HK.dk logo

Vi skal have hårdt fat om uddannelsesnældens rod

20. august 2013  |  Østjylland

Det kan lyde barskt, men det er realiteterne og skal siges højt: Erhvervsuddannelserne er blevet opsamlingssted for unge, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse. De har for manges vedkommende en dårlig mødedisciplin, de sænker niveauet i en tid, hvor det skal hæves, og til sidst dropper de ud og kommer måske aldrig i gang igen. Det er de unge, der tidligere var plads til som fejedrenge eller i andre ufaglærte jobs, før de blev tilbudt en læreplads og dermed sluset ind i et uddannelsesforløb. Problemet er, at der ikke mere er ufaglærte jobs til de unge, der ikke her og nu er parate til at gå i gang med en uddannelse, og som ikke rigtig ved, hvad de vil.

De gode elever betaler prisen, og vi svigter tusinder af unge, hvis vi ikke ser sandheden i øjnene: Der er brug for nytænkning og for, at vi tager fat om nældens rod. Et frafald på op mod 50 procent taler sit eget sprog, og hver sjette ung får aldrig en ungdomsuddannelse, selv om næsten alle starter på minimum én uddannelse. For nogle af dem, der falder fra, bliver nederlaget starten på en social nedtur.

Vi har ikke råd til at miste de mange unge, for vi har brug for dem, og den samfundsmæssige pris er høj. Men først og fremmest kan vi ikke tillade os at slippe så mange unge menneskers hænder og se dem drive ud på dybt vand, mens vi selv sidder trygt i båden. Når der nu tales om at indføre adgangsbegrænsning, skal vi huske, at det jo ikke løser problemet for dem, der bliver siet fra. Og er karakterer i folkeskolen altid afgørende for, om man kan blive en god smed eller damefrisør? Vil man have indført begrænsninger, kunne vi måske i stedet foretrække en form for prøve efter for eksempel tre måneder på skolen. Under alle omstændigheder kan adgangsbegrænsning ikke stå alene.

Realiteterne er jo, at en stor del af de unge ikke er uddannelsesparate som 16-17 årig, og rigtig mange ved simpelthen ikke, hvad de vil. Det er vi nødt til at forholde os til. Hele vort system med ungdomsuddannelser fungerer i store træk, som det har gjort i snart rigtig mange år. Problemet er, at samfundet i mellemtiden har ændret sig radikalt, uden at uddannelsessystemet har ændret sig tilsvarende. Det er blevet tilpasset, og der er blevet lappet hist og her, men den gennemgående forandring er ikke sket. Der er ikke taget højde for, at vi ikke mere har et industrisamfund med både faglærte og ufaglært jobs, og at uddannelsessystemet i dag derfor skal kunne opsuge stort set alle unge.

Vi ved det godt: Alle skal hurtigt igennem en uddannelse, så snart de har forladt folkeskolen, og politikerne har formuleret de tårnhøje ambitioner: 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, helst 100 procent. Det lyder alt sammen godt. Problemet er bare, at mange unge ikke kan leve op til disse ambitioner, hvis de ikke får lov til at vente, til de er parate. Der kan være mange grunde til, at det forholder sig sådan. Nogle har haft det svært i folkeskolen og hader alt, hvad der hedder skole. Andre har problemer på hjemmefronten, og der er også dem, der slås med psykiske problemer eller som bare generelt har svært ved at tilpasse sig. Uanset baggrunden er vi nødt til at tænke i alternativer af hensyn til både de unge og erhvervsskolerne.

Dette er ikke et surt opstød, det er en kraftig ringning med alarmklokkerne, for vores fremtid er afhængig af effektive erhvervsuddannelser. De unge, der går gymnasievejen og derefter læser på universiteter, ender i stort omfang i offentlige stillinger. De unge, der tager deres uddannelse på erhvervsskolerne, ender i stort omfang på højteknologiske virksomheder, der skal eksportere kvalitet til den øvrige verden inden for en række brancher. Vi har brug for dem alle. Vi kan ikke undvære de universitetsuddannede i offentlige jobs, men vi kan så sandelig heller ikke undvære de fagligt dygtige unge i private virksomheder, der skal bidrage til indtjeningen til samfundet. Og kravene fra disse private erhvervsvirksomheder bliver større og større. Det mærkes på handelsskoler og tekniske skoler hver eneste dag. Niveauet bliver højere i takt med, at vi får stadig flere højteknologiske udfordringer og i takt med, at samfundet bliver mere og mere komplekst. Bare gå ind på den nærmeste tekniske skole eller handelsskole og spørg…

I denne situation går det simpelthen ikke, at en meget stor del af de unge begynder på en uddannelse uden at være parat eller motiveret. De sænker niveauet i en tid, hvor niveauet tværtimod skal hæves. Det er ikke kun en udvikling, der skal standses, den skal også vendes. I stedet for at få mange elever, der sænker niveauet, skal vi have flere, der hæver det. Vi skal havde flere af de elever, der har klaret sig bedst i folkeskolen, til at søge ind på erhvervsskolerne. Det skal være mere attraktivt og forbundet med større prestige at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Lige nu går det den forkerte vej: Alt for mange unge kommer ind på erhvervsuddannelser for tidligt og trækker dem ned. Og alt for mange af dem, der kunne trække erhvervsuddannelserne op, vælger dem fra. Begge dele skal der gøres noget ved. Men hvad?

De unge, der ikke her og nu efter folkeskolen er parat til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, er måske helt parat om et eller to år. Hvis de går i gang for tidligt, forsømmer de for meget og bliver aldrig rigtig ”tændt” af det fag, de er begyndt at uddanne sig på. Nogle skøjter rundt mellem forskellige uddannelser uden at finde sig til rette. Man skal aldrig generalisere, men det er et mønster, der viser sig alt for ofte. Hvad kan vi tilbyde disse unge i stedet? Det skal være tilbud, der på sigt sluser dem ind i ordinær uddannelse. Og det skal være tilbud, der på én gang tager højde for deres aktuelle situation og samtidig peger fremad, så de og omgivelserne ikke føler, at tiden spildes.

Produktionsskolerne gør en stor indsats og kan ikke undværes. De giver unge muligheder for at prøve at arbejde på en række værksteder, så de kan finde ud af, hvad de har lyst til. Men produktionsskolernes indsats kan ikke stå alene. De viser vejen, og vi skal være parate til at gå adskillige skridt yderligere ad den vej. Vi skal være parate til at tænke i nye baner og mere bredt tilbyde uddannelsesforløb, der består af både teori og praksis, og som samtidig kan bruges som en del af en senere ordinær uddannelse i form af merit. Man kan for eksempel sige til den unge: ”Hvis du nu bliver i det her system i et-to år, indtil du er klar og har lyst til at gå i gang med en uddannelse, har du allerede taget det første halve år af den uddannelse, du vælger”. I de et-to år modnes den unge og bliver uddannelsesparat, og vi er ikke i tvivl om, at det vil kunne læses på tallene for frafald. Forløbene skal have et relevant og konkret indhold, og de unge skal have bevis for at have gennemført og dermed sejre i stedet for de nederlag, det giver at droppe ud. Man kan forestille sig uddannelser, hvor 37 ugentlige timer fordeles mellem praktisk arbejde og teori.

Eksempel: Et hold unge holder kommunale stier ved lige. De slår græs, de reparerer bænke, de forskønner og forbedrer. Når de har teori, lærer de om miljøbeskyttelse, brug af giftfrie ukrudtsmidler, planlægning af arbejde, projektstyring, økonomi osv. Måske skal der fremstilles kondiredskaber, og hvordan gør man det, hvilke undersøgelser skal foretages først osv. Relevant teori, relevant praksis. Måske kan lederen af en gruppe være en ældre kommunal medarbejder fra parkvæsnet, der skal have et seniorjob, og som oven i købet kan være en slags mentor for de unge.

Tør vi? Hvis vi tør, og hvis fagbevægelse og arbejdsgivernes organisationer virkelig vil dette, åbner der sig en vifte af muligheder. En smuk og mangfoldig vifte, hvor idéer kan afføde nye ideer. Men det kræver, at organisationerne er fleksible. Nogle kan måske sige: ”Jamen det er opgaver, som faglært arbejdskraft skal tage sig af”. Men sker det? Er der ikke opgaver, som simpelthen ikke bliver løst? Jo, det er der, og dermed kan denne model blive en løsning med mange vindere og ingen tabere. Flere eksempler: Et uddannelsesforløb kan have som formål at lette hverdagen for ældre på plejehjem og i eget hjem. Der kan læses op fra avisen, unge kan være besøgsvenner, de kan hjælpe den ældre med at lære kunsten at sende sms’er til børnebørnene eller måske hjælpe dem ved computeren. Den ældre i eget hjem skal måske have luftet hund eller hentet cerutter. For nogle ældre med eget hus kan der være nærmest uoverskueligt at få skovlet sne, renset tagrende eller bare få ringet til en vvs’er, hvis vandhanen drypper. Det er oplagt at kombinere denne form for praksis med relevant teori.

I andre uddannelsesforløb kan unge tilknyttes idrætsklubben eller spejdertroppen. Unge kan gøre byrum smukkere og vedligeholdte, de kan hjælpe turister og meget mere. De kan forskønne og reparere, og de kan lære noget ved det hele. Teoriforløbene skal foregå på erhvervsskoler, så de unge efterhånden kommer ind i skolemiljøet, og så overgangen til ordinær uddannelse bliver lettere og mere naturlig.

Det er et forsvundet led, vi ønsker at genskabe. En gang kunne unge ”snuse til miljøet” på arbejdspladser som ufaglærte. Rigtig mange åbnede herefter leddet og gik i gang med at uddanne sig, når de var modne og parate til det. Vi vil give unge sejre i stedet for nederlag. De vil opleve, at de får en succes, og de vil blive en berigelse på erhvervsuddannelserne fremfor en belastning.

Ingen ønsker et liv uden uddannelse og arbejde. Spørger man unge mennesker, hvad de gerne vil, lyder svaret næsten altid: De vil have familie og godt arbejde. Det er for langt de fleste det gode liv. Det er det, vi skal hjælpe dem til at få.

Samtidig skal vi så have flere af de stærke elever til at vælge erhvervsskolerne. Dem, der klarer sig godt og gerne vil videre. Dem, der i dag nærmest pr. automatik søger ind på det ordinære gymnasium.

For hvorfor vælger disse unge, som de gør? Fordi der er størst prestige i det, og fordi de ikke ved nok om den store mangfoldighed af spændende erhvervsuddannelser, der tilbydes på de tekniske skoler og handelsskolerne. I Danmark er det omkring 20 procent af en årgang, der søger ind på en erhvervsskole. I for eksempel Finland er det omkring 50 procent. Her har man gennem en målrettet indsats gjort det mere attraktivt og skabt større prestige i at tage en erhvervsuddannelse. Det kan altså lade sig gøre, men det kræver blandt andet en langt mere effektiv og bred erhvervsvejledning i folkeskolen, og at 10. klasse måske placeres i forbindelse med erhvervsskoler, så eleverne i det daglige får kendskab til skolemiljøet og uddannelserne. I dag ved de unge alt for lidt om erhvervsuddannelserne. Spørger man en ung, hvad en industritekniker laver, får man et spørgende ansigt. De ved det ikke. Spørger man, hvad en smed laver, siger de, at en smed laver hestesko. Det er måske rigtigt for 20 danske smedes vedkommende, men resten arbejder faktisk med højteknologiske opgaver inden for spændende industrier. De unge ved, hvad en frisør og en mekaniker laver, men ellers kan man blive både forbavset og noget rystet over, hvor lidt kendskab de unge har til den store mangfoldighed af erhvervsuddannelser og de 400 fag på erhvervsskolerne.

Danmark er kendt for industrier som vindmøller, pumper, køleindustri, ventiler, sol- og jordenergi, offshore mv. Det er de unge, der starter på erhvervsskolerne, der skal føre disse industrier videre. Det er dem, der skal sikre en væsentlig del af de kommende års indtjening til statskassen. Alligevel giver vi vore erhvervsskoler utilgiveligt dårlige vilkår. Erhvervsskolerne skal uddanne unge, der er så kvalificerede, at de er attraktive for disse meget krævende virksomheder. De danske lønninger er ikke for høje, men uddannelse og kvalifikationer skal naturligvis svare til det, arbejdsgiverne skal betale for arbejdskraften. Der ligger dermed et stort ansvar på erhvervsskolerne, men vi har gjort det svært for dem. Læretiden er blevet kortere, fordi arbejdstiden er blevet kortere, og i taxameterprincippet er der i en periode blevet skåret, så det er gået ud over midlerne til undervisning. Skolerne skal jo under alle omstændigheder betale elregning og andre udgifter, så det er undervisningen, der kan reguleres på. Vi accepterer, at alt for mange unge ”fylder op” uden at være parate til uddannelse og dermed gør det svært for lærerne. Vi accepterer, at spørgsmålet om prestige sammen med manglende viden får alt for mange af de øvrige elever til at vælge gymnasiet, vel at mærke ikke teknisk gymnasium.

Erhvervsskolerne kan hver dag glæde sig over rigtig mange dygtige og motiverede unge på uddannelserne. Vi skylder også dem at gøre noget gennemgribende for at sikre effektive uddannelser med topmotiverede lærere, der ikke kører træt i en barsk hverdag. Men mest af alt skylder vi de mange unge, der går i gang med en erhvervsuddannelse uden at være parate til det, at vi skaber nogle alternativer. Det kan for dem blive forskellen på fiasko og succes og afgørende for, om de får det gode liv, de ønsker sig.

Af tidligere uddannelseschef på teknisk skole Karsten Dahl, formand for Metal Silkeborg Svend Skov Jensen og formand for HK Østjylland og LO Silkeborg-Favrskov Viggo Thinggaard

 


Uddannelse

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk