HK.dk logo

Sygdom er selvværdets værste fjende

26. april 2012  |  HK Stat  |  Mette Engell

Når man rammes af sygdom, oplever man sig selv som utilstrækkelig. Man magter ikke det, man plejer, og er sygdommen langvarig, kommer samtidig frygten for, om man nogensinde bliver rask. Om man nogensinde kan arbejde igen. Psykolog Irene Oestrich giver gode råd til at opbygge selvtilliden efter lang tids sygdom.

Hun kan mange historier. Alt for mange. Om mennesker, der bliver sygemeldt og efter uger eller måneder endelig kan gå i gang med arbejdet igen.

Men bedst som datoen for den første arbejdsdag er besluttet, så starter en ny runde med sygdom. Måske får man angstanfald, tør ikke gå ud. Eller måske bliver man svimmel, kaster op, får ondt i kroppen.

Det føles som reel sygdom, men det er ikke kroppen, der er syg. Det er selvtilliden, som for alvor skranter.

»Der sker noget, når man bliver fysisk eller psykisk syg. Man oplever pludselig, at man føler sig utilstrækkelig og ikke kan magte alt det, man plejer at kunne. Det er meget dramatisk, og mange føler, at de ikke længere ved, hvad deres base er. De kan ikke kende sig selv, og de bliver usikre på, hvad de kan. Derfor kan det også være forbundet med angst at skulle tilbage på arbejdet,« siger psykolog, ph.d og adjungeret professor, Irene Oestrich.

Hun er en af landets førende eksperter i kognitiv terapi og har i mange år arbejdet med blandt andet sygemeldte og deres vej tilbage til arbejdsmarkedet, og hun har ofte set et trist mønster:

»Den sygemeldte kommer tilbage på arbejdet, men selvtilliden er i bund, og dermed er det svært at genfinde sin plads. Langsomt begynder hun at få det skidt igen. Måske får hun angstanfald, måske er det mere fysiske symptomer som at kaste op, svimmelhed eller smerter forskellige steder i kroppen. Efter en tid bliver hun sygemeldt igen, og denne gang er vejen tilbage endnu længere. Selvom hun er ved at blive meldt rask, er hun belastet følelsesmæssigt. Tankerne er negative, hun ser tilbage på en hel række af nederlag, og det styrer hendes humør,« siger Irene Oestrich.

Tankerne styrer dig
Og det er netop tankerne, der er så vigtige for, hvordan vi kommer videre efter en sygdomsperiode. At tro på sig selv bagefter, er en stor udfordring.

»Når man føler, man har fået en masse nederlag, vil mange have en indre stemme, som fortæller, at de ikke er gode nok, at det aldrig kommer til at gå. Men det er muligt at vende tankerne og i stedet begynde at sige til sig selv: Du har været syg, men du skal nok klare dig,« siger Irene Oestrich.

De fleste er ikke ordentligt klar over, at deres selvbillede er med til at bestemme det, der sker. Hvis dit billede af dig selv og din personlige fremtid er, at du ikke kan klare det, at du kun vil opleve nederlag, så er der risiko for, at det bliver en selvopfyldende profeti. Hvis du kan vende tankerne, og begynde at tro på dig selv, så vil din selvtillid vokse, og du vil langt lettere kunne imødekomme udfordringerne, der kommer. 
Irene Oestrichs budskab er derfor, at vi skal lære at se på vores tanker og gøre forventningerne realistiske.

»Du er nødt til identificere dine tanker, for du hjælper ikke dig selv ved at gå og tænke destruktive tanker. Negative tanker gør kun alting værre. I stedet skal du lære at udfordre dig selv og for eksempel sige: Hvad er det værste, der kan ske, når jeg skal tilbage på arbejde? Hvad er det mest realistiske? Og hvordan kan jeg bedst være forberedt? På den måde kommer du situationen i forkøbet og kan lave en strategi,,« siger Irene Oestrich.

Glæde er modstandskraft
En anden udfordring, når man skal møde verden og jobbet igen efter sygdom, er at fokusere på en tidligere succes.
»Alle har noget med i rygsækken. Et minde om en gang, hvor alting gik godt. Hvor en opgave blev løst helt rigtigt. Hjernen udløser stresshormoner, når man fokuserer på nederlag, og glædeshormoner - blandt andet dopamin - når man tænker på noget godt. Vi kan således vælge at fokusere på det, der får os til at føle os godt tilpas,« siger Irene Oestrich.

Når man er i stand til at skabe ro i kroppen og velvære, øger det selvtilliden. Derfor er psykologens råd, at man hver dag skal gøre noget, der gør en glad. Både mens man er sygemeldt, men bestemt også, når man er tilbage på arbejdspladsen.

»Det er jo en meget personlig 'recept', der skal til, og som man sådan set selv skal udskrive,« siger Irene Oestrich.

Man skal unde sig selv glæder hver dag. Og man må selv tage ansvaret for, at man får de glæder. Det er selvfølgelig dejligt, når man får ros fra chefen eller kollegerne. Det udløser også dopamin. Men det er vigtigt, at man selv kan give dopaminknappen et tryk.

Derfor opfordrer Irene Oestrich til, at man udformer en liste over alle de små og store ting i hverdagen, der medfører glæde. Et dejligt bad, frokost med en god kollega, en gåtur i naturen, en tur i biografen, kontakt med nogen man kan lide eller måske en aften på sofaen med fjernbetjening og en dyne.

»Det handler om at være sin egen bedste ven eller forældre. At passe godt på sig selv og vise sig selv, at man selvfølgelig fortjener at være glad. Når man tager sig selv, sine behov og ønsker alvorligt, får man bedre selvtillid,« påpeger psykologen.

1. Forberedelserne til at komme tilbage på jobbet

Irene Oestrich mener, at det er vigtigt mentalt at forberede sig på at skulle tilbage på jobbet. Skabe et selvtillidsfundament, som man kan bygge ovenpå de første uger:

  1. Sæt dig et rart sted og beslut dig for at fokusere på succes. Forestil dig det bedste, der kan ske, når du starter på arbejdet igen. Hold dit fokus på, hvordan du helst vil have det skal være.
  2. Gå og dagdrøm om det, du helst vil have skal ske. Gør det gerne flere gange om dagen. Gør succes til en behagelig tanke, du kan tage frem og dvæle ved. Vær helst så specifik som muligt. Visualiser dig selv i en bestemt situation, hvor det går rigtigt godt. Du kan supplere med at huske tilbage på en bestemt succes, genoplev den i detaljer og forestil dig, at noget lignende kan ske igen, når du kommer tilbage.
  3. Hvis du har realistiske bekymringer om, at noget kan blive svært, så lav en strategi for, hvad du helt konkret skal gøre i forskellige situationer. Hvad vil du sige, hvad vil du gøre. Hvem kan du bede om hjælp, hvis du får brug for det? Hvordan vil du organisere din arbejdsdag i begyndelsen? Husk du har ret til at tage den med ro, indtil du er i fulde omdrejninger igen.

2. Den vigtige velkomst

Irene Oestrich understreger igen og igen, at ledere og kolleger har et stort medansvar, når en sygemeldt medarbejder skal tilbage på jobbet.
»Måden at blive modtaget på er afgørende for, om tilbagekomsten bliver let eller svær,« siger hun.

Fra både ledere og kolleger bør det derfor være en selvfølge at sige:

'Det glæder os, at du er klar til at komme i gang igen. Indtil du er helt på omgangshøjde skal du bare spørge, hvis der er noget, der har ændret sig eller noget, du er i tvivl om'.

Det er så lidt at sige, men det betyder så meget, understreger psykologen, og tilføjer: Den tilbagevendende medarbejder skal så samtidig huske at bruge sin selvtillid til at være taknemmelig og vise, hun sætter pris på den nødvendige håndsrækning. Hvis man er flov over at skulle spørge, kan det måske være svært at sige tak. Men det resulterer i, at kollegaen ikke har ret meget lyst til at hjælpe næste gang. Positiv opmærksomhed mennesker imellem er ret afgørende for selvtillid og velvære i samarbejdet.

3. En almindelig reaktion

Sygdom er så langt fra en ferie. Men reaktionerne på at komme tilbage på jobbet efter lang tids sygdom, minder på mange måder om reaktionen efter en lang sommerferie.

»Man skal gøre en ekstra indsats, når man kommer på arbejde efter en ferie. Man skal tilbage i tankegangen og rutinerne, huske arbejdsprocedurer, og man kan være træt – både på jobbet, og når man kommer hjem,« siger Irene Oestrich.

Det er en helt almindelig og almen menneskelig reaktion. Bare mange gange voldsommere. At komme i gang igen er som at skulle bestige et kæmpe bjerg, og til det projekt har man brug for kollegial støtte. Når der er gået et lille stykke tid, kan man se tilbage og opdage, det kun var en lille bakke.

4. Tankeeftersyn

Hvis du øger dit selvværd, er det med til at opbygge styrke og modstandskraft.

Irene Oestrich understreger, at den simple opskrift til at øge selvværd er at tænke konstruktive tanker om sig selv.

Det starter med at give sine tanker et kritisk eftersyn og uskifte de negative med konstruktive tanker. Men også om at indrette sine handlinger og vaner, så de gode egenskaber praktiseres hver dag og at sørge for, at adfærd og moralske følelser går hånd i hånd.

Hvis du går rundt og accepterer urimeligheder, så underminerer du samtidig din følelsesmæssige trivsel. Det vil i længden gå ud over dit humør, og det kan i værste fald medføre angst og depression.

Grundelementerne i dit selvværd er din personlige selvkonstruktion – altså det, du faktisk tænker om dig selv. Dine tanker om dig selv og andre, skal være opbyggende og ikke nedbrydende. Men de skal også være troværdige og realistiske:

En opbyggende konstruktion indeholder tanker som:

  • Jeg er god nok.
  • Jeg er elskelig.
  • Jeg fortjener at blive behandlet godt.
  • Andre er gode nok.
  • Jeg kan stole på andre, og hvis det ikke er tilfældet, kan jeg kræve at blive behandlet ordentligt eller fjerne mig fra stedet.
  • Verden er et godt sted at være, hvor jeg finder megen tilfredsstillelse og glæde.
  • Fremtiden er noget, jeg glæder mig til, for der er stadig meget godt, jeg har til gode.
  • Det handler med andre ord om at kunne tage de destruktive tanker i opløbet:

Har de bund i virkeligheden, eller er det angst og usikkerhed, der taler i stedet for fakta og fornuft?

Hvis de er destruktive, skal de udskiftes med konstruktiv 'selvsnak'. Det er lettere, når man gør det til sin vane at handle med selvtillid og vise sig selv, at man er noget værd.

Det lyder indlysende, indrømmer Irene Oestrich.

Og når det nu er så indlysende, så undrer psykologen sig over, at et halv- eller helårligt serviceeftersyn af psyken og tankerne ikke er lige så almindeligt som et tandeftersyn eller en screening for denne eller hin sygdom.

Vores liv ville blive bedre, hvis vi ind imellem standsede op, og så kritisk på vores tanker og vores personlige verdensbillede.

Irene Oestrich har bare tre punkter på dagsordenen til et kritisk eftersyn:

  1. Vær opmærksom på tegn på, at du gør tingene sværere for dig selv og vær indstillet på at ændre det.
  2. Vær opmærksom på, hvordan du faktisk tænker om dig selv og de udfordringer, du står overfor i dagligdagen.
  3. Husk at glæde dig selv og/eller andre hver eneste dag.

Husk undvigelsen er din fjende. Vejen til bedre selvtillid og et godt liv tilbage på jobbet er at være udholdende og overvinde de hurdler, der måtte være.

Og du har fortjent det bedste!

Hvis ikke du virkelig mener det, så prøv at sige højt til en eller anden: 'Jeg fortjener ikke, at der sker mig noget godt!' Hvad tror du så, de ville svare dig? spørger psykologen retorisk.

5. Bedre tankevaner + 6. Kognitiv psykologi

Sådan får du nogle bedre tankevaner:

  • Stop op og tænk: Gavner denne tanke, ide, holdning mig?
  • Hvis svaret er nej, så spørg dig selv: Hvilken tanke, ide, holdning ville være mere nyttig lige nu?
  • Øv dig på at flytte dit fokus fra skadelige tankeprocesser til nyttige tankeprocesser.
Kilde: Bogen 'Slip bekymringerne' af Irene Oestric

Kognitiv psykologi og -terapi handler om måden mennesker tænker på. Vores følelser og adfærd bestemmes i høj grad af, hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af vores tanker, antagelser og evalueringer af hændelser. Med andre ord: Hvis man kan identificere sine destruktive tanke- og handlingsmønstre, så kan man – eventuelt gennem terapi – arbejde med at erstatte de negative nedbrydende tanker og handlinger med mere konstruktive og udviklende.

Kognitiv terapi er i dag den mest anbefalede psykologiske terapiform i verden.


Sygdom Stat

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk