HK.dk logo

Pengene fossede ind i dit pensionsdepot i 2012

26. februar 2013  |  HK Stat  | 

Trods økonomisk krise voksede Sampensions kunders pensionskonti med rekordfart i 2012. De yngste kunder med markedsrente forøgede deres opsparing med hele 45 procent, mens fx en 45-årigs depot blev 22 procent større. Det viser nye tal fra Sampension, som netop har sat sine omkostninger til administration af kundernes opsparing ned.

I de kommende måneder modtager statens HK’ere et overblik over deres pensionsopsparing fra Sampension. For de 45 procent af HK’erne, som har den såkaldte 3 i 1 Livspension med markedsrente, kan der være god grund til at bruge lidt mere tid på dette brev, end man sædvanligvis tildeler en rudekuvert. Der er nemlig positive nyheder i skrivelsen.

Efter et år med store afkast har HK Stats medlemmer fået markante stigninger på deres pensionsformue. Afhængig af kundens alder er der tale om afkast fra godt 10 til 11,6 procent. Til sammenligning var afkastet i 2011 på mellem en og 6,5 procent. Afkastet afhænger af, hvor tæt man er på pensionsalderen. Jo ældre man er, jo mere forsigtigt investerer Sampension sparepengene – og jo mindre afkast kan man forvente.

Foruden afkastet har arbejdsgiverens månedlige pensionsbidrag på 15 procent af lønnen naturligvis fyldt godt op i den enkelte kundes pensionsdepot. Sampension har for HK Statbladet beregnet, hvor meget nogle typiske medlemmer har forøget deres pensionsformue i løbet af 2012, når man både regner det indbetalte pensionsbidrag OG afkastet med.


Så meget voksede opsparingen for forskellige aldersgrupper i 2012

 Alder Opsparingens størrelse
1/1 2012 
Nettopensions-indbetaling* i 2012   Afkast  i %  Opsparingens størrelse
31/12 2012
Samlet stigning i opsparingens størrelse Stigning af pensionsformue i % 
26 år 76.000 kr.
25.215 kr.  11,6 %  109.913 kr. 33.913 kr.  45 % 
35 år 190.000 kr.  29.799 kr.  11,6 %  239.914 kr.  49.914 kr.
26 % 
45 år 246.000 kr.  29.803 kr.
11,0 %  300.178 kr.  54.178 kr.  22 %
55 år  308.000 kr.  28.649 kr.  10,5 %
365.179 kr.  57.179 kr.  19 % 
60 år  348.000 kr.
29.553 kr.
10,2 %  408.772 kr.  57.179 kr.  17 %

Kilde: Sampension. Nettopensionsindbetaling er pensionsbidraget på 15 procent fratrukket arbejdsmarekdsbidrag, præmie til gruppeliv og omkostninger. Afkastet er opgjort før pensionsafkastskat.

Som det fremgår af skemaet, voksede pensionsopsparingen procentuelt mest for en ung HK’er med en samlet pensionsopsparing på fx 76.000 kroner pr. 1. januar 2012. Med et nettopensionsbidrag på godt 25.000 kroner og et afkast på 11,6 procent voksede den samlede opsparing for denne typiske opsparer til 109.913 kroner ved udgangen af 2012. Det svarer til en stigning på hele 45 procent.

For en typisk 55-årig HK’er voksede formuen med 19 procent. Når væksten er mindre for den ældre generation, hænger det sammen med to ting: For det første udgør arbejdsgiverens pensionsbidrag en mindre del af den samlede opsparing. Og for det andet er afkastprocenten lidt mindre for de ældre end for de yngre årgange i 2012.

Et flertal på 55 procent af HK Stats medlemmer får ikke markedsrente, men en garanteret mindsterente på enten to eller fire procent af deres opsparing. For dem vil depotregnskabet se anderledes ud.

Hvis du er blevet kunde i Sampension efter 2007, får du automatisk markedsrente. Er du i tvivl om, hvilken ordning du har, kan du tjekke det på www.sampension.dk. Det fremgår også af brevet, som du snart modtager fra Sampension, om du har markedsrente eller garantirente.

Sampension tæt på både top og bund

Mere interessant end afkastet og væksten i formuen et enkelt år er naturligvis, hvad pensionen kaster af sig over en længere årrække. Her ligger Sampension tæt på toppen blandt danske pensionsselskaber.

For yngre kunder med 30 år til pension og med middel risiko var det akkumulerede afkast fra 2008 til februar 2013 28,5 procent. For den lidt ældre kunde med kun 15 år tilbage til pensioneringen var afkastet i perioden på 26,9 procent.

Det oplyser Sampension på sin hjemmeside i en rettelse til en artikel i Politiken den 25. februar. Dagbladet havde ifølge Sampension brugt forkerte tal i en sammenligning af afkastet fra flere selskaber. Med et akkumuleret afkast på 28,5 procent for kunder med 30 år til pensionen ville Sampension være nummer to i Politikens opgørelse, kun overgået af PensionDanmark med 36,5 procent.

For kunder med 15 år til pensionen ville Sampension også kun være overgået af PensionDanmark, der skaffede sine kunder et akkumuleret afkast på 36,9 procent over godt fem år.

Fra nytår satte Sampension i øvrigt sin pris for at administrere kundernes penge ned med ti procent.

Nu skal kunderne kun betale 492 kr. pr. år for administration af ordningen, oplyser Sampension.

»Sampension står som Danmarks billigste pensionsselskab i stort set samtlige sammenlignende analyser. Vi er beviset på, at et moderne og fleksibelt pensionsprodukt sagtens samtidigt kan være billigt,« siger administrerende direktør i Sampension Hasse Jørgensen.

Han henviser her til, at Sampensions pensionsprodukt adskiller sig fra de øvrige arbejdsmarkedspensioner ved at være skræddersyet til den enkelte kunde med privatøkonomisk rådgivning og en lang række af personlige valgmuligheder i risiko og forsikringer.

Stat Pension

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk