HK.dk logo

Rita Bundgaard: Ringe tak for ansvarlig overenskomst

26. februar 2013  |  HK Stat  | 

Statens HK’ere kommer til at betale to gange for regeringens vækstplan, mener HK Stats formand. Hun kritiserer regeringen for at ville spare nye milliarder på de offentlige arbejdspladser, umiddelbart efter at finansminister Bjarne Corydon har indgået en overenskomst for de statsansatte med minimale lønstigninger.

»Vi har netop udvist stor ansvarlighed ved at indgå en overenskomstaftale med finansministeren med historisk lave lønstigninger. Nu må vi konstatere, at Bjarne Corydon og den øvrige regering kvitterer med at kræve flere ofre fra de offentligt ansatte,« siger Rita Bundgaard.

I forhold til den oprindelige 2020-plan blev der først i februar aftalt så beskedne lønstigninger til de offentligt ansatte, at regeringen har sparet halvanden milliard kroner om året de kommende seks-syv år. Det fremgår af Vækstplan DK.

»På den måde har vi allerede bidraget. Og vi vil ikke betale to gange,« siger Rita Bundgaard i en kommentar til finansieringen af regeringens vækstplan. Planen skal blandt andet betales ved at reducere den planlagte vækst i det offentlige forbrug i årene frem til 2020.

Ved præsentationen af den nye overenskomst for alle statens ansatte talte finansminister Bjarne Corydon om en ’fuldstændig økonomisk ansvarlig aftale, som gør, at den offentlige sektor giver sit bidrag til, at økonomien kommer på fode igen‘.

»Men nu – inden vores medlemmer overhovedet har taget stilling til den nye overenskomst ved urafstemningen – har vi udsigt til at skulle betale igen for at finansiere blandt andet skattelettelser til erhvervslivet. Nu må det høre op,« siger Rita Bundgaard, formand for 30.000 statsansatte HK’ere.

Regeringen vil ifølge vækstplanen hente endnu flere milliarder i offentlige besparelser, end der oprindelig var lagt op til. Nu skal der spares 12 milliarder ved såkaldte effektiviseringer frem mod 2020 i stedet for fem. Pengene skal angiveligt bruges til at fastholde den offentlige service frem mod 2020.

»Den øvelse kalder regeringen ’at hæve ambitionsniveauet for modernisering af den offentlige sektor med syv milliarder frem mod 2020’. Jeg kalder det oplæg til en massiv besparelse, som kommer til at gå ud over både serviceniveau og kvalitet. Og stramningerne vil presse medarbejderne yderligere og påvirke arbejdsmiljøet i negativ retning« siger Rita Bundgaard.

»Regeringen lægger op til, at pengene skal spares blandt andet ved digitalisering og såkaldt fokus på arbejdstidsregler og arbejdsforhold i den offentlige sektor. Vi er i forvejen presset af, at der mange steder hober sig flere opgaver op, end arbejdstiden rækker til. Og i mange tilfælde har vi set, at man henter forventede gevinster ved digitalisering, inden digitaliseringen overhovedet virker,« siger Rita Bundgaard.

Hun tilføjer, at regeringen i stedet for at rundbarbere blandt andet den statslige administration burde investere i en bedre skatteinddrivelse for at finansiere både vækst og velfærd.

»Anerkend dog, at der ligger uafhentede milliarder hos borgere og virksomheder, fordi der ikke er folk nok ansat i Skat til at inddrive restancerne. I hele Europa er vi det land, der har skåret mest ned på vores skattevæsen i forhold til indbyggertallet. Tyskland har fx dobbelt så mange skattemedarbejdere som os,« siger Rita Bundgaard.

HK Stat-formanden har bemærket, at LO-formand Harald Børsting betegner regeringens halvering af den offentlige vækst fra 0,8 procent til 0,4 procent i 2014 som et hår i suppen, når han ser på den samlede vækstpakke. Hun mener, at den minimale offentlige vækst er et noget større problem:

»Udsultningen af den offentlige sektor er for mig udtryk for, at nogen har tabt hele parykken ned i suppen,« siger Rita Bundgaard.


Stat Arbejdsmarked Politik

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk