HK.dk logo

Hjernegymnastik betaler sig

22. februar 2012  |  HK Stat  |  Mette Engell

Det har en omkostning i både koncentration og tid, når vi bliver afbrudt i vores arbejde, siger Thomas Habekost, lektor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, hvor han forsker i hjernens opmærksomhedsprocesser.

Endelig kører det!

Talkolonne efter talkolonne bliver afstemt og tjekket af. Bilag efter bilag forsvinder fra bunken på kanten af skrivebordet. Du er dybt koncentreret om det hele...indtil en kollega pludselig bøjer sig over din skulder og hvisker dig i øret, om du vil være med i en gave til Tove, som lige er blevet gift.

Det tager et øjeblik, før du er klar i hovedet. Tove? Gave? Gift?

Jovist, det vil du gerne. Pungen fiskes frem. Langsomt siver koncentrationen væk, og din opmærksomhed samler sig om mønterne og en lille snak om, hvad I skal købe.

Bagefter har du svært ved at finde ind i opgaven foran dig igen. Hvor langt var du nået? Hvad skulle du til?

»Vi har ikke en ubegrænset mængde opmærksomhedsressourcer til rådighed,« siger Thomas Habekost, lektor i psykologi ved Københavns Universitet.

Han forsker i opmærksomhed, og hans videnskabelige undersøgelser har vist, at det tager tid at opbygge koncentration om en opgave. Og bliver vi afbrudt, tager det ofte lang tid at komme tilbage til det samme niveau af koncentration. Helt op til en halv time kan der gå, før vi er tilbage på samme omdrejningshøjde som før.

Med mindre det er en opgave, der er ren rutine, og som man har udført et hav af gange.

Thomas Habekost forklarer den lange distraktionspause med, at det tager tid at varme de relevante kredsløb i hjernen op.

»Når du er blevet afbrudt, skal du bagefter tage en beslutning om, hvad du nu skal gå i gang med. Derefter skal du have genaktiveret bestemte dele af din langtidshukommelse, nemlig dem, der rummer din viden om, hvad du skal gøre for at løse den konkrete opgave,« siger han.

Nødvendige associationer

Langtidshukommelsen er stedet, hvor vi gemmer viden fra vores uddannelse og fra alle de andre ting, vi har lært gennem livet. Det er også den, der rummer erfaring fra de gange, vi har løst forskellige opgaver.

Det er derfor den, vi trækker på, når vi skal koncentrere os om at lave en større opgave. Hukommelsen hjælper os til at huske, hvad vi skal gøre, og den sætter samtidig gang i en lang række associationer, så vi er klar til at løse de problemer, der opstår hen ad vejen.

»Men det tager tid at varme langtidshukommelsens associationer op, så man kan koncentrere sig om en bestemt opgave. Derfor kan en afbrydelse let koste mange minutters spildtid,« siger Habekost.

Ens koncentration og opmærksomhed kan dog optrænes til at kunne aktiveres hurtigere og mere stabilt.Når man bruger hjernen, udvikler den sig. Hjernen forandrer sig hele livet, og det er givet, at de neurale kredsløb, man bruger til at fastholde koncentrationen om en opgave, bliver styrket af at blive brugt.

Med andre ord: Hvis man øver sig i koncentration, vil hjernen belønne én med langsomt at blive bedre til den disciplin.

De gode afbrydelser

Men ikke alle afbrydelser er af det onde, understreger Thomas Habekost.

Forskning viser, at vores koncentration ofte begynder at falde allerede efter 15-20 minutter, når vi foretager os noget, der er mentalt krævende. Så hvis man er i gang med noget, der kræver, at man virkelig skal være skarp, bør man faktisk tage en lille pause med jævne mellemrum.

Ikke en pause, hvor man kaster sig over en ny opgave eller sin email, for så dirigerer man opmærksomheden væk fra den arbejdsopgave, man er i gang med.

Men en pause, hvor man lige får rørt sig lidt. Spiser et æble, drikker en kop vand, kigger ud ad vinduet. Måske small-talker lidt med en kollega. Hvis man ikke forstyrrer vedkommende selvsagt.

»Det virker aktiverende på hjernen, når der kommer en lille pause, for hjernen vil ubevidst arbejde videre med den opgave, man lige har siddet med,« forklarer Thomas Habekost.

Det er derfor, det kan virke som om, man pludselig får et gennembrud, når man bagefter sætter sig til rette foran skærmen eller papirerne igen.

Af samme grund advarer Thomas Habekost om at falde på halen over folk, der siger, de arbejder 50-60 timer om ugen.

»Det kan godt være, de gør det rent fysisk. Men sandsynligvis er de kun mentalt effektive i en mindre del af tiden. Der er grænser for, hvor længe vi kan arbejde koncentreret, før vi har brug for en afbrydelse«.

En af de gode afbrydelser vel at mærke. En af dem vi vælger selv.

Stat Arbejdsmiljø Kompetencer

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk