HK.dk logo

Et politisk vindue åbnes

27. maj 2011  |  Østjylland

HK Kommunal Østjylland forbereder kampagne for efterløn, uddannelse, velfærd og jobtryghed.

Mens folketingsvalget lader vente på sig, står problemerne i kø for at blive løst. Her tænker jeg ikke først og fremmest på de mange faglige udfordringer på de kommunale og regionale arbejdspladser men derimod på de politiske problemer i forhold til lovgivning og forvaltning.

Derfor forbereder HK Kommunal Østjylland en offentlig kampagne for efterløn, uddannelse, velfærd og jobtryghed. En kampagne som vi tror, vil vinde gehør ikke alene blandt HK-medlemmer men også blandt andre lønmodtagere.

Valgkampen er et rigtig godt tidspunkt for en sådan kampagne. Med valgets udskrivelse åbnes et politisk vindue, hvor befolkningens politiske interesse er større end ellers, og hvor også politikerne er nemmere at få i tale. Mulighederne for at få udbredt HK-synspunkter vil være store på dette tidspunkt.

I samarbejde med de øvrige tre HK-sektorer vil HK Kommunal Østjylland derfor bruge valgkampen til at komme i dialog med medlemmer og kolleger på en række østjyske arbejdspladser, ligesom vi vil henvende os til borgere i Aarhus, Grenå, Ebeltoft, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Hammel, Odder og Tranebjerg.

Vi fører kampagne for fire krav:

  • Bevar efterlønnen
  • Uddannelse til alle
  • Ja til velfærdsstaten - nej til konkurrencestaten
  • Bedre tryghed på arbejdsmarkedet

Bevar efterlønnen

Hans-Henrik Hansen HK Kommunal Østjylland

Hans-Henrik Hansen

Selv om der stadig er mere end 160.000 ledige, vil en aftrapning af efterlønnen sende yderligere titusinder på arbejdsmarkedet uden sikkerhed for, at der er jobs nok.

Der er derfor en stor risiko for, at arbejdsløsheden vil vokse og trykke løn- og arbejdsforhold til skade for alle på arbejdsmarkedet – unge som ældre.

Også derfor skal efterlønnen bevares.

 

Uddannelse til alle

Folketinget har vedtaget en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Sådan er det langt fra i dag. Således stod mere end 8.000 unge i maj 2010 uden en praktikplads.

Men uddannelse er vores vigtigste aktiv, som vi ikke har råd til at spare på. Bl.a. derfor skal vi sikre flere og bedre praktikpladser for erhvervsskoleelever – både i privat og offentligt regi. Også mulighederne for efter- og videreuddannelse skal styrkes.

 

Velfærd gavner os alle

Det forekommer ulogisk og uretfærdigt at lade den offentlige sektor og den almindelige borger bære alle omkostningerne ved den økonomiske krise. For hvordan kan vi spare os til beskæftigelse, social tryghed og fælles velfærd? Og hvad vil konsekvenserne blive for en almindelig lønmodtager, hvis vi hver især skal privatforsikre os, fordi de offentlige velfærdsløsninger udhules og forsvinder?

Derfor mener vi, at konkurrencestaten har spillet fallit. Den har ikke ført til mere velfærd. I stedet har vi brug for flere nødvendige hænder og hoveder i det offentlige - alene for at genskabe tilliden mellem borger og forvaltning.

 

Tryghed på arbejdsmarkedet

Den 1. juli 2012 får regeringens dagpengereform for alvor virkning. Reformen betyder, at dagpengeperioden er halveret fra 4 til 2 år, og at genoptjeningskravet er fordoblet fra et halvt til et helt år. Den samlede virkning er altså, at på samme tid, som man har halveret dagpengeperioden, har man gjort det dobbelt så svært at genoptjene retten til at få dagpenge.

Det skal der laves om på. Dagpengeperioden bør forlænges, og optjeningsperioden forkortes.

Vi håber, at også du vil være med til at diskutere og fremføre disse krav. Også politikerne får lov til at svare. Vores spørgsmål og deres svar offentliggør vi på www.hkkommunaloestjylland.dk  

 

Af Hans-Henrik Hansen
formand, HK Kommunal Østjylland

 

 

Politik

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk