HK.dk logo

Skat dømt for at diskriminere ældre medarbejdere igen

07. december 2012  |  HK Stat  | 

En ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet slår fast, at Skat har forskelsbehandlet endnu tre medlemmer af HK Stat ved at tvangsforflytte dem til Betalingscentret i Ringkøbing i 2006. Skat kan nemlig heller ikke denne gang bevise, at medarbejderne ikke blev peget ud til flytning på grund af alder.

Det er stadig ulovligt at forskelsbehandle på grund af alder. Det fastslår en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet den 7. november 2012. Skat skal denne gang i alt skal betale 425.000 kroner i godtgørelser til tre fyrede medarbejdere, som gennem HK Stat har klaget over forskelsbehandling. Sidste gang, myndigheden måtte punge ud, var i januar 2009, hvor fem af de ældste medarbejdere fra Skat i Maribo fik medhold ved byretten i, at det var ulovligt at forflytte dem til et nyt betalingscenter i Ringkøbing og dermed reelt fyre dem. Det kostede Skat en million kroner.

Denne gang har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at Skat som arbejdsgiver skal betale 200.000 kroner i erstatning til hver af to tidligere medarbejdere, fordi den ikke kan bevise, at princippet om ligebehandling ikke var blevet krænket. Den tredje, der fik medhold, får 25.000 kroner, da nævnet lagde vægt på, at Skat lod hende fortsætte i sit hidtidige skattecenter, indtil hun kunne gå på pension.

Et af Skats principper for at vælge medarbejdere til det nye betalingscenter var, at de pågældende havde arbejdsopgaver, som svarede til dem, de ville få i betalingscentret. Det fik i alt fem medarbejdere fordelt på skattecentre i hele landet til at gå til HK Stat og klage over Skat, fordi de mente, at andre og yngre medarbejdere kunne være tilsvarende eller mere relevante at vælge. Gennem tal og faktiske forhold kunne HK Stat bevise, at de udpegede var de ældste, og at yngre medarbejdere, som også havde de relevante opgaver, ikke blev valgt.


Ingen tvivl om forskelsbehandling

Yelva Gregersen fra Vejle har siden hun blev udpeget 2006 på intet tidspunkt været i tvivl om, at Skat diskriminerede ved at vælge hende frem for yngre kolleger, som havde samme eller flere forudsætninger for arbejdsopgaverne i Ringkøbing. Men hun følte sig alene med opfattelsen.

»Kolleger var ikke meget for at give mig ret, for de frygtede vel, hvad der skulle ske med dem selv,« fortæller hun. Hun oplevede også, at sagen påvirkede så meget, at det gik ud over forholdet til børnene.

»Jeg oplevede det som om, de vendte mig ryggen. Men ved hjælp af den psykolog, som HK stillede til rådighed, forstod jeg, at det var fordi, de ville have den mor, som de kendte, tilbage.«

Afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet har ud over de 200.000 kroner givet Yelva Gregersen glæden og troen på retfærdighed tilbage.

»Jeg er mere end tilfreds med, at en anden myndighed nu giver mig ret. Jeg burde aldrig have været kommet i den situation, og jeg har følt mig så svinsk behandlet,« siger hun.

På det tidspunkt, hvor Skat sagde hende op, efter hun havde påtalt sin udpegning til betalingscentret, var hun 61 år gammel. Hun fik dog lov til at blive på sin arbejdsplads, Skat i Billund, indtil hun fyldte 62 og kunne gå på den høje efterløn. 40 års jubilæet to måneder senere fik hun ikke med.

Langt og sejt undersøgelsesforløb

Faglig konsulent i HK Stat Lina Gisselbæk Lauritsen glæder sig også over afgørelserne fra Ligebehandlingsnævnet.

»Det er dejligt nyt – og en bekræftelse af, at det betaler sig at kæmpe for vores medlemmer.«

Om forløbet op til afgørelsen fortæller hun: 

»De faglige konsulenter i afdelingerne rundt om i landet har gjort et utrætteligt stykke arbejde for at undersøge sagerne til bunds. Derefter har vi behandlet sagerne i HK Stats sekretariat, hvor vi blandt andet har kæmpet med Skat for at få de fornødne oplysninger om, hvordan afskedigelsesprocessen har været på de enkelte skattecentre. Siden har vores dygtige advokat argumenteret for vores medlemmer i Ligebehandlingsnævnet. Det er dejligt at se, at vores fælles arbejde i HK Stat for medlemmerne gør en forskel.«

I de to sager, som HK Stat ikke vandt, konstaterede Ligebehandlingsnævnet, at Skat ikke havde diskrimineret på grund af alder. Her havde arbejdsgiveren udvalgt de medarbejdere, som havde beskæftiget sig mest med de opgaver, som blev overflyttet til betalingscentret. Det var derfor sagligt at vælge dem, selvom de var de ældste medarbejdere, fastslog Ligebehandlingsnævnet.

Skat oplyser den 7. december 2012, at man ikke vil anke afgørelserne ved domstolene, så de tre HK Stat-medlemmer kan se frem til at få deres godtgørelser snarest.

Skat er attraktiv og ældrevenlig – på papiret

Skats overordnede personalepolitik skriver myndigheden, at dens personalepolitik ’tager højde for forskellige livsfaser. Derfor er SKAT positiv over for at skabe fleksible rammer for arbejdslivet og hjælpe til med individuelle løsninger for den enkelte. Det er med til at gøre SKAT til en familievenlig arbejdsplads for både unge og ældre medarbejdere.’

Desuden har man i personalepolitikken ønske om ’at være en mangfoldig arbejdsplads med plads til alle,’ fordi ’forskelligheden er en styrke i den daglige opgaveløsning og bidrager til et godt og spændende arbejdsmiljø.’

Stat Fyret Jura

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk