HK.dk logo

Digital læring: Er du klar til den digitale arbejdsdag?

17. januar 2013  |  HK Stat  |  HK Stat

Kurser og møder behøver ikke at foregå face to face med kolleger og medkursister. Digital læring og videomøder vinder frem. Men den digitale løsning må ikke bare blive den nemme løsning. Digital læring kræver forberedelse, opfølgning og koordinering for at give effekt og besparelser på arbejdspladsen.

Vi er nødt til at gøre op med, at møder per automatik skal være fysiske. Og at, hvis et kursus skal være godt, så skal det foregå et eller andet sted ude i byen. For fremtiden er digital, lyder det fra Statens Center for Kompetenceudvikling, der står bag kampagnen ’Digital læring og praksis’.

Men digitalisering handler ikke kun om it. Det handler om at finde mere værdi for færre penge.

Det handler om arbejdsgange, om at mødes og videndele hurtigere og smartere og om at gøre undervisning til en del af arbejdsdagen, så man kan løse konkrete udfordringer eller løfte en hel afdelings kompetenceniveau.

»Når man bruger teknologi, skal man ikke bare bruge det som nødløsning i stedet for et fysisk møde eller et kursus på et konferencested, men som udvikling af det mulighedsrum man har,« siger Eva Bjerrum, der er forsknings- og innovationschef ved New Ways of Working Lab på Alexandra Instituttet i Aarhus.

Og hvad handler det så om? It, moderne teknologi, e-læring og digitale løsninger som videokonferencer og chat skal bruges, når det giver mening og ikke bare for at spare penge, eller fordi videoudstyret er ledigt.

»Teknologi skal understøtte og udvide. Man skal tænke det digitale som noget, der giver noget mere. Det skal ses som et supplement og ikke i stedet for. Det er vigtigt at kigge på formålet, hvad er det faktisk, vi skal, og så vælge medie ud fra det.

Det er ikke noget, man skal gøre kun for at spare penge, for så får det ikke den ønskede effekt. Videomøder kan være gode. Men når forbindelsen er slukket, kan man ikke have den afvæbnende kommentar på vej derfra, som nogen gange gør forskellen på, om mødet lykkedes eller ej.

Man kan sige det samme om trivsel og læring i virtuelle rum,« understreger Eva Bjerrum.

Hun undersøger nye metoder til at lære, arbejde og mødes på, men har især beskæftiget sig med digitale møder og videokonferencer.»Jeg har oplevet organisationer, hvor man ikke tog stilling til, hvad det var for et møde, man holdt.

For eksempel om det skulle være fysisk, hvor man kunne se hinanden i øjnene. Eller om det sagtens kunne klares virtuelt med video eller på en mailgruppe,« siger Eva Bjerrum.»Tit bruges it som hovsaløsning, når fysiske møder ikke kan gå op med deltagernes kalendere, i stedet for at vurdere, om emnet er for kompliceret, så man er nødt til at mødes fysisk, selvom det i praksis ville være nemmere og hurtigere at holde det virtuelt.

Jo mere komplekst det, man skal drøfte, er, jo vigtigere er det, at man har øjenkontakt,« forklarer Eva Bjerrum.


Blended learning

På samme måde er det med e-learning, digital undervisning og elektroniske kurser. Det skal give mening og ikke bare være en billig løsning. For så kommer det aldrig til at fungere, hævder Eva Bjerrum. For nylig var hun oplægsholder om emnet på en konference arrangeret af Statens Center for Kompetenceudvikling om digital læring og arbejdsgange.

Her deltog flere ministerier og delte ud af deres erfaringer med at løfte en hel arbejdsplads’ digitale kompetencer. Et af dem var Beskæftigelsesministeriet, der har kastet sig over såkaldt blended learning, hvor fælles seminarer og e-kurser blev kombineret på grund af en halvering af kursusbudgettet.

»Faktisk var der allerede over 100 e-læringsværktøjer til rådighed, men de blev ikke brugt,« fortalte HR-konsulent Anne Louise Dichmann-Hansen på konferencen og fremhævede følgende erfaringer:

  • E-læring skal sættes ind i en kontekst i stedet for, at folk skal tage digitale kurser, når de har tid.
  • E-læring kræver forberedelse, opfølgning og projektkoordinering.
I Beskæftigelsesministeriet blev der udbudt forskellige kursusforløb, som medarbejderne kunne tilmelde sig efter aftale med deres leder.

Der blev afholdt kick off møder, hvor medarbejderne blev sat ind i kurset, og hvad det kan bruges til. De skulle komme med et konkret projekt fra dagligdagen, og herefter skulle de bruge fem timer i løbet af to uger til at tage et e-kursus.

Samtidig skulle de hjemme i afdelingen arbejde med deres projekt indtil anden kursusdag, hvor de mødtes med en konsulent og med deres hold, hvor alle så havde samme grundteori og redskaber

»Sæt folk sammen og book et lokale, hvor deltagere kan snakke sammen og bruge teorien fra et e-læringskursus i stedet for at hyre en dyr konsulent,« lød det fra HR-konsulent Anne Louise Dichmann-Hansen, som med ’blended learning’ (blandet læring) har fået tre gange så mange af sted på kurser om året – og en samlet besparelse på 82.642 kroner.

Fordele og faldgruber

Peter Raben, næstformand i HK Stat, glæder sig som gammel it-medarbejder i staten og varm fortaler for efteruddannelse over, at digital læring giver en fleksibilitet, så man som medarbejder kan tilrettelægge undervisningen på et tidspunkt, der passer en.

Men han ser også faldgruber i den digitale trend. Og han mener, at tillidsrepræsentanten har en rolle i forbindelse med digital læring og praksis på arbejdspladsen:»Det er vigtigt, at man via samarbejdsudvalget får lavet nogle principper for digital læring.

Der skal være de rigtige fysiske rammer. Mange sidder i storrumskontorer og skal have mulighed for at sætte sig i fred og ro et andet sted, når de går på den digitale skole. Der skal også være den nødvendige tid, ligesom chefer og kolleger må respektere, at nu er man altså på kursus, selvom man er på arbejdspladsen.

Digital læring må ikke betyde, at det bliver i fritiden, man skal være på kursus. Udfordringen er også at få tid til at uddanne sig. Det må ikke blive et pres, at man skal sidde og uddanne sig digitalt, samtidig med at man skal udføre sine almindelige arbejdsopgaver. Digital læring må heller ikke fuldstændig træde i stedet for andre former for uddannelse. Det sociale element og den inspirerende dialog mellem kursisterne er et væsentligt aspekt, som går tabt, hvis man altid kun sidder og er på kursus hver for sig.«

Her finder du erfaringer, gode råd, videoer og viden fra arbejdspladser, der er i fuld gang med digital læring og praksis

Stat Arbejdsmiljø Kompetencer Kurser

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk