HK.dk logo

Påskekrisen

27. marts 2013  |   |  Andreas Hasle

Hvad rager overenskomstsammenbruddet på undervisningsområdet mig – sådan er der måske nogen der tænker i et svagt øjeblik. Og samtidig starter ”propagandakrigen” som den er blevet kaldt – og mon ikke vi vil blive tæppebombet med helsides annoncer henover påsken. Det sker fra i dag onsdag 27. marts i flere aviser hvor Kommunernes Landsforening, (KL), angriber de ældre lærere på over 60 år for at være forkælede. Så meget for seniorordninger.
Men før du bombarderes gennem påskens omfattende annoncekrig - så er der grund til lige at stoppe op og zoome ind på indholdet og perspektivet i den konflikt der muligvis er effektiv fra tirsdag 2. april 2013. Selvom det nu hedder sig at lærerne lader døren stå på klem for nye forhandlinger der kan afværge konflikten.


Hvad er der egentligt på spil

Formanden for lærerne, Anders Bondo, har efter overenskomstsammenbruddet, i alle medier fastslået, at lærerne bare har krævet at være omfattet af ”tjenestemændenes arbejdstidsregler” ligesom 80 % andre er det på statens arbejdspladser – inklusive DSB og Banedanmark kunne man tilføje.

Det er blevet afvist af KL som en mulighed – og deres strategi er tydeligvis at aftalerne for folkeskolelærerne skal følge gymnasielærerne, (AC/IDA).

Det vil bl.a. betyde at normperioden for beregning af overarbejde bliver 1 år og at der bliver individuel adgang til at forhandle plustid op til 42 t. ugentligt i perioder uden særskilt overarbejdsbetaling.

Med i billedet hører at denne aftale for gymnasielærerne blev underkendt i deres kompetente forsamlinger – dvs. af deres hovedbestyrelse og repræsentantskab. Alligevel vil den være medtaget i ”sammenkædningspakken” på det kommunale område, (KTO), og efter det tilsvarende sammenbrud på det statslige undervisningsområde, ville det i givet fald også komme ind under sammenkædningsreglerne på det statslige område, (CFU). Men altså kun hvis det kommer til en urafstemning.

Og bryder konflikten ud så er det meget sandsynligt, at der kommer et regeringsindgreb efter nogen tid som vil bygge på, at gymnasielærernes aftale i grundsubstansen ophæves til lov på hele undervisningsområder. Det er det som Finansministeren i pressen lancerer som en ”normalisering” – mens der nok er mange offentligt ansatte der mener, at ”tjenestemændenes arbejdstidsregler” i forvejen er temmelig stramme – og på flere områder decideret er en modydelse for visse fordele ved tjenestemandsansættelsen.

Føler du dig forkælet

Det er bemærkelsesværdigt, at de offentlige arbejdsgivere betragter tjenestemændenes arbejdstidsaftale anno 2013 som ”uproduktiv”– og kræver en ”normalisering”. Efterhånden nærmer vi os det punkt, at det kun er EU's arbejdstidsdirektiv der sætter grænserne. (For en god ordens skyld skal dog nævnes at EU's ugenorm er max. 48 t. – men altså over en etårig normperiode).

Alle offentligt ansatte kan nu selv analysere sig frem til hvilke konsekvenser det vil have på netop deres område, hvis de nye arbejdstidsregler gennemføres for alle kommuner og i staten ved OK 2015. Her vil blive gået til stålet hvis ikke det lykkedes at få afvist eller i det mindste begrænset skaden.

Hvem skal nu betale - for krisen

Der er en hel del på spil fordi de offentlige arbejdsgivere udbetaler mellem 12 – 15 mia. kr. årligt i overarbejdstidsbetaling – og netop derfor er målet , at man vil udstrække ovennævnte ”nye” arbejdstidsregler på undervisningsområdet til hele det offentlige område i 2015 – hvis de gennembryder muren nu.

Ved at indføre årsnorm og individuelt forhandlet plustid regner man formentlig med, at kunne nedbringe dette beløb til overarbejdsbetaling betragteligt – og det er således allerede indregnet i finansieringen af ”Vækstplan DK” med ca. 12 mia. kr.

Det indebærer i øvrigt en forventet reduktion på ca. 3000 jobs i den offentlige sektor i 2014 – hvor man normalt beregner at nedbringelse af overarbejde kan skabe flere jobs. Det regner man så med til gengæld vil ske i den private sektor.

Men nærlæst må aftalen tydes som en åbning for afregulering af arbejdstidsaftaler – der som fjendebillede blæses op til at underminere muligheden af at udøve ledelse lokalt. (Lige nu i skolerne).

Og oven i alt dette kommer så den decentralisering i forhandlings – og aftalesystemet som dette indebærer – nemlig at det er medlemmet selv som kan forhandle en plusarbejdstid lokalt inden for ret vide rammer.

Men det sker i en ulige forhandlingssituation – hvor massearbejdsløsheden vil kunne presse den enkelte til forringelser for at bevare sit job. Og måske spekuleres der i andre tilsvarende forløb – eks. på lønområdet hvor individuelle lønforhandlinger også er højt oppe på ønskelisten. Men nu er det arbejdstiden som er på dagsordenen.

Der er andre veje

Hvis man som ledelse spekulerer i succes med, at man nu anno 2013, gennem tvang kan skrue tiden tilbage for lønmodtagerne, og begive sig ud på en systematisk konfrontationskurs mod ”fjenden” der i den offentlige sektor åbenbart defineres som medarbejderne og deres repræsentanter, så kan man bare stoppe læsningen her.

Men hvis man tror på sine medarbejdere, så er der er især to muligheder som vi som lønmodtagerne kan pege på – så må de valgte politikere tage de øvrige initiativer som kan skabe vækst og jobs.

For det første må vi efterlyse en stadig bedre ledelsesmæssig planlægning af arbejdet – ud fra klare rammer og kendte mål. Og det er hvad enten vi taler om administration eller produktion. Det nytter ikke noget at det bare gennem arbejdstidsforringelser gøres billigere at planlægge for lidt - eller for dårligt.

For det andet så kalder OK 2013 på en såkaldt ”tillidsreform” hvor ledelsen i langt højere grad trækker på medarbejdernes ideer og viden – giver dem større indflydelse og mere ansvar. Der er en enorm ”reserve” af viden og erfaringer som ikke frisættes eller belønnes – fordi nogen ledelser grundlæggende ikke har tillid til sine egen medarbejdere.

Under et kunne man betegne denne vej som ”det udviklende samarbejde” – hvor man som ledelse ikke bare ser medarbejderne, deres repræsentanter og faglige organisationer som modspillere der bare kræver ind og aldrig vil løbe en risiko. Der er rigtig gode grunde til at samarbejde om fremtiden - og se mulighederne nu for at betræde de nye veje.

Andreas Hasle, formand

Overenskomst Politik Arbejdstid

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk