Sange

Kommer senere

Når jeg ser et rødt flag smælde

Tekst: Oskar Hansen
Musik: John Madsen

Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod

Jeg har set min fader ranke
ryggen op i flagets brus.
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
i dets stolte, befriende sus.
Jeg har elsket dets farve fra lille,
da min mor tog mig op på sit skød
og fortalte mig manende og stille
om en fane så knitrende rød.

Jeg har anet slægters striden
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.

Det er sliddets slægters fane
over fronten vid og bred.
Den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt;
den er fanen, der favner hele verden -
i dens folder er fremtiden gemt.

Friheden flyver

Tekst: Erik Clausen
Musik: Leif Sylvester Petersen

Stjernerne blinker jorden drejer rundt
fuglene synger i solen
få har det godt mange lider ondt
på asfalten blegner violen.
Oh,frihed, oh,friheden flyver
som svalerne højt i det blå,
oh,frihed, oh, friheden flyver
dig helst på jorden vi så.

Menneskeskabt er hadets bånd
og ondskabens tunge lænker.
Stærk og god er den hånd
som på havets bund den sænker.
Oh,frihed, oh,friheden flyver
som svalerne højt i det blå,
oh,frihed, oh, friheden flyver
dig helst på jorden vi så.

Ofte vil man binde frihedens fugl
for at få sangen til at forstumme,
men den kan ikke holdes i skjul
lad det tordne fra frihedens tromme.
Oh,frihed, oh,friheden flyver
som svalerne højt i det blå,
oh,frihed, oh, friheden flyver
dig helst på jorden vi så.

Finder du pladsen i livet for trang,
– er din rose spærret inde?
Slås du alene, bli’r kampen for lang,
men sammen kan vi friheden finde.
Oh,frihed, oh,friheden flyver
som svalerne højt i det blå,
oh,frihed, oh, friheden flyver
dig helst på jorden vi så.

Frihed, lighed og fællesskab

Tekst: Mogens Jensen
Musik: Oley Speaks (Mandalay)
På den allerførste fane
i en fjern og svunden tid
havde mænd og kvinder skrevet ord, der førte dem til strid.
Det var ord som 'Frihed', 'Lighed', det var ordet 'Fællesskab'.
Er det ord som stadig gælder? Kan vi bruge dem i dag?
(Kan vi bruge dem i dag?)

Ja – selvfølg'lig ka’ vi det! Det er det, som der skal til,
hvis vi fortsat vil et Danmark, hvor der' plads til dem der vil.
Hvor vi sørger for at alle kan få plads og være med.
Så'r det frihed, lighed, fællesskab vi stadig holder ved.

Når de kolde vinde blæser, ved vi godt, hvad der' på spil. Så'r det mig og mig og selvet der skal ha' - og mere til.
Ind med egoismens dyder, ind med junglelovens magt. Det' de kræfter der vil sejre, hvis vi ikke er på vagt.
(hvis vi ikke er på vagt.)
Men det skal de ikke, nej, for vi vil en anden vej,
hvor den svage os' har plads med rum til både dig og mig. Hvor vi klarer skær'ne sammen, bruger fællesskabets bånd.
Det er det, der har skabt Danmark Det er selve Danmarks ånd.

Vi vil frihed, vi vil lighed, vi vil stadig fællesskab.
Tryghed, job og ord'ntlig bolig Det er kernen i vor sag.
Stadig færre skal ha' mindre, mange flere skal ha’ nok.
Vi står fast på vor's værdier Er de stadig stærke nok? (Er de stadig stærke nok?)

Ja – selvfølg'lig er de det! Det er det, som der skal til, hvis vi fortsat vil et Danmark,
hvor der’ plads til dem der vil.
Hvor vi sørger for at alle kan få plads og være med.
Så'r det frihed, lighed, fællesskab, vi stadig holder ved.

Skuld gammel venskab

Tekst: Jeppe Aakjær (frit efter Robert Burns)
Musik: Skotsk folkemelodi

Skuld gammel venskab rejn forgo
og stryges fræ wor mind?
Skuld gammel venskab rejn forgo
med dem daw så læng, læng sind?
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi'el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!

Og gi så kuns de glajs en top
og vend en med di kaw'.
Vi'el ta ino en jenle kop
for dem swunden gammel daw.
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi'el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!

Vi tow - hwor hår vi rend om kap
i'æ grønn så manne gång!
Men al den trawen verden rundt
hår nu gjord æ bjenn lidt tång.
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi'el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!

På denne side er det muligt at oprette noter, hvis du er logget på HK.dk.