samt et klart angreb på den danske model.
Den lokale afdeling kørte sagen, og det lykkedes efter mange sværdslag at få stoppet fyringerne. Sagerne endte med, at den ene af de berørte blev omplaceret i en ledig stilling, mens der blev indgået et frivilligt forlig med den anden. Efterfølgende har der været en god dialog med kommunen om, hvordan man undgår noget tilsvarende i fremtiden. Men sagen viser med al ønskelig tydelighed, at vi som faglig organisation konstant skal stå vagt om beskyttelsen af vores tillidsvalgte.
I forbindelse med indførelse af nyt økonomisystem blev en række medarbejdere i Københavns Kommunes Koncernservice sendt på et uddannelsesforløb. Forløbet blev planlagt og gennemført af det private konsulentfirma Deloitte, og der var således ingen garanti for hverken kvalitet eller læringsmål.
Sent i forløbet fik medarbejderne at vide, at det vil få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis de ikke bestod den afsluttende test. Og ved testen dumpede 13 ud af de 20 deltagere. Heraf en tjenestemandsansat.
HK Kommunal Hovedstaden og HK Kommunal gik ind i sagen, der fik stor omtale i medierne. Men på trods af både politisk, fagligt og mediemæssigt pres på Københavns Kommune blev afskedigelserne fastholdt. De 12 afskedigelser blev herefter begæret for afskedigelsesnævn, mens afskedigelsen af tjenestemanden blev indbragt for de civile domstole.
Et fortsat pres førte dog til, at kommunen besluttede sig til at gå i dialog med os og forhandle de 13 afskedigelser, og efter intense forhandlinger sikrede vi os et samlet beløb på 740.000 kroner til de afskedigede. Kommunen har efter det helt urimelige forløb efterfølgende meddelt internt i organisationen, at test ikke kan anvendes som begrundelse for afsked, hvilket selvfølgelig er yderst tilfredsstillende.
En ansat i Region Sjælland blev henvist til ambulant behandling på et af regionens sygehuse, og behandlingen kunne ikke lægges uden for arbejdstiden. Regionen afviste imidlertid som arbejdsgiver at betale løn for fraværet, da der ikke var tale om akut sygdom eller behov. Regionen mente, at medlemmet kunne anvende afspadsering eller ferie. Desuden var opfattelsen, at der ikke var ret til fravær med løn for transport, ventetid, faste m.v.
Landsretten nåede heldigvis frem til et ganske andet resultat. Landsretten udtalte, at meddelelsen om, at medlemmet var henvist til ambulant behandling, skulle betragtes som en sygemelding. Og det fravær, der var en følge af behandlingen, skulle betragtes som sygdom og dermed lovligt forfald. Altså transport, ventetid, faste, gener før og efter m.v.
Derudover afviste Landsretten regionens præmis om, at der ved ambulant behandling skal være tale om en akut opstået situation og sygdom.
Konklusionen er, at en funktionær har ret til at gå til læge i arbejdstiden, hvis ikke fraværet kan placeres uden for arbejdstiden. Under alle omstændigheder skal fraværet placeres til mindst mulig gene for arbejdsgiver.
De teknologiske muligheder for kontrol og overvågning vokser, og kongresperioden har budt på nogle særdeles grimme episoder om overvågning af medarbejdere med skjult kamera. Både Varde, Billund og Nyborg Kommuner har samarbejdet med firmaet Prueba, der har specialiseret sig i at tjekke datasikkerheden. Desværre med skjult kamera, forfalskede ID-kort og ved direkte at fremprovokere fejl.
HK Kommunal har været involveret i en sag fra Nyborg Kommune, hvor en skolesekretær og en leder blev udsat for et groft overgreb. Firmaets spion sagde, at han kom fra kommunens IT-afdeling, han fremviste et falsk ID-kort, forsøgte at placere et USB-stik i en computer og optog det hele med skjult kamera. Det oplevede de to medarbejdere som meget intimiderende og krænkende
Sagen blev rejst over for kommunen som brud på den aftale om kontrolforanstaltninger, som KL og Danske Regioner har indgået med Forhandlingsfællesskabet.
Kommunen og KL anerkendte, at der var begået brud på aftalen, og sagen blev løst ved, at kommunen betalte en godtgørelse til de to berørte medarbejdere.
HK Kommunal gik også i medierne med sagen for at advare andre, og vi opfordrede til at droppe den slags ulovlige metoder. Det ser heldigvis ud til, at advarslen har haft en effekt. Flere kommuner har beklaget, at de har medvirket til den slags, og vi har ikke siden hørt om problemstillingen.
I efteråret 2014 meddelte en kommune i hovedstadsområdet lige pludselig HK’s fællestillidsrepræsentant og 10 andre omfattet af HK Kommunals overenskomst på jobcentret, at de ville blive overflyttet til AC’s overenskomst, fordi de havde en AC-uddannelse og 5 års anciennitet og dermed skulle rykke op på grundløn 36. HK Kommunal protesterede, fordi oprykningen til grundløn 36 alene var et anciennitetsspørgsmål og ikke betød, at arbejdet havde ændret karakter til ”akademisk” arbejde. HK Kommunal protesterede også mod, at kommunen flyttede tillidsrepræsentanten i strid med orienterings- og forhandlingsbestemmelserne i MED-aftalen.
HK Kommunal rejste spørgsmålet ved OK-forhandlingerne i 2015. Der blev enighed med KL om, at der fremover tillægges 5 kvalifikationstrin efter 5 år til grundløn 32 i stedet for oprykning til grundløn 36. Det giver en lidt bedre løn, og der er så ikke nogen automatisk overgang til AC’s overenskomst. Den forudsætter, at der er et andet jobindhold. Alle jobkonsulenter får derefter samme vilkår. AC protesterede voldsomt og anlagde en voldgiftssag mod KL og HK, men den har de senere frafaldet.
Efter anmodning fra HK Kommunal har Forhandlingsfællesskabet anlagt en voldgift mod KL og kommunen for brud på MED-aftalen. Denne sag er ikke afgjort endnu.
En kommune i Nordjylland havde ansat en uddannet finansøkonom som kontorelev. Efter endt uddannelse fik hun et vikariat og søgte derefter en fast stilling. Kommunen ville kun aflønne hende som assistent på grundløn 21. Tillidsrepræsentanten protesterede, fordi vedkommende jo havde en uddannelse som finansøkonom, der berettigede til en indplacering på grundløn 27.
I en række andre kommuner var der tilsvarende sager, hvor unge mennesker med finansøkonom- og andre KVU-uddannelser efterfølgende havde søgt ind som kontorelever for at få beskæftigelse.
HK Kommunals synspunkt er, at kommunerne i disse tilfælde er bekendt med, at medarbejderen allerede har en uddannelse inden for overenskomstens område og derfor skal aflønnes efter den, når de er ansat i en basisstilling. Der blev opnået enighed med KL om sagerne, og det blev præciseret ved OK18, at ansatte med både en KVU-uddannelse og en assistentuddannelse som kontorelever indplaceres på den højere grundløn efter KVU-uddannelsen.
Der er tilsvarende sager på det regionale område, som endnu ikke er afsluttet. HK Kommunals opfattelse er naturligvis den samme her som på KL-området.
I forbindelse med en konkret sag hvor en medarbejder i en kommune blev bortvist, har der været uenighed mellem KL og HK Kommunal om, hvorvidt en sag om bortvisning skal føres ved de civile domstole eller i et afskedigelsesnævn.
Uenigheden blev indbragt for Arbejdsretten, der udtalte, at bestemmelserne om opsigelse og afskedigelsesnævn i overenskomsten også omfatter bortvisning.
En sag om uberettiget bortvisning skal derfor rejses i henhold til bestemmelserne og fristerne anført i overenskomsten om opsigelse af en medarbejder.
Er der i en konkret sag eksempelvis både spørgsmål om opsigelsesvarsel og godtgørelse for uberettiget bortvisning samt tort-godtgørelse, betyder det, at en sag om bortvisning skal føres i to separate spor, henholdsvis i afskedigelsesnævn og ved de civile domstole.
En områdeleder var ansat som tjenestemand og havde fungeret som ambulancemester og stationsleder med op mod 300 medarbejdere under sig. Herefter blev han områdeleder med ledelsesansvar for arbejdsmiljøområdet. Men i forbindelse med omstruktureringer blev stillingen som områdeleder nedlagt, og tjenestemanden blev pålagt at gøre tjeneste som arbejdsmiljøkoordinator.
Beredskabet fandt stillingen som arbejdsmiljøkoordinator passende for tjenestemanden. Det gjorde landsretten ikke. Østre Landsret udtalte, at stillingen som arbejdsmiljøkoordinator ikke indeholdt ledelsesbeføjelser, at stillingen ikke længere kunne anses for passende, og endelig at selv om ændringerne skete i sammenhæng med de generelle organisatoriske ændringer på beredskabsområdet, var der ikke oplysninger, der kunne begrunde, at det var nødvendigt at fratage tjenestemanden ledelsesansvaret for arbejdsmiljøområdet.
Kammeradvokaten konkluderede i 2018 efter gennemgang af 21 personalesager, at en række medarbejdere havde været udsat for en kritisk behandling og usaglig opsigelse. I seks af sagerne blev der udbetalt en godtgørelse til de tidligere medarbejdere.
I to af sagerne har HK indbragt kommunen for de civile domstole. Baggrunden for stævningerne er, at de to tidligere medarbejdere har været udsat for en helt urimelig behandling, magtfordrejning fra kommunen samt en række alvorlige og betydende forvaltningsretlige fejl og mangler. Blandt andet skrev en af lederne til HR-afdelingen og bad om hjælp til at få fyret en af medarbejderne, således at lederen kunne slippe for at presse medarbejderen til selv at sige op.
På forrige kongres stillede HK klubben i Silkeborg Kommune forslag om at se på, om HK Kommunals pensionsordninger afspejler medlemmernes ønsker. Særligt med baggrund i et medlems undren over, at vedkommendes livsvarige alderspension i Sampension ikke blev udbetalt til de efterladte ved dødsfald, men går til fællesskabet. Det konkrete forslag blev trukket, og fra talerstolen blev det tilkendegivet, at bestyrelsen ville arbejde videre med problemstillingen.
I kongresperioden har vi derfor arbejdet på at afdække problemstillingen vedrørende udbetaling af pensionsmidler ved dødsfald. Det er sket i samarbejde med Sampension, der dækker det kommunale område, og PKA der dækker det regionale område. På den baggrund har bestyrelsen vurderet, at der i forvejen er høje dækninger på PKA’s område til de efterladte, og at det derfor ikke giver mening at indføre ændringer her.
Det ser anderledes ud på Sampensions område, hvor udbetalinger til de efterladte er markant mindre grundet en anderledes sammensætning af forsikringer og pensioner. På den baggrund besluttede HK Kommunals bestyrelse, at der skal indføres såkaldt opsparingssikring i Sampension for medlemmer, der har indbetaling af pensionsbidrag til 3 i 1 livspension og 3 i 1 opsparing i markedsrente. Opsparingssikring betyder, at de efterladte er sikret fuld udbetaling af opsparingen på den livsvarige pension frem til medlemmets pensionsalder.
Ændringen omfatter 37.000 medlemmer, hvilket dækker 90 procent af HK Kommunals medlemmer med pensionsordning i Sampension. KL og Danske regioner har accepteret ændringen. Og den træder i kraft 1. januar 2020.
For de ca. 10 procent, som ikke har pensionsordninger med markedsrente, og som dermed ikke er omfattet af opsparingssikringen, kommer Sampension i løbet af 2020 med et tilbud. De får helt ekstraordinært en mulighed for at skifte forsikringsordning til 3 i 1 livspension og dermed blive omfattet af opsparingssikringen.
Det koster selvfølgelig lidt på alderspensionen, når det ikke længere er kollektivet, der modtager overskuddet fra opsparingen. Beregninger viser, at omlægningen til opsparingssikring isoleret set reducerer den livsvarige pension med 1-5 procent – hvor de yngste oplever den mindste reduktion.
Bestyrelsen vurderer, at der er tale om en modernisering af en i forvejen rigtig god pensionsordning, og at ændringen vil være en stor hjælp til efterladte, der står i en vanskelig situation. Det har indgået i bestyrelsens overvejelser, at den større sikring af efterladte giver mulighed for at kunne spare på andre dødsfaldsforsikringer. Den besparelse kan medlemmerne så bruge helt eller delvist til at løfte deres pensionsydelser. Samtidig har det været vigtigt for forbundssektorbestyrelsen, at Sampension har forberedt en grundig orientering til medlemmerne i forbindelse med ændringen.
HK Kommunal var i forrige kongresperiode i front med udviklingen af delpension, der rummer mulighed for delvis udbetaling fra pensionsordningen ved nedgang i tid.
Vi kan konstatere, at mange medlemmer undersøger deres muligheder, men der er fortsat relativt få medlemmer, der aktiverer delpensionen.
HK Kommunal er dog tilfreds med, at muligheden foreligger. Mange forhold vil nemlig ændre sig de kommende år. For eksempel vil flere medlemmer have stadigt større pensionsopsparinger som seniorer. Ved en tidligere opstart med delpension, vil der naturligvis være en lavere pensionsydelse på længere sigt. Med større opsparinger får flere råderum til at bruge delpension.
Ændringerne i efterlønsordningen og det senere tidspunkt for udbetaling af folkepension vil desuden holde mange medlemmer længere på arbejdsmarkedet. Derfor venter vi, at der i stigende grad vil være ønsker om en mere fleksibel tilbagetrækning, hvor delpension kan være en god mulighed.
Som den første fagforening i landet indførte HK Kommunal i 2012 en bred lønforsikring for medlemmer af HK Kommunal og HK’s a-kasse. Forsikringen gav ledige medlemmer op til 80 procent af lønnen i et halvt år – dog fraregnet et beløb svarende til arbejdsmarkedsbidrag.
Lønforsikringen er siden blevet forbedret på flere punkter. Blandt andet har der været økonomi i forsikringen til, at arbejdsmarkedsbidraget ikke fratrækkes fremover. Det har hævet dækningsgraden væsentligt, specielt for de medlemmer der fik den laveste erstatning fra lønforsikringen.
Med dagpengereformen i 2017 blev der indført karensdage, som pålægges de ledige efter fire måneders ledighed. En karensdag koster den heltidsforsikrede ledige 849 kroner, som lønforsikringen dækker.
I 2019 besluttede HK’s hovedbestyrelse at etablere en fælles lønforsikring for HK Kommunal, HK Stat og HK Privat. For HK Kommunal betyder det blandt andet, at vi får kapitaliseret bonusfonden, som vi kan bruge til andre faglige formål.
Den fælles lønforsikring betyder også forbedringer for medlemmerne. Fremover kan man som ledig med lønforsikring søge og få fritagelse for at skulle betale kontingent til HK Kommunal i op til seks måneder, hvis man er en af dem, der har så lav en løn, at det ikke er muligt at udbetale penge fra forsikringen. For fuldtidsforsikrede er det medlemmer, der tjener mindre end 23.505 kroner om måneden. For deltidsforsikrede er det medlemmer, der tjener mindre end 15.908 kroner om måneden. Det er lovgivningen, der sætter en grænse for, hvad man må udbetale fra en lønforsikring. Man må nemlig ikke som ledig modtage mere en 90 procent af sin løn. Og for de lavest lønnede betyder dagpengene, at man allerede er oppe på de 90 procent.
Men med den nye mulighed for at få kontingentfritagelse giver lønforsikringen fremover altså øget økonomisk tryghed også til de lavest lønnede i form af mulighed for fritagelse for kontingent på op til 443 kroner om måneden.
Lønforsikringen har været stabil i hele perioden, og præmien på 41 kroner om måneden er uændret, trods de ovenstående forbedringer.
HK Kommunal har de seneste 10 år foretaget store ændringer i kommunikationen. Der er sket en markant reduktion i den trykte kommunikation til fordel for en udbygning af den digitale kommunikation, hvor vi kan være helt aktuelle. Bestyrelsen vedtog i 2018 en ny kommunikationsstrategi, som trækker endnu et skridt i denne retning. Aktualiseret af et markant prishop på distribution besluttede vi at gå fra 10 til 8 årlige udgaver af Kommunalbladet mod en øget kommunikationsindsats på de digitale medier. DL-Magasinet udkommer fortsat med 6 udgaver årligt.
Kommunikationsstrategien fastslår, at HK Kommunal er markant og tydelig i sin kommunikation. Vi går til stregen – især når det handler om at fremhæve værdien af HK’ernes fag og arbejdsområder. Vi bruger alle relevante kanaler, når vi skal kommunikere et budskab, og vi tilpasser stoffet, så opleves relevant i forhold til den pågældende kanal. Vi følger løbende medlemmernes brug af de forskellige kanaler, så vi hurtigt kan justere og nå medlemmerne, der hvor de er.
Som sektor er HK Kommunal en del af det fælles system i HK, hvor vi sammen udvikler hjemmesiden, så indholdet giver værdi for medlemmerne og samtidig er organisationens digitale ansigt udadtil.
På hjemmesiden skal medlemmer og offentlighed kunne finde al grundlæggende information om organisationen samt nyheder om eksempelvis fag, overenskomster og arbejdsmiljø.
I denne kongresperiode har vi haft flere store projekter. Vi har haft fokus på at optimere siderne, så HK bliver fundet, når interesserede søger efter relevant indhold på eksempelvis Google. Der har både været et teknisk spor samt et indholdsmæssigt spor. Arbejdet med optimering i forhold til søgemaskiner har båret frugt. Vi kan således konstatere, at søgemaskiner i det første halvår af 2019 stod for 51,8 procent af al trafik på HK.DK. Til sammenligning var det tilsvarende tal i første halvår af 2018 41,2 procent.
Desuden har vi løbende udviklet nye skabeloner og design til de mange sider, HK.DK består af. Det er nødvendigt med en konstant udvikling, fordi vores sider skal passe til de nyeste mobiltelefoner og tablets, som hele tiden stiller nye krav.
Målet med alle tiltag på HK.DK er at gøre det endnu nemmere for brugerne at finde relevant og opdateret information, som de kan bruge i den situation, de er i. Og samtidig skal hjemmesiden præsentere brugerne for de mange fordele, der er ved at være medlem af HK.
Hver torsdag bortset fra ferieperioder sender HK Kommunal et digitalt nyhedsbrev til omkring 42.000 medlemmer. Formålet er at klæde medlemmerne bedst muligt på til deres arbejdsliv. Der er brede nyheder om HK Kommunals indsatser, og der er smalle nyheder eksempelvis om de enkelte fag. Sidstnævnte segmenteres, så de kun sendes til de relevante medlemmer.
Vi er i skrivende stund godt i gang med at få konverteret vores nyhedsbreve til en ny løsning, der er bygget ind i hjemmesiden. Det skal blandt andet give os muligheder for bedre statistik, så vi i højere grad kan se, hvad medlemmerne interesserer sig for.
Set over kongresperiodens fire år har det helt store hit været nyheder omkring OK18, hvor enkelte nyheder om konflikten blev vist over 100.000 gange på en dag.
Top-10 over de mest læste nyheder:
Facebook er i dag en helt integreret del af HK Kommunals samlede kommunikation. Vi har en hovedside for HK Kommunal samt en bred vifte af tilbud om grupper og events. Det betyder, at vi kan bruge Facebook til den brede kommunikation om store emner og til de mere specialiserede faglige ting i eksempelvis grupper for lægesekretærer og biblioteksansatte.
Betydningen af Facebook som kommunikationskanal er vokset betragteligt, og det samme er vores følgerskare. I slutningen af 2017 havde vi ca. 3500 følgere på Facebook, og det er steget til ca. 11.200 i slutningen af 2019. I gennemsnit når vi ud til 3500 personer med vores opslag. Men vi har også opslag, hvor vi når helt op til 80.000 personer på Facebook.
Medlemsundersøgelser viser, at rigtig mange af HK Kommunals medlemmer har en Facebook-profil, og derfor er det relevant for os også at møde medlemmerne på denne kanal. For til stadighed at kunne være relevante for medlemmerne udvikler vi hele tiden på både indhold og tilpasser til den respons vi får fra brugerne. Desuden bruger vi løbende annoncering til at nå ud med både budskaber og tilbud til brugerne.
De årlige målinger af sociale medier viser, at Instagram i stigende grad anvendes af de unge, mens brugen af Facebook er svagt vigende, selvom Facebook stadig er langt den største platform.
I og med at Instagram er i kraftig udvikling hos især de unge, er det relevant for HK Kommunal at være på dette medie, så medlemmer og potentielle medlemmer også her kan møde os.
HK Kommunal har i skrivende stund knap 900 følgere på Instagram. Et antal vi har nået uden annoncering. Det strategiske sigte med Instagram er at vise HK Kommunal på en anderledes og mere visuel måde, end vi gør på vores andre platforme. Profilen er mest aktiv under større begivenheder f.eks. Fag & Fremtid, Folkemødet, kongres, relevante konferencer og ved overenskomstforhandlinger. Vi arbejder løbende med at udvikle kanalen og gøre vores stof mere relevant. Målgruppen på Instagram er primært unge under uddannelse og de første år i nyt job.
HK Kommunal har i efteråret 2019 oprettet en profil på LinkedIn for at have en platform til vores karrierestof, og for at medlemmerne også skal kunne møde os i dette karriereunivers. Sigtet med platformen er at have en kanal til at understøtte det strategiske mål med at få flere medlemmer til at tage kompetencegivende uddannelse. På LinkedIn poster vi nyheder og artikler om karriere og arbejdsliv og relevante jobannoncer. Det er også en kanal, hvor andre aktører kan tagge og interagere med HK Kommunal.
Begge blade er i kongresperioden løbende blevet justeret og moderniseret, så de stadig fremstår tidssvarende i form og indhold samt understøttende i forhold til HK Kommunals strategi.
Kommunalbladet har således stærkt fokus på medlemmernes fag, uddannelsesmuligheder og digitalisering. Eksempelvis har bladet understøttet HK Kommunals indsats ”Fremtidens HK’er” med serier og artikler om vigtigheden af at kaste sig ud i digitalisering og interview med medlemmer, som allerede har gjort det. Disse artikler er endvidere resulteret i inspirationshæftet ”HK’ere i digitale projekter”, ligesom de interviewede har medvirket på kurset ”Fremtidens” HK’er” enten live eller på video. Bladet har også haft en vigtig funktion i forhold til at komme bredt ud til medlemmerne med overenskomstkampagnerne og forskellige andre vigtige budskaber fra HK Kommunal.
DL Magasinet har haft fokus på lægesekretærernes udfordringer i kongresperioden med eksempelvis it-systemet Sundhedsplatformen i Østdanmark, usikkerheden om regionernes fremtid og gode eksempler på, at lægesekretærer har aflastet læger og sygeplejersker og taget over på det administrative og det digitale.
De årlige læsertests af Kommunalbladet, som foretages af DG Media, viser, at mange medlemmer stadig er glade for at modtage et fysisk blad. Modsat sociale medier, som medlemmerne selv skal opsøge, får de bladet ind ad døren med inspiration til deres arbejdsliv. Ligeledes bliver de hver gang mindet om, at HK Kommunal er der for dem. Seneste læsertest af Kommunalbladet viser da også, at medlemmerne er glade for bladet. Samlet set mener 84 procent af læserne således, at Kommunalbladet er godt eller meget godt, og 93 procent finder bladet troværdigt.
På DL-Magasinet får vi ikke på samme måde læseranalyser fra eksterne parter, men egne målinger viser, at tilfredsheden med DL-Magasinet ligeledes er helt i top, og at lægesekretærerne værdsætter deres blad højt.
Vi har i kongresperioden konsolideret og styrket vores gennemslagskraft i medierne. Både landsdækkende og lokale.
Antallet af medieomtaler har udgjort 8.379 svarende til i gennemsnit cirka 176 omtaler pr. måned. I den forrige kongresperiode udgjorde antallet af omtaler cirka 7.788 svarende til i gennemsnit cirka 163 omtaler pr. måned.
Styringen af den offentlige sektor, borgernes muligheder for en god offentlig service og medlemmernes løn- og arbejdsvilkår har været de centrale omdrejningspunkter for den udadvendte kommunikation. Dernæst har pressearbejdet haft som mål, at medlemmerne skal opleve HK Kommunal som en professionel organisation, der søger indflydelse på alle de aspekter, der har betydning for medlemmernes arbejdsliv.
Vi har anvendt en bred vifte af midler for at nå målet om synlighed. Fra traditionelle pressemeddelelser udsendt til alle medier over solohistorier målrettet udvalgte medier til debatindlæg og læserbreve. Antallet af radio- og TV-indslag er steget i perioden.
Administrationens nødvendighed, nedskæringer og velfærd, sundhedsreformen, regionernes fremtid samt HK’ernes arbejdsvilkår har været bærende søjler i pressearbejdet gennem hele kongresperioden. Digitaliseringen og anvendelsen af ny teknologi har også fået en fremtrædende plads.
Pressearbejdet er i øvrigt kendetegnet ved, at det i højere og højere grad indgår i et samspil med den direkte politiske interessevaretagelse og med HK Kommunals synlighed på de sociale medier – særlig Facebook og Twitter.
Alt i alt har resultaterne af pressearbejdet afspejlet 2016-kongressens mål om, at HK Kommunal skal fastholde – og gerne styrke – sin position som en organisation, der optræder jævnligt i medierne med HK Kommunals strategiske mærkesager.
Top-ti over emner i presseomtalerne:
HK Kommunals Twitter-aktivitet er i kongresperioden øget markant. Det gælder såvel antallet af tweets, antallet af følgere og antallet af tweet-eksponeringer. Twitter er et medie, hvor vi kommer i kontakt med meningsdannere, ledende embedsmænd, politikere og journalister. Det er ikke medlemmerne, der er den primære målgruppe her.
Formålet med Twitter-aktiviteten er at gøde jorden for, at HK Kommunals mærkesager og synspunkter bliver sat på dagsordenen og synliggjort for omverdenen. HK Kommunals Twitter-aktivitet understøtter på den måde i høj grad den politiske interessevaretagelse. I nogle tilfælde har HK Kommunals tweets også kastet selvstændig presseomtale af sig.
Emnemæssigt afspejler Twitter-aktiviteten i høj grad presse-aktiviteten. Derfor har den i høj grad handlet om sundhedsreformen, bevarelsen af regionerne og om finansieringen og styringen af velfærden.
Synligheden af HK Kommunals indsats på Twitter accelerer i takt med, at samarbejdspartnere samt med- og modspillere interagerer med de tweets, HK Kommunal sætter i søen. Blandt de organisationer og enkeltpersoner, HK Kommunal oftest interagerer med, finder vi blandt andre politikere eller embedsmænd fra Danske Regioner, Yngre Læger, Lægeforeningen, KL, folketingspolitikere, journalister samt ministre.
Dialogen med arbejdsgivere og ledende politikere i kommuner, regioner og stat er i kongresperioden blevet et stadigt stærkere instrument til at varetage HK Kommunals medlemmers interesser. Den politiske interessevaretagelse bliver som oftest udmøntet i et tæt samspil med pressearbejdet og med HK Kommunals aktivitet på de sociale medier herunder Twitter. Men den foregår også – ind imellem - uden for offentlighedens søgelys.
Vi har i kongresperioden haft talrige møder med politikere og embedsmænd både lokalt og centralt. Både alene med fokus på HK Kommunals egne interesser og sammen med andre faglige organisationer med fokus på de mere brede velfærdsdagsordener.
Blandt indsatserne kan nævnes:
HK Kommunal gik i 2016 sammen med fire andre fagforeninger for offentligt ansatte om en fælles kampagneindsats, der fik navnet Virkelighedens Velfærd. Baggrunden var et ønske om at gøre opmærksom på, at velfærden er presset helt i bund, og det samme er velfærdsmedarbejderne – og en konstatering af, at hvis vi for alvor skal rykke noget, der får positiv betydning for medlemmerne, så er vi nødt til at gøre det sammen. En enkelt fagforening kan ikke gøre det alene.
Budskabet fra HK Kommunal, FOA, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening og BUPL var – og er - at der er behov for en genopretning af velfærden. Indsatsen har haft fokus på velfærden, som den ser ud i virkeligheden – og ikke som den ser ud i skåltaler på de bonede gulve. De seneste ti år er der forsvundet flere end 30.000 jobs i kommuner og regioner, og det kan mærkes af både borgere og ansatte.
I første omgang handlede indsatsen primært om det såkaldte omprioriteringsbidrag, der udhulede økonomien i kommuner og regioner. Sammen med formændene fra de øvrige organisationer besøgte HK Kommunals formand en lang række politikere, vi arrangerede velfærdstopmøde, skrev debatindlæg og kommunikerede massivt på sociale medier. Og det lykkedes heldigvis at få lempet omprioriteringsbidraget. Sidenhen har fokus primært været på behovet for genopretning på rigtig mange områder, og sidst i 2019 på at få fjernet moderniserings- og effektiviseringsbidraget, der konstant har presset vores arbejdspladser på økonomien.
I efteråret 2017 arbejdede Virkelighedens Velfærd sammen med et andet og bredere initiativ, nemlig Danmark for Velfærd, som også har et mål om at sikre velfærden i fremtiden. 4000 tillidsrepræsentanter var samlet til et stormøde i Odense den 4. oktober, og her blev det besluttet at etablere Velfærdens Dag den 7. november, hvor der rundt om i landet blev afholdt en lang række lokale aktiviteter.
På sundhedsområdet har vi haft – og har fortsat - et velfungerende samarbejde med andre faglige organisationer. Betegnelsen er sygehussamarbejdet. Foruden HK Kommunal er det Yngre Læger, Overlægeforeningen, Sundhedskartellet og FOA. Her har vi lavet talrige fælles aktiviteter så som debatindlæg, besøg hos en lang række sundhedspolitikere samt kampagner på sociale medier. Det er blandt andet lykkedes at påvirke politikerne til at fjerne to procents effektiviseringskravet i sundhedsvæsenet, og sidst i perioden har vi haft fokus på bekymringen om regionernes nedlæggelse, som heldigvis også blev taget af bordet af den nye regering. Sidst men ikke mindst har vi arbejdet på at sikre økonomiske vilkår for sundhedsvæsenet, som kan dække den demografiske udvikling, dyrere medicinpriser og nye behandlinger. Vi har også gennem sundhedssamarbejdet fået stor opbakning fra blandt andet lægerne, når det gælder behovet for flere lægesekretærer på hospitalerne.
Vi har sammen med HK Stat haft fokus på at sætte en fornuftig retning, når det gælder digitalisering af den offentlige sektor. I 2016 gennemførte vi sammen en stor undersøgelse om digitalisering, og vi afholdt efterfølgende en fælles høring på Christiansborg, hvor vi satte borgernes behov og medarbejdernes muligheder til debat.
Undersøgelsen viste, at borgerne siger klart nej til en ansigtsløs offentlig forvaltning. Langt hovedparten ønsker mennesker i den anden ende, når de kommunikerer med det offentlige. 2000 borgere blev spurgt, og her svarede mere end to ud af tre, at de synes, det er vigtigt altid at have mulighed for at komme til at tale med en medarbejder, der er godt inde i procedurer og regler. Lige så mange finder det i det hele taget vigtigt, at der er mennesker involveret i sagsbehandlingen i det offentlige. Det gælder især, når borgerne har brug for hjælp til sager, der handler om deres livsgrundlag. Høringen gav mulighed for at få politikerne i tale om de 10 pejlemærker for god digitalisering, som vi sammen med HK Stat har udarbejdet:
Medlemsudviklingen i kongresperioden er præget af OK18 forløbet med udsigten til en omfattende konflikt på det offentlige arbejdsmarked. Således fik HK Kommunal et kraftigt medlemsboost i foråret 2018 på godt 3000 medlemmer. Selvom det er lykkedes at fastholde omkring 75-80 procent af de nye medlemmer, har HK Kommunal haft et svagt vigende medlemstal i kongresperioden. Ultimo 2019 ligger medlemstallet på 45.650 betalende erhvervsaktive således er en anelse under niveauet ultimo 2016 på 45.900.
Det vigende medlemstal skyldes flere forhold. For det første har HK Kommunal en medlemssammensætning med relativ høj anciennitet. 35 procent af de betalende erhvervsaktive medlemmer er ældre end 55 år, hvilket er højere end for de andre HK-sektorer og det øvrige kommunale og regionale arbejdsmarked. Det betyder alt andet lige, at der vil være relativt flere, som er i målgruppen for at trække sig tilbage på efterløn eller pension.
Hertil kommer at elevoptaget på HK Kommunals områder har været faldende i en årrække. Det betyder, at der bliver uddannet færre HK’ere til at erstatte dem, som forlader arbejdsmarkedet, hvilket trækker det erhvervsaktive medlemstal ned.
Endelig har økonomien været stram i kommuner og regioner med store sparerunder til følge i en lang årrække. Det betyder færre HK-stillinger i kommuner og regioner.
På HK Danmarks kongres i oktober 2017 var der fokus på, hvordan HK kan være med til at sikre medlemmerne de bedste muligheder i digitaliseringen. Med en investering på 24 millioner kroner over fire år, blev indsatsen skudt i gang. Den former sig som et fremtidslaboratorium, kaldet HK LAB, og der er aktiviteter både centralt og lokalt. De 15 millioner kroner bruges centralt, og 9 millioner bruges til initiativer i lokalafdelingerne. Baggrunden for den massive indsat er, at en række HK-fag er truet af digitalisering og automatisering, og initiativet skal blandt andet fokusere på den omstilling, der skal til for, at HK-fagene også bliver en central arbejdskraft i fremtiden. En anden opgave for HK LAB bliver at udvikle HK som digital fagforening. Det kan for eksempel være ved at udvikle en jurarobot, som kan screene ansættelseskontrakter og sikre, at ingen HK-medlemmer bliver snydt for feriepenge, pension eller noget helt tredje.
På det organisatoriske område bød 2019 på en god nyskabelse, nemlig Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Mere end 80 fagforbund og 1,4 millioner lønmodtagere er nu samlet i en stor slagkraftig organisation. LO og FTF besluttede i foråret 2018 at fusionere, og den nye organisation blev en realitet den 1. januar 2019.
HK Kommunal har været en af de primære aktører i arbejdet for at skabe en ny fælles hovedorganisation. Ikke mindst med henblik på i højere grad at få skabt fokus på de offentligt ansattes udfordringer – og betydningen af den offentlige sektor i det hele taget. Vi kan allerede konstatere, at den nye organisation har haft positiv betydning for samarbejdsrelationerne både lokalt og centralt, og det er vores klare forventning, at det fortsætter.
Dannelsen af FH førte også til ændringer i Forhandlingsfællesskabet, hvor medlemsorganisationerne tidligere var opdelt på baggrund af, om de var FTF’ere eller LO’ere. Efter fusionen gav det ikke længere mening, så nu er Forhandlingsfællesskabet opdelt i 5 ”valggrupper”. OAO er en af dem, hvor HK Kommunals formand, Bodil Otto, er formand. De andre grupper er FOA, Akademikerne, Sundhedskartellet og FKK med lærerne og BUPL. Formændene for de fem grupper var et centralt organ under OK18, som blev kendt under betegnelsen ”5-banden”.
Forhandlingsfællesskabet har aftaler om MED både med KL og Regionerne. I MED-aftalerne i kommuner og regioner er pladserne fordelt ud fra organisationernes medlemskab af LO, FTF og AC. Det gælder især for pladserne i HovedMED. I forbindelse med dannelsen af FH blev det aftalt, at der i en årrække – eksempelvis den første FH-kongresperiode - ikke ændres på fordelingen af pladser. Det må forventes, at der snart går drøftelser i gang om, hvordan det skal håndteres i fremtiden.
Ved dannelsen af FH skulle den gamle grænseaftale mellem AC og LO erstattes af en ny mellem hele FH og Akademikerne. Som en særlig løsning er det aftalt, at den oprindelige grænseaftale mellem LO og AC fortsat gælder for HK Kommunal og HK Stat. Det betyder, at AC’s område er kandidatuddannelser og universitetsbachelorer, og HK Kommunals område er bl.a. erhvervsuddannelser, akademiuddannelser og professionsbachelorer. Og det er fortsat sådan, at efter- og videreuddannelse ikke ændrer på det. En masteruddannelse ændrer således ikke på, hvor man hører til, eller hvilken overenskomst man er omfattet af.
HK Kommunal har i kongresperioden arbejdet med at styrke og udvikle det fagpolitiske engagement. Udgangspunktet er, at det skal være let for medlemmerne at engagere sig, og at det skal sikres, at der hele tiden står nogen på spring, når en tillidsvalgt går af. Samtidig er det vigtigt for hele organisationen, at medlemmerne involveres. Bestyrelsen vedtog i december 2018 følgende konkrete målsætninger for arbejdet:
I forhold til sommerskole blev der i foråret 2019 taget initiativ til at planlægge den første i august 2019. Vi måtte dog konstatere, at vi var for sent ude. Vi kunne ikke skaffe det fornødne antal tilmeldinger, så derfor måtte sommerskolen aflyses. Der bliver arbejdet videre med et nyt initiativ, hvor vi har mulighed for at invitere i bedre tid.
HK Kommunals bestyrelse har i kongresperioden deltaget i Folkemøderne med henblik på at sætte fokus på vores mærkesager. HK har et fælles telt på Folkemødet, og her har HK Kommunal haft en lang række velbesøgte arrangementer om blandt andet digitalisering, ledelse, værdien af den offentlige sektor, digital chikane m.v. Vi har også brugt virtual reality-teknikken til at kunne invitere indenfor på forskellige velfærds-arbejdspladser. Deltagerne på Folkemødet 2018 kunne blandt andet gennem brillerne få et indblik i, hvordan hverdagen udspiller sig i Borgerservice i Middelfart. Samtidig har medlemmer af bestyrelsen deltaget i mange debatter hos andre organisationer. Det har blandt andet handlet om pension, tilbagetrækning, arbejdsmiljø m.v.
Den organiserende fagforening har udviklet sig fra at være en særlig indsats til at være en forankret arbejdsmetode i HK Kommunal. Lige fra overenskomstforhandlingerne og til hverdagen på arbejdspladserne er der fokus på at invitere potentielle medlemmer indenfor. Det gælder tillidsrepræsentanter, afdelinger og sektoren. Vi har fastholdt et samarbejde mellem afdelingerne og sektoren for at inspirere hinanden og udvikle nye velfungerende måder at organisere på, ligesom der også er fokus på organisering i FH-regi. Organisering står ligeledes centralt i de udviklingssamtaler, afdelingerne afholder med tillidsrepræsentanterne.
HK Kommunal har i kongresperioden deltaget aktivt i det internationale arbejde. Næstformand Mads Samsing har været formand for en af de fire faste komitéer i EPSU, nemlig lokal og regionalkomitéen. EPSU er en forkortelse for European Federation of Public Services Unions - altså et samarbejde mellem fagforeninger for offentligt ansatte i Europa. Som formand for lokal- og regionalkomitéen i EPSU leder Mads arbejdet i den sociale sektordialog for lokal og regional forvaltning i samarbejde med en repræsentant fra den europæiske kommune- og regionsforening CEMR, der er arbejdsgiverpart.
EU har i dag stor betydning for vores arbejdsvilkår i Danmark, og derfor er det afgørende at være en del af det internationale arbejde på europæisk plan. Blandt de emner, der har været drøftet, er betydningen af omstruktureringer, digitalisering og arbejdsmiljø.
Vi har deltaget i EPSU-kongres i 2019, og vi har deltaget i PSI-kongres i 2017. PSI er den verdensomspændende sammenslutning af offentligt ansattes organisationer, hvor EPSU udgør den europæiske region.
I nordisk regi samarbejder vi i NTR med vore søsterorganisationer i Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne. Her har der været afholdt møder på formandsniveau og større temamøder med deltagelse af HK Kommunals bestyrelse. Emnerne har blandt andet været digitalisering, robotisering og automatisering i forhold til de administrative opgaver. NTR er et godt forum til videndeling og et værdifuldt forum for organisationerne i forhold til at tage bestik af den udvikling, der er på vej. Der er en tendens til, at når noget sker i et af de nordiske lande, så kan man regne med, at en tilsvarende udvikling kan være på vej andre steder. Derfor prioriterer HK Kommunal at være en del af NTR.