HK.dk logo

Kollega-coach: Vi er forpligtede til at give hinanden en god dag

29. november 2012  |  HK Stat  |  Mette Engell

Mette Gertsen er personlig rådgiver for sine kolleger på Flyvestation Karup. Hendes dage er delt mellem rådgivning om konflikter og stress, og hendes almindelige arbejde med rejseafregninger – med stadig større vægt på rådgivningen.

Det havde længe været en historie rundt om på gangene. Én bestemt kollega gik gang på gang over stregen, når han fortalte vittigheder eller kommenterede kollegerne. Men selv om grinene udeblev og smilene stivnede, når han gik i gang, forstod han åbenbart ikke, at han var på afveje, funderede kollegerne.

Til sidst blev Mette Gertsen bedt om at tage sig af sagen. Hun er én af fem personlige rådgivere, PR’er, på Flyvestation Karups område. Det indebærer, at kollegerne kan komme til hende og søge om råd i konfliktsituationer, eller hvis de på anden måde føler sig utilpasse.

»Det er aldrig rart at skulle tage en snak om en persons opførsel. Ofte aner vedkommende ikke, at han eller hun har overtrådt en kollegas grænse, så det kommer som en overraskelse og for nogle føles det direkte som et overgreb,« siger Mette, som derfor altid sørger for at gøre det meget klart, at hun ikke er ude på at kritisere vedkommende eller starte en egentlig sag. Hun er alene budbringer for andre, som føler, at vedkommendes opførsel er et problem.

»Det er vigtigt at understrege, at når nogle føler sig krænkede, så er det deres følelse. Det er slet ikke sikkert, at en opførsel eller udtalelse er ment krænkende, men hvis den opfattes sådan af andre, så må man tage det alvorligt. Helt grundlæggende mener jeg, at det er sundt for os alle sammen at få det direkte at vide, hvis vi gør noget, som andre ikke bryder sig om eller bliver irriterede over. Efter otte år som PR er der én stor lære, hun kan drage:

»Hvis vi turde være mere ærlige overfor hinanden, så ville der slet ikke være brug for mig. Hvis vi kunne sige det direkte, når vi føler os krænkede, eller hvis vi indrømmende, når vores grænse for hvor meget arbejde, vi magter, blev nået, så ville vi ikke have så mange konflikter og så meget stress. Vi er alle sammen med til at påvirke både den gode og den dårlige stemning ved vores måde at reagere på. Så enkelt er det faktisk!«


Vi skal passe på hinanden

Rollen som konfliktrådgiver og -mægler blev oprettet i hele forsvaret i 2004 efter en stor undersøgelse af ’kønskrænkende adfærd’, som det hed. Det viste sig, at problemet med køns-chikane ikke var så stort, som nogle havde forestillet sig, men det viste sig også, at der selvsagt var konflikter mellem både kolleger og medarbejdere og ledere, og forsvaret besluttede derfor at uddanne omkring 50 medarbejdere, som skal kunne rådgive og mægle.

»Da jeg blev valgt, var min første reaktion: Kanon, så kommer jeg på en masse spændende kurser, uden at jeg rigtig skal gøre så meget bagefter,« siger Mette Gertsen, som til daglig bestrider hvervet som tillidsrepræsentant ved siden af jobbet på Air Force Training Center, hvor hun og hendes kolleger tager sig af rejseafregninger for de godt 200 ansatte og 2.000 årlige elever. Et hjerteligt grin følger ordene.

»Jeg blev klogere!«

I begyndelsen handlede PR-rollen om at rådgive om konflikter, men langsomt har opgaverne grebet om sig, og i dag skønner Mette, at hun bruger mindst lige så meget tid på at tale med stressramte kolleger.

»I begyndelsen syntes jeg, det var svært at vide, om jeg sagde det rigtige. Jeg holdt ligesom situationen ud i strakt arm, men så fik jeg at vide fra vores HR-konsulent i forsvarskommandoen, at jeg skulle bruge mig selv, og det har gjort samtalerne meget lettere, fordi jeg kan være mig selv og tale, som jeg plejer,« siger hun.

»Dybest set kan jeg jo ikke fortælle dem noget nyt, men jeg kan stille dem nogle spørgsmål og få dem til at se på situationen fra flere sider. Jeg vil gerne have, at folk selv ender med at komme med den løsning, som vi sammen kan arbejde hen imod. Jeg er jo på ingen måde behandler, jeg skal bare hjælpe dem til at se, hvor de kan få hjælp.«

Opbakning fra ledelsen

Hun tør ikke gætte på, hvor meget af hendes arbejdstid, der går med rådgivning, men der kan være dage, hvor hun slet ikke kommer i gang med rejsebilagene.

»Vi har mere at lave som PR, end vi nok vil indrømme højt,« siger Mette.

Selv sørger hun for at holde minutiøs statistik med, hvor meget tid hun bruger på rådgivningen, samt hvilke problemer kollegerne kommer med. Ganske anonymiseret naturligvis.

»Det kan kun hænge sammen at bruge så meget tid på PR-arbejdet, fordi jeg har en sindssygt god kollega. Hun er fantastisk til at give plads, og vi er samtidig så ærlige over for hinanden, at hun sagtens kan komme og sige, at nu er jeg altså nødt til at bruge noget koncentreret tid på kontoret,« siger Mette, som godt kunne drømme om opbakning fra andre end bare kollegerne.

»Det ville være rart at få noget anerkendelse fra den øverste ledelse, for det kan være svært at have to funktioner, og det ville være dejligt at få en tilkendegivelse af, at man bakker op om os og anerkender, at det tager tid at være PR.«

Mette ønsker sig, at PR-funktionen får tildelt nogle øremærkede timer, som PR’erne bliver frikøbt til at varetage.

»PR-ordningen er ledelsens idé, så der er selvfølgelig en generel opbakning, men der er ikke taget overordnet stilling til, hvor meget tid vi må bruge. Det ville jeg gerne have på det rene,« siger Mette, som i øjeblikket er i dialog med forsvarets HR-afdeling om problematikken.

Respektér din kollega

Og hvordan endte det så med kollegaen, som fik at vide, at hans humor og bemærkninger ofte gik over stregen?

»Han blev først vred, fordi han følte, at folk gik bag ryggen på ham ved at sige det til mig i stedet for at gå direkte til ham. Samtidig syntes han bare, at han kom med de samme vittigheder og bemærkninger, som alle andre. Det er klart, det er ubehageligt at finde ud af, at andre har talt om én, uden man har den mindste fornemmelse af det. Men vi fik en god snak om det, og jeg fik forklaret ham, at det ikke handler om, at folk ikke kan lide ham som person, de føler bare, at han går over stregen ind imellem. Så vidt jeg ved, er alt okay igen,« siger Mette.

Mobning og konflikter optager stadig en stor del af hendes PR-arbejde, selv om det er hendes klare fornemmelse, at det er lettere at komme til hende og hendes PR-kolleger og tale om stress end om, at man føler sig mobbet.

»Det er grænseoverskridende at indrømme, at andre ikke behandler en ordentligt. Mange føler, at de er svage, fordi det overgår dem. Men præcis som med stress, så er mobning noget, der kan ramme alle, hvis man er uheldig nok.«

Mette fungerer ofte som mellemmand mellem en mobbet og en mobber. Hvis den mobbede vel at mærke giver lov til det. Og det er hendes klare oplevelse, at mobberen stort set aldrig er klar over, hvor hårdt vedkommendes ord eller gerninger rammer den anden.

I langt de fleste tilfælde ender konflikten i mindelighed, når der er kastet lys over det hele. Men selvsagt sker det også, at der bliver en egentlig sag ud af det.

»Ender det der, så er det ude af mine hænder. Det er en ledelsesopgave, og det skal jeg ikke blande mig i,« siger Mette.

»Men igen: Hvis vi var mere åbne over for hinanden, så ville de fleste situationer ikke nå at eskalere. Så ville nogen med det samme fortælle den mobbende kollega, at hun eller han var gået over stregen, og så kan mobningen stoppes. Jeg synes, vi bør respektere hinanden så meget, at vi kan være ærlige. Vi er helt grundlæggende forpligtede til at give hinanden en god dag.«

Mette Gertsens råd til, hvordan man som kollega kan hjælpe med at stoppe en konflikt

  1. Vær ærlig. Tag en åben og ærlig snak om, hvad der er galt. Forhold dig neutralt til begge parter. Men at være neutral betyder ikke, at du ikke kan spørge dine kolleger: Hvad bidrager du selv med for at få løst denne konflikt?
  2. Lav en aftale om, hvordan I kommer videre, og aftal også, at I sætter jer sammen igen om en uge eller en måned og taler om, hvordan det går nu.
  3. Når tingene igen er på ret køl, så sørg for, at de to parter giver hinanden hånden på, at de nu er ovre på den anden side, og at den løsning, I har fundet, er holdbar.

Stat Arbejdsmiljø

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk