HK.dk logo

Nu må du skrive territorie, akvarie og gymnasie

25. oktober 2012  |  HK Stat  | 

Med Retskrivningsordbogen 2012 indfører Dansk Sprognævn, at vi må bruge -e, hvor vi før skulle skrive -um. Vi spørger seniorkonsulent Anita Ågerup Jervelund, hvordan en ny udgave bliver til, og hvad nævnet skal tage hensyn til, inden det beslutter, hvordan vi skriver korrekt.

Sprogligt forfald! Sådan vil nogle af os givetvis reagere på, at man snart må skrive gymnasie – som mange udtaler den indtil nu korrekte form gymnasium.

Andre har længe set frem til ændringen.

En af dem er Anita Ågerup Jervelund, som er redaktør på den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Den udkommer i november 2012.

»Mange, både unge og folk som mig i 40’erne, bruger e-formerne i det talte sprog. Vi skriver godt nok kollegium, måske fordi stavekontrollen selv ændrer det fra -e, men nogle af os synes, det kan lyde lidt krukket at sige det.

På den måde er der langt mellem udtale og skrift, og derfor er e-formen en naturlig fordanskning.

Vi har den jo allerede i sammensatte ord som gymnasiefest og i bøjningsformer som gymnasiet,« forklarer hun. Sidst, sprognævnet argumenterede for at indføre -e-formerne, var ved retskrivningsordbogsudgivelsen i 1986, men da var tiden ikke moden.

Ministrene, som skulle godkende ordbogen endeligt, sagde nej – ikke mindst på baggrund af heftige debatter i pressen.

Lytter til spørgetelefonen Forberedelserne til en ny ordbogsudgivelse er en løbende proces, som er forskellig hver gang, fortæller Anita Ågerup Jervelund.

Allerede da den seneste kom i 2001, var der ønsker i sprognævnet til fornyelser i 2012-udgaven, og i 2008 gik hun og kollegerne i gang ved tastaturerne med tilføjelser og ændringer.

De bygger blandt andet på den feedback, sprognævnets medarbejdere får på sprognævnets spørgetelefon, hvor der er 10.000-12.000 spørgsmål om året, og hvor folk fortæller, hvad de tænker om sproget, har svært ved at stave til, og hvad de undrer sig over.

Derudover læser ordbogsredaktionen masser af aviser og blade for at følge med i, hvordan ordene bliver brugt. Når redaktionen har forslag til væsentlige ændringer, skal de først igennem et fagråd og så videre til repræsentantskabet, som er 40 personer fra forskellige institutioner, der arbejder med sprog.

Principielle ændringer som -um-formerne, i alt på 40 ord, skal også godkendes af undervisningsministeren og kulturministeren, inden det til sidst handler om, hvorvidt folk tager de nye regler til sig.

Visse ord skal staves delikat I 1986-ordbogen, hvor det fx blev tilladt både at skrive mayonnaise og majonæse, tordnede en journalist mod en af sprognævnets medarbejdere: ’Ikke nok med at det ligner noget der kommer ud af næsen. Hvis man også skal skrive majonæse, bliver det simpelthen for ulækkert!’ Madord skal åbenbart beholde den fine franske stavemåde.»Nogle ord er simpelthen for grimme for folk.

Det er ikke pænt at skrive majonæse på den danske måde. Krem og konjak … det vil de heller ikke have.«Majonæse overlevede, men krem og konjak endte med at ryge ud af 2001-ordbogen, fordi så godt som ingen brugte dem.

Det særlige princip, der gør sig gældende blandt andet ved madord, forklarer Anita Ågerup Jervelund som det dekorative princip. Ord som dækker over det, vi spiser, skal også staves appetitligt.

Anderledes er det med ordet miljø.»Helt frem til 1996 måtte man både skrive millieu og miljø. Og det gik jo helt af sig selv, at vi fik den danske stavemåde.«Skal vi så også til at skrive nivo i stedet for niveau?

»Det er faktisk blevet foreslået engang, men det vil nok ikke gå godt med en fordanskning her. Nogle gange handler det om tilfældigheder.«Om vi accepterer territorie og akvarie, må tiden så vise.


Eksempler - Nyt i Retskrivningsordbogen 2012

  • Du kan vælge mellem -e og -um i ord som akvarium, gymnasium og territorium.
  • Du vælger selv, om du vil skrive inden for eller indenfor, når forbindelsen har en styrelse, fx inden for/indenfor døren, uden for eller udenfor osv.
  • Du må ikke længere bruge apostrof i fx succes’en, men skal fremover skrive succesen.
  • Der forsvinder en bindestreg i fx e-mail-adresse. Nu hedder det e-mailadresse.
  • Det er nu både tilladt at skrive it og IT, cd og CD osv.

Stat Jura

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk