HK Menu

Skriftlig beretning

Gå på opdagelse i alt det der er sket siden sidste kongres. Vi har også lavet 5 film om centrale emner fra kongresperioden.

X

Arbejdslivet i kommuner og regioner


Et arbejdsliv i forandring

Et arbejdsliv i konstant forandring. Reformer lokalt og centralt. Ændrede rammevilkår. Digitalisering. Centralisering. Udlicitering – og hjemtagelse af opgaver igen. Nye måder at arbejde på. Nye måder at styre på. 

Sådan har mange HK’ere i kommuner og regioner oplevet hverdagen i den indeværende kongresperiode. Snævre økonomiske rammer og krav om øget produktivitet har præget dagligdagen. Og det har kunnet mærkes på arbejdspladserne, hvor mange medarbejdere har oplevet et tiltagende arbejdspres med få ressourcer i forhold til antallet af arbejdsopgaver. Presset på de ansatte er vokset. Derom er der ingen tvivl.

Flere medarbejdere oplever samtidig, at de må gå på kompromis med deres faglighed, og at etiske dilemmaer fylder i hverdagen, hvilket for mange er medvirkende til at forstærke oplevelsen af et presset og stresset arbejdsmiljø.

Det er baggrunden for, at HK Kommunal prioriterer indsatsen for at skabe større trivsel på arbejdspladserne - og baggrunden for at dette tema præger den forestående kongres.

HK Kommunals indsatser i kongresperioden har taget udgangspunkt i de aktuelle udfordringer, som medlemmerne står i – det gælder bl.a. overenskomstforhandlingerne med etablering af kompetencefonde, lønforsikring, karrieretelefon, udvikling af nye kompetenceprofiler samt en fagetik.

  • I kommuner og regioner har HK Kommunal gennem overenskomstforhandlingerne været med til at sikre velpolstrede kompetencefonde, som giver alle muligheden for at søge op til 25.000 kroner årligt til kompetencegivende videreuddannelse.
  • HK Kommunal har i kongresperioden som den første fagforening oprettet en banebrydende kollektiv lønforsikring, der har betydet en afgørende forskel for arbejdsløse medlemmer.
  • Gennem Karrieretelefonen, der kom til i 2014, kan medlemmerne nu få råd og sparring om, hvordan de kommer videre i deres karriere. Hver mandag sidder HK Kommunals eksperter klar ved telefonerne.
  • Sammen med KL har vi udviklet kompetenceprofiler for HK’erne i fremtiden. Projektet viser, at der forventes større krav til en bredere faglighed, og at det er vigtigere end nogensinde, at den enkelte videreuddanner sig.
  • Der er udviklet en fagetik for HK Kommunals medlemmer og en værktøjskasse, der skal hjælpe med til at få drøftelser om fagetiske problemstillinger i gang på arbejdspladserne.

Personaleudviklingen i kommunerne

Den kommunale beskæftigelse er faldet med over 12.000 helårspersoner siden sidste kongres svarende til tre procent, mens der på kontorområdet har været et fald på 1.900 helårspersoner eller på over fem procent. 

Cirka 500 af de 1.900 kan dog tilskrives overflytning af medarbejdere til Udbetaling Danmark. Men selv korrigeret for Udbetaling Danmark har faldet i kontorbeskæftigelsen været relativt større end det generelle beskæftigelsesfald. Denne problematik har fyldt i HK Kommunals arbejde, både når det gælder politisk interessevaretagelse, og når det gælder om at varetage HK’ernes interesser over for de konkrete arbejdsgivere.

Personaleudviklingen i regionerne

I regionerne har der generelt været en positiv beskæftigelsesudvikling. Således er den samlede beskæftigelse steget med cirka 4.400 helårspersoner i perioden april 2012- april 2015 svarende til 3,8 procent. En næsten tilsvarende udvikling ses på kontorområdet, hvor beskæftigelsen er steget med godt 200 helårspersoner eller med 3,6 procent.   

Til gengæld har beskæftigelsen for lægesekretærer stort set ligget uændret på 8.800 helårspersoner. Det vil sige, at den svagt positive beskæftigelsessituation i regionerne de senere år ikke er kommet lægesekretærerne til gode. Også her har HK Kommunal og lægesekretærerne i DL gjort en stor indsats for at påvirke politikere og arbejdsgivere, når det gælder værdien af den administrative faglighed især i sundhedsvæsenet.

Kommuner og regioner i en økonomisk spændetrøje

Den offentlige sektor har siden 2011 været underlagt en stram politisk og økonomisk styring først med den såkaldte genopretningspakke, som fastlagde 0-vækst i den offentlige service i 2011-13, og fra 2014 med en budgetlov, hvor der fastsættes årligt bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for 4 år ad gangen. Som en del af styringen har der siden 2011 været en skarp økonomisk sanktion for kommunerne i tilfælde af overskridelse af kommuneaftalens rammer. Sanktionerne er efterfølgende blevet udvidet til stat og regioner. Sanktionsmekanismen har betydet, at kommunerne ikke har brugt deres budget fuldt ud og har sparet mere end aftalt af frygt for at blive trukket i bloktilskud. 

En opgørelse i 2011-14 på de kommunale regnskaber viser, at kommunerne brugte 18 mia. kr. mindre på velfærd end aftalt, hvilket har lagt en dæmper på den økonomiske aktivitet og desuden betydet, at borgerne ikke får den velfærd, de var stillet i udsigt.  Den stramme styring og de snævre økonomiske rammer de senere år har sat sit præg på temaerne i kommuner og regioner og på de ansattes hverdag, hvor det primært har handlet om at spare og effektivisere. HK Kommunal har rettet henvendelse til alle landets kommuner, og vi har også haft dialog med regeringen om problematikken i et forsøg på at få bugt med underfinansieringen og få lempet den stramme styring, hvilket dog ikke er lykkedes.

Kommuneaftalerne

Med den ny V-regering, der kom til i juni 2015, er skruen strammet yderligere, når det gælder den kommunale økonomi. Bl.a. er der lagt op til et omprioriteringsbidrag, som gør, at kommunerne skal spare en procent om året de kommende år svarende til, at 2,5 milliarder kroner forsvinder fra de kommunale kasser hvert år. Pengene vil regeringen bruge på såkaldt særligt prioriterede områder.

HK Kommunal har været og er dybt bekymret over sparekursen, der er langt ude over, hvad Venstre lovede danskerne i valgkampen. Omprioriteringsbidraget er et administrativt cirkus, der ikke tjener noget fornuftigt formål. HK Kommunals bekymring går også på, at det decentrale Danmark er skudt tilbage med denne aftale, hvor regeringen tager tøjlerne ud af hænderne på kommunerne og lader de lokale forvaltninger stå tilbage på perronen uden beslutningskraft. Derudover bliver besparelserne mærkbare for borgerne, for der er ikke meget fedt tilbage i kommunerne, som jo allerede har effektiviseret mærkbart de seneste mange år. Frem mod 2020 er der tale om en barbering af velfærden på i alt 10 milliarder kroner, hvilket rammer både virksomheder og borgere.

Regionsaftalerne

Regionsaftalen, der blev indgået i sensommeren 2015, lægger ligeledes op til en urimelig stram økonomi, og regionerne bliver også omfattet af et omprioriteringsbidrag på udvalgte områder som administration og regionale udviklingsopgaver.

De ansatte skal løfte betydelige effektiviseringer, som de også har skullet det i årene forinden. Den stramme økonomi har kunnet mærkes i hverdagen, hvor presset på personalet har nået hidtil uanede højder. Samtidig har hospitalerne haft svært ved at styre udgifterne til medicin og nye dyre behandlinger, og det betyder, at alle regioner har lagt spareplaner frem for de kommende år på samlet omkring to milliarder kroner med nedskæringer på bl.a. de administrative funktioner. Regionsaftalen for 2016 tilfører 1,5 milliarder til sygehusvæsenet, og der er også tilført midler gennem finansloven. Men det er ikke nok til at undgå besparelserne, bl.a. fordi der samtidig stilles nye opgaver til sygehusvæsenet. HK Kommunal og lægesekretærerne i DL har været i pressen og haft dialog med politikerne på Christiansborg for at skabe fokus på konsekvenserne, nemlig at det ikke kan undgå at gå ud over hospitalernes service og patientsikkerheden. Der er også appelleret til hospitalsledelserne om at være særdeles fokuserede på de vilkår, de ansatte fungerer under og på behovet for efteruddannelse, der vokser i takt med de mange forandringer.

En offentlig sektor i forandring

Udbetaling Danmark blev en realitet

Et flertal i Folketinget vedtog i marts 2012 loven om oprettelsen af Udbetaling Danmark, hvilket fik betydning for en stor gruppe af HK Kommunals medlemmer. Loven betød nemlig, at en række opgaver med udbetaling af ydelser til borgerne skulle centraliseres og overgå fra kommunerne til ATP - og dermed en overflytning af en stor gruppe medlemmer, som var beskæftiget med disse opgaver. 

HK Kommunal har været meget bekymret over modellen. For det første fordi det for borgerne kan være uigennemskueligt, hvor de skal henvende sig, når man på den måde har flere indgange til det offentlige. Borgerne risikerer ligeledes at havne mellem flere stole, hvilket også har været fremme i medierne. Samtidig er det bekymrende, at man flytter væsentlige områder uden for den lokale politiske indflydelse, fordi det betyder, at borgerne ikke længere har mulighed for at øve indflydelse på serviceniveau mv. via demokratiske valg. 

HK Kommunals sektorbestyrelse har arbejdet aktivt over for Folketinget, kommuner og medier for at gøre opmærksom på disse bekymringer. Selve åbningen af Udbetaling Danmark som ny myndighed fandt sted den 1. oktober 2012, og gradvist frem til 2013 blev opgaverne familieydelser, barselsdagpenge, førtidspension, boligstøtte og folkepensionen flyttet. I alt 1000 af HK Kommunals medlemmer blev berørt af flytningen, og HK Kommunal har ydet konkret hjælp og bistand til de berørte.

I 2014 blev der fra Moderniseringsstyrelsens side lanceret nye planer om at overføre endnu flere områder fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Bekymringen fra HK Kommunals side var den samme, nemlig at en øget centralisering af ydelser giver dårligere service og nærhed i forhold til borgerne, og samtidig udhuler man det lokale demokrati ved at fratage kommunerne arbejdsopgaver. 

HK Kommunal gik igen aktivt ind i sagen, og det lykkedes heldigvis at overbevise de ansvarlige politikere, der stoppede den massive overflytning af opgaver. Kun ganske få og ubetydelige opgaver endte med at blive flyttet. I skrivende stund er der i forbindelse med V-regeringens planer om udflytning af arbejdspladser planlagt overflytning af nye områder til Udbetaling Danmark, denne gang statslige opgaver.

Fremtiden for regionerne

Der har i kongresperioden været stor usikkerhed om fremtiden for regionerne. Flere borgerlige partier gik i foråret 2015 til valg på, at regionernes skulle nedlægges, men uden at have en plan for, hvordan styringen af området så skulle være. Sagen, der naturligvis skabte usikkerhed blandt ledelse og ansatte i regionerne, er foreløbig endt med, at V-regeringen har givet regionerne fire år til at leve op til en række prioriterede mål. Kan regionerne det, så overlever de. Kan de ikke, bliver de nedlagt, lyder meldingen fra Venstre. 

Sagen har ikke kunnet undgå at påvirke de ansatte i regionerne, og HK Kommunal har været en aktiv part i debatten, fordi vi frygter, at endnu en stor reform på området vil tage fokus fra de virkelige problemer i sundhedsvæsenet, som ikke har noget at gøre med strukturen. Samtidig er vi bekymret for, at en centralisering vil mindske den lokale indflydelse på området, og at det vil gå ud over patienter og borgere.

Jobcentrene i vælten

Beskæftigelsesområdet er formentlig det område i den offentlige sektor, som har været udsat for flest ændringer. Siden 2006 er der indgået mere end 40 politiske aftaler på området, og alene de seneste seks år fem ganske gennemgribende reformer: Det gælder dagpenge og sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt senest beskæftigelsesreformen ud over de talrige små og store ændringer på eksempelvis integrationsområdet.

Samtidig blev strukturen fundamentalt ændret, da kommunerne overtog hele området som følge af strukturreformen. Dertil kom, at mange kommuner havde svært ved at finde den rette formular for jobcentrets organisatoriske udformning, så medarbejderne oplevede talrige strukturændringer, en tendens der desværre ikke er aftaget som følge af de konstante reformer. 

Konsekvensen for medarbejderne har været markante: Stress, uklare mål, stort arbejdspres. HK Kommunals næstformand Mads Samsing og områdeformand på beskæftigelsesområdet Ilse Asmussen har gentagne gange gjort opmærksom på problemerne i medierne, og mange afdelinger har gjort en stor indsats på de konkrete jobcentre for at få ledelsen i tale om de vanskelige vilkår, og der er afholdt mange møder på jobcentrene for at få forbedret vilkårene.

Biblioteker og borgerservice

Flere kommuner har i de seneste år valgt at lægge borgerserviceopgaver på folkebibliotekerne. Baggrunden har nogle steder været besparelser, men også ønsket om øget tilgængelighed for borgerne eller én indgang til det offentlige. 

Sammenlægningen har betydet en stor forandringsproces for medarbejderne - både på bibliotekerne og i borgerservice, og mange steder har det været uklart, hvordan man skulle takle myndighedsopgaverne på de sammenlagte arbejdspladser.

Planer om fælles callcentre

Digitaliseringsstyrelsen havde i 2013 store planer om et eller flere fælles callcentre, der centralt skulle tage sig af borgernes henvendelser til det offentlige. HK Kommunal var og er dybt bekymret over planerne – især for borgernes service – og vi gik aktivt ind i arbejdet for at få belyst og analyseret området. Centrale callcentre vil gøre det vanskeligt at tilbyde en helhedsorienteret og borgernær service af høj kvalitet, ligesom det ikke giver mening at se borgerhenvendelser isoleret fra den øvrige opgaveløsning og borgerbetjening i kommunerne. 

Samtidig kan vi se, at mange kommuner i virkeligheden har overhalet Digitaliseringsstyrelsen og lokalt har etableret meget velfungerende fælleskommunale kontaktcentre. Det gælder bl.a. i Midtjylland, hvor 19 kommuner er gået sammen om ”Den digitale Hotline”. Her kan borgerne ringe både om dagen, om aftenen og i weekenden og få hjælp. På Sjælland er ni kommuner på tilsvarende vis gået sammen om et fælles kontaktcenter – og flere andre kommuner er på vej med lignende planer.

 

Frivillige rykker ind

Flere og flere af HK Kommunals medlemmer oplever, at frivillige rykker ind på arbejdspladserne, og at man som ansat skal arbejde sammen eller forholde sig til frivillige.

Derfor har HK Kommunal sammen med fire andre fagforeninger og en række frivillige organisationer aftalt spilleregler for frivillige i den offentlige sektor

Spilleregler 2.0 er navnet på aftalen. Den udstikker retningslinjer og principper for, hvordan frivillige og ansatte kan samarbejde i den offentlige sektor til gavn for borgere og velfærd. I forbindelse med udarbejdelsen af spillereglerne var HK Kommunal med til at sætte fokus på problemstillingen ved en stor og velbesøgt konference i København. 

Udlicitering – og hjemtagelse af opgaver igen…

Konkurrenceudsættelse og udlicitering har været det store dyr i åbenbaringen i mange kommuner. Men mange kommuner har måttet sande, at det ofte er en kortsigtet beslutning. Flere har forsøgt at udlicitere eksempelvis lønadministrationen, men en del kommuner har måttet tage området tilbage igen, fordi det slet ikke kunne betale sig. Og yderligere var det bøvlet og besværligt. Og forsøgene kostede dyrt. De samme tendenser har vi set på beskæftigelsesområdet. 

Dansk Industri var i efteråret 2015 ude med et brev til samtlige landets kommuner, hvor organisationen på en helt useriøs måde havde beregnet sig frem til, hvor meget hver enkelt kommune kunne spare ved at udlicitere. HK Kommunal gik sammen med FOA og 3F om et gennemanalyseret svar til DI og til kommunerne om, hvordan det ser ud i virkeligheden.

En anden grund til at være på vagt er, at vi ved, at hvert tiende udbud fra blandt andet kommuner og regioner bliver vundet af private virksomheder, som har fået en rød eller gul smiley af Arbejdstilsynet for dårligt arbejdsmiljø. Først giver Arbejdstilsynet virksomhederne påbud for dårlige arbejdsforhold, og så vinder selvsamme virksomheder kontrakter hos det offentlige. Det er ikke i orden.

Digitalisering

Digitalisering har været og er fortsat et af kodeordene for politikere og arbejdsgivere, når det gælder udviklingen af den offentlige sektor. HK Kommunal er generelt positiv over for øget digitalisering på alle de områder, hvor det giver mening for borgerne. Men vi kan se, at den måde, man generelt griber digitaliseringen an på, bør ændres. Hidtil er det sket oppefra og ned, mens det i langt højere grad bør ske nedefra og op – altså med involvering af borgere og ansatte. 

Hvis borgere og ansatte involveres, vil vi i langt højere grad lykkes med at få bedre it-systemer i det offentlige. Samtidig er der en tendens til, at arbejdsgiverne vælger at høste gevinster af digitaliseringen, før de har vist sig, hvilket er helt uholdbart. Denne pointe har HK Kommunals næstformand gjort opmærksom på over for arbejdsgiverne og i pressen. I skrivende stund har HK Kommunal sammen med HK Stat gang i planlægningen af en konference om digitalisering, som netop skal sætte fokus på disse udfordringer. 

Fælleskommunale selskaber

Kommunernes stærke fokus på besparelser i disse år medfører, at en del kommuner eftersøger alternative selskabsformer, når det drejer sig om at få løst opgaver. Flere af disse nye kommunale og fælleskommunale selskaber kan give store udfordringer for de medarbejdere, der må flytte fra kommunen til det nye selskab. 

Hvis der er tale om selskaber, der er godkendt efter paragraf 60 i den kommunale styrelseslov, fortsætter medarbejderne på den kommunale overenskomst, og dermed er løn- og arbejdsforhold sikret. Det samme gælder, hvis der tegnes en tiltrædelsesoverenskomst, eller hvis den nye virksomhed bliver en serviceaftalevirksomhed og dermed omfattet af KL-overenskomsten. 

Andre selskabskonstruktioner medfører imidlertid, at medlemmerne ikke er sikret de samme løn- og arbejdsvilkår, som de havde via den kommunale overenskomst. Og her er det, at flere medlemmer desværre har oplevet forringelser i deres vilkår. 

HK Kommunal mener, det er urimeligt, at nogle kommuner på den måde kan spekulere i at finde besparelser, der hidrører fra, at medarbejderne tilbydes dårligere løn- og arbejdsvilkår, og vi arbejder for, at der vælges konstruktioner, hvor det ikke sker. HK Kommunal vurderer desuden altid i de konkrete tilfælde, om gældende regler er overholdt, og de tillidsvalgte støtter op om de medarbejdere, der oplever en flytning fra en kommunal ansættelse til et fælleskommunalt selskab. Generelt har vi et særligt fokus på medlemmerne i de fælleskommunale selskaber og på deres specielle forhold.

Løn- og arbejdsforhold

OK13

2013 indledt med overenskomstforhandlinger

Fra årets begyndelse var der hektisk aktivitet med overenskomstforhandlinger – både i og uden for forhandlingslokalerne. Konflikten på skoleområdet, hvor lærerne blev lockoutet, prægede vores forhandlinger, selv om vi ikke var en del af skolekonflikten. Blandt andet medførte den, at vores urafstemning blev udskudt. 

Resultater af OK13

Den samlede værdi af overenskomstresultatet i 2013 blev 2,2 procent over to år. De fleste penge, nemlig 1,9 procent gik til generelle lønstigninger. Resten gik til forbedringer på ATP og på årets helt store nyskabelse, kompetencefondene.

Netop fordi forløbet op til overenskomstforhandlingerne havde vist, at der ikke var de store lønmidler at gøre godt med, var det vigtigt for os at indgå aftaler om emner, der ikke var omkostningstunge, men som alligevel pegede fremad. Her lagde vi helt afgørende vægt på videreuddannelse og på at sikre midler til dette gennem kompetencefondene.

Kompetencefonde

Som sagt var den helt store nyskabelse i OK13 etableringen af kompetencefonde i regioner og kommuner, hvor medlemmerne kan søge op til 25.000 kroner årligt til kompetencegivende uddannelse. Vi indgik en aftale med arbejdsgiverne, hvor det er en forudsætning for udbetaling af penge, at tillidsrepræsentanten skriver under på ansøgningen. På den måde sikrede vi, at tillidsrepræsentanterne altid involveres, og at der lægges op til dialog.

Fonden begyndte 1. januar 2014, og man kunne søge fra 1. oktober. Der har lige fra begyndelsen været et stort og positivt pres på midlerne fra medlemmer og tillidsrepræsentanter. Den massive søgning viste for alvor, at der var – og er - et stort behov for videreuddannelse. På det regionale område blev kompetencemidlerne revet væk. I alt fik 359 glæde af de afsatte 6,5 mio. kroner i overenskomstperioden. Puljen i regionerne løb desværre tom allerede i begyndelsen af året, og HK Kommunal pressede på over for regionerne for at finde flere midler. Det lykkedes desværre ikke i perioden, men gennembruddet kom heldigvis ved overenskomstforhandlingerne i 2015.

På det kommunale område godkendte fonden i 2014 ca. 2.800 ansøgninger for godt 31 mio. kroner. De mange ansøgninger i kommuner og regioner blev til på baggrund af en stor uddannelsesindsats over for tillidsrepræsentanterne i forhold til kompetencefondene. Denne indsats begyndte i efteråret 2013 og fortsatte i foråret 2014.

Hør Line fortælle om hvad hun har fået ud af muligheden.

Delpension

Med i OK13 var også en aftale om delpension, hvor vi nu har fået en mulighed for, at man som overenskomstansat over 60 år efter aftale med sin arbejdsgiver kan gå på nedsat tid og samtidig tage hul på op til 1/3 af sit pensionsdepot. Man bruger således af sin pension, mens man stadig arbejder. En af de fordele, der kan være, er, at det kan få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Urafstemning om OK13

For første gang i HK Kommunals historie kunne vores medlemmer kun stemme elektronisk. Vort mål var at få stemmeprocenten over 40% og at komme i kontakt med så mange medlemmer og potentielle medlemmer som overhovedet muligt. 

Vi nåede målet efter en stor lokal indsats med besøg på mange arbejdspladser. Stemmeprocenten endte på 41,9. Det var 2,3 procentpoint mere end ved OK11 forhandlingerne. Afstemningen endte med et overbevisende ja, nemlig 94,2%.

OK15

15.000 input fra medlemmerne til OK15

Arbejdet med OK15 blev indledt – allerede i september 2014 – hvor HK Kommunal udrullede en stor kampagne med besøg på en lang række arbejdspladser. Formålet var at gøre medlemmerne opmærksomme på de kommende overenskomstforhandlinger og få input fra så mange som muligt om de vigtigste udfordringer i arbejdslivet. 

Kampagnen resulterede i 15.000 forslag, udsagn og ideer fra medlemmerne, som efterfølgende – sammen med de indkomne forslag - dannede grundlaget for HK Kommunals overenskomstkrav, der blev præsenteret for arbejdsgiverne. 

Medlemmerne pegede bl.a. på mere efteruddannelse, bedre arbejdsmiljø, mindre stress, for stort arbejdspres, mere anerkendelse, bevarelse af frokostpause og seniorordninger og så selvfølgelig en god lønudvikling. Indsamling af ideer og forslag fra medlemmerne dannede første del af den store OK-kampagne, som blev fulgt op efter forhandlingerne, hvor politikere og ansatte i HK Kommunals sekretariat sammen med politikere og ansatte i HK-afdelinger igen besøgte arbejdspladser for at fortælle om resultatet og opfordre medlemmerne til at deltage i afstemningen.

En af dem, som vi mødte da vi var ude på arbejdspladserne, var Morten. Hør ham fortælle om det her.

Vores aftaler – din styrke

Sammen med omkring 30 andre organisationer i det nye Forhandlingsfællesskab (tidligere KTO) udviklede vi en fælles kampagne, der lagde op til de fælles overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Formålet med kampagnen var at vise fællesskabets styrke gennem:

  • Værdien af overenskomsterne
  • Værdien af tillidsrepræsenter og arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladserne
  • Værdien af et godt psykisk arbejdsmiljø

Kampagnens slogan blev ”Vores aftaler. Din styrke” og resulterede i en kampagnefilm, som er blevet delt flittigt på de sociale medier, en formandsfilm, der illustrerer sammenhold, og som også er blevet delt. Der har desuden været en pæn presseomtale af kampagnen og budskaberne, ligesom også en fælles medlemsundersøgelse blev godt eksponeret i medierne. Kampagnen kan fortsat ses på www.voresaftalerdinstyrke.dk. Og filmen er lige her:

Resultaterne af OK15

Resultatet af overenskomstforhandlinger 2015 betød mere i lønningsposen samt en række andre forbedringer af arbejdsvilkårene. Lønstigningen blev 5,4 procent over tre år. Dertil kom forhøjelse af ATP-bidraget og markant forhøjelse af pensionsbidragene, så den laveste pensionsprocent inden for HK Kommunals overenskomster excl. elever pr. 1. april 2016 er 15,54 procent. 

Der blev bedre barsel til mænd og en række forringelser, som arbejdsgiverne lagde op til bl.a. på seniorområdet, blev heldigvis afværget. Der blev etableret rejsehold og ekspertbistand, som kan rådgive om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen og kan rekvireres af leder- og medarbejderrepræsentanter i enighed. 

En af HK Kommunals store mærkesager i regionerne faldt på plads, nemlig en kompetencefond, der forbedrer mulighederne for videreuddannelse markant. Puljen i regionerne løb tom under forrige overenskomstperiode, og derfor var det helt afgørende for HK Kommunal at få etableret en solid kompetencefond også i regionerne. På det kommunale område blev det aftalt at skyde flere penge i kompetencefonden på dette område. 

Resultatet af OK15 betød også, at fleksjobbere kom ind i forhandlingssystemet, noget HK Kommunal har arbejdet for gennem længere tid. For fleksjobberne betyder det, at tillidsrepræsentanten skal indgå lønaftaler for fleksjobbere på præcis samme måde som for alle andre ansatte. OK15 betød en omlægning af den reguleringsordning, der sikrer, at vores løn holder trit med det private arbejdsmarked. Ligesom i staten blev der indført et ”privatlønsværn”, som betyder, at de kommunale lønninger i et enkelt år ikke stiger mere end de private. Skulle det ske, modregnes med 100 procent.

Urafstemning om OK15

HK Kommunals sektorbestyrelses mål var at besøge så mange arbejdspladser som muligt og få mere end 50 procent af medlemmerne til at deltage i afstemningen. Det mål blev indfriet til fulde. Ikke mindre end 64 procent af HK Kommunals medlemmer stemte – en historisk høj stemmeprocent. 

Baggrunden skal ses i den store kampagne, hvor vi allerede i september 2014 involverede medlemmerne i forhandlingerne. 98,1 procent stemte ja til overenskomstresultatet.

Banebrydende kollektiv lønforsikring

De delegerede på HK Kommunals kongres 2012 skrev Danmarks-historie, da de med overvældende flertal besluttede, at HK Kommunal som den første fagforening i landet skulle give medlemmerne en kollektiv lønforsikring. Lønforsikringen omfatter alle HK’ere, der er medlemmer af HK Kommunal og HK’s a-kasse, og den betyder, at medlemmerne i tilfælde af ledighed vil få hævet indkomsten fra i gennemsnit 60 procent af den hidtidige løn til cirka 80 procent af den hidtidige løn i seks måneder, dog fraregnet et beløb svarende til arbejdsmarkedsbidrag.

Lønforsikringen blev etableret pr. 1. juli 2012, og de første ledige fik i løbet af efteråret 2012 penge fra lønforsikringen. Frem til august 2015 har ca. 986 medlemmer fået glæde af lønforsikringen. I alt har de fået udbetalt godt 13 millioner kroner. Hver ledig har i gennemsnit fået godt 3000 kroner om måneden fra forsikringen.

Præmien blev fra begyndelsen sat til 35 kroner. Den er siden forhøjet to gange af tre kroner, så den i skrivende stund i november 2015 udgør 41 kroner. Ud over den almindelige prisregulering dækker stigningen en udvidet dækning for de lavest lønnede medlemmer, så de også kan få glæde af forsikringen, samt en udvidet dækning, så medlemmer med længerevarende sygdom eller på barsel ikke mister retten til erstatning fra lønforsikringen efter 18 måneder. Præmien på 41 kroner er langt under, hvad individuelle lønforsikringsprodukter kan tilbyde.

Forsikringen drives af en fond, som ejes af HK kommunal. Fondens økonomi er sund, og der har ikke været behov for en regulering af præmien i september 2015. Som administrationsselskab blev Alka valgt. Dels på grund af ekspertisen, og dels på grund af, at de ville være med til at etablere en automatiseret ordning. Kontrakten er tre-årig og er genforhandlet i 2014.

HK Kommunals lønforsikring har fra begyndelsen vakt stor interesse både i medierne og hos andre fagforeninger. Talrige delegationer har været på besøg for at studere, hvordan HK Kommunal har gjort det, og efterfølgende er flere fagforeninger fulgt efter. Det gælder bl.a. HK Stat og Socialpædagogernes Fagforening, der også har etableret lønforsikringer.

Tjek din lønseddel

HK Kommunals sektorbestyrelse besluttede i 2014, at man fra 2015 ville deltage i LO’s OK-kampagne, når det gælder tjek af lønsedler i to uger i november. Flere andre faglige organisationer har gennem nogle år kørt lønseddeltjek i disse uger med gode resultater.

HK Kommunals sekretariat har sammen med afdelingerne tilrettelagt kampagnen med bl.a. materiale og undervisning af de medarbejdere, der gennemfører de konkrete løntjek.

Arbejdsmiljø og trivsel

Stress og dårlig trivsel – et problem for mange

Mere end tre ud af fire HK’ere i kommuner og regioner oplever symptomer på stress, eksempelvis søvnbesvær, problemer med koncentration og hukommelse samt øget irritation. Og lidt mere end hver tredje betegner sig selv som ”stresset”. 

Det viser HK Kommunals personalepolitiske undersøgelse fra 2013. Undersøgelsen viser samtidig, at bare hver femte HK’er har en klar oplevelse af, at ledelsen inddrager dem i udviklingen af arbejdspladsen. Mere end hver tredje oplever kun i mindre grad eller slet ikke at have indflydelse på udviklingen. Mange medlemmer tilkendegiver samtidig, at de må gå på kompromis med deres faglighed, og at etiske dilemmaer fylder i hverdagen.

Bl.a. på den baggrund har arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø fyldt i perioden – både i form af konkret fagligt arbejde, i form af projekter og ved overenskomstforhandlingerne. Erfaringen er, at der KAN gøres noget, men det halter gevaldigt med at få implementeret den eksisterende viden fra trivselsmåling og arbejdspladsvurderinger i hverdagen.

Har du inden for det seneste år oplevet nogen af følgende symptomer, som du mener skyldes stress på arbejdspladsen?

Stress rammer også ledere

Stress rammer ikke kun medarbejdere. Også lederne har fået en mere presset hverdag. Og oplevelsen af stress er stort set identisk hos ledere og medarbejdere. Derfor har ikke kun medarbejderne, men også lederne behov for støtte og konkrete indsatser på arbejdspladsen for at komme problemet til livs.

Lederne:

  • 65 procent oplever, at arbejdspladsen er præget af stress
  • 35 procent oplever sig selv som stressede

Medarbejderne:

  • 70 procent oplever, at arbejdspladsen er præget af stress
  • 36 procent oplever sig selv som stressede

Det vigtige samarbejde

Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for et godt arbejdsliv for medarbejdere og ledere – og sikrer i sidste ende, at opgaverne løses hurtigere og bedre til gavn for borgerne. Derfor bestrider arbejdsmiljørepræsentanterne et meget vigtigt hverv, og deres funktion på arbejdspladserne er helt afgørende. Alt for ofte bliver stress anset for den enkeltes problem og ikke organisationens ansvar. 

HK Kommunal arbejder ud fra, at arbejdsrelateret stress er en fælles udfordring på arbejdspladsen og ikke et individuelt problem. Ansvaret for at tage hånd om at skabe et godt arbejdsmiljø påhviler ledelsen, men opgaven løses bedst i et konstruktivt samarbejde mellem ledelse, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant.

Fakta: udvikling i antal arbejdsmiljørepræsentanter

Den vinkel har præget HK Kommunals indsats for et bedre arbejdsmiljø og vil også præge den forestående kongres. Et af svarene på de mange udfordringer i arbejdsmiljøet er nemlig et godt samarbejde på den enkelte arbejdsplads mellem lederen, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten. HK Kommunals erfaring er, at der hvor samarbejdet fungerer, oplever medlemmer et bedre arbejdsmiljø. 

Derfor har HK Kommunal fokus på i første omgang at få et øget samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne på den enkelte arbejdsplads.

Et godt samarbejde har stor værdi

Søren er arbejdsmiljørepræsentant. Hør ham fortælle om værdien af et godt samarbejde i denne video.

Pres på syge medarbejdere

Det er HK Kommunals oplevelse, at arbejdsgivernes lunte er blevet kortere over for syge medarbejdere, der nu fyres hurtigere i både kommuner og regioner. Samme oplevelse har en række andre fagforeninger – bl.a. Danmarks Lærerforening, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen. 

HK Kommunal har sammen med de øvrige fagforeninger slået alarm over denne destruktive adfærd, og problemet har været taget op i forskellige medier, hvor HK Kommunal har opfordret arbejdsgiverne til et mere langsigtet fokus. Reformen af sygedagpenge fra 2014 betyder blandt andet, at en syg medarbejder nu kan koste den offentlige arbejdsgiver ca. 7.000 kroner mere om måneden efter 22. uge. 

Samtidig er der kommet krav om at sætte tidligere ind med samtaler og køreplaner for den syge. HK Kommunal oplever samstemmende med de øvrige fire fagforeninger, at samtaler, der egentlig skal hjælpe den syge med at finde tilbage til arbejdet, mere får karakter af tjenstlige samtaler. Der er stærkt politisk fokus på, at alle skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at sygemeldte skal hurtigst muligt tilbage på arbejde. Derfor hænger det slet ikke sammen, når nogle arbejdsgivere trækker i den anden retning og leder efter begrundelser for at fyre den sygemeldte. Det er kortsigtet og stritter fuldstændig mod intentionerne om et inkluderende arbejdsmarked. 

Projekt tidsmiljø

Som et led i tiltagende effektiviseringer på det offentlige arbejdsmarked er flere arbejdsgivere gået til angreb på medarbejdernes pauser. Flere arbejdsgivere har bl.a. spillet ud med en kortsigtet barbering af medlemmernes pauser og indgreb i, hvad medarbejderne måtte bruge pauserne til. 

HK Kommunal har deltaget meget aktivt i denne debat, fordi vi kan se, at flere og flere medlemmer oplever stress og dårlig trivsel bl.a. på grund af meget hårdt arbejdspres. Samtidig kan vi konstatere, at mange læger har fremhævet, at pauser ikke er spildtid, men tværtimod en god investering i et godt og produktivt arbejdsmiljø. For at blive klogere på, hvordan man bedst muligt tilrettelægger et effektivt arbejdsmiljø uden stress, indgik HK Kommunal i 2013 et strategisk samarbejde med Roskilde Universitets Center om et projekt med navnet ”Tidsmiljø”. 

Projektet skulle vægte fokus på optimal organisering, fordeling og koordinering af arbejdsgangene og på emner som arbejdspres, arbejdsmængde, tempo m.m. Projektet blev afsluttet i 2014 og viser, at man via dialog og gennem fokus på tid og opgaver kan forbedre arbejdsmiljøet og den måde, tiden bruges på. Der er udarbejdet en rapport og et dialogværktøj til brug på arbejdspladserne f.eks. i MEDudvalg, og målet er, at medarbejdere og ledere sammen udvikler arbejdspladsen i positiv retning. 

Der har været – og er fortsat - stor interesse for dialogværktøjet, og det er vurderingen, at det giver god mening at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø ud fra den nye vinkel.

Vold, trusler og chikane

Flere medlemmer – særlig på jobcentrene - oplevede desværre i kongresperioden en række dramatiske og voldelige episoder. I Helsingør blev to ansatte angrebet af en klient med en økse. I Odense afværgede vagter med nød og næppe, at en klient satte ild til en dunk benzin, og i Syddjurs nedbrændte jobcentret til grunden efter en påsat brand. HK Kommunal oplever desværre, at tendensen til vold, trusler og aggressive borgere er stigende, og vi opfordrer arbejdsgiverne til et årligt sikkerhedstjek. 

HK Kommunal har i den anledning været i dialog med en lang række kommuner og regioner for at få dem til at give sikkerheden et serviceeftersyn, og vi har været i dialog med Justitsministeriet om, hvordan man i højere grad får arbejdsgiverne til at tage ansvar på området, så det ikke bliver den enkelte medarbejder, der sidder med problemstillingerne alene.

I HK Kommunals personalepolitiske undersøgelse fra 2013 angiver mere end hver fjerde af HK Kommunals medlemmer, at borgerne er blevet mere aggressive, og næsten hver tiende oplever, at borgerne tillige er blevet mere voldelige. Det gælder især ydelse, borgerbetjening, social- og beskæftigelse og visse steder på vores hospitaler. HK Kommunal mener, at der skal være nul-tolerance over for truende adfærd, og det er vigtigt, at der på berørte arbejdspladser er en beredskabsplan for truende klienter.

Der er desværre endnu flere eksempler på vold og trusler mod medlemmer af HK Kommunal. Download en længere liste her.

Kollegakarma

HKs store medlemsundersøgelse viser, at gode kolleger er noget af det, der har størst betydning for medlemmernes hverdag på arbejdspladsen. Derfor igangsatte HK en stor fælles kampagne, Kollegakarma, hvor man kunne nominere en god kollega. Blandt 2500 nominerede blev der udvalgt 10, som kom i finalen – og her deltog ikke mindre end fire af HK Kommunals medlemmer. 

Uddannelse, fag og karriere

Form dit fag – der førte til fagstrategi

HK-fagenes fremtid var temaet på kongressen 2012. Under titlen ”Form-dit-fag” drøftede de delegerede fremtidens udfordringer, og den spændende og interessante debat kulminerede med, at en stafet blev skudt i gang. 

I løbet af foråret 2012 blev der indsamlet bud fra medlemmer i alle afdelinger på, hvordan HK-fagene ser ud i fremtiden. Der blev holdt over 30 medlemsmøder, og 500 medlemmer gav deres bud på fremtidens opgaver og udfordringer. Resultaterne blev bearbejdet til en fagstrategi, som sektorbestyrelsen vedtog i efteråret 2012. 

Fagstrategien har overskriften ”Vi gør det let at være borger og virksomhed i Danmark”, og et af hovedpunkterne er, at HK Kommunals medlemmer besidder brede kompetencer og byder ind på nye opgaver og dermed vinder jobbene på fremtidens arbejdspladser. Vi går så at sige ”fra drift til drivkraft”. 

Som opfølgning på fagstrategien vedtog sektorbestyrelsen tre indsatsområder, der handler om uddannelse og kompetenceudvikling, arbejdsvilkår samt faget. Kongresperiodens mål var bl.a., at minimum 10 procent af medlemmerne skal være i gang med en kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Minimum 65 procent af medlemmerne skal have en fuld kommunom eller tilsvarende. 15 procent skal have en diplom.

Karrieretelefonen – et populært tiltag

Et af de første konkrete resultater af fagstrategien blev en ny karrieretelefon, der blev sat i søen den 7. januar 2013. Hver mandag mellem 14 og 17 sidder HK Kommunals eksperter klar ved telefonen, og medlemmerne kan ringe og få rådgivning og sparring om karriere, kompetenceudvikling og uddannelse. 

Karrieretelefonen blev hurtigt et populært tiltag hos medlemmerne, og typisk ringer mellem 10 og 15 medlemmer hver mandag og får en drøftelse af mulighederne for at komme videre med uddannelse eller karriere. Mange ringer for at forhøre sig om de muligheder, der er for videreuddannelse, men også for at få vendt deres egen situation. 

Tilbagemeldingerne fra de medlemmer, der har fået råd og sparring, er positive. Også fra tillidsrepræsentanter lyder tilbagemeldingen, at medlemmerne er glade for tilbuddet.

Marie har haft stor glæde af HK Kommunals karrieretelefon. Hør hvordan hun kom videre i karrieren her.

Medlemmer, der får afslag på ansøgninger til Kompetencefonden, tilbydes en opringning fra Karrieretelefonen med henblik på at drøfte andre muligheder. Og netop Kompetencefondene er et hyppigt drøftet emne i karrieretelefonen, og den mandag, der til dato har ringet flest til Karrieretelefonen, var en mandag i oktober 2013, hvor der netop var åbnet for ansøgninger til kompetencefonden. 

Siden HK Kommunal begyndte med Karrieretelefonen er HK Stat og senest HK Privat også kommet med.

Om Karrieretelefonen

  • Telefonnummer: 3330 4460
  • Åbningstider: Mandag kl. 14-17
  • Ved telefonen sidder erfarne karrierecoaches klar til at sparre om konkrete uddannelsesmuligheder og karriereveje
  • Telefonlinjen tager sig ikke af faglige sager

Fra udvalg til faglige netværk

En anden udløber af fagstrategien blev en udbygning af hele HK Kommunals arbejde med fagene og en omlægning fra fagudvalg til netværk. 

HK Kommunal har i mange år haft tradition for at have et antal fagudvalg, der arbejder med udviklingen af faget inden for udvalgets område – eksempelvis beskæftigelsesudvalget, biblioteksudvalget og tandklinikassistentudvalget.

Udfordringen for HK Kommunal har været, at fagudvalgene desværre kun omfattede ca. halvdelen af HK Kommunals medlemmer. Det betød, at der ingen tilbud var til de medlemmer, der ikke var omfattet af fagudvalg. Bl.a. medlemmer, der arbejder i politiske sekretariater, økonomimedarbejdere, it-medarbejdere og skolesekretærer. Derfor blev der 2012 nedsat en arbejdsgruppe, som kiggede på, hvordan HK Kommunal kunne favne alle medlemmernes fag, og det førte til, at forbundssektorbestyrelsen i januar 2013 besluttede at omlægge den måde, HK Kommunal arbejdede med fagene på. 

Fagudvalgene blev nedlagt, og i stedet indføres en ny fagstruktur, der bl.a. betyder, at alle medlemmer – uanset fag – får mulighed for at indgå i faglige netværk. Det blev samtidig besluttet, at der kan nedsættes midlertidige grupper ad hoc, hvis en særlig situation betinger det. Og her valgte bestyrelsen for en to-årig periode at nedsætte en midlertidig gruppe på beskæftigelsesområdet. I og med at den nye struktur på beskæftigelsesområdet er faldet på plads har denne ad hoc-gruppe nu indstillet sit arbejde.

FAKTA pr. juni 2015:

  • 1600 medlemmer deltager i et eller flere netværk
  • Der er 57 forskellige faglige medlemsnetværk
  • 47 medlemmer har meldt sig som netværksledere
  • Netværksledernes rolle er at være ansvarlig for aktiviteterne og har kontakten til HK Kommunal

Eksempler på aktiviteter, som netværkene har gennemført:

  • Kontrolnetværket har afholdt temadag for 130 medlemmer
  • Økonominetværket har afholdt to netværksmøder for henholdsvis 50 og 60 medlemmer
  • Tandklinikassistentnetværket har holdt 4 temadage for ca. 350 medlemmer
  • Miljønetværket har holdt temadag for 55 medlemmer
  • HR konsulenter har holdt netværksmøde for 40 medlemmer
  • HK-ledere på folkebibliotekerne har holdt netværksmøde for 30 medlemmer
  • Netværket for lean på folkebibliotekerne har holdt netværksmøde for 30 medlemmer.

HK Kommunal har ydet økonomisk støtte på ca. 400.000 kr. til ovennævnte aktiviteter.

Fagetik for HK’ere

I forsommeren 2014 vedtog forbundssektorbestyrelsen at sætte et projekt i søen om fagetik. Det skete ud fra ønsket om, at medlemmerne kan sikre sig, at arbejdet med sagsbehandling, administration, styring, rådgivning, forebyggelse og ledelse bygger på en etisk forsvarlig praksis. 

Der blev nedsat en styregruppe bestående af næstformand Mads Samsing, et medlem fra hvert fagområde, en leder og en professionsbacheloruddannet samt to medarbejdere fra HK kommunals sekretariat. Formålet med fagetikken var at skabe et sæt af fagetiske værdier, der kan understøtte det enkelte medlem og grupper af medlemmer i at tage en dialog om fagetiske værdier i deres arbejde.

Der blev afholdt en lang række møder og workshops med medlemmer rundt omkring i landet, der blev indsamlet cases og dilemmaerne blev vendt og drejet. Selv om styregruppens medlemmer kommer fra forskellige fagområder, har det været muligt at have en fælles dialog om de fagetiske værdier og dilemmaer, som styregruppen har arbejdet med. De fagetiske dilemmaer viste sig ofte at handle om de samme fagetiske værdier. 

På baggrund af disse erfaringer har styregruppen kunnet indkredse 4 fagetiske værdier, der kan være en fælles referenceramme for HK Kommunals medlemmer. 

Styregruppen udviklede en værkstøjskasse, hvor medlemmer ved hjælp af enkle værktøjer får mulighed for at sætte ord på fagetiske værdier i deres arbejde og får mulighed for at tage en dialog med kolleger om emnet.

Sektorbestyrelsen vedtog i april 2015 fagetikken og en værktøjskassen, og i løbet af 2015 har der været tilbud til afdelinger, tillidsrepræsentanter, fagkonsulenter, områdeformænd og ledere om værktøj til at sætte fagetik på dagsordenen på arbejdspladser, i netværk, på fagkonferencer, i klubber, på møder eller lignende.

Fagetikken har fire værdier:

  • Det enkelte menneskes værdighed
  • Lov, ret og aftaler
  • Medbestemmelse
  • Professionel integritet

De fagetiske værdier skal understøtte medlemmerne i:

  • at debattere fagetiske værdier i arbejdet med kolleger på arbejdspladsen 
  • at sætte ord på fagetiske dilemmaer, som medlemmer oplever til daglig på jobbet
  • at finde vej gennem fagetiske dilemmaer og træffe velbegrundede faglige beslutninger
  • at skabe fagetisk bevidsthed og styrke den faglige stolthed

Fag og Fremtid – succesfulde konferencer

HK Kommunals store konference, der afholdes hvert andet år under titlen ”Fag og Fremtid”, har i perioden været et stort og succesfuldt tilløbsstykke. I juni 2012 blev konferencen afholdt i Nyborg med temaerne digitalisering, HK’ernes job i fremtiden og nye måder at arbejde på. 

Mere end 800 deltagere udviste et kæmpe engagement, og der blev diskuteret med ildhu og interesse både på gangene og i mødelokalerne. Konferencen vekslede mellem fælles oplæg og mindre workshops – og bekræftede til fulde, at HK'erne også i fremtiden er en bærende del af en stærk offentlig sektor i Danmark. 

I maj 2014 blev konferencen afholdt i Bella Center i København. Her samledes ca. 750 deltagere, der beskæftigede sig med den nyeste udvikling inden for næsten alle fag. Evalueringen af konferencerne viste stor tilfredshed med indhold og afvikling. 

Fag & Fremtid afholdes næste gang i 2016 i Århus, og planlægningen er i fuld gang.

Se mange flere billeder fra Fag & Fremtid 2014 på HK Kommunals Facebook-side 

Nye kompetenceprofiler

HK Kommunal har sammen med KL gennemført et stort projekt med udvikling af kompetenceprofiler for fremtidens HK’ere i kommunerne. Resultatet er bl.a. beskrevet i en rapport ”Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne”. 

Projektet viser vigtigheden af, at den enkelte videreuddanner sig. Fremtidens administrative faglighed kan andet og mere end i dag, og generelt forventer de kommunale ledere, at kompetencekravene vil stige frem mod 2020. 

Tre ud af fire ledere forventer, at der fortsat vil være administrative opgaver, som bedst varetages af kontoruddannet personale, men næsten lige så mange mener, at udviklingen på det administrative område betyder, at der vil blive rekrutteret færre medarbejdere med en kontoruddannelse og flere med en videregående uddannelse – fx administrationsbachelorer eller personer med en relevant diplomuddannelse.

De tre vigtigste delfagligheder:

  • Skriftlig kommunikation på sociale medier, hjemmesider m.v.
  • Digital service med guidning af borgere i selvhjælpsløsninger
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af effektiviseringsprocesser

De fem vigtigste kernekompetencer: 

  • Overblik og helhedsforståelse
  • At være innovativ
  • Fleksibilitet når det gælder ændringer i arbejdsopgaver, arbejdstid og arbejdssted
  • Brug af digitale værktøjer eksempelvis fagsystemer
  • Forståelse for den organisation man er en del af

Flere får udviklingsplaner

Vi kan se, at flere og flere HK’ere i kommuner og regioner heldigvis har en udviklingsplan. En undersøgelse i 2015 viste, at det gælder for halvdelen af medlemmerne, mens det i 2013 kun var hver tredje, som havde en udviklingsplan. 

Så udviklingen går den rigtige vej, selv om der stadig er et stykke til målet om, at alle medlemmer har en plan for deres udvikling.

Har du en udviklingsplan, som er aftalt med din leder?

Netop nu, hvor mulighederne for kompetenceudvikling er øget med de nye kompetencefonde, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne, kan vi se, at udviklingsplanerne bliver et endnu vigtigere redskab for den enkelte end tidligere. 

Alle undersøgelser viser, at uddannelse generelt betaler sig – både i form at højere løn på lang sigt og i form af højere jobsikkerhed. Derfor arbejder HK Kommunal intenst på, at alle får en udviklingsplan, sådan som man har krav på ifølge overenskomsten.


Seks fagområder

HR, økonomi, IT og sekretariater

HR, økonomi og sekretariater

Med den ny fagstruktur er HK Kommunal begyndt at have tilbud til medlemmer, der arbejder inden for HR, økonomi, it og sekretariater. Det har der ikke været tidligere. 

Første mål har været at etablere netværk inden for fagområdet. Netværk med netværksledere eksisterer nu inden for HR, økonomi og sekretariater. 

Andet mål har været at få mere viden om udviklingstendenser inden for fagområdet. Det har ført til et samarbejde med KL om OK projekter, der sætter fokus på kompetencebehov inden for HR og personale samt økonomi. I støbeskeen er endnu et OK projekt i samarbejde med KL inden for it-området. 

Tredje mål er at øge kendskabet til interessenters ageren inden for fagområdet. Eksempelvis KL, Økonomidirektørforeningen, Foreningen af Kommunale it-chefer og Foreningen af offentlige HR-chefer. Her er taget de første skridt til, at HK Kommunal kan placere sig som interessent og sparringspartner om kompetencebehov og udvikling af faget.

It-området

HK Kommunal har valgt at sætte ekstra fokus på it-området fra 2015 og de kommende år, og en del af indsatsen sker i samarbejde med Samdata, der har mange aktiviteter og stor viden på området. Organiseringsgraden er for lav, og det skal der ændres på. Der er ingen tvivl om, at potentialet for en højere organiseringsgrad er tilstede blandt it-medarbejderne. 

Samarbejdet med interessenter skal intensiveres for at opnå relevant viden om it-medarbejdernes arbejdsområder nu og i fremtiden og for at sikre relevante efter- og videreuddannelsestilbud til it-medarbejdere. Noget som Samdata også har arbejdet med i mange år. It-faget er – ligesom øvrige fagområder – i en rivende udvikling og forandring. Et eksempel er den voldsomme stigning i anvendelsen af sociale medier som Facebook, LinkedIn, Twitter m.v. i det offentlige. Det skaber et behov for nye kompetencer for at kunne følge med denne udvikling.

HK grafisk kommunikation er en tværgående landsforening under HK, hvor HK kommunal også har medlemmer. Landsforeningen har arbejdet med arrangementer på tværs af landet, hvor man kan netværke med andre, der arbejder inden for samme fag.

Fokus på uddannelse

En række af de ansøgninger, der i perioden er kommet til kompetencefonden, har vist, at der mangler relevante kompetencegivende tilbud om videreuddannelse på it-området. I samarbejde med HK Stat og IT-Universitetet arbejdes der derfor på at skabe en diplomuddannelse på it-området rettet mod det offentlige område. 

Skole, bibliotek og kultur

Skolesekretærer i en reformperiode

Mange skolesekretærer har oplevet store omstillinger i kongresperioden som følge af skolereformen. Der har været behov for nye kompetencer, og i den forbindelse kan nævnes, at der i 2016 igangsættes samarbejde med KL om nye kompetenceprofiler for skolesekretærer i lyset af skolereformen. HK Kommunal deltager på Landsforeningen for Skolesekretærers årsmøde, og vi har i skrivende stund inviteret foreningens formand og musikskolesekretærernes formand til møde om udviklingen af netværk og HK Kommunals indsats på området i 2016.

Bibliotekskonferencer samlede mange deltagere

Der er i kongresperioden afholdt to store meget velbesøgte bibliotekskonferencer.

Fagkonferencen den 10.-11. september 2013 havde titlen ”Biblioteket – et netværk af muligheder”, og temaet ”relationer, roller kompetencer – nu og i fremtiden” var titlen på konferencen den 15.-16. september 2015. Bagge konferencer havde over 200 deltagere, og der var masser af inspiration og faglig debat.

På bibliotekskonferencen uddeles hver gang en Jytte-pris til en eller flere personer, der har gjort sig særligt bemærket på det kulturelle område. I 2013 gik prisen til skuespilleren Peter Mygind, mens den i 2015 gik til Kirsten Westh, der har været områdeformand og aktiv i HK Kommunal gennem mange år.

Partsprojekt ”Nye roller på bibliotekerne”

Der har i perioden været gennemført et partsprojekt med KL og HK Kommunal om nye roller, opgaver og kompetencebehov på bibliotekerne.

Slutproduktet blev et inspirationsmateriale i form af en Prezi præsentation med bud på nye opgaver og kompetencer, små videoklip med medlemmer og ledere som fortæller om, hvordan de arbejder med rollerne samt bud på spørgsmål til lokal debat.

Se inspirationsmaterialet om nye roller på folkebibliotekerne:

http://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2015/06/30/nyt-projekt-viser-fremtidens-biblioteksmedarbejder

Uddannelse

På COK og Metropol er der udviklet to biblioteksfaglige moduler, så den ”gamle” biblioteksassistentuddannelse nu skal tages på COK eller Metropol. Det er gjort i samarbejde med Bibliotekschefforeningen, og der er generel stor tilfredshed med, at der på den måde bliver større fleksibilitet i uddannelsen ved flere valgmuligheder. 

Sundhed/tandklinik

Lægesekretærer og sundhedsadministrativt personale

Udviklingen inden for sundhedsvæsenet medfører en øget kompleksitet og specialisering i arbejdsfunktionerne. Det gælder også for lægesekretærerne, som i dag ikke længere er lægens sekretærer. I dag er lægesekretærernes arbejdsfunktioner helt selvstændige, nemlig at have fokus på koordinering og administrativ håndtering af patientforløbene samt understøtte og fremme effektiviteten af det kliniske arbejde, altså en sundhedsadministrativ medarbejder med en væsentlig øget kompleksitet i opgaverne.

Derfor har HK Kommunal gennem flere år presset på for udvikling af en ny uddannelse på et højere niveau. Der har været et intenst samarbejde med Danske Regioner om opgaven, og i november 2015 lykkedes det endelig at få Danske Regioner til at nikke ja til en ny uddannelse på akademiniveau. Den fremtidige uddannelse for sundhedsadministrative medarbejdere skal afspejle de opgaver, arbejdsgange, organisering og teknologier, som indgår i behandling af patienten og driften af afdelingerne på sygehusene. De sundhedsadministrative medarbejderes faglighed skal kunne bidrage til et sammenhængende og komplekst samspil med patient og kollegaer, det vil sige matche op med de faggrupper de arbejder sammen med.

Vi forventer, at den ny uddannelse på et højere kompetenceniveau samtidig kan åbne op for en øget opgaveglidning, så det sundhedsadministrative personale kan overtage endnu flere administrative opgaver og dermed aflaste læger og sygeplejersker, som dermed får mere tid til behandling og pleje.

Sundhedsplatformen

Region Hovedstaden og Region Sjælland er gået sammen om en fælles it-platform – kaldet Sundhedsplatformen. Systemet skal samle alle oplysninger om patienten i ét system, som kan bruges af sygehuse og hospitaler i de to regioner. Ved udgangen af 2017 er planen, at sundhedsplatformen fuldt ud erstatter de eksisterende systemer.

Sundhedsplatformen får stor betydning for, hvilke opgaver lægesekretærerne skal løse i fremtiden. I USA, som systemet oprindeligt er udviklet til, bruger man ikke lægesekretærer, men lader i stedet læger og sygeplejersker klare alle indberetninger, journaler, bestillinger af undersøgelser, hjemsendelser mv. Den udvikling vil være et stort tilbageskridt for det danske sundhedsvæsen, og derfor arbejder HK hårdt for at sikre, at lægesekretærerne fortsat får mulighed for at varetage de administrative opgaver og for at der skal ske en opgaveglidning af administrative opgaver fra de kliniske personalegrupper.

DL prioriterer synlighed

DL har i indeværende kongresperiode gjort en stor indsats for at synliggøre det sundhedsadministrative personale i pressen og over for arbejdsgivere og politikere, og det er blevet bemærket. I 2013 var DL’s formand Soile Friis med på listen i Dagens Medicin over de mest magtfulde personer i sundhedsvæsenet.

I sommeren 2015 var DL vært ved et møde for nordiske lægesekretærer, der blandt andet mundede ud i et åbent brev til de nordiske sundhedsministre om det sundhedsadministrative personale som nøglen til et bedre sundhedsvæsen. Henvendelsen dannede også baggrund for et større debatindlæg i Politiken. Og i efteråret 2015 fik DL taletid i TV2 News, da formanden deltog i et langt indslag om sundhedsvæsenets fremtid.

DL har fået en plads i Dansk selskab for patientsikkerheds Råd. Det gælder bl.a. arbejdet med at lave projekt om, hvordan man minimerer utilsigtede hændelser inden for sundhedsadministration. DL-formanden var i den forbindelse med i en kampagne for patientsikkerheden og ”hej sundhedsvæsen” kampagnen.

Fagkonference for tandklinikassistenter

Både i 2013 og i 2015 er der afholdt velbesøgte og spændende konferencer for tandklinikassistenter. Den seneste konference blev afholdt i november 2015 og samlede ikke mindre end 465 tandklinikassistenter. Lige fra elever til ledere. Kerneopgaverne nu og i fremtiden var det gennemgående tema på konferencen. Netværkslederne har bidraget med input til konferencens tema, og de deltog som primus motor i workshops. Konferencen dannede rammen om vigtig ny viden og livlige drøftelser om faget og fremtiden.

Videreuddannelse for tandklinikassistenter

Videreuddannelse i Odontologisk praksis (VOP) blev etableret i 2010. Siden er der gennemført lige omkring 700 moduler i Århus og København, og de første blev færdige med den fulde uddannelse i 2014. Områdeformand Kirsten Møller Christensen arbejder meget tæt sammen med Skolerne for klinikassistenter og tandplejere, der ud over at gennemføre VOP moduler, nu vil forsøge at udbyde caries-relevante kurser og andre kurser eventuelt lokalt i landet. HK Kommunal har deltaget i udviklingsfasen i Odense sammen med repræsentanter for tandklinikassistenter og overtandlæger fra det meste af landet. Målet er, at videreuddannelsen skal sikre den kommunale tandpleje i fremtiden.

Nord Plus projekt om uddannelsen til tandklinikassistent

Områdeformanden har gennem de seneste tre år deltaget i Nord PLus – et projekt om fælles mål for tandklinikassistentuddannelsen i de skandinaviske lande. Projektet forventes i skrivende stund at være helt færdigt i december 2015. 

Social og beskæftigelse

Beskæftigelse i en reformtid

De mange reformer og forandringer på beskæftigelsesområdet har resulteret i et konstant og højt arbejdspres i jobcentrene. Det har givet store udfordringer med stress og udskiftninger i medarbejderstaben på alle niveauer. Arbejdstilsynet har måttet udstede påbud adskillige andre steder for at skubbe på udviklingen. Mange jobcentre arbejder aktivt med de arbejdsmiljømæssige problemstillinger, og flere steder er HK-afdelingerne involveret.

HK Kommunal har allieret sig med en gruppe kandidatstuderende fra RUC, der arbejder helt konkret med at løse arbejdsmiljøproblemstillinger på team- eller afdelingsniveau. Planen er at udbygge samarbejdet med henblik på at kunne tilbyde skræddersyet hjælp til jobcentrene, og kombineret med udrulningen af fagetik-indsatsen er det vores forhåbning, at vi kan bibringe vores medlemmer værktøjer, der kan hjælpe dem til at løse den del af problemerne.

Rammebetingelser for beskæftigelsesindsatsen

De overordnede rammebetingelser for området tager vi til stadighed op med ministeren og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Indtil videre har vi alene fået positive tilkendegivelser men meget lidt konkret handling. Senest har vi måttet konstatere, at beskæftigelsesreformens tale om afbureaukratisering på lange stræk har været tom snak.

En af de store positive ting i beskæftigelsesreformen har været 150 mio. kr. øremærket til videreuddannelse. Vi har arbejdet intenst for, at pengene skulle bruges til kompetencegivende uddannelser, men mødte ikke politisk opbakning til ønsket. Til gengæld har vi i OK15 aftalt et projekt med KL og Dansk Socialrådgiverforening, der skal identificere fremtidens jobprofiler på beskæftigelsesområdet. 

STAR har i den forbindelse udtrykt stor interesse for projektet, der har som mål at skabe fælles enighed om, hvilke kompetencer der skal til for at løfte fremtidens udfordringer – og derefter indrette og udvikle uddannelsestilbuddene, så de matcher kravene.

Forhåbningen er, at vi med projektet kan tage hul på en mere fælles faglighed på området, så vi så at sige kombinerer det bedste fra det nuværende system (mangfoldigheden og de mange praktiske erfaringer) med en stærkere fælles faglig ramme for alle, der arbejder med ledige.

Undersøgelse af udfordringerne på jobcentrene

Organiseringsmæssigt er beskæftigelsesområdet udfordret ved at være ganske mangfoldigt. Medarbejderne har vidt forskellige baggrunde og kun et mindretal tidligere været ansat i en kommunal forvaltning. 

I efteråret 2015 iværksatte vi en undersøgelse, der skal give os mere viden om, hvad såvel medlemmer som ikke-medlemmer på overenskomsten har af forventninger til en fagforening. 

Den viden, vi indsamler, vil vi bruge til at målrette tilbuddene til vores medlemmer, både i forhold til indhold, men også på andre parametre, da vi har en formodning om, at medlemmerne har vidt forskellige krav alt afhængig af, om de arbejder på små eller store jobcentre, om de er specialister eller generalister og muligvis også hvor i landet, de arbejder.

Det sociale område

Mange medarbejdere på det sociale område har oplevet indeværende kongresperiode som presset. Der har været flere reformer med nedskæringer at forholde sig til, og også indsatsen for at hjælpe landets mange asylansøgere er en opgave, der er vokset meget i perioden. Ofte uden at der er kommet mere personale til. 

Der har også været sager, hvor borgere har hyret jurister til at hjælpe sig med kontakten til de sociale myndigheder, fordi borgerne har oplevet nedskæringer fra myndighedens side. Alt sammen er det med til at lægge et hårdt pres på medarbejderne på området. 

HK Kommunals næstformand har været i medierne og gøre opmærksom på mange af de forringelser, der er sket. Det gælder bl.a. på handicapområdet og forringelser for de socialt udsatte. Og senest har der været fokus på det pres, som flygtningstrømmen lægger på socialarbejderne, fordi mange arbejdsgivere ikke ansætter det fornødne personale.

Socialformidleruddannelse revideret

HK Kommunal har været med til at revidere diplomuddannelsen i socialformidling således, at hvor den før var nomineret til 120 ECTS point, er den nu nomineret til 60 ECTS point – sådan som de øvrige diplomuddannelser. Det vil sige, at den nu tager den halve tid i forhold til den gamle ordning.

Sammen med KL har vi lagt vægt på, at man med den ”nye” diplomuddannelse i socialformidling skal kunne byde ind på nøjagtig den samme opgaveportefølje som med den gamle.

Teknik, klima og miljø

Spørgeskemaundersøgelse

I september 2014 udsendte vi en spørgeskemaundersøgelse til 1200 medlemmer på området for at høre, om deres erfaring med netværk og deres ønsker til temaer og arrangementer på området. Der kom 147 tilbagemeldinger, som pegede på følgende emner, som de var særligt interesserede i:

  • Borgerkontakt – hvordan sikrer vi, at den er god og konstruktiv
  • Arbejdsmiljø/konflikthåndtering
  • Ny lovgivning/regler
  • Samarbejde mellem kommunerne
  • Digitalisering/selvbetjening
  • Miljøopgaver
  • Klimasikring
  • Energi

Medlemmernes vurdering af, hvilke emner de ønsker fokus på, danner baggrund for aktiviteterne på området. 69 medlemmer havde angivet, at de gerne vil være ressourcepersoner, og HK Kommunal inviterer til en idégenererings dag for disse medlemmer. Samtidig holder vi medlemsmøder i de syv afdelinger for at lytte til medlemmernes udfordringer, og disse input bruger vi til at udvikle fagområdet i fremtiden.

HK Kommunal har en del medlemmer, der er laboranter og således med i den tværgående landsforening Dansk Laborant-Forening. Foreningen har – ligesom HK kommunal - haft fokus på bl.a. uddannelser og kompetencer i perioden. 

Oprettelse af diplommodul i teknik- og miljøjura

En række af de ansøgninger, der i perioden er kommet til Kompetencefonden, har vist, at der mangler kompetencegivende tilbud om videreuddannelse på området for miljø og teknik. Derfor er der indgået et samarbejde med VIA University College om et diplommodul i teknik- og miljøjura, som indeholder viden om bl.a. de forskellige retsområder, som indgår i sagsbehandlingen inden for teknik og miljø. Det er blandt andet byggetilladelser, plansystemer, husdyrbrug, jordforurening, spildevandshåndtering, affald, miljøgodkendelser og planloven. 

Ydelse og borgerbetjening

Netværk

Fokus inden for fagområdet har været at få gang i netværk. Derfor blev der gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne, hvor der blev spurgt til, hvilke netværk de ønsker oprettet, og samtidigt blev der efterlyst medlemmer, der kunne tænke sig at være netværksledere. Områdeformanden og fagkonsulenten har holdt møder med interesseret medlemmer for at hjælpe og understøtte dem i rollen som netværksledere.

Bibliotek & Borgerservice


Der har været en stor forandringsproces for mange medarbejdere på biblioteker og i borgerservice, fordi flere kommuner har lagt de to områder sammen. For at bidrage med erfaringer fra medarbejderniveau lavede HK Kommunal en spørgeskemaundersøgelse for medlemmer i de berørte områder. Resultaterne pegede på flere områder, som der skal arbejdes mere med. Det gælder bl.a. myndighedsbegrebet og den uklarhed, der eksisterer omkring, hvad den enkelte opfatter som myndighedsopgaver. Derudover er der udfordringer, når det gælder oplæring, kompetenceudvikling m.v. Der var en kæmpe interesse blandt medlemmerne for at svare på undersøgelsen, som skal resultere i en politisk drøftelse i HK Kommunals forbundssektorbestyrelse og forhåbentlig i nogle redskaber, der kan hjælpe til de berørte medarbejdere i dagligdagen.

Kompetenceudvikling til fremtiden borgerservice

Der er gennemført et personalepolitiks projekt i samarbejde med KL om kompetenceudvikling til fremtidens borgerservice.

Du kan læse om projektets resultater på personaleweb.dk

Ungdomsarbejdet

Ungdomsarbejdet generelt

Talentudvikling og faglighed er de nøgleord, der har præget HK Kommunals ungdomsarbejde i kongresperioden. Hele ungdomsarbejder er centreret om, at eleverne og de studerende udvikler sig med basis i den uddannelse, de er i gang med. 

Samtidig er det DOF tilgangen, der præger indsatsen, hvor HK Kommunals ungdomskonsulent er ude på skoler og arbejdspladser og møder elever og studerende i hverdagen. Det gælder eksempelvis sammen med de administrationsbachelorstuderende på skolerne eller med kontoreleverne i elevklubber på arbejdspladsen. Ungdomsarbejdet er koncentreret om de tre store grupper:

  • Kontoreleverne
  • Administrationsbachelorerne
  • DL-eleverne

Tandklinikeleverne inviteres også med til eksempelvis elevkonferencen, men der har ikke været så stor interesse for at deltage.

Kontorelever

En gang om året arrangeres en elevkonference, som løber over to dage. Målet har i denne kongresperiode været at øge fagligheden på konferencen, så eleverne får noget med hjem, der kan spille ind i deres uddannelse, og så arbejdsgiverne kan se, det giver mening, at eleverne deltager. 

Elevkonferencen har i gennemsnit samlet omkring 200 deltagere hvert år, og der gøres meget ud af at involvere elevudvalget i planlægningen og gennemførelsen af konferencen. Evalueringerne viser overvældende stor tilfredshed.

Administrationsbachelorstuderende

De administrationsbachelorstuderende inviteres hvert forår til et to-dages årsmøde. Fokus her er også faglighed, og der har senest været emner som embedsmændenes rolle i forvaltningerne og Københavns overborgmester Frank Jensen har holdt oplæg om fremtidens offentlige sektor. Også her er der gode tilbagemeldinger fra de studerende. 

De administrationsbachelorstuderendes Landsforening, ABL/HK, er involveret i planlægning og afvikling af konferencen. Der er lavet en aktivitetsplan med en række mål, som bl.a. går ud på at møde de studerende flere gange om året. Også aktiviteterne, der er målrettet administrationsbachelorerne, tilrettelægges ud fra, at de skal være så fagligt relevante som muligt og tilpasset ud fra, hvor langt de studerende er i deres uddannelse. I tilknytning til introoplæg tilbydes derfor oplæg om bl.a. studieteknik og den danske model. I ABL/HK’s bestyrelse er der arbejdet med at skabe en professionsidentitet, ligesom bestyrelsen arbejder med visionsudvikling for landsforeningen.

Hør Søren fortælle om uddannelsen og den faglige identitet her.

DL-elever

For DL-elever er der en årlig elevdag for nye lægesekretærelever samt en årlig karrieredag for 2. års elever. Her er det udvikling lægesekretærfagligheden, der er i fokus, så eleverne kan tage noget med sig hjem, som de kan bruge i hverdagen. Der har blandt andet været oplæg om, hvordan man håndterer at have styr på komplicerede patientforløb med meget syge patienter.

Talentuddannelsen

Et helt nyt og meget vigtigt tiltag i kongresperioden har været etableringen og udviklingen af en talentuddannelse, hvor vi tilbyder medlemmer under 30 år et talentuddannelsesforløb strækkende sig over fire weekender. HK Kommunal tog initiativet og inviterede de andre sektorer med. 

Der har været meget stor interesse for at deltage, og vi har fået ca. 50 ansøgninger til hvert hold med plads til 20 deltagere. Udvælgelsen finder sted på baggrund af en ansøgning og et efterfølgende interview, og det bliver vægtet højt, at de unge kan beskrive et projekt, som de vil arbejde med på deres arbejdsplads. Det første hold på 20 begyndte i vinteren 2013 og var et hold på tværs af de fire HK-sektorer. 

Erfaringen viste, at det var vanskeligt at lave noget på tværs, så i 2014 valgte man at lave et talentudviklingshold kun for de offentlige sektorer, hvilket fungerede klart bedre. De havde mere tilfælles, og derfor fungerede gruppearbejdet bedre. 

Talentuddannelsen er nu overgået til HK-Ungdom, som havde planer om i 2016 at lave et hold kun for HK-Handel og HK-Privat. Men de har takket nej, så derfor bliver talentholdet i 2016 også for de offentlige sektorer. Målet er, at vi gennem talentuddannelsen får en række ambassadører, der forhåbentlig kunne tænke sig at påtage sig et tillidshverv i fremtiden.

Færre kontorelever

Der har i den seneste kongresperiode desværre været et fald i antallet af indgåede elevaftaler for kontorelever i kommuner og regioner. Fra 696 aftaler i 2011 til 482 i 2015. 

HK Kommunal forsøger gennem tillidsrepræsentanterne og i øvrigt gennem interessevaretagelse over for kommuner og regioner at gøre opmærksom på værdien af kontoreleverne, og den forskel, det kan gøre for en arbejdsplads, at der er stabilt personale med kendskab til maskinrummet. Men forventningen nu og i fremtiden er desværre, at arbejdsgiverne ikke helt ser potentialet.

Flere administrationsbachelorer

Administrationsbacheloruddannelsen er vokset eksplosivt gennem den seneste kongresperiode. Fra 2011 til 2015 er antallet af optagne studerende på uddannelsen således næsten fordoblet med 543 optagne studerende i sommeren 2015 mod 275 optagne studerende i sommeren 2011. Ikke kun uddannelsens størrelse men også dens popularitet stiger markant. Det ses ved at flere og flere af dem, der søger om at blive optaget på uddannelsen, har den som deres førsteprioritet. Faktisk er der fra 2011 til 2015 samlet set sket en stigning på 110% i antallet af ansøgere, der har uddannelsen som førsteprioritet.

Uddannelsen er også vokset geografisk i og med, at professionshøjskolen University College Sjælland i Næstved også begyndte at udbyde administrationsbacheloruddannelsen i sommeren 2013. I begyndelsen af 2012 blev de første bachelorer i offentlig administration efter tre et halvt år færdig med deres uddannelse. Første årgang dimitterede fra uddannelsen seks steder i landet. HK Kommunal har været med til at få den nye uddannelse op at stå, og vi kan allerede nu se, at flere kommuner efterspørger de nye kandidater.

Vi følger løbende udviklingen i hvor mange hhv. kontorelever og praktikanter fra administrationsbacheloruddannelsen kommuner og regioner tager. Det kan være med til at give et indblik i, hvorvidt administrationsbachelorpraktikanter i kommuner og regioner har en påvirkning på, hvor mange kontorelever kommuner og regioner tager. Indtil videre har der ikke været nogen klar sammenhæng mellem antallet af kontorelever og praktikanter. 

Færre lægesekretærelever

Antallet af lægesekretærelever på det regionale område er faldet markant i kongresperioden. Udviklingen er ikke den samme i alle regioner. Senest har der eksempelvis været et større fald i Hovedstadsområdet, mens flere andre regioner har taget flere lægesekretærelever. HK Kommunal mener, at det er både forkert og kortsigtet at skære i antallet af lægesekretærelever. 

Netop med de nye digitale muligheder er det vigtigt, at der er 100 procent styr på patientforløbene. Det giver tryghed for patienterne og sparer tid hos de læger og sygeplejersker, der skal behandle og pleje patienterne. Derfor bruger vi en del tid på at tale med arbejdsgiverne om antallet af lægesekretærelever.

Ledere og chefer

Udviklingen på lederområdet

Større enheder og mange stillingsnedlæggelser har præget leder- og chefområdet i kongresperioden. I 2011 havde HK Kommunal 2355 medlemmer på området, og tallet faldt til 1982 medlemmer i 2014. 

Hverdagen for chefer og ledere har omfattet mange reformer, ændrede rammevilkår, konstante besparelser, usikkerhed og hyppige udskiftninger i cheflagene.

I både kommuner og regioner er der sket sammenlægning af områder, hvilket har betydet færre chefer og ledere, men til gengæld med større områder under sig. De ledere, vi har i dag, har for manges vedkommende fået ret betydelige ledelsesstillinger. Men det har samtidig medført, at mange mindre lederstillinger er blevet enten helt nedlagt eller omdannet til uformelle koordinatorstillinger.  

Det har givet særligt to problemfelter:

  • Nogen steder løses det sådan, at medarbejdere i praksis kommer til at referere til eksempelvis en teamkoordinator, der ingen beføjelser har og ofte heller ingen lederuddannelse.
  • Andre steder er der ingen særlig koordinerende eller ledende funktion mellem medarbejderen og en leder, der måske har 40 medarbejdere, hvilket kan afstedkomme, at der opstår uformelle og/eller ustyrlige ledelsesstrukturer i medarbejdergruppen. Der opstår uformelle ledere i systemet uden kvalitetskontrol. 

Under alle omstændigheder har ændringen den effekt, at trinnet fra en medarbejderstilling til en lederstilling er blevet meget højt, idet der er færre små lederstillinger, man kan begynde med. Dermed er der ikke så mange ”øve-stillinger” til medarbejdere, som har talent og lyst til ledelsesopgaven.

Over halvdelen af HK Kommunals ledermedlemmer har i dag – bl.a. som følge af trepartsaftalen tilbage i 2007 - en officiel lederuddannelse i form af diplomuddannelsen i ledelse, og 5-6 procent har en master.

Udviklingen i antallet af ledermedlemmer 2011-2014

Københavns Kommunes Embedsmandsforening og FTF’s chefforening KC er blevet nedlagt i kongresperioden, og der blev gjort en stor indsats for at invitere medlemmerne over til HK Kommunal, hvilket lykkedes i et vist omfang. Samtidig kan vi se, at HK Kommunals lønforsikring er attraktiv i forhold til nye chef- og ledermedlemmer.

Fra medarbejder til leder

I 2012 tog HK Kommunal sammen med andre forbund under KTO initiativ til et projekt ”Fra medarbejder til leder” i samarbejde med KL og nogle af professionshøjskolerne. Projektet lykkedes godt og fik gode tilbagemedlinger fra de involverede deltagere og kommuner.

Forsøgsmodellen bliver nu brugt som afsæt for et pilotprojekt i samarbejde med de øvrige OAO organisationer og FTF, hvor vi prøver at igangsætte et førlederforløb i regi af OAO og FTF som gennemføres af Professionshøjskolerne og har et indbygget diplomledermodul. Tilbuddet vil være deltagerfinansieret og tilbydes medlemmer i både kommuner og regioner.

I skrivende stund er der planlagt et coachingtilbud til nye ledere. Som forsøg afprøves i 2016 et særligt tilbud til nye ledere om 3 x 1 times telefonisk coaching i forhold til den nye rolle. 

Kurser, inspiration og netværk for ledere

I forhold til ledermedlemmerne har vi afholdt en række velbesøgte dage, hvor vi har haft fokus på emner som, Neuroscience i ledelse, positiv psykologi og ledelse, forhandling som ledelsesredskab, new ways of working og et tema med titlen ”Har du en plan B?”.

Når det gælder netværk, har der i perioden været afprøvet et par modeller for netværk for ledermedlemmerne, og foreløbig tilbydes fortsat en model med faciliterede netværk for ledermedlemmerne.

Der er udgivet to guider til ledermedlemmerne: ”Løftestang til fremtidens kompetencer”, der handler om medarbejdernes udviklingsplaner og "Når forholdet mellem chef og leder slår revner”, der handler om at håndtere mismatch i samarbejdet bedst muligt.

I samarbejde med de øvrige organisationer med offentlige ledere under LO har vi fået KORA til at lave undersøgelsen "Når ledelsesspændet vokser (2013)"

Og i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforening gennemførte vi i vinteren 2014-2015 en undersøgelse om Tillidsreformen og ledermedlemmerne.

Find inspiration til ledelsesopgaven hos Chefgruppen.

Væksthus for Ledelse

I perioden har HK Kommunals formand fortsat forvaltet posten som næstformand i KL’s, Danske Regioners og Forhandlingsfællesskabets samarbejde ”Væksthus for ledelse”. 

En række projekter med fokus på at inspirere til forbedret ledelse i kommuner og regioner er gennemført. 

Væksthusets portal www.Lederweb.dk besøges hver måned af 55.000 læsere.

Særligt for ledende lægesekretærer

I DL regi er den særlige indsats for ledende lægesekretærer, der startede i 2011, ved at finde sin form. Der er organiseret en række særlige råd for ledende lægesekretærer, nemlig 5 regionale råd og et overordnet råd kaldet NLR. Rådene har til opgave at styrke kommunikationen mellem den ledende lægesekretær og DL/HK.  

De regionale råd afholder møder for medlemmerne en eller flere gange årligt, og NLR står i spidsen for en konference for ledende lægesekretærer hvert andet år. Her har der især været fokus på uddannelse i forlængelse af de store ændringer, der er sket i perioden for de ledende lægesekretærer med færre stillinger og meget større områder.

Magasinet Offentlig Ledelse

Bladet udgives 4 gange om året i samarbejde mellem HK Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforening. Alle ledermedlemmer får bladet Offentlig Ledelse, som i foråret 2012 gennemgik en læserundersøgelse – efter en stor udviklingsproces i form og indhold.

Læserundersøgelsen gav tilbagemelding om meget stor læserloyalitet og tilfredshed fra chefmedlemmernes side. Samme gode resultater fik læserundersøgelsen i 2015.

Principielle sager i kongresperioden

Individuel kompetenceudvikling og manglende udviklingsplaner

Region Midtjyllands it-ledelse meddelte på et MED udvalgsmøde, at der fremadrettet var behov for andre og mere analytiske kompetencer i regionen.

Det var samtidig ledelsens vurdering, at en stor del af de nuværende ansatte, ikke havde og ikke var i stand til at tilegne sig de efterspurgte kompetencer. Derfor forvarslede it-ledelsen, at der ville komme afskedigelser i størrelsesordenen 40-50 medarbejdere.

Direkte forespurgt meddelte it-ledelsen, at der sandsynligvis ville blive brug for de ændrede kompetencer inden for et par år.  Men mere præcise kunne ledelsen ikke blive, ej heller i forhold til hvilke konkrete kompetencer der var behov for fremadrettet, men det skinnede igennem, at det nok var akademiske kompetencer.

HK Kommunal og de lokale afdelinger kastede sig ind i kampen.

Dels med påstand om at Region Midtjylland var forpligtet til at være meget mere præcis på, hvilke opgaver der fremadrettet skulle løses, og hvilke kompetencer der i den forbindelse var brug for.

Dels med påstand om at Region Midtjyllands handlemåde var udtryk for overenskomstbrud.  Ingen af de it-ansatte havde en kompetenceudviklingsplan, og regionen havde dermed forsømt at oplyse medarbejderne om de fremtidige krav, og hvad medarbejderne skulle gøre uddannelsesmæssigt for at følge med opgaverne.

Desuden gik HK Kommunal og de lokale afdelinger ind i processen med en ambitiøs kompetenceudviklingsindsats og intensiverede dialogen med Region Midtjylland.

Denne indsats resulterede i et storstilet kompetenceudviklingsprojekt for alle de it-ansatte, herunder at der blev udarbejdet konkrete og opdaterede kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne.

I sidste ende fratrådte to medarbejdere. For begges vedkommende blev der med HK Kommunals medvirken lavet fratrædelsesaftaler, og Region Midtjylland betalte samtidig 2 x 25.000 kroner for brud på overenskomsten. (Aftalen om kompetenceudvikling).

Der er stadig et rigtig godt samarbejde mellem HK og Region Midtjylland, og HK er blevet slået fast som den stærke og handlekraftige fagforening, der har medvirket til en positiv udviklingsproces over for både ledelse og medarbejdere.

Ansøgere til elevstilling frasorteret på grund af alder

I Århus Kommune blev der opslået en kontorelevstilling på en skole. I opslaget var der ikke nævnt noget om alder eller om økonomiske forudsætninger for elevstillingens besættelse.

Kommunen modtog langt over 100 ansøgninger til stillingen som kontorelev. I første omgang blev alle ansøgere over 25 år sorteret fra med den begrundelse, at arbejdspladsen ikke havde budget til at ansætte en voksenelev. Flere af ansøgerne over 25 år udtrykte deres utilfredshed med at være sorteret fra, allerede inden der var foretaget samtaler og henviste i den forbindelse til, at kommunen havde mulighed for at få et tilskud til voksenelever, der til en vis grad dækkede lønforskellen mellem en almindelig elev og en voksenelev.

Kommunen fastholdt imidlertid, at der ikke var råd til at ansætte en voksenelev, og i alt 115 ansøgere blev sorteret fra på grund af deres alder.

HK Kommunal rejste sagen ved Byretten i Århus, hvor vi og eleverne fik medhold i, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, fordi alle over 25 blev frasorteret.

I de to prøvesager vi rejste, fik eleverne hver især tilkendt en godtgørelse på kr. 10.000 kroner.

Efterfølgende har Århus Kommune med hjælp fra HK Kommunal rettet henvendelse til de øvrige ansøgere og afsluttet det økonomiske mellemværende.

Elever opsiges under barsel/forældreorlov

HK Kommunal oplevede i kongresperioden, at KL ændrede rådgivning over for kommunerne, når en kvindelig elev blev gravid. Frem for at forlænge uddannelsesaftalen, så eleven har sikkerhed for at kunne færdiggøre sin uddannelse, mente KL, at kommunerne kunne lade uddannelsesaftalerne udløbe. KL tolkede og rådgav kommunerne ud fra en overbevisning om, at kommunerne ikke var retligt forpligtet, og eleverne ikke havde krav på at få forlænget deres uddannelsesaftale, hvor lovligt fravær begrundet i graviditet og barsel forhindrede elevens færdiggørelse af uddannelsen inden for den normerede tid.

Denne tolkning var i modstrid med tidligere praksis, Undervisningsministeriets vejledning samt alle andre faglige udvalgs ageren. Det var kun på KLs område, at ”problemet” eksisterede.

Det lykkedes med medieopmærksomhed og stort politisk pres at få den første elevsag af denne slags landet på en for medlemmet og HK Kommunal fornuftig måde. Således har Ballerup Kommune nu vedtaget, at de ikke vil følge KLs rådgivning og således vil tilbyde elever, der kommer i den omtalte situation, at de kan få deres uddannelsesaftale forlænget.

Resultatet blev opnået efter et stort politisk og mediemæssigt velkoordineret pres fra HK Kommunals side.

Men det juridiske og principielle spørgsmål var stadig retligt uafklaret, og der opstod hurtigt en ny sag om en elev i Sønderborg Kommune, hvor elevens uddannelsesaftale udløb under barslen. Sagen har været forhandlet i OMKOF (det faglige udvalg), hvor enighed ikke kunne opnås. Sønderborg Kommune valgte at følge KLs tolkning af erhvervsuddannelsesloven.

KL vurderede, at en elevansættelse alene er en tidsbegrænset ansættelse, mens det er vores og i øvrigt de fleste andres fortolkning, at der er tale om en begivenhedsbestemt ansættelse. Og i de tilfælde hvor der er tale om lovligt fravær, skal uddannelsesaftalen forlænges, såfremt eleven ønsker det.

Da det ikke var muligt med en forligsmæssig løsning i OMKOF, rejste HK Kommunal den konkrete sag i Tvistighedsnævnet, der er kompetent til at tage sig af uoverensstemmelser i relation til elever og erhvervsuddannelsesloven.

HK Kommunal og eleven fik medhold i Tvistighedsnævnet tillige med en godtgørelse på 9 måneders løn for brud på ligebehandlingsloven.

Sagen verserer nu ved Østre Landsret, da kommunen og KL har anket godtgørelsens størrelse. Deres anke hviler på Højesterets efterfølgende afgørelse i en anden sag, hvor godtgørelsen efter omstændighederne blev fastsat til 2 måneders løn.

Dyrt at flytte HKere til FOA’s overenskomst

Det blev en dyr øvelse, da Odense Universitetshospital (OUH) uden særlig anledning flyttede tre tandklinikassistenter ved sterilcentralen fra HKs til FOAs overenskomst.

OUH/Region Syddanmark påstod over for HK Kommunal, at HK overenskomsten ikke var fleksibel nok i forhold til de fleksible arbejdstidsbestemmelser, der var behov for i sterilcentralen. Derfor skulle de tre HKere overflyttes til FOAs overenskomst. Blandt andet med den følgevirkning, at den betalte frokostpause faldt bort.

HK Kommunal påstod både lokalt og centralt, at der var tale om overenskomstbrud. De tre tandklinikassistenter skulle retteligt være på HKs overenskomst.

Sagen blev kørt helt til tops, hvor både LO og Danske Regioner blev inddraget, uden at sagen kunne løses. I 11. time umiddelbart inden sagen skulle forhandles i Arbejdsretten, vendte OUH/Region Syddanmark om på en tallerken og tilbød forlig.

Forliget indebar:

  • Bod for brud på overenskomsten
  • Tilbageførsel af medarbejderne til HK Kommunals overenskomst
  • Kompensation til medarbejderne for manglende (betalt) frokostpause
  • Lokal arbejdstidsaftale med attraktiv ulempegodtgørelse
  • En medarbejder der var fratrådt, fik godtgørelse på 4 måneders løn

Kommunikation og synlighed

Ny strategi for ekstern kommunikation

Sektorbestyrelsen besluttede i løbet af 2013 en strategi, der ændrede vægtningen i kommunikationen hen mod mere digital kommunikation. 

Kommunalbladet udkommer 10 gange årligt fra 2014 mod 18 gange i 2013. 

Også DL Magasinet skruede lidt ned i frekvensen til 6 gange årligt fra 2014 mod 9 i 2013. 

Til gengæld blev kommunikationen via digitale medier som nyhedsbrev, sociale medier og web opprioriteret. 

De ændrede rammer gav mulighed for, at hvert enkelt nummer af Kommunalbladet udkom med flere sider i 2014, så medlemmerne stadig oplever, at de får information og inspiration til deres karriere og arbejdsliv. 

Bladet er samtidig en integreret del af den samlede kommunikation og bruges således i HK Kommunals store kampagner og satsninger. Den nye strategi rummede også en øget satsning på materialer til kampagner, der også ses som en integreret del af kommunikationen.

Kommunalbladet

Kommunalbladet gennemgik ved årsskiftet 2014/2015 en større relancering, både når det gælder udseende og indhold. 

Baggrunden er et ønske om hele tiden at fremstå tidssvarende og understøttende i forhold til HK Kommunals strategi. 

Det nye blad har større fokus på medlemmernes faglighed, og der er arbejdet på at få bladet til at signalere en faglig tyngde, udvikling og engagement. Det indebærer, at bladet fra 2015 indeholder nye faste elementer og sider med fokus på medlemmernes fag, netværk, karrieretelefon, kompetencefonde og debat fra HK Kommunals sociale medier. 

Samtidig skete der fra 2015 en videreudvikling af bladets design, ligesom der blev skiftet format og papir, så bladet bliver mere moderne og tidssvarende – og dermed i pagt med den udvikling, der sker med HK generelt.

Årets læsertest af Kommunalbladet, som er foretaget af mediebureauet DG Media, viser, at medlemmerne har taget godt imod bladomlægningen. Samlet set mener 90 procent af læserne i 2014 således, at Kommunalbladet er godt eller meget godt, og tre ud af fem læser i næsten alle numre af bladet.

DL Magasinet

Også DL Magasinet har gennemgået en rivende udvikling, hvor der på tilsvarende vis har været fokuseret på i højere grad at vægte lægesekretærernes faglighed. 

Bladet udkom efter sommerferien 2015 i ny udgave. Papir, design og indhold er ændret, så bladet fremstår mere moderne og indbydende med et større fokus på fagligheden.

Presse

Mens den forrige kongresperiode 2008-2011 var kendetegnet ved, at HK Kommunals synlighed i medierne steg meget markant, bærer kongresperioden 2012-2015 præg af en mere moderat stigning og konsolidering på et pænt højt niveau. Det gælder både antallet af medieomtaler og annonceværdien af omtalerne, der har givet sig udtryk i såvel landsdækkende som regionale medier.

Antallet af årlige medieomtaler har svinget mellem ca. 1600 og 2700. En sådan kvantitativ optælling siger imidlertid ikke noget om tyngden – eller placeringen – af omtalerne af HK Kommunal i de enkelte medier. Derfor har vores mediebureau beregnet omtalerne på den måde, at de er omregnet til, hvad de er værd i annoncekroner. Det fremgår her, at HK Kommunals medieomtaler i kongresperioden kaster omkring 20 millioner kroner af sig årligt. Undtaget er det ekstraordinære år, 2013, med mere end 30 millioner kroner i annonceværdi.

Pressearbejdet har været tilrettelagt ud fra 2012-kongressens mål om, at HK Kommunal skal fastholde – og gerne styrke – sin position som en organisation, der optræder jævnligt i medierne. Og at HK Kommunal både centralt og lokalt skal være synlig og tydelig i den politiske debat og påvirke de områder, der har betydning for medlemmernes hverdag, som det hedder i 2012-målprogrammet.

Helt overordnet har pressearbejdet haft til formål at sætte og påvirke dagsordenen i den offentlige debat, så HK Kommunals synspunkter og interesser bliver fremmet bedst muligt. Dernæst har det været hensigten, at synligheden i medierne skal give medlemmerne en oplevelse af samhørighed med deres fagforening. Medlemmerne skal opleve HK Kommunal som en attraktiv og professionel organisation, som de kan være stolte af og identificere sig med.

På den baggrund har pressearbejdet i den forløbne kongresperiode delvist ændret karakter, så der er lagt større vægt på færre og mere strategiske indsatsområder af afgørende betydning for HK Kommunals medlemmer. Det har blandt andet medført, at HK Kommunals pressearbejde i stigende grad er blevet suppleret med politisk interessevaretagelse med direkte henvendelser til ministre, folketingsmedlemmer og borgmestre. Ændringen har også givet sig udslag i nogle forholdsvist høje annonceværdier, der er et resultat af flere tunge, mere synlige medieomtaler herunder et betydeligt antal debatindlæg i såvel landsdækkende som regionale medier. Endelig er medieomtalerne i de trykte aviser og elektroniske medier i stort omfang forsøgt koordineret med sociale medier som for eksempel Facebook.

I kongresperioden er anvendt en bred vifte af midler for at nå målet om større synlighed. Fra traditionelle pressemeddelelser udsendt til alle medier over solohistorier målrettet udvalgte medier til debatindlæg og læserbreve. Åbenhed, troværdighed og tilgængelighed har i alle tilfælde være nøgleord for det udadvendte arbejde.

2012 blev året, hvor HK Kommunal i forbindelse med sin kongres som det første fagforbund i landet vedtog at indføre en lønforsikring for sine medlemmer. Med godt 200 omtaler fik nyheden fin eksponering på forskellige medieplatforme, og hen over årene har det fra tid til anden dryppet med omtaler af lønforsikringen. 

I foråret placerede HK Kommunal sig solidt i mediebilledet efter flere voldsepisoder – herunder et mord – på jobcentrene. De tragiske hændelser medførte blandt andet, at HK Kommunal via offentlige breve henvendte sig til såvel kommunal- som regionspolitikere og tillidsrepræsentanter med anvisninger på voldsforebyggelse, hvilket også gav pæn omtale i de regionale medier. 

HK Kommunals kritik af LO og mulige udmelding heraf udgjorde – hen over sommeren - den tredje stort medieprofilerede historie. Kritisk tilgang til whistleblowerordninger, private jobcentre og brug af 6. ferieuge var blandt andre af de historier, der stod godt i medierne.

2013 blev det uden sammenligning mest medieprofilerede år i HK Kommunals nyere historie. 

Fra 2012 til 2013 steg antallet af medieomtaler med godt 30 procent. Værdien af de godt 2.400 2013-medieomtaler udgjorde knap 35 millioner kroner. De høje værdier skyldes forholdsvist mange og relativt tunge omtaler i såvel landsdækkende som regionale medier præget af emner som OK13, gravide elever, udliciteret lønkoks, whistleblowerordninger og – sidst på året – overflytning af yderligere opgaver til Udbetaling Danmark. 

Lønkoks i forbindelse med udlicitering opnåede en særlig høj profilering. Både i forbindelse med Udbetaling Danmark og gravide HK-elevers ansættelsesforhold er der produceret undersøgelser og breve til borgmestre o.a. 

Også HK Kommunals syv afdelinger har præsteret et stort antal omtaler med regionalt fokus – først og fremmest i form af debatindlæg.

2014 var kendetegnet ved færre men større pressestrategiske indsatser. 

Her står indsatsen i forhold til Udbetaling Danmark helt centralt. 

Fra januar til april, hvor det med økonomiaftalen mellem KL og regeringen blev besluttet at fastholde væsentlige ydelser som sygedagpenge og kontanthjælp i kommunalt regi, var HK Kommunal særdeles medieaktive både landsdækkende og specielt regionalt – med læserbreve og henvendelser til relevante politikere. Blandt andre strategiske medieindsatser kan nævnes efterårets fokus på værdien af og ønskerne til overenskomsten herunder postkortkampagnen samt pæne omtaler om overenskomstens helt konkrete værdi i den landsdækkende presse. 

Derudover satte HK Kommunal sammen med 33 andre fagforeninger en mediedagsorden om vinterens overenskomst. Aldersdiskrimination, endnu engang gravide elever, tidsmiljø samt stress og arbejdsmiljø generelt hører også til i årets mediebillede.

2015 var året, hvor pressearbejdet til dels har været kendetegnet ved, at det er blevet koordineret med arbejdet for politisk indflydelse. Det første er fortrinsvist sket i form af større indlæg i den landsdækkende, trykte presse samt gennem en høj, stabil synlighed i den regionale presse. Alt hovedsageligt båret af debatindlæg/kronikker. 

Det er regionernes bevarelse, der har stået helt centralt i HK Kommunals mediebillede. 

I maj og juni måned har HK Kommunal og DL dels op til og dels efter Folketingsvalget markeret sig solidt med en række fint profilerede debatindlæg/kronikker i landsdækkende medier som Politiken og Jyllands-Posten. HK Kommunals syv afdelinger har gennem fremtrædende debatindlæg i flere forskellige varianter sat en markant dagsorden om, hvorfor det er en god ide at bevare et politisk styret og decentralt sundhedsvæsen. 

I juni måned – kort efter folketingsvalget – blev HK Kommunals regionsindsats suppleret med breve fra afdelingsformændene til borgerlige politikere.

I efteråret har modstanden mod regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag stået centralt. Pressearbejdet er delvist blevet koordineret med en række andre fagforeninger i kampagnen, ’Brug velfærdsflertallet’, hvilket har affødt pæne omtaler såvel landsdækkende som regionalt. Overenskomstresultatet, fyring af syge medarbejdere, det Sorte Register, nedskæringer og arbejdsmiljø hører også til i årets mediebillede.

Ny hjemmeside - et digitalt økosystem

HK Kommunal er i denne kongresperiode blevet en del af et fælles website, der samler indhold fra hele HK. Siden gik i luften i slutningen af 2013 og har siden da gennemgået flere revisioner og er under stadig udvikling. Målet med den nye side har været - og er stadig - at præsentere brugerne for relevant information på baggrund af vores viden om dem samt et stort fokus på at fortælle om de mange medlemsfordele og fællesskabsfordele, der er i HK.

HK Kommunals indhold på HK.DK findes primært som artikler med fagligt indhold, nyheder samt i de mange netværk, der er en del af HK.DK. Vi kan se, at brugernes behov mest af alt er informationer om deres løn, deres overenskomst og om generelle ansættelsesvilkår såsom opsigelse og ferie. Det afspejler i høj grad også hvilke nyheder og faglige sider, der er søgning efter.

En af de store ændringer på HK.DK i denne kongresperiode har været, at vi har fået mulighed for at personalisere indholdet flere steder på siden, så eksempelvis medlemmer, der er logget på, får vist den information, som vi mener er mest relevant for dem. Personalisering er også en stor del af HK Kommunals nyhedsbrev, hvor vi forsøger at ramme brugeren ud fra vedkommendes fag, lokalområde eller situation. Eksempelvis med lokale nyheder, arrangementer målrettet forskellige faggrupper og så videre.

Nyhedsbrevet gik i luften på en ny digital platform i begyndelsen af 2014 og bliver sendt til cirka 46.000 medlemmer. Nyhedsbrevet har en gennemsnitlig åbningsprocent på 44 – varierende mellem cirka 35 procent og helt op til 60 procent.

FAKTA:

I perioden fra 1. januar 2014 til 31. august 2015 har vi gennemsnitligt haft mere end 80.000 sidevisninger om måneden på indhold på Råd & Støtte-siderne og vores nyheder alene.

Mest populære sider med faglig information:

  1. Lønoversigt for kommunalt ansatte HK'ere
  2. Find din overenskomst
  3. Lønoversigt for HK'ere ansat i regionerne
  4. Overenskomst for kontor og it-personale i kommunerne
  5. Løn for kontorelever og tandklinikassistentelever
  6. Løn for lægesekretærelever
  7. Lønforsikring for 41 kroner om måneden
  8. Sådan er lønnen sat sammen i kommuner og regioner
  9. Forskel mellem overenskomst og lovgivningen i kommuner og regioner
  10. Helligdage og fridage i kommuner og regioner

 Mest klikkede nyheder i nyhedsbrevene:

  1. Se hvor meget din løn stiger
  2. OK15: Pæne lønstigninger i ny overenskomst
  3. OK15: Aftale med kommunerne forbedrer pension og efteruddannelse
  4. Overenskomsten sikrer 7.000 kroner ekstra om måneden
  5. Se hvad du skal have i løn
  6. OK15: Fakta fra forliget med KL
  7. Vind fine præmier i vores julekalender
  8. Overenskomstkrav er nu vedtaget på baggrund af input fra tusindvis af medlemmer
  9. Pæne lønstigninger i kommuner og regioner
  10. OK15: Så er overenskomsterne i hus

Engagement og involvering

Danskernes forbrug af digitale – og især sociale - medier er eksploderet i de senere år. Især smartphones, tablets og sociale medier har rykket drastisk ved den måde, vi alle bruger medier på. Og det sætter i endnu højere grad krav til det indhold, vi laver. 

Derfor har vi i indeværende kongresperiode arbejdet med at skabe engagement og involvering hos både eksisterende medlemmer og potentielle medlemmer. Både i forbundsregi med kampagner som Kollegakarma, Fremtidens Talenter og Kompetencekompasset, men i høj grad også på vores egne kanaler, hvor især vores årlige julekalender og aktiviteterne i både netværkene på HK.DK og på vores Facebook-side viser, at medlemmerne gerne vil dialogen med os, når vi inviterer dem indenfor. 

Sociale medier

I løbet af 2014 er HK Kommunal blevet aktiv på andre sociale platforme end blot Facebook. Blandt andet har vi oprettet en Twitter-profil samt en profil på den sociale billeddelingstjeneste Instagram. Begge dele blev brugt flittigt i løbet af Fag & Fremtid. 

Der er arbejdet videre med profilerne i 2015, og vi kommer også til at inddrage dem i Kommunalbladets spalter. 

Facebook er dog stadig det store omdrejningspunkt for vores aktivitet på de sociale medier, og vi kan se, at der er sket en stor udvikling i relevant indhold til vores følgere. Fra 1. januar 2014 til 30. november 2014 er det antal personer, vi er nået ud til med et givent opslag, billede eller andet indhold – det såkaldte organiske reach - på 730. I samme periode sidste år var det tal 528. 

Vi har efter en lille annoncekampagne i efteråret 2014 nu lidt mere end 2.100 følgere. Vi begyndte året med cirka 1.700.

Politisk interessevaretagelse

HK Kommunals kommunikation er i indeværende kongresperiode i stigende grad blevet suppleret med politisk interessevaretagelse med direkte henvendelser til ministre, folketingsmedlemmer og borgmestre, ligesom vi har igangsat større kampagner på vigtige områder.

I løbet af 2012 stod det klart, at en lang række danskere fra 2013 stod til at miste deres dagpenge. Baggrunden er, at dagpengeperioden af den tidligere regering blev sat ned fra fire til to år og samtidig blev den periode, man skal arbejde for at få ret til dagpenge igen sat op fra 26 uger til 52 uger. En analyse viste, at 800 af HK Kommunals medlemmer stod til at falde ud af systemet i første halvår 2013. 

Derfor gik vi sammen med en række andre fagforeninger for offentligt ansatte i aktion over for politikerne. Det skete ved en fælles kronik i Politiken, annoncer, facebookside og en succesfuld event i forbindelse med Folketingets åbning den 2. oktober, hvor vi dækkede et langt bord på slotspladsen og inviterede politikerne til middag og debat. 

Kampagnen fik massiv gennemslagskraft i medierne og var medvirkende til at holde trykket for en bedre dagpengeløsning. Sagen landede politisk i efteråret 2015, hvor der blev indgået et forlig om en ny dagpengeløsning, der er mere fleksibel end den gamle men stadig med visse knaster – blandt andet en lavere ydelse til dimittender.

HK kommunal har også udført en del politisk interessevaretagelse for at skabe større sikkerhed for offentligt ansatte. Hjemmesiden Det Sorte Register har gennem nogle år hængt sagsbehandlere fra en række kommuner ud med navn og injurierende udtalelser. Odsherred og Jammerbugt har begge vundet retssager mod registreret med erstatninger på henholdsvis 500.000 kroner og 700.000 kroner samt krav om at fjerne teksten fra hjemmesiden. Ingen af delene ønsker Det Sorte Registers bagmand, Ole Eli Christiansen, at efterkomme. 

HK Kommunal har bl.a. skrevet til Justitsministeren om problematikken, og HK Kommunals formand har deltaget i møde med ministeriet om problematikken og mere generelt om respekten for offentligt ansatte, hvordan vi sikrer medarbejderne mod vold, trusler og chikane.

HK Kommunal har også forsøgt at få strammet loven om forskelsbehandling. I den anledning mødtes tre repræsentanter fra fagforeningen med formand Bodil Otto i spidsen med Folketingets Beskæftigelsesudvalg. 

HK Kommunal kan se, at loven om forskelsbehandling ikke virker efter hensigten, fordi det alene er op til lønmodtagerne at bevise, at arbejdsgiverne har diskrimineret. Baggrunden for vores indsats er, at Højesteret i en sag har frikendt Holbæk Kommune for at have diskrimineret mod en nu 60-årig HK’er, der blev vraget til et job med den begrundelse, at hun var for gammel. Vi ønsker at få ændret loven, så bevisførelsen i højere grad påhviler arbejdsgiverne.

Hold sammen på Danmark

HK Kommunal har deltaget aktivt i velfærdssamarbejdet ”Hold sammen på Danmark” med FOA, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Lærerforening samt en række andre fagforeninger på det offentlige område. 

Samarbejdet har formelt eksisteret siden 2010 og har til formål at bevare og styrke en stærk, velfungerende, solidarisk og skattefinansieret velfærdsmodel til gavn for borgere, virksomheder og medarbejderne. Det sker bl.a. via debatindlæg i pressen, analyser, konferencer og politiske aktioner og høringer. 

I perioden 2012-15 har der bl.a. været fokus på følgende aktiviteter:

  • Et økonomisk seminar om finanskrisens årsager og konsekvenser for den økonomiske politik i forhold til offentlig sektor og velfærdsystemer i EU.
  • En høring på Christiansborg om ledelse i den offentlige sektor, herunder tillidsreformen.
  • Politiske markeringer ved KL’s topmøde med uddeling af foldere som reaktion på de kommunale besparelser, som lå i Vækstplan.dk.
  • Stormøde for tillidsrepræsentanter med fokus på kommunevalget, tillidsreformen og den økonomiske situation i kommunerne. 
  • Analyse af de kommunale regnskaber med efterfølgende pressemeddelelser og borgmesterbreve med henblik på at sætte fokus på problemerne omkring de store kommunale underforbrug. Problematikken er rejst mange steder bl.a. i et indlæg i www.piopio.dk
  • Stor kampagne i forbindelse med Venstre-regeringens forslag om et omprioriteringsbidrag, der vil udhule kommunernes økonomi.
  • I forbindelse med folketingsvalget 2015 blev der skrevet et fællesdebatindlæg i Berlingske Tidende om ”de 800.000 uden for arbejdsmarkedet” med henblik på blande sig i og nuancere debatten om hvorvidt det kan betale sig at arbejde.

I egne rækker

DOF - Den Organiserende Fagforening

HK Kommunal har – sammen med resten af HK – i den forgangne kongresperiode arbejdet med en kulturforandring, som vi har kaldt Den Organiserende Fagforening. 

Fokus har været på at sætte medlemmerne i centrum, så de hele tiden oplever en nærværende og relevant fagforening med fokus på medlemmernes behov. 

Nærværende i forhold til medlemmernes oplevelser af udfordringerne i deres arbejdsliv og relevant i forhold til den måde, HK Kommunal tilrettelægger de konkrete aktiviteter på i forhold til medlemmerne. Også ikke-medlemmer tænkes ind i mange af aktiviteterne. 

Baggrunden er, at ingen skal stå uden for fagforeningen, fordi de ikke bliver spurgt, eller fordi de ikke har kendskab til, hvad HK står for. Mange aktiviteter bliver derfor tilrettelagt ud fra, at også ikke-medlemmer skal præsenteres for HK’s tiltag, så de ved, hvilke ydelser der tilbydes, og hvad HK står for. Vi ønsker at fokusere på medlemsudviklingen, fordi jo flere vi er, jo bedre er muligheden for at få indflydelse, og jo mere legitimitet er der bag tillidsrepræsentanter og forhandlere.

Medlemsudviklingen

HK Kommunal har oplevet en tilbagegang på cirka 2.200 erhvervsaktive medlemmer siden starten af 2012 og frem til august 2015. 

Det skal først og fremmest ses i lyset af kraftige finanspolitiske opstramninger i det offentlige forbrug de senere år med faldende størrelse af den kommunale økonomi og færre ansatte til følge. Desuden er der sket politiske besluttede opgaveflytninger i perioden, som også har trukket medlemstallet ned såsom overflytning af opgaver (administration af boligstøtte, børnefamilieydelse og pensioner) fra kommunerne til Udbetaling Danmark. 

Der har endvidere været et lille medlemsfald i forbindelse med omdannelse af de kommunale forsyningsselskaber til selvstændige selskaber.

Undersøgelse af tilhørsforhold til hovedorganisation

På HK Kommunals kongres i 2012 blev det besluttet med stemmerne 367 for og 16 imod, at HK Kommunal skulle afdække og undersøge muligheder og barrierer ved fremtidigt hovedorganisationstilhørsforhold, og at undersøgelsen skulle være færdiggjort, så den kunne indgå i kongresforberedelserne i HK’s forbundskongres i 2013. 

Baggrunden var en voldsom kritik af LO for at nedprioritere de offentligt ansatte til fordel for den traditionelle industriarbejder – en kritik der blev båret frem af HK Hovedstaden og bakket op af HK Kommunals formand og fra mange sider. 

Der blev i HK-regi indledt et samarbejde med arbejdsmarkedsforskerne Søren Kaj Andersen og Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet om opgaven, og de afleverede i april 2013 rapporten, hvor muligheder og barrierer ved et fremtidigt organisationstilhørsforhold for HK blev beskrevet og analyseret. I rapporten blev seks scenarier angivet med tilhørende fordele og ulemper. 

Rapporten indeholdt ikke én entydig konklusion, men den bekræftede, at der særligt for de offentligt ansatte kan være udfordringer i forhold til at identificere sig med LO. I efteråret 2013 blev rapport og tema drøftet på HK’s kongres, hvor der blev vedtaget en udtalelse om, at der arbejdes hen imod etablering af en ny fælles hovedorganisation i 2019, samt at HK til LO kongressen i 2015 stiller forslag om, at der i kongresperioden arbejdes med etablering af en ny fælles hovedorganisation. 

Der er sideløbende kommet gang i samarbejdet mellem LO og FTF, og på LO-kongressen i efteråret 2015 blev det vedtaget, at man senest ved udgangen af 2017 skal være færdig med at afklare grundlaget for en evt. ny fælles hovedorganisation. Også FTF vedtog på sin kongres at gå videre med et intensiveret samarbejde med LO og en mulig ny hovedorganisation.

Tillidsrepræsentanter

Tillidsrepræsentanterne er hjørnestenen i HK Kommunals faglige arbejde, og derfor er uddannelsen af tillidsrepræsentanter et højt prioriteret indsatsområde. 

Siden kongressen i 2012 er presset på TR-uddannelsen fortsat. Næsten alle nyvalgte tillidsrepræsentanter har ønsket at tage imod tilbuddet om ”straks” at komme i gang med uddannelsen. Vi har således også i kongresperioden måttet oprette ekstra kurser – både lokale og centrale. Det fortsætter vi med at gøre, når behovet opstår, således at ventelisterne ikke bliver for lange. Omkring 80 procent af HK Kommunals tillidsrepræsentanter er kommet i gang med TR-uddannelsen i kongresperioden.

Evalueringen viser, at der er stor tilfredshed med TR-kurserne. I gennemsnit viser evalueringen 4,45 i positiv score på en 5 trins skala. Deltagere på faglig indsigt og faglig træning på Christiansminde får politisk besøg enten af HK Kommunals formand eller næstformand. I disses fravær træder én af afdelingssektorformændene til. På de lokale faglig indsigt er der besøg af den lokale sektorformand. Dette møde mellem tillidsrepræsentanterne og politikerne er meget værdifuldt, og der kommer god dialog, som går begge veje.

Udviklingen i antal tillidsrepræsentanter

Nyt modul til TR-uddannelsen til unge

Der er udviklet et særligt modul til vores TR-uddannelse, som er målrettet unge TR under 31 år. Det udbydes i samarbejde med HK Danmarks kursusafdeling og HK Stat. Det er afviklet første gang i sommeren 2014. Modulet skal være en ekstra støtte til unge tillidsrepræsentanter og give de unge mulighed for at danne netværk.

Pilotprojekt om TR-uddannelsen

Der har i foråret 2014 været gennemført et pilotprojekt, hvor man kobler de eksisterende grundkurser i Faglig Indsigt og Faglig Træning for HK Stat og HK Kommunal med et eksamensmodul, som giver ECTS point, og som fører op til eksamen i offentlig personalejura.

17 tillidsrepræsentanter fra HK Stat og HK Kommunal har deltaget i dette forsøg, som er evalueret så positivt, at det nu fra 2015 er et fast tilbud til HK Kommunals tillidsrepræsentanter.

Muligheden for, at HK Kommunals tillidsrepræsentanter kan kombinere deres TR-uddannelse med akademimerkonom-forløb, er et nyt tiltag. HK Kommunal arbejder med at understøtte tiltaget med formidlingsmateriale og med ”studievejledning”. 

Portalen for tillidsvalgte

Ved årsskiftet 2014/2015 gik den nye TV-portal i luften – en portal for alle, som har et tillidshverv i HK. På portalen er det meningen, at de tillidsvalgte finder alt, hvad de har brug for. Portalen giver blandt andet mulighed for at trække medlemslister, eksportere data til Excel, rette medlemsoplysninger, bestille informationsmaterialer m.v. De tillidsvalgte kan også selv kan lægge egne dokumenter ind på deres side, så man har alt samlet et sted.

Der har været problemer med at trække medlemslister, men det skulle være løst nu. Dog er det værd at bemærke, at medlemmerne skal være registreret korrekt i medlemssystemet for at komme med på listen.

Klub 120

HK Kommunals forbundssektorbestyrelse har besluttet, at der to gange årligt tilbydes et møde for de kommunale og regionale fællestillidsrepræsentanter – de såkaldte Klub 120-møder. I kongresperioden har der i alt været afholdt syv møder. Der er et rigtigt pænt fremmøde, således i gennemsnit 90-110 deltagere. Formålet er dialog og udveksling af vigtige informationer mellem HK Kommunals formandskab og fællestillidsrepræsentanterne. Og møderne er et vigtigt omdrejningspunkt for HK Kommunals fagpolitiske arbejde.

Et lignende tilbud gives også målrettet til alle tillidsrepræsentanter på det regionale område gennem afholdelsen af et årligt TR-træf for dem. Her tages særlige problemstillinger op, som er gældende for HK Kommunals regionale arbejdspladser.

TR - politik, uddannelse, kommunikation

HK Kommunal har gennem længere tid ønsket at skabe et godt strategisk grundlag for at kunne lave en større revision af TR-politikken og TR-uddannelsen samt fastlægge de overordnede principper for TR-kommunikation.

Efter en del indledende drøftelser og sonderinger gik arbejdet for alvor i gang i efteråret 2015. Der blev udsendt en spørgeskemaundersøgelse til tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter, som skal give et billede af de vilkår, tillidsrepræsentanterne arbejder under, og den måde hvervet udvikler sig på. Meningen er, at undersøgelsen skal gentages med nogle års interval, så vi løbende får et billede af udviklingen. 

Så snart resultaterne af undersøgelsen ligger færdig, vil de - sammen med de inputs som vi allerede har fået fra bl.a. afdelingssektorbestyrelserne - indgå i formuleringen af en ny TR-politik for HK Kommunal. Samtidig vil revisionsarbejdet i forhold til TR-uddannelsen gå i gang.

Endelig vil undersøgelsen også danne udgangspunkt for en vurdering af, hvad der er brug for i kommunikationen med de tillidsvalgte.

KTO blev til Forhandlingsfællesskabet

Den 8. oktober blev KTO omdannet til Forhandlingsfællesskabet, og samtidig kom alle Sundhedskartellets organisationer med DSR i spidsen med i organisationen. Det betyder, at KTO kan fremstå samlet og endnu stærkere over for arbejdsgiverne i kommuner og regioner. 

Forhandlingsfællesskabets rolle er den samme som KTO hidtil har haft nemlig at forestå de fælles forhandlinger med arbejdsgiverne på det kommunale og regionale område. HK Kommunal er fortsat særdeles aktiv i forhold til det arbejde, der foregår i forhandlingsfællesskabet. 

Ny formand for OAO

Forretningsudvalget for de Offentligt Ansattes Organisationer, OAO, valgte i januar HK Kommunals formand Bodil Otto som ny formand. Bodil Otto blev samtidig formand for det kommunale og regionale forhandlingsudvalg. Hun afløste Dennis Kristensen fra FOA, der meldte sig ud af organisationen. 

OAO, der består af 29 fagforeninger med 200.000 medlemmer fortrinsvist fra LO-forbund, har til formål at sikre den størst mulige indflydelse på løn- og arbejdsvilkårene for medarbejderne i den offentlige sektor. Der er fortsat på LO-siden inklusiv FOA et tæt samarbejde i forhold til koordinering af arbejdet med overenskomstforhandlingerne.

Det internationale arbejde

HK Kommunal har i kongresperioden vægtet det internationale arbejde højere end hidtil. 

Baggrunden er, at EU har fået en større betydning for udviklingen af den offentlige sektor samt de vilkår, medarbejderne arbejder under. Ser man eksempelvis på et almindeligt kommunalbestyrelsesmøde eller regionsrådsmøde, så vil omkring halvdelen af dagsordenspunkterne direkte eller indirekte være påvirket af EU. 

Derfor er det vigtigt for HK Kommunal at søge indflydelse og påvirke udviklingen. Derudover er der en del læring i arbejdet, ligesom den internationale solidaritet også er vigtig, når det gælder om at tage ansvar for, at udviklingen i verden går i den rigtige retning. 

Blandt de ting, HK Kommunal fokuserer på i det internationale arbejde, er bl.a. omstruktureringer i den offentlige sektor, anbefalinger i forhold til rekruttering og uddannelse, ændringer i den offentlige service som følge af digitalisering samt værdien af et godt arbejdsmiljø. 

Ny formand for EPSU’s lokal- og regionalkomité

Mads Samsing, HK Kommunals næstformand, blev i 2014 valgt til ny formand for EPSU’s faste komité for lokal og regional forvaltning for en 5-årig periode.

Som formand for EPSU’s lokal- og regionalkomité trådte Mads Samsing også ind som næstformand i det, der kaldes den sociale sektordialog på området for lokal og regional forvaltning. Den sociale sektordialog er et partssamarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, hvor arbejdsgiverne sidder på formandsposten.

Fakta om EPSU:

  • Repræsenterer omkring 8 millioner offentligt ansatte i hele Europa.
  • Den største af de europæiske brancheorganisationer under den europæiske sammenslutning af fagforeninger ETUC.
  • Arbejdstagerpart i en række af de europæiske sektordialoger, eksempelvis på området for lokal og regional forvaltning og på sygehusområdet.
  • EPSU er desuden den europæiske region i den internationale sammenslutning af offentligt ansattes organisationer. Det der hedder PSI. 

Nordisk samarbejde i NTR

HK Kommunals formand Bodil Otto blev i oktober 2013 for en 1-årig periode valgt til formand for Nordisk Tjenestemands Råd, NTR, der er samarbejdsforum for en række nordiske fagforeninger for offentligt ansatte. Samarbejdet i NTR er betydningsfuldt, både når det gælder indflydelse, men også når det gælder inspiration i forhold jobudvikling, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. HK Kommunal var samtidig vært for den nordiske konference i 2014. Den blev afholdt i august på Christiansminde i Svendborg.

Konferencen handlede om innovation i arbejdslivet med medlemmet i fokus, og der blev udvekslet tanker og ideer og netværket mellem landene. Hidtil har de fælles konferencer været afholdt hvert år, men NTR har besluttet, at konferencerne fremadrettet afholdes hvert andet år – således i 2016 på Færøerne.

Folkemøde – synlighed og debatter

HK Kommunals sektorbestyrelse har i kongresperioden været repræsenteret på Folkemøderne på Bornholm. HK Kommunals formand og næstformand har bl.a. deltaget i debatter om bl.a. arbejdsmarked, pensioner og udviklingen af den offentlige sektor. 

I 2014 afholdt HK Kommunal desuden sammen med HK Stat og HK privat et stort medlemsarrangement, hvor omkring 1.000 deltagere mødte op til dialog med HK’s politikere. I 2015 var hele HK samlet om et fælles telt med forskellige velbesøgte debatter og arrangementer.

På denne side er det muligt at oprette noter, hvis du er logget på HK.dk.