HK.dk logo

Fire kampklare kandidater

23. maj 2012  |  HK Stat  | 

Hvem skal være formand og næstformand i HK/Stat? Fire håbefulde kandidater til topposterne i foreningen trak en flok fynske tillidsfolk til valgmøde forud for sektorkongressen i juni. Trods konkurrence fra årets første sommersol.

»Det er spøjst at føre valgkamp med sig selv,« konstaterer Rita Bundgaard, næstformand siden 2008. Nu stiller hun op som formand. Hun indleder kandidatmødet for kongresdelegerede i HK/Stat Midt med en status.

Det går allerede godt, mener hun. Organisationen er styrket med lønnede lokalsektorformænd, og der er udviklet på det gode samarbejde med HK/Stats landsklubber. Kommunikation og lobbyarbejde er styrket. Samlet set er den fagpolitiske indflydelse øget takket være et bedre kendskab til HK/Stat og en god dialog, siger formandskandidaten. Og sådan skal det fortsætte, forstår man.

Som formand vil hun blandt andet søge indflydelse på Christiansborg og hos lokalt valgte folketingsmedlemmer, styrke pressearbejdet og tage hånd om de tillidsvalgte. Som en forudsætning for det hele vil hun dyrke og styrke det faglige fællesskab på tværs af organisationen.

»Vil der ske voldsomme forandringer med dig ved roret?« spørger en deltager.
»Nej, min arbejdsform går ud på at få ting til at ske med baggrund i dialog. Jeg vil nok justere en smule – hvis sektorbestyrelsen vil være med. Vi skal i endnu højere grad understøtte det faglige fællesskab på arbejdspladsen. Det er dér, fagforeningen betyder noget,« siger Rita.

Så overlader hun scenen til de ventende næstformandskandidater.

Strammere SU-aftale
Sofie Janning Hansen, kursussekretær hos Selandia i Slagelse, træder energisk ind på gulvet foran konkurrenterne.

»Der er megen uro ude på arbejdspladserne. Vores tillidsrepræsentanter kæmper godt, men HK/Stat har en kæmpe opgave i at hjælpe TR’er og AmR’er,« lægger hun ud.

Sofie underviser selv i SU-aftalen, fortæller hun og fortsætter sit fem-minutters indlæg. Hun vil sikre, at tillidsfolk rundt omkring kan lære af de steder, hvor det går »top-godt« med samarbejdet i SU. Kandidaten kræver en opstramning af SU-aftalen.

Hun taler om vigtigheden af videre- og efteruddannelse, og hun fortæller en anekdote om sin farfar, der var socialdemokrat fra Randers og en overgang sad i Folketinget.

Sofie understreger, at med hende som næstformand skal HK skaffe sig flere medlemmer.

Tryghed under omstilling
Så er det Peter Rabens tur. Han er fra København, hvor han arbejder med it og borgerinformation. Også han taler energisk om situationen på statens arbejdspladser. Det er en turbulent tid, siger han. Peter fortæller, at han har en god baggrund for at løfte opgaven som næstformand takket være sin mangeårige erfaring som statsansat og fagligt aktiv.

Hvis han er så heldig at blive valgt.

Blandt de store udfordringer, han gerne vil slås med, er de mange såkaldte personaletilpasninger. Vi skal have tryghed under omstilling, siger han.

Han vil arbejde for en tryghedsgaranti og for bedre uddannelsesmuligheder for dem, der desværre også fremover vil blive afskediget. Peter vil gerne indføre både ret og pligt til efteruddannelse. Måske genindføre 90’ernes uddannelsesorlov med fuld løn.

Desuden vil Peter standse »AC’ernes job-tyveri«. Det foregår, når akademikere – i en del tilfælde endda med løntilskud – kommer ind som HK’ere. Og flere skal have mere ud af ny løn, lover Peter.

Ud til medlemmerne
Bruno Tom Hansen arbejder som miljøtekniker i Naturstyrelsen i Roskilde. Han vil meget gerne være med til at udfordre og udvikle HK. For ham at se er den store udfordring for HK/Stat i dag, at det er »rigtig svært for medlemmerne at føle ejerskab til HK.«

Derfor gælder det om at nå ud til medlemmerne, siger han. Og medlemsregisteret har brug for nytilgang i takt med, at nuværende HK’ere forlader arbejdsmarkedet. En tredjedel er over 60 år, konstaterer Bruno.

»De gule forbund står derude og hverver medlemmer. I den sammenhæng er synlighed meget, meget vigtigt,« understreger han.

»Vi skal være nytænkende,« slår han fast. Et eksempel på nytænkning, som samtidig kunne øge medlemmernes medindflydelse på organisationen, kan være at indføre direkte valg af HK’s formand, foreslår Bruno.

Bruno slår til lyd for »ligeløn for lige arbejde,« og han vil »udfordre OK-parterne kraftigere,« når det gælder lønnen. Som de andre kandidater vil han styrke vilkårene for tillidsvalgte.

Så er det tid til spørgsmål og diskussion. Kandidaterne gør på skift rede for, hvad de mener om fx lederudvikling i staten, kompetenceudvikling og serviceniveauet i HK. Debatten kører helt frem til mødets officielle slutidspunkt.

Der holdes i alt 8 møder med kandidater og kongresdelegerede landet over. Det sidste er i Sydjylland 29. maj.

Medlems-meninger

Thomas Reichenbach, it-medarbejder Syddansk Erhvervsskole, medlem af bestyrelsen for HK/Stat Midt. Delegeret.

Har du en favorit?
Først havde jeg Bruno som spidskandidat. Nu holder jeg på Sofie. Hun var skarp og turde udfordre de andre kandidater.

Hvordan er en god næstformand?
Vedkommende mestrer det muliges kunst. Man kan have mange gode intentioner, men at opnå resultater kræver evner til at forhandle, at kunne se fremad og indgå aftaler, der er fremadrettede og strategiske.

Pia Juel, SU-sagsbehandler på HF og VUC Fyn. Tillidsrepræsentant, ikke delegeret. Deltog i mødet af ren og skær interesse.

Har du en favorit?
De vil jo det samme, og ingen af dem er ubeskrevne blade. Så man må bruge sin intuition. Sofie gav tydeligst udtryk for, at HK skal arbejde meget med image. Det er vigtigt, at HK bliver et logisk valg for ungdommen som HK´s fremtid.

Vinni Fleig, ansat ved Fyns Politi i ledelsessekretariatet. Delegeret ved HK/Stats konges.

Har du en favorit?
Ja, men jeg vil beholde det for mig selv. Jeg skal have mere baggrundsviden. Jeg kan selv afgøre, hvilken kandidat jeg stemmer på, men vil snakke med den lokale bestyrelse om, hvem vi foretrækker i HK/Midt.

Hvad har betydning for dit valg?
At vi har et fælles interessefelt. For mig er kompetenceudvikling vigtig. Det peger alle tre kandidater på. For at skille sig ud må kandidaten være bredt funderet og have kendskab til flere forskellige institutioner. Bruno er rettet meget mod sit eget fagområde. Peter kommer også fra sit område, men jeg oplever, at han er mere bredspektret, måske fordi han har et bredt erfaringsgrundlag.

Stat

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk