HK.dk logo

Pensionskunder får stor bonus for afskaffelse af ydelsesgarantier

02. maj 2013  |  HK Kommunal  |  Lene Lundgaard

De kunder i Sampension, der har fået deres ydelsesgaranti lavet om til en hensigtserklæring, får nu en bonus på fem procent af deres depot. De kan også sige nej tak til bonussen og i stedet blive stillet som om, ydelsesgarantien ikke var afskaffet i januar 2011 - for de indbetalinger der ligger før dette tidspunkt. Det er resultatet af et forlig mellem Forbrugerombudsmanden, Sampension og Ydelsesgarantiforeningen.

Der er nu en stor bonus på vej til de kunder i Sampension, der i januar 2011 fik deres ydelsesgaranti lavet om til en hensigtserklæring. Bonussen på fem procent af kundernes depot er aftalt mellem Forbrugerombudsmanden, Ydelsesgarantiforeningen og Sampension som kulmination på langvarige drøftelser, efter at flere kunder har rejst tvivl om Sampensions ret til at gennemføre ændringen. 

Ifølge aftalen får kunderne også en mulighed for at takke nej til bonussen og i stedet blive stillet som om, ydelsesgarantien ikke var afskaffet – altså bagudrettet for de indbetalinger, der er foretaget før dette tidspunkt. Konsekvensen af dette er dog en lavere depotrente og opkrævning af særligt risikotillæg.


Forbrugernes vagthund glad og tilfreds

Forbrugerombudsmand Henrik Øe glæder sig over aftalen:

- Aftalen er et godt resultat, som jeg er meget tilfreds med, og som jeg kan anbefale. Jeg glæder mig over, at Sampensions kunder nu får tilbudt en rimelig kompensation for den mistede ydelsesgaranti. Samtidig åbner aftalen mulighed for, at de kunder, der i stedet for måtte ønske at genindtræde i ydelsesgarantien for så vidt angår allerede indbetalte pensionsbeløb, også får mulighed for det, siger Henrik Øe.

God aftale for kunderne

De berørte kunder får i slutningen af maj et brev fra Sampension om den nye aftale, som administrerende direktør Hasse Jørgensen er tilfreds med: 

- Det er en god aftale, der stiller alle parter tilfredse og samtidig sikrer, at den del af egenkapitalen, der før stod bag ydelsesgarantien også i fremtiden kan komme kunderne til gode. Som kundeejet selskab er dette i fuld overensstemmelse med vores formål, siger Hasse Jørgensen.

Nye krav gav færre midler at investere for

Sagen begyndte, da Sampension valgte at droppe ydelsesgarantien til fordel for en hensigtserklæring. Baggrunden var nye EU-krav til pensionsselskaberne, som betød, at jo flere pensioner med ydelsesgaranti, jo flere penge skulle selskabet have stående i reserver. Det ville betyde færre frie midler til at investere for og dermed lavere afkast til kunderne. 

Ved at omdøbe ordet ”ydelsesgaranti” til ”hensigtserklæring” slap selskabet for at have så store summer stående i reserver, og dermed ville der være flere penge til at sikre et godt afkast og en bedre pension til kunderne. 

Finanstilsynet godkendte ændringen, men nogle kunder var så utilfredse, at de stiftede Ydelsesgarantiforeningen og hyrede en advokat til at føre en sag mod Sampension. Det er denne sag, der nu er endt i et forlig mellem parterne, og som giver kunderne en bonus på fem procent.

Løsning er til gavn for kunderne

Formanden for HK/Kommunal Bodil Otto er glad for, at det er lykkedes at finde en løsning til gavn for kunderne: 

- I denne sag handler det jo ikke om, at nogen har været ude på at snyde. Tværtimod har alle bestræbelser gået på at sikre det bedst mulige afkast for de enkelte kunders pensionsmidler. Derfor er jeg rigtig glad for, at der nu er en fælles aftale mellem Forbrugerombudsmanden, Ydelsesgarantiforeningen og Sampension, som alle er tilfredse med, siger Bodil Otto. 

Aftalen betyder, at alle parter slipper for en langvarig retssag.

Retten til at ændre garantien

Forbrugerombudsmanden mener fortsat, at Sampension ikke var berettiget til at afskaffe ydelsesgarantierne med tilbagevirkende kraft uden samtykke fra den enkelte kunde. Mens Sampension har fastholdt, at selskabet var berettiget til at lave ændringen på den måde, det er sket, og at det blev gjort for at varetage kundernes interesser. 

Alle parter har dog været interesseret i at slippe for en langvarig retssag og har derfor indgået aftalen, der tilgodeser Sampensions kunder både individuelt og kollektivt. 

Kommunal Pension

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk