HK.dk logo

Nytårskommentar: Sats på staten

02. januar 2013  |  HK Stat  | 

I 2012 oplevede mange af HK Stats medlemmer store forandringer på deres arbejdspladser. Desværre mistede en del ligefrem jobbet. De blev ramt af politiske prioriteringer og beslutninger om at spare i den statslige administration. Også i 2013 vil statens arbejdspladser komme ud for forandringer, og politikerne vil træffe beslutninger med konsekvenser for job og beskæftigelse. Med udgangspunkt i statsministerens nytårstale forventer vi, at beslutningerne bliver mere fremadrettede og konstruktive for vores medlemmer i det kommende år, skriver HK Stats formand og næstformand i denne kommentar.

Vi kunne godt tænke os et 2013, hvor HK Stats medlemmer oplever en socialdemokratisk ledet regering, som er med til at videreudvikle den statslige sektor. Vores nytårsønske er en regering, der har fokus på tillid, samarbejde, faglighed, afbureaukratisering og innovation. I HK Stat er vi klar.

Med udgangspunkt i det faglige fællesskab på de enkelte arbejdspladser og med brug af alle organisationens faglige og politiske muskler vil vi gøre vores til at sikre både udvikling og samarbejde. Og til at fremme forståelsen for, hvor værdifulde HK’erne er på statens arbejdspladser. Sammen og hver for sig.

Danske lønmodtagere er meget krisebevidste og ansvarlige. Frygten for at blive arbejdsløs får de fleste af os til at tåle faldende realløn, ja nogle endda til at acceptere egentlig lønnedgang. Fra undersøgelser ved vi, at nogle bider tænderne sammen og lever med rå behandling fra grove chefers side, et anstrengt psykisk arbejdsmiljø og et stigende arbejdspres, der påvirker faglighed og kvalitet.

Realitetssans og evnen til at tilpasse sig skiftende vilkår på jobbet er positive - og nødvendige - egenskaber. Men vi skal også bevare vores værdighed, holde fast i vores rettigheder, være stolte af vores bidrag til opgaveløsningen og kræve vores rimelige betaling for vores bidrag til, at samfundshjulene drejer rundt.

Ledige oplever i stadig højere grad, at ønsket om et nyt job er svært at få opfyldt. De må konstatere, at mulighederne for at forbedre deres kvalifikationer ikke er tilstrækkelige. De seneste initiativer for de arbejdsløse rækker ikke. Akutpakkerne er desværre mest varm luft i en kold tid. Især de private arbejdsgivere svigter, så det igen er den offentlige sektor, der må trække det tunge læs – i det her tilfælde ved at oprette akutjob. Job, som man kan frygte blot er med til at omfordele arbejdsløsheden og udskyde problemerne for dem, som mister dagpengeretten.

En bedre løsning er at skabe beskæftigelse og omsætning ved at forbedre den offentlige efteruddannelse og kompetenceudvikling. Både for dem, som er i job, og for dem, som er arbejdsløse.

2013 er overenskomstår for over 800.000 offentligt ansatte i Danmark. Heraf 26.000 HK Stat-medlemmer. Finansministeren har ikke åbnet en gavebod. Men vi må heller ikke gå i panik og lade os kyse. Nok er Danmark ramt af den økonomiske krise, men ikke så hårdt som en del andre europæiske lande. At udsulte de offentligt ansatte med fortsat faldende købekraft er ingen løsning på krisen. En rimelig lønudvikling for offentlige ansatte vil bidrage til købekraft og dermed forbrug. Omvendt vil yderligere fald i reallønnen trække os længere ind i en kedelig, nedadgående spiral. I stedet for at sætte Danmark på smalkost, så lad os udnytte, at det danske samfund er rigt. Vi kan bruge vores mange ressourcer mere fornuftigt og fremadrettet, investere i udvikling af dem frem for at spare os ud af krisen og blot gøre ondt værre.

God arbejdslyst og godt nytår

Rita Bundgaard og Peter Raben, formand og næstformand i HKStat


Stat Ansættelse Politik

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk