HK.dk logo

Udvalgte ældre glider lettere gennem de sidste arbejdsår

29. november 2012  |  HK Stat  |  HK Stat

Seniorordninger har været et vigtigt værktøj for arbejdsgivere til at holde fast i medarbejdere. Men med den økonomiske krise har ordningerne mistet lidt af pusten. Der er dog stadig flere muligheder for at aftale en blød landing i dit otium, specielt hvis du er nøglemedarbejder.

Kan jeg knokle 37 timer på jobbet, selvom energien ikke er den samme? Eller skal jeg gå på efterløn, selvom jeg føler, at jeg stadig har en masse at tilbyde mit arbejde?

Det kan være et svært valg at stå i, når det grå hår begynder at vise sig. For en HK’er kan en seniorordning være en god måde at skrue ned for arbejdslivet. Set fra chefens synsvinkel kan ordningen sikre, at arbejdspladsen ikke mister uvurderlig viden, når nøglemedarbejderen nærmer sig efterlønsalderen. Og for staten kan ordningen været et godt middel til at sikre, at der er nok arbejdshænder i samfundet.

Det fortæller Per Gerner Hansen, som arbejder med netop seniorordninger i HK Stat.

»Alle kan søge en seniorordning, så du skal gøre op med dig selv, om du ønsker at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis energien ikke længere er der til at være fuld tid på kontoret,« siger han.

Der er forskellige ordninger, men de er under pres nu, da vilkårene på arbejdsmarkedet har ændret sig. For at se, hvordan ordningerne er skruet sammen, skal vi derfor først se på, hvorfor de opstod.


Baggrund: Mangel på arbejdskraft

Op gennem 00’erne skrumpede arbejdsstyrken mere og mere, indtil antallet af ledige danskere, der kunne tage et job, var lige over 60.000. Og det så ud som om, den ville skrumpe yderligere i fremtiden, da regeringen, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i 2007 satte sig sammen ved et bord under trepartsforhandlingerne. Her fandt de 400 millioner kroner, som skulle øremærkes seniorer via en seniorbonusordning.

Derfor var der særligt fokus på at fastholde ældre medarbejdere på arbejdspladserne, da staten og dens ansatte indgik overenskomst i 2008. Overenskomsten betød, at arbejdsgivere kunne tilbyde medarbejdere en seniorordning, så de kunne gå ned i tid og blev kompenseret økonomisk for det. Eller give en bonus, hvis medarbejdere blev på arbejdspladsen længere tid. Men da den finansielle krise bed sig fast i efteråret 2008 – og arbejdsløsheden igen begyndte at vokse – ændrede fokusset sig. Og med overenskomsten i 2011 forsvandt seniorbonusordningen, og der har ikke været den store iver efter at gøre ordningerne bedre. Da seniorordningerne er frivillige for virksomhederne, er de ikke så udbredte i dag, som de var i 2008 og 2009.

Dog kan overenskomsten 2013 muligvis byde på et nyt element. HK Stat har således sendt et krav ind til paraplyorganisationen Offentligt Ansattes Organisation (OAO) om, at det skal være muligt at spare det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag op, så medarbejderen selv kan finansiere sin senioraftale. Det er dog uvist, om kravet ender med at komme igennem i selve overenskomsten.

Trods alt: Stadig gode muligheder

Selvom seniorordningerne ikke længere er så populære hos arbejdsgiverne, er der stadig gode muligheder for at få en ordning, også for HK’ere. Din arbejdsgiver skal tilbyde dig en seniorsamtale, der kan være en del af MUS-samtalen, et eller to år før du kan benytte sådan en ordning. Her vender I, hvad du vil med dit arbejdsliv. Der er tre seniorordninger, som medlemmer af HK Stat har mulighed for at søge, men du har ikke krav på en ordning. Det er arbejdsgiverne, som betaler din kompensation. Derfor kan de også selv afgøre, hvem der er så vigtige nøglemedarbejdere, at de ikke kan undværes.

Den første slags seniorordning er aftrapning i tid. Den betyder, at når du er fyldt 60 år, kan du gå på deltid, hvis din arbejdsgiver siger god for det. Du vil blive kompenseret til en vis grad for, at din løn bliver tilsvarende lavere.

Den anden er betalt frihed – eller fastholdelsesbonus. Når du er fyldt 62 år, kan din arbejdsgiver stille en pose penge til rådighed for dig. Den skal bruges enten til at give dig en bonus, hvis du udskyder din fratræden. Eller betale for, at du kan holde fri en dag om måneden.

Den tredje er aftrapning i job. Det er en retræteordning til folk, som er fyldt 55 år og bliver mest brugt til mellemledere eller personer med stort ansvar. Du kan træde tilbage fra den ansvarsfulde position, men blive i virksomheden som ’menig’ medarbejder, så cheferne kan fastholde din viden, og du kan få et tillæg for, at din løn bliver tilsvarende lavere.

Der er mulighed for at kombinere de forskellige ordninger. Men for HK’ere er den første ordning – aftrapning i tid – klart den mest tilbudte.

Størst chance: Hos store virksomheder

Ordningerne var ret populære, da de blev indført i løbet af 00’erne. Per H. Jensen, der er professor på Aalborg Universitet, har været med til at undersøge, hvor udbredte ordningerne er. 47 procent af danske virksomheder – offentlige og private – har en seniorordning. Men det er langt fra alle medarbejdere, som får glæde af den.

I undersøgelsen blev virksomhederne spurgt, hvor ofte i løbet af de sidste to år, de har bedt medarbejdere over 50 år om at udsætte tilbagetrækningen med et til to år. Her svarede kun 2,6 procent af virksomhederne, at det var ofte. 26 procent svarede lejlighedsvis og de resterende 71,4 procent har aldrig gjort det.

»Der var ingen forskel på private og offentlige virksomheder, men jo større virksomheden var, jo større sandsynlighed er der for, at man havde gjort det,« fortæller Per H. Jensen.

Professoren har også været med til at undersøge, hvilke medarbejdere der får tilbudt en seniorordning, og her viste det sig, at jo højere uddannet du er – eller jo større viden, du har – jo større chance er der for at få tilbudt ordningen. Men du kan også selv vise initiativ, for som Per H. Jensen siger:

»Hvis en virksomhed har en oplevelse af, at en seniormedarbejder er villig til at lære nyt, så er sandsynligheden større for, at de tilbyder en seniorordning, end hvis de ikke har den opfattelse.«

Stat Arbejdsmarked Efterløn

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk